Foreningslivet sikrer vores demokrati - Dansk Ungdoms Fællesråd

DUF FoKUs
Foreningslivet sikrer
vores demokrati
Ungdomsorganisationerne lærer børn og unge demokrati i praksis og er
hovedleverandør til samfundets demokratiske organer. Kulturministeren roser
foreningernes evne til at skabe selvstændige og kritiske borgere.
AF rEDAkTioNEN
Det danske foreningsliv er en boot
camp for demokrati. Har du været
aktiv i en forening som ung, vil du
med langt større sandsynlighed end ikkeforeningsfrivillige
senere i livet sætte dig til
bords i en bestyrelse, et råd eller et nævn i
din kommune, region eller lokale institution.
Rugekasse for tillidsvalgte
En undersøgelse lavet af Gallup for DUF
viser, at foreningslivet er hovedleverandør
til de demokratiske fora i samfundet. Ungdomsorganisationerne,
som DUF repræsenterer,
er den største rugekasse for tillids-
valgte til skole- og institutionsbestyrelser
og de kommunale udvalg, råd eller nævn.
”Foreningslivet er en afgørende investering
for vores demokrati. De demokratisk dannende
foreninger lærer børn og unge demo-
krati i praksis. Dermed sikrer vi, at fremtidige
generationer aktivt kan bære vores
samfund videre. Noget vi tager for givet,
men som bestemt ikke er en selvfølge. Forudsætningen
er et aktivt og velfungerende
foreningsliv, der selv definerer sine egne
aktiviteter,” siger DUFs formand Signe Bo.
En ud af syv nuværende eller tidligere
medlemmer af ungdomsorganisationerne
tager ansvar for sit nærdemokrati gennem
skolebestyrelser, kommunale råd og nævn.
Til gengæld deltager danskere, der aldrig
har været aktive i en forening, slet ikke i de-
oktober 2012
TEMA
Unge i forening
udvikler
Danmark
mokratiske fora på kommunalt og regionalt
niveau, viser Gallups tal.
Leverer opfindsomme og kritiske borgere
Foreningslivet er en grundsten i vores de-
mokratiske samfundsstruktur, fordi det
fremmer unges deltagelse i det fællesskab,
der omgiver dem, siger kulturminister Uffe
Elbæk. DUF formår at invitere til og understøtte
unges demokratiske engagement og
spiller dermed en væsentlig rolle for udvik-
lingen af det danske demokrati og samfund:
”Et stærkt foreningsliv danner og inviterer til
deltagelse og dialog og er en af grundsten-
ene i at skabe selvstændige, opfindsomme
og kritiske borgere,” forklarer Uffe Elbæk.

DUF FoKUs
Ansvarshavende redaktør:
kåre Månsson, km@duf.dk
Redaktion:
Alexander Tolstrup, at@duf.dk, Christian klauber,
ck@duf.dk, Jannie Fjordside, jf@duf.dk,
June Scheibel, jrs@duf.dk, Michael Hedelund,
mh@duf.dk, Thomas Le Dous, tld@duf.dk
Fotos:
Tim riediger, Jeppe Carlsen, Folketinget, Mikal Schlosser,
Asger Toft Johannsen, Pressefoto/UNF, Pressefoto/kunst
i krogene, privatfoto, Pressefoto/DFUNk, Folketinget,
Mark knudsen, Folketinget, Pressefoto/konservative
Folkeparti, Pressefoto/Liberal Alliance, Folketinget,
Mikal Schlosser, Ny-Dansk Ungdomsråd, DUF-arkiv,
Jannie Elisa Fjordside, Mikal Schlosser
Layout:
Anne-Mette Thomsen, grafiliokus.dk
Tryk:
KLS Grafisk Hus A/S
IssN:
1902-5807
DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd
Scherfigsvej 5
2100 københavn Ø
Telefon 39 29 88 88
E-mail duf@duf.dk
www.duf.dk
DUF er en service- og interesseorganisation for 70
landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer.
Vi arbejder for at fremme unges deltagelse i fore-
ningslivet og demokratiet. www.duf.dk
Hvad synes du om DUF Fokus?
Har du ris, ros eller kommentarer til magasinet
DUF Fokus, så mail til duf@duf.dk.
Se magasinet på nettet: www.duf.dk/fokus
Indhold
Unges foreninger er kulturlivets grundsten 3
Unge frivillige er god investering 4
Danske unge er rollemodeller i Europa 6
Foreninger skaber større lykke 7
DUF udvikler frivillige talenter 8
Støtte vækker nytænkende projekter til live 9
Politikere vil sikre unges deltagelse 10
DUF styrker det repræsentative demokrati 12
Sådan skaber foreningerne aktive medborgere 13
Nydanskere skal med i fællesskabet 14
DUF skaber internationalt samarbejde 15
Syv skarpe til DUFs formand 16
Bliv klogere på foreningslivet på duf.dk
DUF laver analyser om unge, foreninger og demokrati. Det giver ny viden
og sætter foreningerne på dagsordenen.
