Alt om Dansk Folkepartis 10 års fødselsdag Alt om Dansk ...

NR. 5. OKTOBER 2005 9. ÅRGANG 

Malmø 

– frygtens by 

Alt om 

Dansk Folkepartis 

10 års fødselsdag 

Se reportage og alle billederne fra DFs festlige 10. årsmøde

leder 

Fez i 

kasketten: 

Hamid el- 

Mousti 

syntes, han 

ville gøre 

noget 

særligt ud 

af sig selv - 

nu, han 

skulle til 

imam-møde 

på Marienborg. 

Det 

skal vi da 

så ellers 

også lige 

love for, 

han fik 

gjort…! 

Imamer til kamp mod islamismen… ? 

- som at bede Marx om hjælp mod kommunismen… 

“ Jeg bad statsministeren om som overhoved 

for regeringen at forbyde medierne 

at bringe artikler, der sviner muslimer 

til og nedgør dem." 

Sådan sagde imam Mohammed Mehdi 

Khademi til dagbladet Politiken efter 

statsministerens muslimmøde på Marienborg 

forleden. Og det er jo et rent ud 

fantastisk citat! Et af dem, der vil gå over 

i danmarkshistorien som bevingede ord. 

For den bevingede sætning tydeliggør 

jo, at imamer - for Khademi var ikke den 

eneste, der udtalte sig så enfoldigt - ikke 

har fattet en snus af, hvordan den civiliserede 

verden er skruet sammen. 

At Mohammed Mehdi Khademi forestiller 

sig, at statsministeren kan ringe 

til landets chefredaktører og give dem 

mundkurv på, uden at chefredaktørerne 

bare griner statsministeren op i ansigtet 

- eller at "overhovedet for regeringen" 

kan udstede et dekret om, at aviserne 

nu ikke længere må skrive de artikler de 

vil, og på præcis den måde de vil, vidner 

om, at den enfoldige imam mentalt befinder 

sig i et middelalder-kalifat. 

Det samme gør hans kollega, Mahmoud 

Fouad al-Barazi, som udtalte: "Jeg har anbefalet 

statsministeren at rette henvendelse 

til medierne og bede dem være moderate 

og ikke krænke eller vanære religionerne". 

Vi savner fantasi til at forestille os, 

hvordan statsministeren havde tænkt 

2 

sig i praktisk politik at anvende anbefalinger 

som de nævnte, der altså stod tilbage 

som konklusionen på Marienborgmødet. 

Med munden vidt åben konstaterer vi 

blot, at statsministeren ikke alene betegnede 

mødet som en vældig stor succes, 

men tilmed udtalte, at han nu glædede 

sig til at besøge en moské! Og det 

slår os, at statsministeren med en sådan 

udtalelse virker fuldstændig lige så virkelighedsfjern 

som sine nyfundne imamvenner. 

Smid-væk-redskab 

Forestiller Anders Fogh Rasmussen 

sig virkelig, at han i sin kamp mod islamismen 

vil kunne alliere sig med de 

imamer, hvis religiøse og politiske hovedopgave 

det er at fremme islam? Det 

svarer til at anmode Goebbels om at bekæmpe 

nazismen eller Marx om at gå til 

kamp mod kommunismen. 

Statsministeren må forstå, at det er 

kendetegnende for alle de tre politisk-religiøse 

ismer, nazisme, kommunisme og 

islamisme, at man sætter den religiøse 

inspiration - Mein Kampf, Det Kommunistiske 

Manifest og Koranen - ikke alene 

over civilisation og verdslighed, men 

også over mennesket. 

Statsministeren må forstå, at i alle 

tre ismer er mennesket nemlig kun de 

religiøse lederes smid-væk-redskab på 

vej frem mod paradiset. Og på vej til det 

paradis, som lederne selv definerer, må 

mennesker ofres. 

Hvorfor fedter statsministeren for 

imamerne? Hvorfor gør han dem interessante? 

Hvorfor giver han dem status 

med en eksklusiv invitation til Marienborg? 

Hvorfor blåstempler han dem som 

rationelle og civiliserede partnere, man 

kan indgå alliancer med - eller gøre forretninger 

med? Hvorfor er det overhovedet 

interessant at lytte til, hvad imamerne 

mener om samfundsforhold? 

Den radikale Naser Khader var også 

inviteret til Marienborgmødet - men blev 

væk. Han gad ikke være med til noget 

som blåstemplede imamerne, fortalte 

han journalisterne. Og i Berlingske Tidende 

forklarede han i en kronik sit afbud 

nærmere under overskriften: "Hvornår 

inviterer du Jonni Hansen, Fogh?", 

idet han bl.a. anførte: "På samme måde 

som hvis man inviterede Jonni Hansen 

eller rockerlederne, så inviterer man 

også her en del af selve problemet." 

Vi er enige. Og frem for at statsministeren 

åbner Marienborg for imamerne, 

så vi langt hellere, at han i et kortfattet 

dekret gjorde dem klart, at enten underskriver 

de en erklæring om, at danske 

love i ét og alt står over Koranens sharia-lovgivning 

- eller også er det ud af 

landet med det første fly. spe 

Foto: Scanpix

Tak for et brag af et årsmøde. Tak til 

alle jer, der var med til at fejre 

Dansk Folkeparti. Det er ikke hver dag, 

man fejrer 10 års fødselsdag. Men trods 

den unge alder tør jeg roligt sige, at fødselaren 

er fuldvoksen, moden og parat 

til at fortsætte det politiske liv uden pubertetsvanskeligheder. 

Fødselaren er et 

parti, ingen rigtig troede på i starten, 

men som gik hen og snød alle skeptikerne. 

Alle de, der var til stede ved fødslen 

– alle de, som ikke rigtig spåede os de 

store chancer for at overleve i dansk politik. 

Men Dansk Folkeparti blev en succes. 

Vi har oplevet uafbrudt fremgang ved 

samtlige valg. Vi har bevist, at vi er et 

gennemsolidt og fornuftigt parti, der er i 

stand til at samarbejde positivt og konstruktivt 

– fire finanslovforlig taler deres 

helt eget sprog. Men succesen er 

ikke kommet dalende ned fra himlen. Vi 

har måttet arbejde hårdt og målrettet 

for den. Derfor er der heller ingen skidtvigtighed 

eller dumsmarte bemærkninger 

á la ”hvad sagde vi?” hos os DFére. 

Hovmod står for fald. Ingen gennemskuer 

tomme floskler og falske løfter bedre 

end vælgerne. 

Årsmødet er en begivenhed, der giver 

os mulighed for at glæde os over og fejre 

det forgangne års resultater. Det har vi 

lov til. Det har vi ærligt og redeligt fortjent. 

Men så snart den sidste glade 

gæst eller delegerede forlader Odense 

Congress Center, ved vi, at den politiske 

hverdag og arbejdet venter forude, og 

dette efterår bliver både travlt og hårdt. 

Men det bliver også rigtigt spændende. 

Den 15. november får vi forhåbentlig en 

rigtig flot DF-repræsentation i de nye 

byråd og regionsråd. Dansk Folkeparti 

har siden 2001 haft et stort ansvar på 

Christiansborg. Det ansvar vil vi gerne 

have udvidet lokalt rundt omkring i hele 

landet. 

At amterne blev fjernet som unødvendigt 

skatteudskrivende led, er i høj grad 

Dansk Folkepartis fortjeneste. De 98 

gode, bæredygtige kommuner og fem regioner 

er resultatet af flere års seriøst 

arbejde. Fra folketingsgruppens side har 

vi store forventninger til Dansk Folkepartis 

dygtige kandidater, og vi vil naturligvis 

bakke dem op, alt det vi kan, 

så DF kan blive bredt repræsenteret i 

kommuner og regioner. 

På Christiansborg venter forhandlingerne 

om finansloven for 2006 – og lidt 

længere fremme lurer debatten om 

velfærdsreformer. For Dansk Folkeparti 

er det helt afgørende, at dansk økonomi 

er sund, og at der bliver betalt af på gælden. 

Derfor har de sidste fire finanslovsforlig 

haft udgangspunkt i regeringens 

2010-plan. Hvis den skal overholdes, må 

væksten i det offentlige forbrug ikke stige 

mere end 0,5 procent. Derfor støtter 

vi også stadig skattestoppet – i hvert 

fald i 2006. Men selv om skattestoppet 

er til gavn for alle, findes der grupper, 

som har større fordele ud af det end andre. 

Dansk Folkepartis støtte er betinget 

af, at mennesker med lave indkomster, 

specielt B-holdet blandt førtidspensionister, 

får et økonomisk løft. 

DF er parat 

Hvis regeringen er uvillig til at imødekomme 

dette krav, må den kigge i vejviseren 

efter støtte til skattestop og finanslov. 

Det er ikke en trussel, det er en 

nøgtern konstatering! Jeg er alligevel 

ikke i tvivl om, at også det femte finanslovsforlig 

mellem regeringen og Dansk 

Folkeparti kommer sikkert i hus. Støtten 

til den ansvarlige økonomiske kurs 

findes nemlig udelukkende hos DF, efter 

at Socialdemokraterne med deres ufinansierede 

finanspolitiske gavebod 

åbenbart er villige til at sætte dansk 

økonomi over styr - og dermed sår tvivl 

om velfærden til kommende generationer. 

Vi er regeringens eneste reelle forhandlingsmulighed. 

Det næste store spørgsmål, der melder sig, 

er: Hvordan sikrer vi velfærden? Til december 

kommer den længe ventede rapport fra 

Velfærdskommissionen, som leverer en analyse 

af, hvordan det måske vil gå med velfærden, 

hvis vi intet foretager os. Når jeg skriver 

”måske” i kursiv er det fordi, det altså populært 

sagt er svært at spå om fremtiden. Uanset 

hvor mange avancerede computere og programmer, 

der står til rådighed, er det umuligt 

at forudse alle de ukendte faktorer. Men em- 

nyhedsbrev 

Det bliver et travlt efterår 

net vil med garanti blive dominerende på efterårets 

politiske dagsorden. 

Dansk Folkeparti er naturligvis parat 

til forhandlinger. Men vi vil se på 

velfærden i et overordnet perspektiv. Vi 

accepterer ikke, at det udvikler sig til en 

debat om afvikling og nedskæringer. Det 

betyder, at vi vil have nogle faktorer ind 

i debatten, som ikke mange taler om. 

EU og udlændinge. For det første vil vi 

have svar på, om Danmarks beslutninger 

i fremtiden skal træffes af Folketinget 

eller EU. En forkromet velfærdsreform, 

vedtaget af danske politikere, er 

en latterlighed, hvis Bruxelles pludselig 

får lov at sætte en anden kurs. For det 

andet er der spillets store joker: indvandringen. 

Vi træffer beslutninger på baggrund 

af tal, som beskriver situationen 

her og nu – regnestykket bliver smadret, 

hvis der i 2011 pludselig strømmer 

35.000 udlændinge til landet. Derfor 

skal et loft over udlændinge indgå helt 

naturligt, hvis prognoserne skal have 

gyldighed. 

Ja, der bliver nok at tage fat på. Men 

jeg glæder mig til efteråret og ønsker 

hermed alle DFére ude i landet rigtig 

god arbejdslyst 

Med venlig hilsen 

Foto: Birger Storm 

3

årsmøde 2005 

Et årsmøde, der blev et symbol 

på ti års uafbrudt succes 

En ti års fødselsdag skal naturligvis 

fejres med manér. Mere end 800 

feststemte, glade og forventningsfulde 

delegerede og gæster var mødt op til 

Dansk Folkepartis 10. årsmøde i Odense 

Congress Center, hvor Dansk Folkeparti 

for anden gang afholdt årsmøde. 

Et årsmøde, som lørdag eftermiddag 

bød på en forrygende og alsidig festbuket 

af underholdning i topklasse, og som 

blev en uforglemmelig oplevelse for de 

mange gæster, hvoraf adskillige var med 

for første gang. 

I anledning af den runde fødselsdag 

var der skåret ned på det politiske og 

skruet op for festen, men det betød langt 

fra, at der manglede tid til politiske debatter 

eller muligheder for at stille 

spørgsmål til Dansk Folkepartis folketingsmedlemmer. 

Alle fik, hvad de kom efter. Hvad enten 

det var politik eller fest. Årsmødet 

understregede endnu en gang, at det 

ikke bare er på Christiansborg og dermed 

rent politisk, Dansk Folkeparti ligger 

i førerfeltet – også rent menneskeligt 

er partiet helt i top med en følelse af 

samhørighed og sammenhold, der næppe 

findes andre steder. 

Som Pia Kjærsgaard understregede i 

sin festtale, har Dansk Folkeparti fortjent 

at feste, og festet blev der. Årsmødet 

bekræftede endnu en gang, at Dansk 

Folkeparti er et gennemsolidt og fornuftigt 

parti. Men det betyder ikke, at der 

ikke er plads til meningsudvekslinger. 

Der vil altid være plads til forskelligheder 

i et parti som Dansk Folkeparti, 

hvilket ikke er det samme som den evindelige 

interne kævl og splid, der kendertegner 

mange af de andre partier. 

Lørdag aften bød på en fantastisk fest 

med god mad, underholdning og dans, 

til fødderne på selv den største balløve 

ikke kunne mere. Søndag var der rigelig 

plads til en god politisk debat, hvor ikke 

Karsten 

Olsen, 

Nordjyllands 

Amt: 

Jeg har været 

til årsmøde 6 

gange. Jeg forventer 

at få 

lidt med til 

den kommende 

valgkamp 

– lidt gode 

ideer til, hvad 

vi kan gøre, og 

hvad vi kan 

slå på. Jeg 

glæder mig til 

Pias og Kristians 

tale, og til at se hvordan vi skal fejre vores 

10-års jubilæum i eftermiddag. Sundhedspolitikken, 

retspolitikken og indvandrerpolitikken 

er vigtige emner for mig. 

4 

mindst spørgetiden ligesom sidste år 

skabte en stor kø af spørgelystne DFére. 

Pia Kjærsgaard: 

Loft over udlændinge skal 

garantere fremtidens 

velfærd 

- Når man kun er ti år gammel, er det 

hele kun lige begyndt. Der ligger et helt 

liv – et helt univers foran os!. Sådan talte 

Pia Kjærsgaard om Dansk Folkepartis 

ti års fødselsdag i en festtale, der 

kom vidt omkring, men hvor velfærdstemaet 

udgjorde den røde tråd. 

Pia Kjærsgaard indledte med et tilbageblik 

på Dansk Folkepartis første 

trængselsfyldte år – blandt andet med 

en tak til alle de DFére, som for ti år siden 

var ude på gader og stræder for i 

rusk og regn at indsamle underskrifter, 

så det nystiftede parti kunne blive opstillingsberettiget: 

Tak til alle 

- Tak til alle jer, der gennem jeres 

daglige gøremål har været aktivt medvirkende 

til den flotte position, Dansk 

Folkeparti i dag indtager – ikke alene i 

Folketinget, men også i Europa-Parlamentet, 

i by- og amtsråd samt i de mange 

andre forsamlinger, hvor vi er med. 

Udover den styrke, I har været med til 

at give Dansk Folkeparti, har I samtidig 

været medvirkende til den styrke, Danmark 

har i dag. 

Hun fastslog, at Dansk Folkeparti har 

fået skabt en markant, sammenhængende 

politik med stærke sociale holdninger. 

Og netop forsvaret for velfærdssamfundet 

var én af Pia Kjærsgaards vigtigste 

pointer i festtalen, som i anledning 

af jubilæet blev afholdt i festsalen og 

ikke, som traditionen ellers byder, i årsmødesalen. 

Jytte 

Graversen, 

Vejle Amt: 

Jeg har været 

med fra starten, 

så jeg har 

også jubilæum. 

Jeg er 

meget spændt 

på at se, hvad 

de har fundet 

på udover det 

sædvanlige. 

Jeg glæder 

mig altid til at 

høre Pia, Kristian 

og 


ungdom 

og til at være sammen med andre DF’ere. Jeg 

kan godt lide at partiet har en god socialpolitik 

med fokus på de ældre. 

Udsigten til velfærdskommissionens 

rapport og diverse dommedagsprofetier 

om vanskeligheden ved at opretholde 

velfærden for fremtidige generationer fik 

følgende salut med på vejen fra Pia 

Kjærsgaard: 

- Uanset hvor fremragende økonomer, 

man sætter sammen om opgaven, uanset 

hvor mange tænketanke – og uanset 

hvor mange præcise data og supercomputere, 

de har til deres rådighed, vil de 

aldrig kunne lægge alle de ukendte faktorer 

ind, der gør, at de vil kunne fastslå 

hvor Danmark står om 50 år. 

Pia Kjærsgaard afviste samtidig at reducere 

velfærdsdebatten til et spørgsmål 

om nedskæringer: 

- At vi kan spare 23 milliarder kroner 

om året, hvis vi fjerner efterlønnen, 

kræver det jo ikke den store ledvogtereksamen 

at finde ud af. Det er nogenlunde 

lige så genialt som at fastslå, at vi kan 

spare knap 20 milliarder om året, hvis 

vi nedlægger Danmarks forsvar. Eller at 

vi kan spare mange gange det beløb om 

året, hvis vi afskaffer folkepensionen. 

Spørgsmålet om velfærdsreformer 

blev kædet snævert sammen med indvandring, 

og som noget nyt introducerede 

Pia Kjærsgaard et krav om et loft 

over antallet af nye fremmede til landet 

som en betingelse for Dansk Folkepartis 

medvirken til velfærdsreformer, ligesom 

hun forlangte et klart svar på, om det 

fremover er Folketinget eller EU, der 

skal træffe Danmarks beslutninger: 

- Udlændingepolitikken hænger nøje 

sammen med vores danske velfærd i generationer 

fremover. Ikke kun økonomisk, 

men så sandelig også kulturelt og 

socialt. Og det er jo langt vigtigere. 

Pia Kjærsgaard berørte i sin tale de 

fremtidige regeringsmuligheder og undrede 

sig over, at Socialdemokraterne 

stadig kan forestille sig at danne regering 

med de Radikale, når partiet er endt 

Henrik Soloy, 

Københavns 

Amt: 

Dette er mit 

første årsmøde. 

Jeg forventer at 

få en masse inspiration 

fra ledelsen 

og andre 

lokalforeninger, 

som jeg kan 

bruge i forbindelse 

med kommunalvalget. 

Desuden glæder 

jeg mig til at 

møde en masse 

glade mennesker 

til festen og til at høre Pias og Kristians 

tale. Det vigtigste område for mig er forsvaret 

af de svage i vores samfund – altså socialog 

ældrepolitikken.

med at støtte store dele af Dansk Folkepartis 

og regeringens udlændingepolitik: 

- Et tæt samarbejde med Socialdemokraterne 

må jo nok som et minimum indebære 

to ting: At der i partiet igen 

kommer en økonomisk ansvarlighed – og 

at man glemmer, at De Radikale overhovedet 

er til. Derefter skulle vi nok kunne 

Steen Jørgensen, 

Nordjyllands 

Amt: 

Jeg har været til 

årsmøde 7 gange. 

Jeg glæder mig til 

at se, hvad vi får af 

sjove oplevelser og 

overraskelser. Jeg 

glæder mig som 

sædvanligt også til 

de forskellige beretninger 

og til at 

være sammen med 

andre DF’ere. Jeg 

håber at få nogle 

gode ideer med 

hjem til den kommende valgkamp og til det 

daglige arbejde i lokalforeningen. For mig er 

det vigtigt med ældreområdet samt sundhedog 

skoleområdet, hvor jeg synes, at partiet 

har en rigtig god politik. 

snakke sammen. 

Men Pia Kjærsgaard understregede 

med en hilsen til statsminister Anders 

Fogh Rasmussen, at Dansk Folkeparti er 

”overmåde” godt tilfreds med det nuværende 

samarbejde med VK-regeringen, 

og der ikke er nogen anledning til 

at ændre på den situation: - Så, Anders 

Stephani 

Bergquist, 

Frederiksborg 

Amt: 

Jeg er med 

for anden 

gang. Jeg ser 

frem til at 

møde en masse 

sjove og 

søde mennesker 

– mennesker 

som 

man har fælles 

interesser 

med. Jeg 

håber at få en 

god oplevelse, 

netop fordi 

man kommer 

ud mellem ligesindede. Mit fokus ligger på 

indvandrerpolitikken og ældrepolitikken. 

Pia Kjærsgaard: 

- Udlændingepolitikken 

hænger nøje sammen med 

vores danske velfærd i 

generationer fremover 

Fogh Rasmussen: Ingen grund til panik. 

Du kan sove roligt om natten. Vi har det 

jo egentlig meget godt sammen!. 

De næsten 1000 årsmødedeltagere 

kvitterede med stående ovationer for Pia 

Kjærsgaards tale. 

Nina 

Guldhammer, 

Ringkøbing 

Amt: 

Jeg er med for 

femte gang. Jeg 

glæder mig altid 

til at høre Pia 

Kjærsgaard – jeg 

synes, at hun 

kommer med 

nogle bragende 

gode taler. Jeg 

glæder mig også 

til det hyggelige 

samvær med andre 

DF’ere, som 

man kender. Jeg kan godt lide, at man får 

andre meninger og bliver inspireret af, hvordan 

man gør tingene i andre lokalforeninger. 

EU-politikken er vigtig for mig, ligesom udlændinge- 

og socialpolitikken er det. 

5


Espersen: 

Danmark 

må ændre 

sin nordiske 

politik 

Hvad skal vi stille op med Sverige? 

Dette spørgsmål stillede udenrigsordfører 

Søren Espersen på årsmødet. 

Espersen er bekymret for det store antal 

udlændinge i Sverige med svensk pas – 

og dermed med mulighed for at rejse til 

Danmark 

- De særlige nordiske aftaler betyder, 

at en svensker fra allerførste dag i Danmark 

har ret til børnetilskud, alle familieydelser 

og social bistand i alle afskygninger. 

Årligt bliver ti-tusindvis af tyrkere, 

pakistanere, irakere, iranere, palæstinensere, 

marokkanere, libyere, libanesere 

og andre arabere - i hobetal - 

svenskere… Og får et svensk pas. Og 

med dette svenske pas i hånden kan de 

alle bosætte sig i Danmark - og kan fra 

dag ét få adgang til samtlige danske 

velfærdsgoder. Men hvad hjælper så det 

slidsomme arbejde, som Dansk Folkeparti 

og regeringen gør for at standse 

masseindvandringen, hvis alverdens 

flygtninge bare efter et par års ophold i 

Sverige som svenske statsborgere kan 

slippe ind i Danmark ad bagdøren? 

Søren Espersen lagde ikke skjul på at 

han mener, at truslen er stor: 

- Jeg betragter i dag Sverige som en 

lige så stor trussel for Danmark som 

Tyrkiet. For tiden vil der ikke være nogen 

anledning til, at folk fra 3.-verdenslande, 

der er strømmet ind i Sverige 

skulle bosætte sig i Danmark. Men i det 

øjeblik, det svenske velfærdssystem bryder 

sammen - og det gør det - vil der til 

gengæld være al mulig anledning til at 

køre over broen. Dermed er det svenske 

folks problem også blevet det danske 

folks problem. Og jeg opfordrer hermed 

til, at Dansk Folkeparti snarest omformulerer 

sin nordiske politik. 

Thyge 

Kristensen, 

Viborg 

Amt: 

Dette er mit 

første årsmøde. 

Jeg 

glæder mig 

til at være 

sammen 

med de mennesker, 

jeg i 

forvejen 

kender fra 

DF i Viborg 

amt, men 

også til at 

møde nye 

mennesker. 

DF’s udlændingepolitik 

er vigtig for mig og det er deres 

erhvervspolitik også. 

6 

Søren Espersen:- Sverige er en lige så stor trussel som Tyrkiet for Danmark. 

Ditte Bødiker, 

Århus Amt: 

Dette er mit første 

årsmøde – og jeg glæder 

mig til det hele. 

Jeg synes, at det er 

spændende med alle 

disse nye mennesker, 

som man ikke kender 

i forvejen, og som man 

kan lære noget af. Jeg 

håber på at få nogle 

visioner og en god ballast 

med hjem til kommunalvalget, 

hvor jeg stiller op. Jeg glæder 

mig selvfølgelig til at høre Pia, og jeg synes, 

at Kenneth Kristensens tale var helt genial. 

Udlændingepolitikken er vigtig for mig, og 

Dansk Folkepartis fokus på danskhed – Pia 

Kjærsgaard er indbegrebet af danskhed for 

mig. Men jeg synes også, at det er vigtigt, at 

vi fokuserer på skolepolitikken. 

Bodil Clausen, 

Sønderjyllands 

Amt: 

Dette er mit sjette 

årsmøde. Årsmødet 

giver mig styrke til 

at fortsætte kampen, 

fordi man møder så 

mange ligesindende, 

som alle sammen 

kæmper for Danmark. 

Det kan godt 

være hårdt i dagligdagen 

at møde masser 

af folk, som ikke 

vil indse problemet, 

så derfor er det rart at møde nogen, som forstår 

det. Den bedste underholdning var helt 

sikkert Anders Bircow – det var helt fantastiskt. 

Politisk mener jeg, at fokus skal holdes 

på indvandringen og EU. Danskerne skal 

have lov til at bestemme i deres eget land.

De ældre står stadig vort hjerte nær 

Pia Kristensen 

erklærede på 

årsmødet, at de 

ældre som altid 

står Dansk 

Folkepartis hjerte 

nært – især demensområdet 

og 

en forbedring af 

plejehjemmene 

står øverst på 

DFs ønskeliste. 

Grænser for folkekirkens rummelighed 

Thorkild Grosbøl fornægter hele 

grundlaget for den evangelisk-lutherske 

kirke, og så går man på klapjagt 

efter almindelige medlemmer af Folkekirken. 

Sådan kommenterede Jesper 

Langballe den aktuelle sag om kirketjeneren 

Steen Ribers, hvis eksklusion af 

Folkekirken, Højesteret netop har annulleret. 

Steen Ribers blev i sin tid ekskluderet 

på grund af sit medlemskab af den gnostiske 

sekt ”Vandre mod lyset”, der blandt 

andet går ind for reinkarnation. 

- Højesteret har sagt, at vi ikke skal 

Ib Bryde 

Frantzen, 

Vejle Amt: 

Jeg har været med 

fra starten, så dette 

er mit tiende 

årsmøde. Det har 

været et anderledes 

men 

et kanongodt årsmøde 

og rigtigt 

godt planlagt med 

et meget varieret 

program. Jeg glæder 

mig meget 

over, at der har 

været så mange unge med i år. Dorte Kollo 

var god og folkelig – og hun synger jo godt – 

og Anders Bircow ramte også plet. Politisk 

mener jeg, at vi skal fortsætte med at kæmpe 

for stramninger i retspolitikken. Det skal 

kunne mærkes, at man bryder loven. 

have en kirke, hvor vi går og smider hinanden 

ud. Præsten må forkynde evangeliet 

fra prædikestolen. Hvis Steen Ribers 

havde været præst, så skulle han have 

været smidt ud, sagde Jesper Langballe, 

der fastslog, at der naturligvis er 

grænser for folkekirkens rummelighed. 