48 procent af danskerne er eller har været medlem af en ungdomsorganisation.
Det viser en undersøgelse foretaget i 2012 af TNS Gallup for DUF.
Få adgang til alle DUFs analyser: duf.dk/analyser
Søger du inspiration til projekter om unge og demokrati eller en case
fra foreningslivet?
Vi har gode historier fra 70 børne- og ungdomsorganisationer med omkring
600.000 medlemmer, knap 6400 lokalforeninger og over 100.000 frivillige.
Få masser af cases fra foreningslivet: duf.dk/cases

’’
’’
grundsten
Unges foreninger
er KULTURLIvETs
DUFs medlemsorganisationer skaber værdi for både den enkelte borger og for samfundet
som helhed. Men ungdomsorganisationerne skal følge med tiden og forny sig, hvis vi
også fremover ønsker et stærkt engagement i unges foreninger. Det fastslår den radikale
kulturminister Uffe Elbæk.
AF JUNE riSUM SCHEiBEL
De frivillige og samfundsengagerende foreninger har en
central, oplysende og værdidannende rolle for alle borgere.
De opbygger individuelle kompetencer hos hver
enkelt aktive, men bidrager også til sammenhængskraft og
dannelse som grundlag for vores samfund og demokrati. Sådan
kan kulturministerens syn på foreningslivet kort skitseres.
”Hvad enten der er tale om politiske foreninger, kirkelige
foreninger, miljømæssige foreninger, kulturelle foreninger, eller
noget femte, så fordrer foreningslivet en dannelse i dialog
og fællesskab. Foreningslivet skaber gode grundsten ikke kun
i samfundsmæssigt perspektiv, men også kvaliteter hos det
enkelte barn eller unge menneske,” siger Uffe Elbæk.
Fra forening til fællesskab
Han fremhæver foreningslivets unikke evne til at udvikle den
enkelte foreningsaktive på et personligt plan. Det skaber nogle
kompetencer, der kommer alle til gode, siger han:
”Det handler meget om deltagelse i et fællesskab, at tage
ansvar og være åbne. At børn og unge – uanset etnicitet – i
en tidlig alder oplever, at det at være sammen med andre om
noget faktisk er en gave – ikke bare for dem selv, men også for
dem, de er sammen med. En organisation som DUF er god til at
have blik for dette, og det skal de have stor ros for.”
Følg med tidens tendenser
For at sikre unges fremtidige engagement i foreningslivet skal
samfundet fortsat støtte et stærkt og inkluderende foreningsliv,
påpeger ministeren. Til gengæld er det også en forudsætning,
at foreningerne bliver ved med at forny sig i takt med tidens
tendenser. ”Det bør DUF og deres medlemsorganisationer efter
min mening fokusere på fremadrettet,” siger Uffe Elbæk.
Uden frivillige, ingen kultur
Grundstenen i foreningslivet, og dermed også i kulturlivet, er
netop alle de frivillige, som DUF repræsenterer, understreger
den radikale kulturminister.
”kulturdanmark er dybt afhængig af den tradition, som vi
har her i landet i forhold til det frivillige
foreningsliv,” siger han og uddyber,
at lokale kulturtilbud over hele
landet jo ofte drives af foreninger,
hvor frivillige hver uge lægger
mange timers arbejde.
”Uden dem, intet kulturliv.
Så simpelt er det,” lyder
det fra ministeren.
At værdien af ungdomsorganisationerne
er kolossal
både for den enkelte borger
og for samfundet som helhed,
er også åbenlyst for Elbæks
politikerkolleger på tværs
af Folketinget og i regeringen.
Se voxpop med Folketingets
kulturordførere
på side 10-11.

DUF repræsenterer 70 børne- og ungdomsorganisationer
med omkring 600.000 medlemmer, knap 6400 lokalforeninger
og over 100.000 frivillige. 48 procent af befolkningen er eller
har været medlem af en ungdomsorganisation, som DUF
repræsenterer.
Unge frivillige er
goD INvEsTERINg
De frivillige i ungdomsorganisationerne bruger markant mere tid på frivilligt arbejde end andre
foreningsaktive. omfattende undersøgelse sætter tal på danskernes frivillige indsats.
AF JUNE riSUM SCHEiBEL oG JANNiE ELiSA FJorDSiDE
Landets ungdomsorganisationer leverer de forenings-
aktive, der bidrager med flest frivillige timer i sam-
fundet. Det viser en undersøgelse, som Gallup har
foretaget for DUF.
Den del af befolkningen, der er eller har været aktive i ungdomsorganisationerne,
bruger mest tid på frivilligt arbejde.