- Det er krystalklart, at det som Steen 

Ribers og Thorkild Grosbøl står for er 

uforeneligt med den evangelisk-lutherske 

kristendom, fastslog Jesper Langballe, 

men advarede som sagt i samme 

åndedrag mod at kaste sig ud i et felttog 

mod Folkekirkens medlemmer. 

Gitte Olsen, 

Roskilde Amt: 

Dette er mit 

første årsmøde, 

og jeg synes, det 

har været rigtigt 

spændende. 

Det har været 

meget positivt 

at opleve stemningen 

og sammenholdet. 

Jeg 

er et helt nyt 

medlem og har 

via årsmødet 

fundet ud af, at 

det er det helt 

rigtige parti for mig. Lørdag var en speciel 

dag, og Anders Bircow var min favorit. Mit fokus 

rent politisk er på skolepolitikken, og det 

glæder mig, at et af emnerne til kommunalvalget 

netop er folkeskolen. 

Dansk Folkepartis socialordfører, Pia 

Kristensen, understregede, at de ældre 

stadig står Dansk Folkepartis hjerte 

nær, selvom det i år først og fremmest er 

førtidspensionisterne, der vil blive tilgodeset 

på finansloven. 

- Vi skal have delt plejehjemmene op, 

så der er en del til åndsfriske ældre og 

en del til de demente. De to grupper har 

helt forskellige behov og krav, og det 

skal der tages hensyn til. Vi må også 

fortsætte indsatsen mod overmedicinering 

af demente. 

Vi har allerede sat mange penge af til 

efteruddannelse, oplysningskampagner 

osv., men nu skal vi have den viden, vi 

har opnået, helt ud på plejehjemmene, 

sagde Pia Kristensen. 

Pia Kristensen oplyste også, at Dansk 

Folkeparti vil prioritere Erindringscentret 

højt i satspuljeforhandlingerne: - 

Erindringscentret skal med på satspuljen. 

Der skal være mulighed for, at de 

ansatte på plejehjemmene kan komme 

ud og se, hvordan man indretter plejehjem 

bedst muligt. 

Endelig lovede Pia Kristensen at se 

på, om anoreksi-området kan tilføres flere 

penge, ligesom den udgående hjælp til 

døende skal forbedres. 

- Vi skal have bedre fysisk hjælp i 

hjemmet til dem, der vælger at passe en 

døende hjemme, og der er for få behandlingspladser 

til de spiseforstyrrede, fastslog 

Pia Kristensen. 

Jesper Langballe: - Det er krystalklart, 

at det, som Steen Ribers og 

Thorkild Grosbøl står for, er uforeneligt 

med den evangelisk-lutherske 

kristendom. 

Søren Brask, 

Roskilde Amt: 

Dette er mit 

fjerde landsmøde. 

Jeg bruger 

årsmødet til at 

få inspiration til 

det lokale arbejde 

og i år selvfølgelig 

for at 

blive klædt på 

til kommunalvalget. 

Festen lørdag 

var helt fantastisk, 

men 

også Dorte Kollos 

og Kristian 

Thulesen Dahl 

var rigtigt gode som konferencierer. Pias tale 

var en god gennemgang af partiets historie, 

men også et spændende kig ud i fremtidens 

udfordringer. 

7


En dansk fremtid 

Det er muligt at blive dansk. Hvis 

man vil, og hvis samfundet stiller 

de krav, der skal til, fastslog Dansk Folkepartis 

Ungdoms landsformand, Kenneth 

Kristensen, uventet optimistisk i 

årsmødets første tale. 

Kenneth Kristensen havde på grund 

af det ændrede program fået æren af at 

holde årsmødets første tale, og det benyttede 

DFU-formanden til at opfordre 

danskerne til at være stolte af danskheden: 

- Forudsætningen for, at vi kan få 

indvandrerne til at tro, at der er grund 

til at tage del i danskernes fællesskab – 

og blive danske – er, at vi selv er stolte 

af Danmark og danskheden. Der har 

været tale om et regulært forsøg på at 

afskaffe vor kulturarv, fjerne danskhedens 

forudsætninger og efterlade unge 

mennesker som måbende gæs parate til 

at lade sig fodre med videnselitens multikulturelle 

øregas. 

Myten om en generation af unge radikale 

vælgere fik også et skud for boven, 

da Kenneth Kristensen med baggrund i 

en meningsanalyse fra firmaet Instant- 

Answer, fastslog, at 42,5 % af de unge i 

alderen 15-25 år mener, at der allerede i 

Ole Hyltoft: - Nogle siger, at tonen er 

forkert i Dansk Folkeparti. 

Tonen er faktisk meget smuk i 

Dansk Folkeparti. 

Martin 

Frausing 

Kithler, 

Århus Amt: 

Dette er mit 

første årsmøde, 

og jeg synes, 

at det har 

været spændende. 

Jeg synes, 

at spørgetiden 

i dag 

var rigtigt interessant, 

og 

der var også 

mange gode 

indlæg. Årsmødet 

giver 

mig en masse 

inspiration og viden om politik og mulighed 

for at snakke med ligesindede. Det vigtigste 

politiske emne for mig er EU. 

8 

dag er for mange indvandrere i Danmark, 

og at 39,5% vil forbyde det muslimske 

slør i skolerne. 

- For mig lyder det ikke som en ”radicool” 

generation. For mig lyder det som 

Nogle siger, at tonen er forkert i 

Dansk Folkeparti. Tonen er faktisk 

meget smuk i Dansk Folkeparti. Sådan 

indledte forfatteren Ole Hyltoft sin tale 

til Dansk Folkepartis årsmødedeltagere. 

Hyltofts tale formede sig som en kærlighedserklæring 

til Danmark, hvor Hyltoft 

opfordrede alle til at medvirke til at 

gøre Danmark smukkere og dejligere 

ved at værne om vores natur og gøre 

kort proces med kedeligt boligbyggeri. 

Også åndeligt opfordrede Ole Hyltoft 

til at stå vagt om Danmark: - Vi må sætter 

en stopper for, at vanvittige tankegange 

får mere fodfæste i Danmark, 

men det er ikke udlændingene vi skal 

klandre, men derimod visse politikeres 

lakridsryggede og candyflossede principper, 

der har skabt den sump, vi står i 

nu. 

Kenneth Kristensen: 

- Forudsætningen 

for, at vi 

kan få indvandrerne 

til at tro, 

at der er grund 

til at tage del i 

danskernes fællesskab 

– og blive 

danske – er, 

at vi selv er stolte 

af Danmark og 

danskheden 

en generation, der ville finde det meget 

let at gå hen og sætte kryds ved liste 

O…. så der er bestemt grund til at tro 

på en dansk fremtid, sagde Kenneth 

Kristensen. 

Dansk og folk er det vigtigste i vor historie 

Thom Jepsen, 

Århus Amt: 

Dette er mit første årsmøde. 

Det er dejligt at 

være sammen med en 

masse mennesker, som 

har de samme holdninger, 

som en selv – og 

bortset fra det rent organisatoriske 

er det 

det vigtigste for mig. 

Man kan udveksle erfaringer 

og gode ideer. 

Jeg var meget glad for, at Kandis spillede. 

Jeg synes, at Dansk Folkeparti skal spille ud 

med gode ideer på uddannnelsesområdet, så 

vi kan tiltrække flere unge. Jeg synes, at det 

var bemærkelsesværdigt, at Pia talte om muligheden 

for en regering med socialdemokraterne, 

og jeg tror også, at det er den vej, vi 

skal. Vi kan i hvert fald ikke gå i regering 

med de Konservative. 

Ole Hyltoft løftede også sløret for, 

hvorfra hans eget engagement i indvandrersagen 

stammede. Han blev vakt, da 

han midt på Strøget i 1988 blev mødt af 

i hundredevis af muslimer bærende på 

transparenter med det ildevarslende 

budskab ”Dræb Salman Rushdie” - Censur 

er det værste, man kan tænke sig. 

Det danske folk har stridt for friheden 

gennem Reformationen, Bondefrigørelsen, 

Arbejderbevægelsen og Kvindebevægelsen. 

Nu truer den nye ufrihed med 

muslimernes indmarch, sagde han. 

Der blev dog også tid til at ønske 

Dansk Folkeparti tillykke med de 10 år: 

- Dansk Folkeparti – dansk og folk er 

det vigtigste i vort lands historie, fastslog 

Hyltoft og indkasserede stående bifald 

fra de delegerede. 

Finn Bjerregård 

Vibelund, 

Vestsjællands 

Amt: 


årsmøde og det har 

været fantastisk. 

Bare oplevelsen af 

at komme her og opleve 

entusiasmen og 

gå-på mod, det bliver 

man glad af. 

Det bekræfter jo, at 

det, som skete for ti 

år siden, ikke var så 

tosset endda. Med 

hensyn til underholdningen, 

så har det været det bedste af 

det hele – meget varieret og lidt for enhver 

smag. Jeg er glad for Dansk Folkepartis fokus 

på, at de ældre i samfundet skal behandles 

ordentligt.

Førtidspensionisterne skal have et løft 

på 1 mia. kr., og der er tale om et reelt 

løft til de svagest stillede danskere, 

erklærede Kristian Thulesen Dahl i sin 

tale til årsmødet 

- Efter at Socialdemokraternes finansordfører 

Henrik Sass Larsen havde erklæret, 

at det ville blive hundedyrt at forbedre 

forholdene for førtidspensionisterne, 

og at det var andre steder end førtidspensionen, 

at der var behov for forbedringer, 

fandt Socialdemokraterne ud 

af, at man nok alligevel hellere måtte 

gøre noget. Pengene kunne man bare 

tage i satspuljen. Altså hos de allerdårligst 

stillede – misbrugerne og de 

hjemløse. Og så er der i øvrigt kun 627 

mio. kr. til fordeling efter satspuljen, 

men hvis Socialdemokraterne bliver ved 

med at tage pengene år efter år, så når 

de nok på et tidspunkt op på 3 mia., 

konstaterede Kristian Thulesen Dahl til 

stor moro for de fremmødte og fortsatte: 

- Socialdemokraterne siger, at de fører 

langsigtet politik. Den nedsættelse af 

pensionsalderen fra 67 til 65 år, som blev 

Michael Broholm- 

Frandsen, 

Københavns 

Kommune: 


årsmøde, og det har 

været rigtigt festligt 

og meget inspirerende. 

Jeg har mødt en 

masse nye mennesker 

og fået mange 

gode ideer og tips – 

og jeg ser allerede 

frem til næste årsmøde. 

Jeg synes, at 

Dronning Margrethes 

besøg lørdag aften var sjovt med en god 

ironisk tone, men samtidig meget kærlig 

overfor vores politikere i Folketinget. Politisk 

er det vigtigt at holde fast i, at vi fortsat kan 

stramme på både retspolitikken, og når det 

gælder udlændingepolitikken. 

- Vi skal 

have 

maksimal 

indflydelse 

i kommunerne, 

fastslog 

Kristian 

Thulesen 

Dahl. 

Førtidspensionisterne 

skal have et løft 

indført under SR-regeringen – hvornår 

er den fuldt indfaset? Det er den i 2005, 

og nu vil Socialdemokraterne hæve pensionsalderen 

til 67 år igen. Og hvad med 

efterlønsreformen i 1998; der indførte 

man efterlønsbidraget, og nu i 2005, der 

vil man afskaffe efterlønsbidraget. I 2001 

fastslog man, at det var afgørende nødvendigt, 

at statsgælden blev halveret i 

2010. Nu er det ligemeget. Det var så 

den langsigtede planlægning… 

Kristian Thulesen Dahl fastslog også, 

at Dansk Folkeparti skulle omsætte velviljen 

i befolkningen til mandater ved 

kommunal- og regionsvalget den 15. november. 

- Vi skal have maksimal indflydelse, 

erklærede han og pegede derefter på social- 

og ældreområdet, sundhedsområdet 

og folkeskolen som de vigtigste områder 

for DF. 

- De ældre skal have en ordentlig og 

værdig hjemmepleje, der skal indføres 

morgensang i folkeskolen, og eleverne 

skal ud og lege og få motion i frikvartererne, 

sagde Kristian Thulesen Dahl. 

Mogens 

Christiansen, 

Københavns Amt: 

Dette er mit niende 


været festligt og fornøjeligt 

med en underholdning, 

som lå 

helt i top. Det glæder 

mig, at så mange 

kunstnere har 

sagt ja til at komme 

til vores møde – det 

var nok ikke sket for 

5 år siden. Jeg ser 

det som et tegn på, 

at man har fundet ud af, at det er rigtigt, det 

vi siger. For mig er det vigtigste politiske 

område udlændingepolitikken, men jeg mener 

også, at vi skal fokusere på den kommende 

velfærdsdebat, om hvordan vi skal fordele 

vores penge i Danmark. 

»« 

Christian H. Hansen, Viborg Amt: 

- I kan tro, at hvis dyrene kunne 

stemme ville vi have 179 mandater, og 

vi ville slet ikke kunne være her i 

Odense Congress Center. 

Niels Erik Søndergaard, 

Fyns Amt: 

- Med den nuværende dommerstand 

ændrer man ikke noget ved højere 

straffe, men kun ved minimumsstraffe. 

Per Dalgaard, Århus Amt: 

- Hvis de fremmede havde samme kriminalitetsfrekvens 

som danskerne, så 

havde vi ikke haft behov for at åbne 

nye fængsler. 

Anna Rosbach, 

Frederiksborg Amt: 

- Hver enkelt af os må tage ansvaret 

for, hvad vores børn putter i munden. 

Bodil Clausen, 

Sønderjyllands Amt: 

- Tillykke Danmark med Dansk Folkeparti. 

Lars Otto Kristensen, Århus Amt: 

- Den klassiske socialdemokrat var et 

hæderligt menneske. Det er han også i 

dag, men i dag stemmer han på Dansk 

Folkeparti. 

Morten Messerschmidt, Århus Amt: 

- Vi er vidner til en historisk begivenhed. 

EU’s politikere er nemlig begyndt 

at tænke. 

Louise Frevert, 

Københavns Kommune: 

- Folkeskolens formålsparagraf skal 

laves om, så de faglige kundskaber 

kommer til at stå helt centralt. 

Niels Holde Dujardin, Århus Amt: 

- Ghettoiseringen kører i 5. gear. Der 

udstedes fatwaer på de danske enemærker 

og Jyske Bank har overvejet at 

justere sin udlånspraksis, så den er i 

overensstemmelse med islam. 

Bjarne Juel Møller, 

Vejle Amt: 

Dette er mit sjette 


været godt. På dette 

årsmøde ser vi jo 

både tilbage og frem 

– og vi kan se tilbage 

med stolthed og frem 

med fortrøstning. Underholdningen 

har 

fyldt meget, og det synes 

jeg er i orden - for 

vi fejrer jo os selv. Orkesteret, 

som spillede, var min favorit, og så 

selvfølgelig Anders Bircow, som var virkelig 

sjov. Det er altid godt at høre Pias tale, og 

jeg synes det er godt, at hun er ydmyg, 

taknemmelig, seriøs og taler i et sprog, som 

alle kan forstå. Det er meget vigtigt, at vi 

holder fast i, at vi har en stram udlændinge 

politik, og får sat endnu flere stopklodser i. 

9

årsmøde 

Henriksen: 

Familieværdierne 

skal styrkes 

- Dansk Folkeparti skal ikke holde sig 

tilbage, vi skal tale værdier, og hvorfor 

skal vi så det? Det skal vi, fordi det er 

det bedste værn imod religiøs fundamentalisme, 

som ikke kun truer os udefra, 

men nu også i højere grad truer os indefra. 

Familieordfører Martin Henriksen 

slog til lyd for en styrkelse af de familiære 

værdier på årsmødet: 

- Vi skal, som skrevet i vores principprogram, 

skabe et fundament for nationen, 

og det fundament er familien, som 

vi kender den. Vi skal helt ned i detal- 

Bettina 

Smedegaard, 

Københavns Amt: 

Dette er mit andet årsmøde, 

og det har været 

meget sjovt og interessant. 

Faktisk mere 

spændende end sidste 

år, da jeg ved mere om 

tingene i år end sidste 

år. Det har været dejligt 

at være sammen 

med mennesker, som 

mener det samme som 

en selv og også spændende at lære nye ting. 

Den bedste underholdning var Bakkens Syngepiger 

– de var virkelig sjove. Jeg var glad 

for Pias tale om vores konstante fremgang 

gennem de sidste 10 år, og også den måde 

hun talte om fremtiden på. De vigtigste politiske 

emner for mig er ældrepolitikken og udlændingepolitikken. 

10 

jen, og her skal vi bl.a. bruge vores kræfter 

på at værne om det traditionelle ægteskab. 

Vi skal have fokus på det høje antal 

skilsmisser i Danmark, for det er jo tit 

barnet der står tilbage som taberen i det 

spil. Vi skal gøre op med normløsheden 

blandt unge danskere, og det kan vi kun 

gøre, hvis vi tilbyder noget, som de kan 

forholde sig til, noget som de kan debattere. 

Martin Henriksen understregede, at 

det er nødvendigt at vedligeholde fundamentet 

for det danske samfund. 

- Derfor mener jeg, at vi ved enhver 

lejlighed skal understrege, at det er enhver 

danskers pligt at elske, respektere 

og ære sit fædreland, som man skal elske, 

respektere og ære sin familie. Jeg 

ved, at det er store ord, men det skal siges, 

og jeg mener, at det er fundamentet 

for et sundt og for et levende samfund. 

Det er det grundlag, som Dansk Folkeparti 

hviler på, og det er det budskab, 

som vi skal formidle videre. 

Det mest naturlige sted at kontrollere 

grænsen er på grænsen, bedyrede 

Dansk Folkepartis næstformand, Peter 

Skaarup. 

- Vi bliver nødt til at tage terrortruslen 

alvorligt. Derfor rejser vi også en forespørgselsdebat 

om femtekolonnevirksomhed. 

Regeringen har været alt for 

tøvende. Man tror, at Danmark er et lille 

romantisk land, men sådan er det 

ikke. Andre lande har benyttet sig af 

Schengenaftalens artikel 2, der tillader, 

at man midlertidigt genindfører grænsekontrollen. 

Det burde vi også gøre. Sæd 

Grænsestation er klar, garanterede Pe- 

Merete Larsen, 

Roskilde Amt: 

Dette er mit andet 

årsmøde, og 

det har været en 

kæmpe oplevelse 

med en masse 

god underholdning. 

Især synes 

jeg, at Anders 

Bircow var rigtig 

god. Jeg synes, at 

man får rigtigt 

meget med hjem 

fra et årsmøde. 

Man møder en 

masse interessante 

mennesker – både nye og gamle bekendtskaber 

og får diskuteret politik. Jeg 

kunne godt tænke mig, at Dansk Folkeparti 

begyndte at fokusere lidt mere på børn og 

unge i deres politik. 

Martin Henriksen: - Det er enhver 

danskers pligt at elske, respektere 

og ære sit fædreland, som man skal 

elske, respektere og ære sin familie. 

Sæd Grænsestation er klar 

ter Skaarup. 

Peter Skaarup kunne også meddele, 

at justitsminister Lene Espersen efter 

pres fra Dansk Folkeparti omsider har 

indvilget i at pålægge alle politikredse 

at lave en mere dækkende kriminalitetsstatistik, 

så det bliver muligt at få fyldestgørende 

informationer om hvilken 

etnisk baggrund de kriminelle har. 

- Men det er stadig ikke alle oprindelseslande, 

man vil tage med, så der er en 

risiko for, at tallene stadigvæk ikke vil 

være helt retvisende, sagde Peter Skaarup, 

der lovede forsamlingen at følge sagen 

tæt. 

Peter Skaarup lovede, at Dansk Folkeparti også ville yde sine ofre for kampen 

mod terror. DF er således parat til at stille Sæd Grænsestation til 

rådighed, hvis regeringen beslutter sig for at suspendere Schengen-aftalen. 

Liselott 

Hansen, 

Roskilde Amt: 

Dette er mit andet 

årsmøde, og 

jeg har nydt det. 

Det er rart at 

komme på årsmøde, 

og jeg får 

utroligt meget 

input både politisk 

og socialt. 

Det er rart at 

høre, hvad planerne 

for fremtiden 

er inde på 

Christiansborg. 

Jeg synes, at Anders 

Bircow var det bedste indslag, når det 

gælder underholdning. Mit politiske fokus er 

socialpolitikken, men jeg vil også gerne have 

mere fokus på miljøet og dyrevelfærden.

Camre: 

Stol ikke 

på Tyrkiet 

Tag det roligt, siger de europæiske regeringsledere. 

Det Tyrkiet, vi kender, 

kommer ikke ind i EU. Forhandlingerne 

vil vare mindst ti år, og så vil Tyrkiet 

være et helt andet samfund, påstår 

de. Tyrkiet vil komme til at tilslutte sig 

alle vore værdier, inden det kan optages, 

siger de. Tro dem ikke. 

Mogens Camre, medlem af Europa- 

Parlamentet, fortalte på årsmødet om 

sine oplevelser med tyrkiske politikere. 

- I den interparlamentariske komite 

mellem EU og Tyrkiet, hvor jeg repræsenterer 

jer, er tonen helt anderledes. Ved 

et af de seneste møder havde Tyrkiet 

sendt en minister, som skulle tale os 

modstandere til rette. Var det udenrigsministeren, 

eller måske en minister for 

europæiske anliggender? Nej, det var 

ministeren for religiøse anliggender. Og 

det han sagde, var, at Europa skulle 

være et multikulturelt samfund. Der 

skulle gøres plads til islam. Og så står 

EU naivt og siger, at Tyrkiet skal tilslutte 

sig alle vore værdier. 

Ifølge Camre er tyrkerne overbevist 

om, at deres tankegang er den rigtige: 

- Det er en fuldstændig undervurdering 

af islam at tro, at det muslimske 

Tyrkiet kan bringes til at respektere Vestens 

værdinormer i løbet af ti år. Det er 

næppe muligt i løbet af 100 år, og det 

bliver måske aldrig muligt. For ligesom 

vi mener, at vore værdinormer er de rigtige, 

så mener tyrkerne, at det er deres 

normer, der er bedst, og os, der skal bøje 

af for dem. Det er hele indholdet af det, 

som kaldes et multikulturelt samfund, 

konstaterede Mogens Camre. 

Mogens Camre: - Tyrkerne mener, at 

det er deres normer, der er bedst, og 

os, der skal bøje af for dem. 

Renè Dupont, 

Sønderjyllands 

Amt: 



været meget spændende. 

Man kan fornemme 

et utroligt 

stærkt sammenhold 

mellem medlemmerne. 

Vi er sammen om 

et projekt for at gøre 

Danmark til et bedre 

sted at leve. Og det er 

en fantastisk fornemmelse. Der har været en 

god blanding af navne i forbindelse med underholdningen 

– og ikke noget som har været 

for meget. Lige nu synes jeg, at vi skal have 

fokus på EU og især på Tyrkiet. I forhold til 

udlændingeområdet skal vi være glade for de 

stramninger, vi har fået, men det kan blive 

endnu bedre. 

Jan Sørensen, 

Vejle Amt: 

Dette er mit andet årsmøde, 

og det har været 

rigtigt godt. Især kunne 

jeg godt lide spørgetiden 

– det skal vi også have 

til næste år. Min favorit 

i forhold til underholdningen 

er helt klart Anders 

Bircow. Årsmødet 

giver mulighed for at få 

et indblik i livet på Christiansborg og et indblik 

i, hvordan andre lokalforeninger gør tingene. 

Man kan skabe et godt netværk på et 

årsmøde. Rent politisk er det vigtigste for 

mig flygtninge- og indvandrerpolitikken. Jeg 

giver vores gæstetaler helt ret i at dette område 

er Dansk Folkepartis store projekt, men 

heldigvis har partiet udviklet sig til meget 

mere end det. Her tænker jeg blandt andet 

på en stærk social profil. 

Årsmødereportagen er skrevet af 

Karsten Holt, 

Kenneth Kristensen 

og Bettina Berg. 

Foto: Birger Storm. 

11

sverige 

I boligkompleksetRosengård 

har 

op mod 90 % 

af beboerne 

indvandrerbaggrund. 

Rosengård er 

i realiteten 

en arabisk 

enklave midt 

i Skåne. 

Af Kenneth Kristensen 

Malmø er en smuk by. Nordens ældste 

renæssanceslot Malmøhus troner 

ved Slottsparken og den spanske arkitekt, 

Santiago Calatravas spektakulære 

bygningsværk ”Turning Torso” er 

med sine 190 meter Nordens højeste beboelsesejendom. 

Er man til fred og ro 

byder byens mange parker sig til og den 

to kilometer lange sandstrand Ribersborg 

har i årevis været kendt som tilholdssted 

for Malmøs ungdom. 

Men bag det smukke ydre lurer en noget 

anden virkelighed – frygtens by. 

Malmø har over de seneste 20 år ændret 

karakter fra skånsk idyl til multietnisk 

forvirring. 166 forskellige nationaliteter 

bor i dag i Malmø. 

Omkring 30 pct. af indbyggerne har 

udenlandsk baggrund, og af de unge under 

18 år er over 40 pct. født af forældre, 

der begge er født udenfor Sverige – en 

andel, der i øvrigt øges med ca. 1 procent 

om året. 

Kriminaliteten eksploderet 

Over de seneste år er kriminaliteten i 

byen nærmest eksploderet, og Malmø 

har ændret karakter fra fredelig idyl til 

Nordens Chicago. I 1996 blev der begået 

2600 voldsforbrydelser i byen. Det tal 

var i 2004 steget til 4002, hvilket svarer 

til næsten 11 registrerede voldsforbrydelser 

om dagen. 

Antallet af voldtægter er næsten tredoblet 

på otte år fra 49 i 1996 til 141 i 

2004. Til sammenligning var antallet af 

voldtægter i København 2004 66, og 

Københavns indbyggertal er endda 

næsten dobbelt så stort som Malmøs. 

Antallet af seksualforbrydelser i Malmø 

er også steget – 269 blev registreret i 

1996, 449 i 2004. Overtrædelser af nar- 

12 

Foto: Scanpix 

Malmø – frygtens by 

kolovgivningen er i samme periode steget 

fra 1.571 til 2.485. 

Årsagen skal findes i den østlige del 

af byen. Her ligger Rosengård – en indvandrerghetto, 

hvor 83 pct. af indbyggerne 

er udlændinge, og hvor mindre end 10 

pct. har arbejde. Det har konsekvenser. I 

2003 måtte Rosengårdskolen bruge 

509.705 svenske kroner alene på at skifte 

ruder ud. Men ikke nok med det: Nogle 

skoleelever kastede sten efter bygningsarbejdere, 

der lavede reparationer 

på skolen, og en arbejder blev efterfølgende 

slået ned. En af Malmøs buslinjer 

har måttet ændre rute, fordi bussen ved 

flere lejligheder blev ramt af sten. I 2002 

blev nærpolitistationen i Rosengård forsøgt 

angrebet med en brandbombe; men 

de fleste forbrydelser begår indvandrerbanderne 

dog i andre dele af Malmø. 