En femtedel af de adspurgte, hvis primære foreningsbaggrund
ligger i ungdomsorganisationerne, leverer over 16 timers frivilligt
arbejde om måneden.
Det står i skærende kontrast til den ikke-foreningsaktive
del af befolkningen. 78 procent af de danskere, der aldrig har
ViDSTE DU, AT…
77 procent
af ungdomsorganisationernes
medlemmer er aktive
– og altså ikke blot
passive støttemedlemmer.
været medlem af en forening, udfører således ingen former for
frivilligt arbejde.
Engagerer unge i foreningslivet
Mere end hver tredje frivillig i en ungdomsorganisation læg-
ger over ni timers arbejdsindsats hver måned. Det overgår den
frivillige indsats i både de landsdækkende idrætsorganisa-
tioner, udviklingsorganisationer, sociale og humanitære or-
ganisationer samt sundhedsorganisationer, viser Gallups tal.
”Det frivillige engagement giver de frivillige masser af
Frelsens Hærs Børne- og Ungdomsarbejde Red Barn
De grønne pigespejdere Operation Dagsværk Dansk ICYE Dansk Skoleskak Inter
4H Ungdomsringen Foreningen for Unge Nydanskere Danmarks Socialdemokratiske Ungdo
Danmarks Konservative Studerende Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund Venstres Ungdoms Lan
Det Danske Spejderkorps Danske Skoleelever LO-Ungdom Musik o
Landsforbundet DUI-LEG og VIRKE Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse Netværket af Ungdomsråd
Sydslesvigs Danske Ungdomsforeninger Dansk Blindesamfunds Ungdom De Gule Spejdere i Danmark
Danmarks Unge Katolikker Konservativ Ungdoms Landsorganisation Europæisk Ungdom The Intern
Sammenslutningen af Unge Med Handicap Ungdommens Naturvidenskabelige Forening DATS - Land
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Landsforeningen for Kristne Ungdo
Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler Apostolsk Kirkes Børn og Unge Danske Børn

medlemmer går forrest og engagerer
unge i foreningslivet.”
Signe Bo, formand for DUF
’’Vores
kompetencer, som kommer dem til gode i deres uddannelse
og på arbejdsmarkedet. Når andelen af foreningsaktive unge
er så stor, er det i høj grad, fordi foreningerne inddrager de
unge og giver dem medansvar, så de lærer at samarbejde,
gennemføre projekter og være innovative,” siger DUFs formand
Signe Bo.
DUF-medlemmer hitter i befolkningen
De frivillige børne- og ungdomsorganisationer som spejdere,
studenterorganisationer, kirkelige foreninger og de politiske
ungdomsorganisationer er blandt de foreninger, der hitter
mest i befolkningen. Det afspejles i den store andel af danskere,
der er eller har været engageret i DUFs medlemsorganisationer.
”knap halvdelen af den danske befolkning er eller har været
medlem af en ungdomsforening. Samtidig har hver fjerde,
der har været frivillig i en forening, primært været aktiv i en
ungdomsorganisation. Det bekræfter, at vores medlemmer går
forrest og engagerer unge i foreningslivet. Denne indsats spiller
en kæmpe rolle, ikke bare for de frivillige organisationer,
men også for vores demokrati og samfundet som helhed,”
siger Signe Bo.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
■ Ungdomsorganisationer
■ Aldrig foreningsaktive
over 16 timer 9-16 timer 5-8 timer ingen timer
78 procent af de danskere, der aldrig har været medlem af en forening,
udfører ingen former for frivilligt arbejde. Den del af befolkningen, der
er eller har været aktiv i ungdomsorganisationerne, bruger mest tid på
frivilligt arbejde om måneden.
Adventistspejderne i Danmark
Danske Baptisters Spejderkorps
Landsgardeforeningen
De Danske grønne Døves pigespejdere Ungdomsforbund
Radikal Ungdom af 1994
tetriser
Youth for Understandning KFUM-Spejderne AFS Interkultur Dansk Folkepartis Ungdom
et Ungdom Erhvervsskolernes Elev Organisation Luthersk Missions Unge
nationalt Forum Socialistisk Folkepartis Ungdom Missionsforbundets Børn og Unge
m Israelsmissionens Unge Ungdommens Røde Kors Afrika InTouch Dansk Anatolien Ungdom
dsorganisation Youth for Christ - Danmark Danske Studerendes Fællesråd
g Ungdom Økumenisk Ungdom Landsforeningen Natur og Ungdom LandboUngdom
Børne og Ungdoms Oase Dansk Handicap Forbund- Ungdomskredsen KFUM og KFUK i Danmark
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever Socialistisk Ungdoms Front
ational Medical Cooperation Commitee Metodistkirkens Børne- og UngdomsForbund CISV Danmark
sforeningen for dramatisk virksomhed Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund
msforeninger Pinsekirkernes Børne- og Ungdomsforening Landsforeningen Bifrost
e- og Ungdomsfilmklubber DFUNK - Dansk Flygtningehjælps UngeNetværK

6
Danske unge er
RoLLEMoDELLER i Europa
Frivilligt engagement giver danske unge en lysere fremtid end andre europæiske unge,
lyder det fra BBC. Britiske reportere har besøgt Danmark og interviewet DUFs formand
om foreningslivets betydning for ungeinddragelse og fremtidssikring af demokratiet.