I 2003 blev der for eksempel anmeldt 

292 tilfælde af tasketyverier i byen. ”Jeg 

tror, at 80 pct. af gerningsmændene har 

udenlandsk herkomst,” udtalte chefen 

for kriminalpolitiets oplysningstjeneste, 

Thomas Anderberg, til den svenske avis 

Dagens Nyheter, 25. marts 2004. 

De gigantiske problemer i Sveriges 

tredjestørste by, fik Malmøs borgmester 

Ilmar Reepalu til at bryde med den 

svenske politiske korrekthed. Reepalu 

foreslog et stop for indvandrere i Malmø, 

men fik blankt nej af den svenske minister 

for bæredygtig udvikling, Mona Sahlin, 

der sammenlignede indvandrernes 

lyst til at bo tæt sammen med svenske 

folkepensionister, der flytter til Spanien 

og danner svenske ghettoer. Det var efter 

Sahlins opfattelse fuldt forståeligt, at 

indvandrerne ville bo sammen. Reepalu 

skulle bare passe sig selv. 

Og tæt sammen bor man i Rosengård: 

Mange små lejligheder, der kun er bygget 

til en lille familie, bebos i dag af to 

store familier. I 2003 flyttede 1500 nye 

indvandrere til Rosengård og mere end 

Foto: Scanpix 

hundrede nye indvandrerunge starter 

hvert år i Rosengårds skoler uden at 

kende noget til svensk sprog og kultur. 

Andelen af elever som slutter niende 

klasse med karakteren ”godkendt” bliver 

mindre og mindre og omfatter nu kun 

halvdelen. 

Malmø er opdelt i ti bydele med egen 

forvaltning og eget budget. De 21.596 

indbyggere i Rosengård skabte i 2003 et 

underskud på 23 millioner svenske kroner, 

blandt andet fordi 37 unge var placeret 

på børne- og ungdomshjem. Underskuddet 

har blandt andet betydet, at en 

række aktivitetshuse til unge og tilbud 

til pensionister måtte dreje nøglen om. 

Vild flugt fra byen 

Kriminaliteten får malmøborgerne til 

at flygte fra byen. 14.000 flyttede fra 

byen i 2003. To år tidligere viste en undersøgelse, 

at borgernes foretrukne begrundelse 

for at flytte var kriminaliteten 

og de mange indvandrere. ”Uden at 

være racist så begynder man som svensk 

at føle sig som en minoritet”, var en af 

de kommentarer, der gik igen i undersøgelsen. 

”Indbrud så godt som hver uge.

Malmø er desværre blevet en gangsterby. 

Jeg har nu boet i min nye kommune i 

snart et år og jeg har intet hørt om, at 

der er begået nogen indbrud her.” Andre 

udtrykte bekymring for at gå på gaderne 

om natten. 

Malmøborgerne flygter til de mindre 

kommuner omkring Malmø som Vellinge, 

Burlöv, Kävlinge og Stefanstorp, 

hvor indvandrere stort set er ikke-eksisterende. 

Den svenske politik om, at indvandrere 

må bosætte sig, hvor de har 

lyst, har betydet at svenske landkommuner 

næsten ikke er berørte af indvandrerproblematikken, 

medens storbyer 

som Malmø, Göteborg og Stockholm efterhånden 

står over for uløselige problemer. 

”I Malmø er den store arabiske gruppe 

blevet en enklave, som gør det muligt 

at leve et helt og holdent arabisk hverdagsliv. 

Man kan gøre sine daglige indkøb 

i arabiske butikker, besøge moskéen 

som administreres af landsmænd, sætte 

sine børn i arabiske skoler, læse arabiske 

aviser og se på mindst tyve forskellige 

arabiske tv-kanaler,” sagde antropologen 

Aje Carlbom, der har boet tre år i 

Rosengård for at skrive sin doktoraf- 

Moskebillede: Malmø har egen stormoské, der blev opført i 1984. Hver uge 

samles muslimer fra hele Skåne til moskéen for at opleve fredagsbønnen. 

Ofte er der slet ikke plads nok i bygningen, og muslimerne må henvises til 

arealet uden for moskeen. 

handling, til Dagens Nyheter den 17. februar 

2004 og fortsatte: 

”Man behøver ganske enkelt ikke at 

forlade Rosengård. Man kan leve hele sit 

liv der. Der er overhovedet ingen integration 

i det svenske samfund. Børnene 

vokser op i denne struktur og lærer ikke 

svensk, når der siden kommer nye ind- 

Foto: Scanpix 

11 registrerede voldsforbrydelser om 

dagen, 141 voldtægter, 269 sædelighedsforbrydelser 

og 2.485 overtrædelser 

af narkotikalovgivningen 

måtte Malmø Politi trænges med i 

2004. Malmø er blevet Nordens Chicago. 

Malmøs borgmester Illmar Reepalu 

forsøgte forgæves at få ministeren 

for bæredygtig udvikling, Mona Sahlin, 

til at forstå alvoren af problemerne 

i hans by. Han fik at vide, at 

indvandrernes lyst til at samle sig i 

ghettoer var lige så naturlig som 

svenske folkepensionisters lyst til at 

bo sammen på den spanske solkyst. 

vandrere til, så bliver de integreret i enklaverne 

og ikke i det svenske samfund.” 

Adspurgt om fremtiden for Rosengård 

er der ikke meget håb at hente hos socialchef 

Inger Leite: ”Jeg er pessimistisk 

for Rosengårds fremtid. Jeg ved faktisk 

ikke, hvad man kan gøre.” 

13 

Foto: Scanpix


portrættet 

Af Karsten Holt 

Sit” ”Gi´pote”. Klik-klik. May-Britt 

Grundahl-Hansen arbejder koncentreret 

med kameraet. I dag er det den tibetanske 

spaniel Conny, der skal fotograferes, 

og foto-sessionen finder sted i 

Fælledparken i København. May-Britt 

Grundahl-Hansen – selv tidligere model 

- har med modelbureauet, Swan Models, 

fået sin helt egen niche i modelbranchen, 

og ”stalden” er leveringsdygtig i alt 

fra labradorhunde og perserkatte til eksotiske 

krybdyr. Conny har det som 

blommen i et æg og præmieres med masser 

af godbidder. 

Der er langt fra tale om nogen kynisk 

og kommerciel udnyttelse af dyrene, for 

ved siden af arbejdet med modelbureauet 

er May Britt Grundahl-Hansen dybt 

engageret i dyrevelfærd over en bred 

front. Det har blandt andet resulteret i 

en tæt kontakt med Dansk Folkepartis 

14 

”Det er dyrene, jeg brænder for” 

May-Britt Grundahl-Hansen i 

gang med kameraet. Alt modelarbejde 

skal foregå på hundens egne 

præmisser.- Vi siger til ejerne, at 

de skal komme en halv time før optagelserne, 

så hunden kan gå og 

snuse, og fotograferne ved også, at 

det kræver stor tålmodighed at arbejde 

med dyr. På May-Britts hjemmeside 

findes alle oplysninger om 

de forskellige dyr: navn, race og 

færdigheder – en del hunde har 

for eksempel fået speciel træning 

dyrevelfærdsordfører Christian H. Hansen 

i forbindelse med kampagnen mod 

dyresex eller sodomi – en kampagne, 

May Britt selv tog initiativet til, og som 

Dansk Folkeparti har støttet som det 

eneste parti i Folketinget: 

Omfattende misbrug af dyr 

- Hjemmesiden med underskriftsindsamlingen 

mod dyresex ligger på min 

egen server, og da kampagnen på et 

tidspunkt kom på Ekstra Bladets forside, 

brød min server simpelthen sammen. 

Det var ret irriterende, at teknologien 

svigtede, når man kunne få mange underskrifter. 

Christian H. Hansen og jeg 

havde heller ikke rigtig heldet med os, 

da vi sidste år samlede underskrifter på 

Strøget i København. Det begyndte at 

styrtregne, næsten igen gad stoppe op og 

blækket blev løb helt ud på papiret, fortæller 

May-Britt Grundahl-Hansen. 

Hun tilføjer, at det indtil videre er 

lykkedes at indsamle næsten 47 000 underskrifter, 

hvilket dog kun er halvdelen 

af det, der oprindeligt var målet. Ideen 

til underskriftsindsamlingen fik May- 

Britt ved en ren tilfældighed: - Jeg opdagede 

problemet, da jeg skulle skrive en 

artikel og rettede i første omgang henvendelse 

til Dyrenes Beskyttelse. De 

sagde, at de gerne ville kigge på sagen. 

Men at de var bange for, at det kunne 

have den negative effekt, at omtalen ville 

få folk til at ”interessere” sig for dyresex. 

May-Britt ryster på hovedet. - Det 

svarer til, at man ikke må omtale pædofili 

af frygt for, at folk bliver pædofile. Så 

jeg måtte selv kæmpe for sagen. At det 

er et tabu, er ikke noget argument. 

Da de forfærdelige hesteskændinger 

skabte store overskrifter, vågnede Dyrenes 

Beskyttelse endelig op. Nu ville de 

pludselig gerne støtte et forbud mod dyresex. 

May-Britt Grundahl-Hansen


May-Britt med katten Sveske, som 

hun og kæresten fik fra Inges Kattehjem. 

Sveske blev fundet i en ghetto i 

Brøndby Strand og havde tydeligvis 

været udsat for mishandling. Nu er 

hun ved at komme til hægterne igen, 

men er stadig meget sky over for især 

fremmede mænd. Til gengæld er den 

stort set altædende, fortæller May- 

Britt. 

- Min kæreste forstår ikke altid helt, 

hvorfor jeg går så meget op i dyr. 

Men han er da glad for vores to katte. 

Vores hverdag består i, at jeg 

stort set sidder ved computeren døgnet 

rundt, hvis jeg ikke lige er ude at 

fotografere eller kører, dyretaxa. 

Heldigvis arbejder vi begge med internet, 

og om aftenen sidder vi ved 

hver sin computer, siger May-Britt 

Grundahl-Hansen. 

skrev til organisationen og fik et pænt 

svar med ”tak for interessen” – hukommelsen 

rakte ikke langt. Alligevel lykkedes 

det ikke at overbevise et flertal i Folketinget 

om det fornuftige i et forbud 

mod den perverse form for dyremishandling. 

Feje folkesocialister 

- Var det lykkedes os at indsamle 

100.000 underskrifter, er jeg sikker på, 

de andre partier havde været tvunget til 

at tage sagen alvorligt, specielt i valgkampen. 

SF var i starten med på ideen 

om et forbud mod dyresex, men da 

Dansk Folkepartis forslag kom til afstemning 

i folketingssalen, sprang de fra 

i sidste øjeblik ved at undlade at stemme. 

Det synes jeg faktisk er utroligt fejt, 

siger May-Britt Grundahl-Hansen. Nu 

sætter hun sin lid til, at Christian H. 

Hansen i efteråret får sagen genoptaget i 

Folketinget. Ét af problemerne er, at 

mange ikke har taget endegyldig stilling 

til sodomi – og derfor hverken vil udtale 

sig for eller imod. Men dyresex er ifølge 

May-Britt Grundahl-Hansen forkasteligt 

i alle sine afskygninger. For dyrene 

kan ikke sige fra. 

Men kampagnen er kun ét af May- 

Britts mange jern i ilden. Det er et stort 

arbejde at drive modelbureau. Alle dyr 

er repræsenteret med billedserier på 

hjemmesiden www. swanmodels.com, så 

kunderne i ro og mag kan se udvalget 

an. Dyremodellerne bliver brugt til alt 

fra togreklamer over spillefilm og hjemmesider 

til reklamer for møbler, men det 

er primært som statister i film, dyrene 

sendes ud. May-Britt lægger stor vægt 

på dyrenes trivsel, og at dyrenes ejere 

føler sig trygge. Derfor gennemgår hun 

nøje opgaven hver gang og spørger, om 

ejeren er indforstået: 

- Jeg leverer ikke dyr til opgaver, der 

indebærer fare. I et nyt afsnit af TV-serien 

”Ørnen” er der for eksempel et afsnit, 

hvor en hund bliver skudt. I virkeligheden 

bliver den naturligvis bedøvet, 

men det ville jeg ikke selv levere hund 

til, fordi det kan gå galt. Også selv om 

hunden ikke mærker noget, og der naturligvis 

er en dyrlæge til stede under 

en sådan optagelse. 

Drømmen er et dyreinternat 

Når May-Britt ikke har travlt med 

kunder, bruger hun meget tid på at køre 

dyreambulance – og taxa. En god ven, 

Lasse Geier driver dyretaxa og serviceteam.: 

- Lasse stod engang med en syg bullterrier, 

der skulle føde. Én af hvalpene 

havde sat sig på tværs, og der var ingen 

taxa, der ville tage den med. Det ville 

Lasse ikke have, at nogen skulle opleve. 

Derfor startede han dyretaxaen, ”Petcab”. 

Nu kører han eksempelvis for blinde 

mennesker, der ikke må få deres 

førerhund med i en taxa. Eller han hjælper 

ældre mennesker, der ikke kan passe 

deres dyr på grund af sygehusophold, 

og tager hjem og fodrer deres hund eller 

kat. Lasse og jeg har samme interesser, 

og hverken min kæreste eller hans kone 

forstår det helt. De synes vist, vi er i en 

helt anden verden. Det er virkelig dyrene, 

vi brænder for, siger May-Britt og 

smiler. 

På længere sigt er det hendes drøm at 

starte et dyreinternat efter amerikansk 

forbillede, som kan finansieres gennem 

indtægterne fra modelbureauet, og hun 

fortæller, at Christian H. Hansen ofte 

spørger, hvordan det går med planerne. 

Men foreløbig nøjes hun med at donere 

penge til Inges Kattehjem. Det andet ligger 

ude i fremtiden. 

Webadresser: 

www.swanmodels.com 

www.petcab.dk 

15 

Foto: Birger Storm

Stort og småt 

Foghs unge 

stormtropper amok 

i multi-kultiflip 

Venstres Ungdom undsiger med en ny 

kampagne totalt regeringen og 

Dansk Folkepartis stramme udlændingepolitiske 

kurs. ”Et multikulturelt 

samfund? – ja tak!” lyder det på plakater, 

som de unge venstrefolk har klæbet 

op rundt omkring på landets uddannelsesinstitutioner. 

Karsten Lauritzen – VUs nyslåede 

landsformand – tror han har fat i en 

kampagne, der vil få stemmerne til at 

vælte ind på Venstres konto ved et kommende 

folketingsvalg. 

Dansk Folkepartis Ungdoms landsformand 

Kenneth Kristensen kalder kampagnen 

både dum og skuffende og opfordrer 

ledelsen i Venstres Ungdom til at 

rejse på studietur til Gellerup-parken eller 

Vollsmose. kk 

Muhammed er vigtigere end ytringsfriheden 

Den europæiske Menneskerettighedsdomstol 

fastslog i en opsigtsvækkende 

dom den 14. september, at Profeten Muhammeds 

ære er vigtigere end ytringsfriheden. 

I hvert fald slog Menneskerettig- 

Danske unges festkultur bremser integration af muslimer 

Danske unges festkultur bremser integration af muslimer 

Center for Ungdomsforskning kommer 

nu med en opsigtsvækkende melding: 

Den manglende integration af 

muslimer i det danske samfund skyldes 

i virkeligheden unge danskeres festkultur! 

Ifølge Ungdomsforskningscentret er 

det især alkoholen, der er problemet. 

Unge muslimer bliver ekskluderet fra 

danskernes fællesskab og oplever alko- 

16 

VUs multikultur-flipper 

Karsten Lauritzen 

hedsdomstolen fast, at det var i orden, at 

en tyrkisk domstol dømte en forlægger til 

to års fængsel for at have udgivet forfatteren 

R. Ergüvens bog ”Yasak Tümceler”, 

der betyder ”De forbudte sætninger”. 

holen som en barriere for at komme ind i 

fællesskabet. Især er det angiveligt et 

problem for unge muslimske piger. 

De unge muslimske piger skal nemlig 

passe på at bevare deres ry og ærbarhed, 

og så går det ikke at gå med til fester 

blandt unge danskere. 

Forskningsassistent Maja Skrowny, 

der står bag undersøgelsen, opfordrer i 

Kristeligt Dagblad den 28. september 

Kilde: 

www.vu.dk 

Forlæggeren blev i Tyrkiet dømt for at 

bespotte Koranen og krænke Profeten Muhammeds 

ære, og det fandt Den Europæiske 

Menneskerettighedsdomstol altså 

var i orden. kk 

unge danskere til at holde igen med alkoholen 

og vise mere imødekommenhed 

over for de etniske minoriteter. Maja 

Skrowny støttes af Peter Seeberg, forsker 

på Center for Mellemøststudier, der 

opfordrer til, at der i skoler og på videregående 

uddannelser laves fester, hvor 

der ikke drikkes, så muslimernes kultur 

respekteres. kk

DFUs 

landsformand 

skriver 

historie 


Landsformanden for Dansk Folkepartis 

Ungdom, Kenneth Kristensen, er 

ikke alene den formand, der næst efter 

den konservative Poul Møller, har siddet 

længst som formand for et partis ungdomsorganisation. 

Nu har han udnyttet 

sine evner som uddannet historiker til 

at skrive DFUs historie – et projekt, der 

virkelig er vellykket, fordi Kenneth Kristensen 

formår at inddrage såvel gode 

som mindre flatterende episoder af 

DFUs snart ti-årige historie. 

”En dansk fremtid” beskriver DFUs 

første spæde start fra fødslen den 3. december 

1995 frem til folketingsvalget 

den 8. februar 2005 og det seneste årsmøde 

i Vedersø i marts samme år. Kenneth 

Kristensen skildrer en ungdomsorganisation, 

der lige fra begyndelsen har 

samarbejdet tæt med moderpartiet - i 

modsætning til eksempelvis Konservativ 

Ungdom, som for nylig skabte røre 

på De Konservatives Landsråd med et 

forslag om flad skat stik imod folketingsgruppens 

ønsker. 

Foruden en beskrivelse af DFUs historie 

bringer Kenneth Kristensen sine 

læsere på en rejse gennem de sidste ti 

En dansk fremtid 

- Historien om 

Dansk Folkepartis Ungdom 1995-2005 

års politiske danmarkshistorie på godt 

og ondt. Det er historien om en multikulturalisme 

og ledsagende politisk korrekthed, 

der i 1990érne går amok, et 

parti og en ungdomsorganisation i strid 

offentlig modvind, nødvendige eksklusioner 

af ekstremistiske medlemmer og 

ufattelig chikane fra autonome og 

såkaldt antifascistiske bøller. Men det 

er også historien om en solid organisation 

med vokseværk, en organisation med 

hyggelige møder og fester og en organisation, 

hvor sammenholdet er stærkt. 

Det er ingen tilfældighed, at hele syv 

medlemmer af den nuværende folketingsgruppe 

har trådt deres politiske 

barnesko i DFU – her har de nemlig 

haft rammerne og miljøet til at udvikle 

faste politiske holdninger. Kenneth Kristensen 

har foruden sin egen viden som 

DFUs landsformand siden 1999 inddraget 

utallige kilder og forsynet bogen 

Kenneth Kristensen 

Dansk Folkepartis Ungdoms Forlag 

med et righoldigt billedmateriale. Beskrivelserne 

er indgående og meget rige 

på detaljer. Men vigtigst er, at Kenneth 

Kristensen på trods af sit stærke personlige 

engagement i DFU gennem hele 

bogen formår at bevare hovedet koldt og 

beskrive de faktiske forhold. Hvor der er 

begået fejl, bliver disse af den professionelle 

historiker beskrevet uden skånsel. 

Bogen kan varmt anbefales til alle, der 

ønsker at opbygge et ”DF-bibliotek”. 

Kenneth Kristensen: 

”En dansk fremtid – historien om 

Dansk Folkepartis Ungdom 1995- 

2005” 

Dansk Folkepartis Ungdoms Forlag 

Pris: kr. 100 – kan rekvireres på 

www.dfu-nettet.dk eller ved henvendelse 

til Kenneth Kristensen på tlf.: 

21 93 00 93 

17

ude i danmark 

DF-Hovedbestyrelse 

Dahl, Kristian Thulesen, 33-375102 

Ebbesen, CC org. nfmd, 33-375172 

Eilersen, Susanne, 23-302490 

Frifeldt, Heidi, 26-396102 

Hansen, Chr. H, 33-375105 

Kjærsgaard, Pia, fmd. 33-375107 

Kristensen, Kenneth, 21-930093 

Nødgaard, Poul, 33-375110 

Poulsen, Ib, 40-722990 

Skaarup, Peter, pol. nfmd 33-375113 

Thomsen, Steen, 75-602890 

Partisekretær: 

Nielsen, Poul Lindholm, 33-375161 

DF-Amterne 

Bornholm: Katy Rømer, 56-972740 

Frederiksberg: Mogens Bækgaard 22-156443 

Frederiksborg: Nils Larsen, 45-570951 

Fyn: Birger Reslow, 65-921170 

Hovedstaden: Arvin Storgaard, 39-295230 

København: Bente Pedersen, 44-491995 

Nordjylland: A.C. Winther Hansen, 98-351603 

Ribe: Freddy Hyldgård, 75-131064 

Ringkjøbing: Flemming Iversen, 97-485232 

Roskilde: Hanne Kellberg, 56-653003 

Storstrøm: Steen Petersen, 56-712455 

Sønderjylland: Brian Jensen, 73-661507 

Vejle: Dora Rossen, 75-571411 

Vestsjælland: Jan Byrdal, 23-329872 

Viborg: Vita Jensen, 97-764676 

Århus: Inger K. Andersen, 86-325068 

DF-folketingsmedlemmer 

Brix, Colette, dfcolb@ft.dk - 33-375103 

Bøgsted, Bent, dfbenb@ft.dk - 33-375101 

Christiansen, Kim, dfkich@ft.dk - 33-375148 

Christophersen, Walter, dfwach@ft.dk - 33-375126 

Dahl, Kristian Th., dfsokj@ft.dk - 33-375102 

Dencker, Mikkel, dfmikd@ft.dk - 33-375106 

Dohrmann, Jørn, dfjdoh@ft.dk - 33-375109 

Espersen, Søren, dfsesp@ft.dk - 33-375124 

Falkenberg, Mia, dfmifa@ft.dk - 33-375127 

Frevert, Louise, dflofr@ft.dk - 33-375114 

Hansen, Chr. H., dfchhh@ft.dk - 33-375105 

Henriksen, Martin, dfmarh@ft.dk - 33-375129 

Kjærsgaard, Pia, dfkala@ft.dk -33-375107 

Knakkergaard, Anita, dfanka@ft.dk - 33-375116 

Krarup, Søren, dfskra@ft.dk - 33-375117 

Kristensen, Pia, dfpikr@ft.dk - 33-375118 

Langballe, Jesper, dfjela@ft.dk - 33-375119 

Messerschmidt, Morten, dfmome@ft.dk - 33-375100 

Nødgaard, Karin, dfkarn@ft.dk - 33-375125 

Nødgaard, Poul, dfpoun@ft.dk - 33-375110 

Petersen, Tina, dftipe@ft.dk - 33-375149 

Skibby, Hans Kristian, dfhaks@ft.dk - 33-375128 

Skaarup, Birthe, dfbisk@ft.dk - 33-375112 

Skaarup, Peter, dfpesk@ft.dk - 33-375113 

Dansk Folkeparti Christiansborg 33-375199 

1240 København K 33-937019 

Fax: 33-375191 

df@ft.dk www.danskfolkeparti.dk 

DF-Europa-Parlamentet 

Mogens Camre, MEP 

Bruxelles, (+32) 22845205 

Strasbourg, (+33) 388175205 

Dansk Folkepartis Ungdom 

Postbox 2297, 1025 København K 

- tel: 33375174 eller 21930093 

DANSK FOLKEBLAD 

Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 

9. årgang, nr. 5 / oktober 2005. ISSN: 1397- 

3975 

Ansv. redaktør: Karsten Holt 

I redaktionen: Bettina Berg og Kenneth Kristensen 

Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis 

Dansk Folkepartis synspunkter. 

Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 

1240 København K. Tlf: 33-375199. Fax: 33- 

375191. 

www.danskfolkeparti.dk // df@ft.dk 

Næste nr. udkommer 10. december 2005 

Deadline for kalender o.l. er den 28. november 

2005 

Forside: Kristian Thulesen Dahl og Dorte Kollo. 

Foto Birger Storm. 

Layout: Cre8 

Tryk: Nyhavns Tryk & Kopi Center. 

Vi ved, et fjeld kan sprænges, 

og tvinges kan en elv, 

men aldrig kan et folk forgå, 

som ikke vil det selv. 

18 

DFs yngste kandidat: 

Jeg kan slå Louise Gade 


Jeg kan slå Louise Gade, siger Ditte 

Bødiker og slår en latter op, foreholdt 

forslaget om at kopiere Helle Thorning- 

Schmidts berømte løfte om at slå statsministeren. 

Ligheden mellem Ditte 

Bødiker og den socialdemokratiske formand 

Helle Thorning-Schmidt er også 

slående. 

Landets yngste DF-kandidat til kommunalvalget 

den 15. november 2005 

hedder Ditte Bødiker og hendes plakat 

skal nok vække opsigt, når den kommer 

op i lygtepælene i Århus og omegn. Og 

den må i hvert fald få Århus-borgmesteren 

Louise Gade til at ryste på hænderne 

Ditte Bødiker fyldte 18 år den 15. juni 

og var allerede på det tidspunkt opstillet 

til Byrådsvalget, så man kan roligt sige, 

at Ditte har gjort kometkarriere i DF. 

Til hverdag har Ditte sin gang på 

Århus Akademi, hvor hun til sommer er 

færdig med det 2-årige studenterkursus, 

som hun har taget på den sproglige linje. 

Ditte er ellers født og opvokset i Haderslev, 

men besluttede for godt og vel et 

år siden at tage det store spring og flytte 

til Århus. Her bor hun i et hus i Århusforstaden 

Risskov sammen med Niels. 

I foråret blev Ditte medlem af Dansk 

Folkepartis Ungdoms bestyrelse i Århus 

amt og i kraft heraf udpeget til repræsentant 

i DF-Århus bestyrelse, og med 

opstillingen til byrådet i Århus og den 

ekstra intensive undervisning på Århus 

akademi er Dittes skema tæt besat. 

For Ditte Bødiker har de ældres forhold 

altid haft en helt særlig plads på 

den politiske dagsorden: - Vi skal behandle 

de ældre meget mere omsorgsfuldt 

end vi gør i dag. Der er desværre 

en tendens til, at vi stuver svagelige ældre 

ind på plejehjem og så er vi af med 

dem. Det er ikke rimeligt. Livet slutter 

ikke, fordi man når de 65 år, siger Ditte 

Bødiker, som ser det som en af sine fornemste 

opgaver at sikre, at de ældre i 

Århus Kommune får mulighed for at holde 

kæledyr på kommunens plejehjem. 