AF JUNE riSUM SCHEiBEL oG JANNiE ELiSA FJorDSiDE
IEngland, Frankrig, Spanien og Grækenland bliver de unge
kaldt den tabte generation. Men i Danmark er ungdommen
i front, når det gælder demokratisk deltagelse og
frivilligt engagement.
Det fik tidligere på året den britiske nyhedskanal BBC
News til at vende kameraerne mod Danmark, og i et indslag
med DUFs formand Signe Bo fremhæver de med beundring,
hvordan danske unge er rollemodeller for unge i andre europæiske
lande.
“Danske unge har aldrig været så engagerede i deres samfund
og heller aldrig så politisk aktive,” fortæller BBC-reporter
Emma Jane kirby.
Danmark er foregangsland
Det høje engagement giver unge bedre udsigter til job og
skaber sammenhængskraft i samfundet. Samtidig gør det po-
litiske fokus på at inddrage unge i demokratiske beslutningsprocesser
og styrkelsen af det frivillige foreningsliv Danmark
til foregangsland i Europa, når det handler om at inddrage og
modvirke eksklusion af unge.
”De danske unge føler sig som en del af demokratiet, og
de føler, at de har indflydelse. Derfor er danske unge med til
at opbygge samfundet snarere end at rive det ned,” uddyber
Signe Bo til BBC.
DUF Fokus – oktober 2012
Til DM i debat inviterer DUF
over 30 unge debattører til
at dyste på holdninger og
retorisk snilde. Her kæmper
formændene for Venstres
Ungdom, Morten Dahlin (t.v.),
og SF Ungdom, Gry Möger
Poulsen, om en finaleplads i
mesterskabet under Folke-
mødet på Bornholm 2012.
Foreningslivet gavner demokratiet
Nøglen til de danske unges høje samfundsengagement og
politiske aktivitet skal findes i det frivillige foreningsliv. Danske
unge er medlem af flere frivillige foreninger og ungdomsorganisationer
end alle deres europæiske naboer, fremhæves det
i indslaget. og der er en klar sammenhæng mellem de unges
frivillige engagement og deres demokratiske deltagelse.
”Foreningerne inddrager de unge, så de får medansvar og
påtager sig opgaver. Samtidig giver foreningslivet erfaring
med samarbejde, demokrati og dialog i praksis og er med at
skabe relationer til andre,” siger Signe Bo.
Aktive unge med lysere fremtid
Det frivillige foreningsliv gør danske unge til en ressource
frem for en byrde. På trods af finanskrisen og det medfølg-
ende pressede jobmarked går danske unge altså ifølge BBC
en lysere fremtid i møde end andre europæiske unge. Det
hænger i høj grad sammen med, at de unges engagement i det
frivillige foreningsliv klæder dem på til at være engagerede,
aktive medborgere.

Foreninger skaber
sTøRRE LyKKE
Da Signe Bo tiltrådte posten som DUFs formand, havde hun flere års solid erfaring
fra foreningslivet med i bagagen. Nu står hun i spidsen for at styrke anerkendelsen af,
at foreningslivet skaber større værdi for både den enkelte og for samfundet.
AF rEDAkTioNEN
I december
2011 blev Signe Bo valgt som DUFs nye formand.
Siden har hun stået i spidsen for at styrke aner-
kendelsen af DUFs medlemsorganisationer og for at sætte
værdien af unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet på
landkortet.
”Vi skal satse på foreningslivets fællesskaber, hvis vi også
fremover ønsker danske unge, der er kompetente, lykkelige og
trives socialt,” siger formanden, der i en årrække har været en
markant figur i foreningslivet, blandt andet som næstformand
for kFUM og kFUk i Danmark.
Hele 89 procent af personer med baggrund i ungdomsorganisationerne
opfatter sig selv som henholdsvis rimelig eller meget lykkelige og tilfredse
med livet. Samme svar giver kun henholdsvis 78 og 77 procent
af de danskere, der aldrig har været aktive i en forening.
100 %
80 %
60 %
40 %
20 %
0 %
Meget og rimelig
lykkelig
Blå BoG: SiGnE Bo
Meget og rimelig
tilfreds med livet
■ Ungdomsorganisationer
■ Aldrig foreningsaktive
Signe Bo har været aktiv i foreningslivet i en årrække og har erfaring fra
højskoleverdenen.