Et dagligt irritationsmoment for Ditte 

er ligeledes den dyre transport fra hendes 

hjem i Risskov til Århus Akademi: 

- Jeg har foreslået, at vi indfører studierabat 

på buskort til Århus Sporveje. 

Det vil også gøre det mere fordelagtigt 

for de studerende at bosætte sig på kollegierne 

uden for byen som for eksempel 

i Skødstrup og Harlev, siger Ditte Bødiker. 

Ditte Bødiker har også involveret sig 

stærkt i kampagnen mod opførslen af en 

moské i Århus, og hun er en flittig læserbrevsskribent 

i de lokale dagblade. 

- Jeg elsker Århus. Det er sådan en 

smuk by, og så skal vi have en moské 

her! Jeg forstår det ikke. Det hører sig 

slet ikke til. Vi vil jo ikke forbyde muslimerne 

at dyrke deres religion, men vi er i 

Danmark, og der hører sådan en stor moské 

med minaret og tilhørende islamisk 

kulturcenter slet ikke til. Det vil være en 

fremmed fugl, siger Ditte Bødiker. 

Ambitioner har Ditte Bødiker masser 

af: 

- Det ville være en drøm at blive valgt 

til Århus Byråd. Jeg krydser fingre dag 

og nat, og jeg vil da heller ikke lægge 

skjul på, at jeg gerne vil i Folketinget en 

dag, men lad os nu tage det roligt, jeg er 

trods alt ikke så gammel endnu, siger en 

storsmilende Ditte Bødiker. 

- Tja, måske det sloganforslag ikke er 

så tosset endda – jeg skal da overveje 

det, siger Ditte - klar til at kaste sig ind 

i valgkampen.

Ib Poulsen – nyvalgt til hovedbestyrelsen 

Hovedbestyrelsens andet 

nyvalgte medlem er den 

40-årige Ib Poulsen fra Thisted. 

Ib Poulsen blev medlem 

af Thisted Byråd for Dansk 

Folkeparti ved valget den 20. 

november 2001. Han er medlem 

af kommunens økonomiudvalg. 

Ib Poulsens ambitioner 

stopper dog ikke ved kommunegrænsen. 

Han var nemlig 

også Dansk Folkepartis kandi- 

dat i Kjellerup-kredsen til folketingsvalget 

den 8. februar 

2005 – dog uden at opnå valg. 

Til daglig arbejder Ib Poulsen 

som havnebetjent. Hans 

uddannelsesmæssige baggrund 

er skibsfører, og han har tre 

børn, der sammen med interesserne 

fiskeri, fodbold og hus og 

have optager meget af hans 

tid. 

Kalenderen 

Offentlige arrangementer og medlemsmøder 

15/10 11.00 Frederiksborg. Rundvisning på Holmen. Arr. 

DF i Hørsholm 

21/10 19.00 Frederiksborg. Spidskandidat til region Hovedstaden 

Henrik Thorup holder foredrag i Frederiksværk 

24/10 19.00 Frederiksborg. Vælgermøde i den kommende 

Frederikssund Kommune. Kulturhuset Elværket, Ved 

kirken 6, Frederikssund 

25/10 19.30 Frederiksborg. Vælgermøde med Lotte Larsen, 

byrådskandidat i Hørsholm, Usserød Skole, Gl. 

Byvej 10, Hørsholm 

25/10 19.00 Fyn. Vælgermøde, Borgerhuset, Ahlefeldtsgade, 

Rudkøbing 

26/10 19.30 Sønderjylland. Vælgermøde med Lars Ryhard 

og Torben A. Eriksen, Felsted Forsamlingshus 

31/10 19.30 Sønderjylland. Vælgermøde med Lars Ryhard 

og Jette Kristiansen, Bov Kro 

03/11 19.30 Sønderjylland. Vælgermøde med Lars Ryhard 

og Torben Ahrensberg, Hansens Gæstgivergård, 

Tinglev 

04/11 16.30-22.00 Frederiksborg. Valgfestival i Gribskov 

kommune, Helsingehallen, Idrætsvej 21, Helsinge 

07/11 19.30 Frederiksborg. Vælgermøde i Trommen, Bibliotekstorvet 

1, 2970 Hørsholm 


og Werner Sieger, Rødekro Kro 


og Rene Dupont, Folkehjem, Aabenraa 

04/12 10.30 Landsorganisationen. Møde for nyvalgte byråds- 

og regionsrådsmedlemmer, Trinity, Fredericia 

Arrangementer til kalenderen bedes, så snart de er programsat, 

sendes til Bettina Berg via e-mail dfbebe@ft.dk. Pr. 

brev sendes til: Dansk Folkeparti, att: Bettina Berg, Christiansborg, 

1240 Kbh. K. 

Dansk Folkepartis hovedbestyrelse efter jubilæums-årsmødet den 17-18. september 2005. Fra venstre mod højre bageste 

række: Peter Skaarup, Kristian Thulesen Dahl, Carl Christian Ebbesen (organisatorisk næstformand), Poul 

Nødgaard, Kenneth Kristensen, Christian H. Hansen, Ib Poulsen & Steen Thomsen. Forrest ses Susanne Eilersen, 

Heidi Frifeldt og Pia Kjærsgaard. Thomas Gerstrup, der har siddet i hovedbestyrelsen siden 1999 og Bente Vejrsø Nielsen, 

der første gang blev valgt i 1998, genopstillede ikke til hovedbestyrelsen. Foto: Birger Storm. 

19

Heidi Frifeldt 

– nyvalgt til 

hovedbestyrelsen 

29-årige Heidi Frifeldt 

er nyt medlem af hovedbestyrelsen 

efter 

Dansk Folkepartis jubilæumsårsmøde 

i Odense. 

Heidi er 29 år gammel og 

arbejder til daglig som 

vagtfunktionær. Hun er 

født og opvokset i Herning, 

men bor nu på 

Nørrebro i København. 

Heidi blev medlem af 

Dansk Folkeparti i 1999 

og er i øjeblikket medlem 

af Dansk Folkepartis 

Ungdoms hovedbestyrelse, 

hvor hun besætter den 

vigtige post som landskasserer. 

Hun er desuden 

ansvarlig for Dansk Folkepartis 

Ungdoms internationale 

samarbejde. 

FYNS AMT 

Nordfyn. Korrektion: Opstil. til 

kom.valg: Christian Sommerlund, Rene 

Lundegaard, Axel Larsen og Lars Bischoff. 

Kerteminde lokalafdeling har atter 

engang været på dupperne og deltaget 

med en flot stand på Langeskov Kræmmermarked. 

På markedet, der blev afholdt 

i strålende sol og med ca. 100.000 

besøgende, fik lokalafdelingen uddelt 

omkring 800 nøgleringe og blæst 1500- 

2000 balloner op – pladsen var næsten 

helt blå. De gode DF-folk talte politik i 

10 timer både lørdag og søndag og selv 

kollegerne fra de andre partier roste den 

overdådige DF-stand! 

SØNDERJYLLANDS AMT 

Aabenraa: Lokalforeningen har fået ny 

formand med René Dupont. 

KØBENHAVNS AMT 

Kristian Niebuhr, lokalformand i DF- 

Gladsaxe, fylder 50 år den 18. november 

2005 

-og holder åbent hus mellem klokken 

14.00og 17.00 

Thoresminde 

Laurentsvej 9 

2880 Bagsværd 

Kristian Niebuhr er opstillet som spidskandidat 

og borgmesterkandidat til byrådsvalget 

15. november for DF. 

Han er en flittig motionist og har bl.a. 

løbet mange maratonløb med gode resultater. 

Han er fitness instruktør og mangeårigt 

medlem af Sparta Atletikklub. 

20 

Heidi Frifeldt er opstillet 

som nr. 4 på Dansk 

Folkepartis liste til 

Københavns Borgerrepræsentation. 

I det omfang der overhovedet 

er tid til andet 

end politik ynder Heidi at 

læse litteratur om dansk 

historie, ligesom sang og 

dans er hendes store passion. 

Heidi Frifeldt er det 

yngste medlem, der nogensinde 

er valgt ind i hovedbestyrelsen. 

Det blev 

hun bl.a. på et løfte om at 

overføre sine erfaringer 

fra Dansk Folkepartis 

Ungdom til Dansk Folkepartis 

kursusvirksomhed.

Heidi Frifeldt 

– nyvalgt til 

hovedbestyrelsen 

29-årige Heidi Frifeldt 

er nyt medlem af hovedbestyrelsen 

efter 

Dansk Folkepartis jubilæumsårsmøde 

i Odense. 

Heidi er 29 år gammel og 

arbejder til daglig som 

vagtfunktionær. Hun er 

født og opvokset i Herning, 

men bor nu på 

Nørrebro i København. 

Heidi blev medlem af 

Dansk Folkeparti i 1999 

og er i øjeblikket medlem 

af Dansk Folkepartis 

Ungdoms hovedbestyrelse, 

hvor hun besætter den 

vigtige post som landskasserer. 

Hun er desuden 

ansvarlig for Dansk Folkepartis 

Ungdoms internationale 

samarbejde. 

FYNS AMT 

Nordfyn. Korrektion: Opstil. til 

kom.valg: Christian Sommerlund, Rene 

Lundegaard, Axel Larsen og Lars Bischoff. 

Kerteminde lokalafdeling har atter 

engang været på dupperne og deltaget 

med en flot stand på Langeskov Kræmmermarked. 

På markedet, der blev afholdt 

i strålende sol og med ca. 100.000 

besøgende, fik lokalafdelingen uddelt 

omkring 800 nøgleringe og blæst 1500- 

2000 balloner op – pladsen var næsten 

helt blå. De gode DF-folk talte politik i 

10 timer både lørdag og søndag og selv 

kollegerne fra de andre partier roste den 

overdådige DF-stand! 

SØNDERJYLLANDS AMT 

Aabenraa: Lokalforeningen har fået ny 

formand med René Dupont. 

KØBENHAVNS AMT 

Kristian Niebuhr, lokalformand i DF- 

Gladsaxe, fylder 50 år den 18. november 

2005 

-og holder åbent hus mellem klokken 

14.00og 17.00 

Thoresminde 

Laurentsvej 9 

2880 Bagsværd 

Kristian Niebuhr er opstillet som spidskandidat 

og borgmesterkandidat til byrådsvalget 

15. november for DF. 

Han er en flittig motionist og har bl.a. 

løbet mange maratonløb med gode resultater. 

Han er fitness instruktør og mangeårigt 

medlem af Sparta Atletikklub. 

20 

Heidi Frifeldt er opstillet 

som nr. 4 på Dansk 

Folkepartis liste til 

Københavns Borgerrepræsentation. 

I det omfang der overhovedet 

er tid til andet 

end politik ynder Heidi at 

læse litteratur om dansk 

historie, ligesom sang og 

dans er hendes store passion. 

Heidi Frifeldt er det 

yngste medlem, der nogensinde 

er valgt ind i hovedbestyrelsen. 

Det blev 

hun bl.a. på et løfte om at 

overføre sine erfaringer 

fra Dansk Folkepartis 

Ungdom til Dansk Folkepartis 

kursusvirksomhed.

årsmødefest 

Der var ikke et øje tørt, da standupkomikeren 

Tommie Schouw gav en 

overdådigt morsom, men også kærlig 

parodi på Dronning Margrethe 

– med rullende øjne og fantastiske 

grimasser. 

Selv om dyrene og fødevareudvalget 

fylder meget i Christian H. Hansens 

liv, er der også tid til en svingom 

med kæresten Annika Kure – især 

når bandet hedder Trans Europa 

Express. Parret flytter snart sammen 

i idylliske omgivelser ved Hvalsø på 

Sjælland. 

Anders Bircow behøver vist ingen 

præsentation! Salen kogte over af 

begejstring, da han gav den med 

smægtende Julio Iglesias-toner. 

22 

Og så blev der festet… 

Tekst: Karsten Holt 


Kandis, Dorte Kollo, Tommie Schouw, 

Trans-Europa Express og Linie 3komikeren 

Anders Bircow. For slet ikke 

at tale om Kristian Thulesen Dahl som 

en yderst veloplagt konferencier. Så var 

alle sejl sat til en overdådig årsmødefest 

for 800 festklædte og feststemte deltagere 

i Odense Congresse Center. Festen 

forløb i to akter: Om eftermiddagen var 

det Kandis, Syngepigerne fra Bakken, 

Dorthe Kollo og Trans Europa Express, 

der stod for den musikalske underholdning. 

Efter en pause til smukkesering, 

blev portene om aftenen slået op for selve 

festen. 

Aftenens lækre og veltilberedte menu 

stod blandt andet på fiskeroulade, 

mørbrad og isbombe, som blev ledsaget 

af passende vine. Og underholdningen? 

Ja, den var bare lidt bedre og lidt sjovere 

end normalt. Salen kogte af latter, da 

stand-up komikeren Tommie Schouw 

stod for en genial og kærlig parodi på 

Hendes Majestæt Dronningen Og da Anders 

Bircow fra Linie 3 bød på et herligt 

potpourri af nye og velkendte numre, 

fremført med professionel sans for alle 

detaljer, må man helt inde i Odenses 

centrum have kunnet høre bruset ude 

fra kongrescentret. Den gode stemning 

blev sædvanen tro taget med ud på dansegulvet, 

hvor trængslen vidnede om, at 

ingen morer sig bedre end DFére.

Pia Kjærsgaard og gemalen Henrik Thorup morede sig kongeligt 

over Tommie Schouws parodi på Dronningen. 