2011 Vælges som formand for DUF.
2010 Vælges som næstformand for KFUM og KFUK i Danmark – en del af
verdens største ungdomsbevægelse (YMCA/YWCA).
2007-2010 Udnævnes til forstander på Haslev Udvidede Højskole og
bliver hermed verdens yngste højskoleforstander.
2006 Udpeges som ungdomsdelegat til FN’s Generalforsamling.
Signe Bo har også været aktiv i elevbevægelsen hos blandt andre Danmarks
Elev-Organisation og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.
DUF dokumenterer foreningers værdi
En ny undersøgelse, som Gallup har foretaget for DUF, sætter
tal på de unges sociale trivsel og lykkefølelse. Den viser, at
foreningslivet – og ungdomsorganisationerne i særdeleshed
– giver de frivillige og medlemmerne nogle sociale kompeten-
cer og en værdimæssig dannelse, der adskiller dem fra ikke-
foreningsaktive. Samtidig har mennesker med baggrund i fore-
ningslivet større tillid til andre, fremgår det af undersøgelsen.
”resultatet er, at foreningsaktive er lykkeligere, langt mere
tilfredse med deres liv og markant mindre ensomme end andre
danskere. Derfor skal vi fortsat skabe bedre vilkår for foreningslivet
og sikre, at endnu flere børn og unge kan deltage i
de værdidannende fællesskaber,” siger Signe Bo med henvisning
til Gallups tal.
Aktive unge får sociale kompetencer
DUFs formand understreger, at der også for samfundet er meget
at vinde ved fortsat at prioritere unges deltagelse i foreningslivet
højt. Det gavner i særdeleshed samfundet, at foreningsaktive
unge er mere selvstændige, åbne og inkluderende end danskere,
der aldrig har deltaget i foreningslivet, mener Signe Bo.
Derfor mener DUFs formand, at der er store perspektiver i at
fokusere på foreningslivets betydning for de frivilliges værdier
og sociale kompetencer.
”Det skaber sammenhængskraft, større forståelse mellem
mennesker og kort sagt:
Større lykke,” siger hun.
DUF Fokus – oktober 2012
7

8
DUF Fokus – oktober 2012
DUF UDvIKL
FRIvILLIgE T
Danske børn og unge har det højeste frivillige engagement i
også står stærkt i fremtiden, tilbyder DUF uddannelsesforløb
udgangspunkt i medlemsorganisationernes behov og ønsker.
AF JANNiE ELiSA FJorDSiDE
I Ungdommens
Naturvidenskabelige Forening, UNF, ar-
bejder godt 200 frivillige med at arrangere foredrag,
ScienceCamps og studieture til videnskabelige højborge
som CERN og NASA. Arrangementerne skal gøre endnu flere
børn og unge interesserede i naturvidenskab, teknologi og
medicin.
UNF så dagens lys i 1944, mens landsforeningen blev stiftet
i 2002. Siden er medlemstallet steget støt, og bestyrelsen
oplevede pludselig et behov for at lægge en solid plan for fore-
ningens fremtid. Derfor tog de i august 2011 kontakt til DUFs
organisationskonsulenter.
”Vi regnede selvfølgelig med, at DUFs konsulenter havde
masser af erfaring inden for frivilligt organisationsarbejde og
evnerne til at dele den med os. Det fik vi ret i,” siger Steffen
Stokbæk, formand for UNF.
Efter en række møder, workshops i bestyrelsen og løbende
sparring fik UNF med støtte fra DUF lavet en klar handlingsplan
med langsigtede mål for bestyrelsens arbejde. Tiltagene
blev sat i gang i foråret 2012, og målsætningerne sikrer, at
UNF’s landsledelse fortsat har en stærk tilknytning til sine
Bestem – DUFs n
DUF lancerede i foråret 2012 uddannelsesf
medlemsorganisationer.
Blandt deltagerne var Anne katrine Heid
ningehjælps Unge-netværk, DFUNk. Hun f
andre unge og DUFs konsulenter:
”Som ung og forholdsvis ny leder for D
faringer med andre unge foreningsledere.
foreningslivet betyder også, at de har forst
give mere præcis sparring.”
Bestem afholdes igen for endnu en grup

ER
ALENTER
Europa. For at sikre, at det frivillige foreningsliv
, ledelsessparring og konsulentservice, der tager
medlemmer og lokalforeninger, og styrker samtidig UNF’s
position som en tidssvarende og attraktiv forening, der kan
tiltrække nye medlemmer.
”Jeg har svært ved at forestille mig processen uden konsulentbistanden
fra DUF. Det, der før var flyvsk, er nu meget mere
jordnært og lettere at forholde sig til. Jeg er ikke et øjeblik i
tvivl om, at den hjælp, vi har fået, vil blive brugt i foreningen
mange år frem. Personligt har jeg også fået en masse redskaber,
som jeg helt sikkert vil bruge i mit fremtidige arbejde i
UNF,” forklarer formanden.
Se flere cases på www.duf.dk/organisationsudvikling
DUF HjælPEr SinE MEDlEMMEr MED AT
UDViklE oG lEDE AnSATTE oG FriVilliGE
UnGE i ForEninGSliVET
”DUFs mål er at gøre den enkelte organisation bedre
til at nå sine egne mål. Medlemsorganisationerne skal
investere relativt få timer for at flytte organisationen
og skabe langsigtede forandringer,” fortæller Henrik
Bang Bjørgo, organisationskonsulent i DUF.
ye lederuddannelse
orløbet Bestem, som er målrettet nye ledertalenter fra DUFs 70 forskellige
e-Jørgensen, der er landsforkvinde i Dansk Flygtremhæver
betydningen af at kunne sparre med
FUNK fik jeg rigtig meget ud af at udveksle er-
At DUFs konsulenter har et bredt kendskab til
åelse for de udfordringer, man står med, og kan
pe unge foreningsledere i foråret 2013.
støtte vækker
nytænkende
projekter til live
DUFs Initiativstøtte giver tilskud til
projekter for og med børn og unge.
Idéen, initiativet eller projektet skal
være nyskabende, børne- og ungestyret
og baseret på frivilligt arbejde. I alt
uddeler Initiativstøtten hvert år omkring
3 millioner kroner til mere end 100 spændende
og nytænkende projekter, hvor
børn og unge er målgruppen.
AF CHriSTiAN kLAUBEr
Projektet ”kunst i krogene” blev afviklet i Aarhus i april
2012. Her inviterede Elias Gad og Linnea Bak ivarsson,
to projektmagere fra projekthuset Frontløberne, interesse-
rede på gratis kunstskattejagt. DUF bevilgede 25.400
kroner til projektet.
Find kunst i krogene
Publikum skulle – ud fra et skattekort – finde frem til
syv forskellige skjulesteder med blandt andet tegninger,
livekoncerter, installationer, fotos og lysgraffiti. Skatte-
kortet var både vejviser, program og del af en flyer, der
dagene forinden hang i træerne på klostertorv.
Formålet med projektet var at vise kunst i anderledes
rammer og samtidig give skattejægerne mulighed for
at genopleve byen med dens mange kulturelle skjulesteder.
Projektet skabte en platform for nye, unge kunstnere
og gav publikum mulighed for spændende oplevelser i
det upcoming aarhusianske kunstnermiljø.
DUF Fokus – oktober 2012
9

10
betyder DUFs
indsats for Folketingets top-
Politikere vil sikre politikere? Og hvordan mener
itatHvad
politikerne på kulturområdet,
at vi sikrer unges
UNgEs DELTAgELsE
deltagelse i foreningslivet
i fremtiden?
AF rEDAkTioNEN
DUF Fokus – oktober 2012
’’
af den måde, som festivalen Distortion udvikler fællesskabet på? Og kan man måske blive
UFFE ELBæK (Rv), KULTURMINIsTER
”Organisationer som DUF udfylder en vigtig samfundsmæssig rolle ved igennem
foreningslivet at fremme børn og unges deltagelse i det fællesskab, der omgiver
dem.”
”Vores samfund skal støtte op om et stærkt og inkluderende foreningsliv, og fore-
ningerne skal forny sig i takt med tidens tendenser. Hvad kan vi for eksempel lære
inspireret af den selvorganisering, som vi ser hos de protestbevægelser, som tiden efter finanskrisen har
givet liv til? Disse former for nye fællesskaber blandet med frivillighedstraditionen er efter min mening en
af nøglerne til at sikre de unges engagement i foreningslivet fremadrettet.”
’’
RosA LUND (EL), KULTURUDvALgET
”Jeg synes, det er meget vigtigt for vores demokrati, at foreningslivet i Danmark
bliver for alle, der har lyst, og her gør DUF en stor indsats.”
”Det er afgørende, at DUF også for fremtiden støtter medlemsorganisationerne
og projekter økonomisk. Jeg tror, det ville gøre en forskel, hvis det bliver klart for
unge, at DUF har midler, man kan søge, hvis man har et godt og sjovt projekt. Og
så skal procedurerne selvfølgelig være enkle og nemme.”
’’
MICHAEL AAsTRUP jENsEN (v), KULTURoRDFøRER
”Deltagelse i demokratiet og foreningslivet betyder, at unge kan være med til at
påvirke magthavernes beslutninger og indgå i åben dialog med anderledes-
tænkende, hvilket netop kendetegner et ægte demokrati. Netop af disse årsager
er DUFs indsats uundværlig og med til at fremtidssikre folkestyret.”