Dansegulvet 

er aldrig 

tomt, når 

Dansk Folkeparti 

byder 

op til dans. I 

midten har 

Dansk Folkepartisarbejdsmarkedsordfører 

Bent Bøgsted 

efter nogen 

overtalelse 

ladet sig lokke 

ud på 

dansegulvet 

af ægtefællen 

Hanne. 

”Skuld gammel 

venskaw” Salen 

vuggede med, da 

Syngepigerne 

sammen med 

Kristian Thulesen 

Dahl, Pia 

Kjærsgaard og 

Dorte Kollo sang 

for. Der ligger givetvis 

en stor 

karriere for Kristian 

Thulesen 

Dahl, hvis posten 

som formand for 

Folketingets finansudvalg 

en 

dag skulle 

kede… Han var 

såvel eftermiddagens 

som aftenenskonferencier 

i en hvid smokingjakke 

og rød 

butterfly, der var 

nøje afstemt med 

Dorte Kollos 

pragtfulde, knaldrøde 

festkjole. 

Sidste mand lukker og slukker. Dansk Folkepartis 

partisekretær Poul Lindholm Nielsen 

siger aldrig nej til en dans og kunne naturligvis 

ikke stå for Dorte Kollo, der blev og festede 

med til langt ud på de lyse timer. 

23

Folketingsmedlem, sognepræst og forfatter, ja, både titler og 

evner er der mange af. Men Jesper Langballe er også festlig 

og farverig – og altid at finde i første række, når der skal 

fejres og festes. 

Grebet af den festlige stemning bød Christian H. Hansen 

Dansk Folkepartis nestor, Poul Nødgaard op til en rask lille 

dans. Ja, hvem siger, at politikere er kedelige og grå? I hvert 

fald ikke i Dansk Folkeparti. Her er altid god underholdning 

og sjove indfald. 

24

”Der er noget om snakken” Ja, Syngepigerne fra 

Bakken leverede et ægte stykke folkelig, dansk underholdning, 

da de på ægte Bakken-manér rev 

hele salen med sig med alle de gode gamle muntre 

og velkendte viser. 

Lokalformand 

for DF-Varde 

Inga Callesen på 

dansegulvet med 


næstformand 

Peter Skaarup. 

Inga Callesen 

har været med i 

partiet siden stiftelsen 

i 1995 og 

har aldrig forsømt 

en festlig 

lejlighed. 

Kandis gav den 

hele armen på 

scenen. Her er 

det forsangeren 

Johnny Hansen. 

Gæsterne havde 

længe set frem til 

festen over alle 

fester. Her er der 

trængsel ved én af 

indgangene til 

festsalen, hvor 

bordene til de 

mere end 800 

feststemte DFére 

var dækket overdådigt 

op. 

Steen Thomsen 

fra DFs hovedbestyrelse 

hører 

ikke til de dovne 

– også denne 

gang brændte 

han masser af 

kalorier fra den 

overdådige middag 

af på dansegulvet. 

Her sammen 

med 

MF-sekretær 

Christina Knakkergaard. 

25

fortællinger af landet historieXIX 

Den fire meter høje statue af Hans 

Egede, som i dag er Godthåbs (Nuuks) 

imponerende vartegn. Statuen 

er rejst på klippen lige foran Grønlands 

Domkirke. 

Af Søren Espersen 

Det var et på alle måder vildt, hovedrystende 

- men også mageløst projekt, 

de havde sat sig for, præsten Hans 

Egede og hans hustru, Gertrud Rasch, 

da de begyndte at bestorme myndighederne 

med ansøgning om tilladelse til at 

rejse til Grønland med det formål at finde 

efterkommerne af de nordboer, der i 

middelalderen - 750 år tidligere - var 

rejst til den store, kolde ø. 

Det var velkendt over hele Norden, at 

den fredløse Erik Den Røde i 986 med 

sine mænd var gået i land i Grønland - 

og havde bosat sig på Brattahlid, og det 

var velkendt, at Eriks søn, Leif, som var 

blevet døbt hos Olav Trygvesen, havde 

bragt kristendommen med til Grønland. 

Og Hans Egede kunne ikke få tankerne 

fra disse efterkommere. For de måtte 

jo være blevet hedninger efter den lange 

adskillelse fra civilisationen, og havde 

de, mod alle odds, bevaret den kristne 

tro, måtte de jo naturligvis stadig være 

katolikker. Og begge dele var for Hans 

Egede lige slemt at tænke på! I årevis 

havde han, som han selv beskrev det 

"..følt et indre Kald at forkynde Evangeliet 

til Hedningerne i Is og Mørke" 

Det blev imidlertid ikke så meget missionsarbejdet, 

men de handelsmæssige 

muligheder, der gjorde, at såvel Trondhjems 

biskop som Kong Frederik den 

Fjerde begyndte at se med positive øjne 

på præsteparrets ansøgning, som førte 

til oprettelsen af "Det Bergenske Kompagni", 

og som kulminerede den 12. maj 

1721, da Gertrud Rasch og Hans Egede - 

med samt deres fire børn - ombord på 

"Håbet" afsejlede fra Bergen med kurs 

mod Grønland. 

Et uroligt sind 

Der skulle vist et særligt menneskeligt 

karat - og et stænk af vildskab - til 

at indlade sig på en sådan opgave, og 

Hans Egede beskriver i øvrigt også sig 

selv som "en person med uroligt sind og 

brusende affekter". 

Han var et barn af pietismen - den 

strenge og mørke ortodoksi -, han blev 

dog aldrig omvendt til pietismen, men 

hans hjerte glødede for missionsarbejdet. 

Fra barnsben af var Hans Egede 

vant til en enkel levevis, og naturen og 

klimaet i Grønland afskrækkede ham 

ikke: Han var selv vokset op på Harstadgaard 

i Trondenes - et usselt, forblæst og 

magert fiskerleje, ret ud mod Atlanterhavet. 

"Håbet" lagde til ved Grønlands kyst 

den 3. juli 1721, og øen i Godthåbsfjor- 

26 

den, de ankom til, gav Hans Egede navnet 

Håbets Ø. Her opførte de i al hast en 

bolig, der egentlig var planlagt kun at 

skulle give dem ly den kommende vinter 

- men de blev her de første syv år, indtil 

han byggede sit store hus i det nuværende 

Godthåb (Nuuk). Sommeren efter ankomsten 

sejlede han ud for at prøve at 

finde den sagnomspundne Østerbygd, 

hvor han forventede at finde efterkommerne 

af nordboerne. Bygden fandt han, 

men kun i ruiner. 

Omend han var dybt skuffet over at 

måtte konstatere, at nordboerne for 

længst var borte, gik Hans Egede med 

ildhu i gang med at omvende eskimoerne 

til kristendommen. 

Såvel Hans Egede som Gertrud Rasch 

havde sprognemme og lærte hurtigt at 

forstå og tale grønlandsk. Det var en 

overvældende verden, der åbnede sig for 

præsteparret, da de begyndte at trænge 

Hans Egede 

- Grønlands 

Apostel 

ind i den grønlandske væremåde og tænkemåde. 

Åndemaneriet bekom naturligvis 

ikke Hans Egede vel, og nok blev 

han en dag så rasende, at han pryglede 

den lokale angakok - åndemaner - med 

sin stok - men han så dog i det hele taget 

igennem fingre med åndemaneriet, 

som han på en måde tillod at fortsætte 

side om side med kristendommen. 

Tre år efter sin ankomst, kunne han 

døbe det første grønlænderbarn, mens 

den første voksendåb først fandt sted i 

1728. 

Koppe-epidemien 

Den handel, man fra myndighedernes 

side havde sat næsen op efter, blev ikke 

så givtig som man havde håbet, og dog 

blev der på otte år hjembragt 1.250 hvaler 

med en indtjening på over en million 

gylden, og derfor lod Christian Den Sjet- 

Foto: Scanpix

Hustruen Gertrud Rasch's familie 

var forfærdede ved tanken om, at 

hun skulle op til det vilde Grønland, 

og forsøgte at få hende bort fra ideen. 

Hendes mor bebrejdede hende, at 

hun havde "knyttet sig til en mand, 

der ville styrte sig og sine i ulykke…" 

Hans Poulsen Egede (1686-1758) 

dansk-norsk præst. Faderen var fra 

Vester Egede Sogn på Sydsjælland, 

moderen fra Trondenes Sogn i Norge. 

I 1704 begyndte Hans Egede teologistudierne 

ved Københavns Universitet 

- og bestod teologisk embedseksamen 

kun halvandet år efter. I 1708 

blev han kapellan i Lofoten, hvor 

han giftede sig med den 13 år ældre 

Gertrud Rasch. 1721 påbegyndte de 

to missionsarbejdet i Grønland. I 

1740 blev han af kongen udnævnt til 

Superintendent for Grønland. Hans 

Egede døde i Stubbekøbing på Fal- 

ster. 

te handelen fortsætte - og dermed kunne 

også Hans Egedes missionsarbejde blive 

ved. Hans Egede selv var dog stort set 

uinteresseret i handelen, og var afgjort 

tilfreds, da købmanden Jakob Severin - 

den senere grundlægger af Jakobshavn 

(Ilulissat) - fik overdraget opgaven. 

En grønlænder, som i 1733 havde 

været i Danmark, kom tilbage med sygdom 

i kroppen - han havde pådraget sig 

kopper - og den epidemiske sygdom 

bredte sig hurtigt til hele befolkningen. 

Det skønnes, at knap 3.000 grønlændere 

døde af sygdommen. Alene i Godthåb 

var der 300 døde - og bare 30 personer 

overlevede. Gertrud Rasch, som havde 

gjort en stor indsats som sygeplejerske, 

Hans Poulsen Egede - benævnt Grønlands 

Apostel, satte i 1721 ud på sin 

missionsfærd, overbevist om, at han i 

Grønland ville finde nordboernes efterkommere. 

Med hustru og fire børn 

sejlede han af sted fra Bergen til det 

vilde ukendte. 

Forsiden til den berømte "Perlustration" 

- Hans Egedes beskrivelse over 

Grønlands situation, som han udsendte 

i 1741. 

bukkede selv under og døde. Den 9. august 

1736 sejlede Hans Egede af sted 

med sin hustrus båre, for at begrave 

hende på Nikolaj Kirkegaard i København. 

Men opholdet i Danmark blev kort - 

han ville afsted igen, og havde til sin 

glæde set, at sønnerne, Poul og Niels - 

sidstnævnte grundlæggeren af Egedesminde 

(Aasiaat) - med ildhu havde 

overtaget missionsarbejdet. Hans Egede 

kom nu tilbage som biskop over Grønland. 

Kolonier blev anlagt op langs med 

Vestkysten. Hjælpepræster, kateketer - 

ofte indfødte grønlændere - blev uddannet. 

I dag kan man endnu i Godthåb 

(Nuuk) se Hans Egedes hus, idet huset, 

Grønlands ældste, anvendes som repræsentationslokaler 

af Landsstyret. 

Efter hustruens død fik Hans Egede 

det i en årrække dårligt. Han led ofte af 

depressioner og følte i de sorteste stunder, 

at hans liv havde været forspildt. I 

sin afskedsprædiken den 29. juli 1736 

talte han over profeten Esajas bitre ord: 

"Forgæves har jeg ulejliget mig, på tomhed 

og intethed spildt min kraft; dog min 

ret er hos Herren, min løn hos Gud". 

De allersidste år af sit liv, hvor Hans 

Egede igen begyndte at live lidt op, tilbragte 

han i Danmark med titlen Superintendent 

over Grønland. Herfra førte 

han tilsyn med præste- og lærerseminariet 

for præster og undervisere, der skulle 

sendes til Grønland. De seneste år var 

der allerede begyndt at komme indfødte 

grønlandske elever på skolen i København. 

Han giftede sig på ny, og boede til 

sidst i Stubbekøbing på Falster, hvor 

han døde i 1758. 

27

Dansk Folkeblad 


Christiansborg 

1240 København K 

Foto: Applefarm 

Sidste års salg af julemærket 2004 betød, 

at Dansk Folkeparti på årsmødet 

kunne overrække 10.000 kroner til 

Arbejdsgruppen 9. April, der driver 

Grænsemuseet i Sæd Grænsestation, 

som i 2001 blev erhvervet af DF i forbindelse 

med Danmarks tilslutning til 

Schengen-samarbejdet. På museet bliver 

historien om den dansk-tyske landegrænses 

omtumlede historie holdt i live 

Magasinpost 

12875 

Sådan 

skal 

den 

skæres! 

Å rsmødefesten 

tog i virkeligheden 

lidt forskud 

på glæderne, idet 


som bekendt først 

fylder år den 6. 

oktober. I den anledning 

afholdt 


en mindre, men 

meget velbesøgt, 

reception på gangen 

i sekretariatet 

på Christiansborg, 

hvor der var 

pyntet op til den 

festlige lejlighed. 

Journalister og 

andre gæster måtte 

imidlertid vente 

på at få lov at 

smage kagen, da 

Pia Kjærsgaard 

sammen med flere 

af DFs andre Folketingsmedlemmer 

var travlt optaget 

af åbningsdebatten 

i folketingssalen. 

Efter 

en veloverstået 

kraftpræstation 

kunne Dansk Folkepartis 

formand 

med kun en halv 

times forsinkelse 

skære kagen for. 

Og folk fik, hvad 

de kom efter: Kagen 

var lækker og 

stemningen god. 

Julemærke 2004 gav 10.000 kroner til Arbejdsgruppen 9. April 

med en meget spændende udstilling med 

talrige effekter og plancher. Arbejdskraften 

er frivillig, og det er denne entusiasme, 

Dansk Folkeparti har ønsket at honorere 

med indtægten fra julemærket.

Alt om Dansk Folkepartis 10 års fødselsdag Alt om Dansk ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?