”Det offentlige skal fortsat medvirke til at sikre de bedst mulige vilkår for dansk
ungdomsarbejde, så DUFs medlemsorganisationer kan fastholde positionen som en euro-
pæisk rollemodel for ungdomsinddragelse. I den forbindelse er det vigtigt, at kommunerne tager hensyn til
de mange lokale foreninger, selvom der er tale om økonomisk svære tider. Derudover vil Venstre arbejde for,
at den nuværende fordeling af tipsmidlerne bibeholdes, og at det frivillige ungdomsarbejde sikres så økonomisk
trygge vilkår som overhovedet muligt.”
’’
MARLENE BoRsT HANsEN (Rv), KULTURoRDFøRER
”Langt de fleste danskere har på den ene eller anden måde været medlem eller
aktiv i en forening. Man har oplevet det danske frivillige foreningsliv på egen krop,
og det er med at til at skabe en implicit forståelse for det deltagende demokrati.
Derfor er det vigtigt, at vi nu har øje for de grupper af børn, som ikke af sig selv
opsøger foreningslivet. Sammen skal vi sikre, at disse børn bliver introduceret for
det danske foreningsliv.”

’’
MogENs jENsEN (s), KULTURoRDFøRER
”Det er i høj grad igennem foreningsarbejdet, man som ung lærer, hvordan et demo-
krati fungerer i praksis. Det er her, man får erfaring med at samarbejde som et kol-
lektiv, og det er her, man lærer demokratiske færdigheder som at debattere og
respektere forskellige synspunkter. Det gælder i særlig grad i Danmark, hvor foreningerne
har en enestående evne til at samle unge på tværs af sociale skel.”
”Det er med god grund, DUFs medlemsorganisationer bliver fremhævet som rollemodeller.
De gør en fantastisk indsats for at engagere unge. Og jeg tror faktisk, at noget af det vigtigste, vi politikere
kan gøre, er at påskønne og anerkende den enorme indsats.”
’’
LARs BARFoED (KF), KULTURoRDFøRER
”De unges deltagelse er fundamentalt vigtig, da de netop repræsenterer fremtiden
og dermed er forudsætningen for, at det frivillige arbejde kan fungere videre i næste
generation.”
”Det starter i hjemmet og i familien. Hvis forældrene er gode rollemodeller, så er
der langt større chance for, at også børnene deltager i frivilligt arbejde. Dernæst
skal skolen være opmærksom på at inddrage lokale foreninger i skolens liv, så der
dermed kan opstå en kontakt og interesse.”
’’
ALEx AHRENDTsEN (DF), KULTURoRDFøRER
”I foreninger møder man folkestyret og dets virke. Derfor er det så vigtigt, at så
mange unge som muligt bliver medlem af en forening. Det er her, man møder det
grundlag, som Danmark er bygget op på.”
”Det er svært at tiltrække unge, for tiderne har ændret sig. Foreningsmedlemskab
kræver, at man møder op på bestemte tidspunkter, mens de unge ofte ønsker en
løsere tilknytning, som det private erhvervsliv kan tilbyde. DUF må hjælpe foreningerne
til at løse denne udfordring.”
’’
sIMoN EMIL AMMITzBøLL (LA), KULTURoRDFøRER
”Danmark har en lang foreningstradition, som vi kan være stolte af. Her spiller DUF
en vigtig rolle, fordi DUF er med til at sørge for, at unge tager ansvar og engagerer
sig i samfundet og deres medmennesker.”
”Vi skal give unge, og frivillige helt generelt, større plads til at drive foreninger og
udføre frivilligt arbejde. Det gør vi blandt andet ved at afbureaukratisere, så de unge i
’’
højere grad bruger tiden på det konkrete arbejde.”
PERNILLE vIgsø BAggE (sF), KULTURoRDFøRER
”Unge i foreningslivet fordrer engagement, sociale kompetencer og medborgerskab.
Samtidig skabes der forståelse for demokrati, som vores danske velfærdssamfund
bygger på og er afhængigt af.”
”Vi har alle et ansvar for at sikre unges engagement i foreningerne. DUFs medlemsorganisationer
skal fortsætte deres vellykkede og vigtige arbejde, og vi skal sikre, at
disse foreninger har rimelige arbejdsvilkår og når ud til så mange unge som muligt.”
DUF Fokus – oktober 2012
11

12
DUF styrker det
REPRæsENTATIvE DEMoKRATI
DUF arbejder for at gøre demokratiet nærværende, vedkommende og åbent for unges indflydelse.
Derfor skal unge opfordres og udfordres til at deltage i samfundet. Næste skridt efter valgretskommissionen
er at søsætte en række konkrete initiativer ved kommunalvalget i 2013.
AF MiCHAEL HEDELUND
K
ampen for at fremme unges deltagelse i forenings-
livet og demokratiet er historien om DUF. Siden 1940
har DUF arbejdet for at demokratisere landets unge.
Demokratiet ikke er en selvfølge, og hver generation skal til-
egne sig de demokratiske værdier. Det er baggrunden for, at
DUF nu i samarbejde med blandt andre Økonomi- og inden-
rigsministeriet og Folketinget gør flere af Valgretskommis-
sionens forslag fra 2011 til virkelighed.
Del af regeringsgrundlag
Unges manglende deltagelse i det repræsentative demokrati
er en alvorlig udfordring, som DUF tager et medansvar for at
få løst. Derfor nedsatte DUF i 2010 en valgretskommission for
at give det danske demokrati et serviceeftersyn og undersøge,
hvordan unges demokratiske engagement kan styrkes.
Valgretskommissionen bestod af 23 toppolitikere, organisationsfolk,
eksperter og ungerepræsentanter med Folketingets
tidligere formand, Christian Mejdahl, i spidsen. kommission-
HVAD SkEr DEr nU?
lige nu arbejder DUF og Folketinget blandt andet på:
DUF Fokus – november oktober 2012 2010
ens arbejde resulterede i betænkningen ’Demokrati for fremtiden’
med 28 konkrete forslag til at styrke unges deltagelse
i demokratiet.
regeringen har fremhævet kommissionens arbejde i regeringsgrundlaget
og har derfor i samarbejde med DUF, kL, Folke-
tinget og andre aktører sat en opfølgning på kommissionens
forslag i gang.
Nogle konkrete forslag bliver testet i forbindelse med kom-
munalvalget i 2013. Folketinget skal desuden diskutere forsøg
med 16-års valgret ved kommende Europa-parlamentsvalg.
28 tiltag der skal fremtidssikre demokratiet
På baggrund af sit arbejde har Valgretskommissionen i 2011
foreslået 28 konkrete tiltag, der kan styrke det danske demokrati.
kommissionens betænkning og et resumé af de 28 forslag
kan downloades på www.duf.dk/valgretskommission
• At sende breve til førstegangsvælgere med en opfordring om at stemme ved
kommunalvalget i 2013
• At øge valgstedernes tilgængelighed for unge ved for eksempel at gøre det muligt
at brevstemme på uddannelsessteder
• At etablere årlige skolevalg på grundskolerne, så alle danske unge stifter bekendtskab
med valghandlingen
• At politiske og øvrige samfundsengagerende ungdomsorganisationer får adgang
til uddannelser, så unge møder og forholder sig til politik i hverdagen

sådan skaber foreningerne
AKTIvE MEDBoRgERE
Hvad er det, spejderledere, elevrådsaktive, rollespillere og ungdomspolitikere lærer i
deres foreninger, som skaber så tydelig en demokratisk bevidsthed hos aktive borgere?
AF JUNE riSUM SCHEiBEL
MERE DIALog og DEBAT
Borgere, der har været frivillige i ungdomsorganisationer og
udviklingsorganisationer, diskuterer oftest politik over aftensmaden
med familien, blandt venner, i skolen eller på arbejdet.
Mindre end en femtedel af de ikke-foreningsaktive diskuterer
politik dagligt eller flere gange om ugen.
Procentdel af danskere, der dagligt eller en til flere gange om ugen,
diskuterer politik med andre.
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
■ Ungdomsorganisationer
■ Aldrig foreningsaktive
Familie Venner Medstuderende/
kolleger
sTøRRE PoLITIsK INTEREssE
Den foreningsaktive dansker er mere politisk interesseret end
sin nabo, som ikke engagerer sig i en frivillig forening. Der er
også kun ganske få i befolkningen uden foreningsbaggrund,
som har en høj grad af generel politisk interesse.
Procentdel af danskere, der i høj grad eller i nogen grad interesserer
sig for politik.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
■ Ungdomsorganisationer
■ Aldrig foreningsaktive
Generelt kommunalt regional National
De demokratisk
dannende foreninger
sikrer, at fremtidige
generationer aktivt kan
bære vores samfund videre.
Det viser en undersøgelse,
som Gallup
har udført for DUF i
marts 2012.
sTøRRE TILLID
Mennesker med baggrund i foreningslivet har langt større til-
lid til de demokratiske institutioner i vores samfund. ikkeforeningsaktive
personer scorer absolut lavest, når det gælder
tillid til, at landets demokratiske institutioner som Folketinget,
regeringen, de politiske partier, domstolene, politiet, den offentlige
forvaltning og andre mennesker generelt handler retfærdigt,
fornuftigt og rigtigt.
På en skala fra 0-10, hvor 0 er meget lille og 10 er meget stor, hvor stor
eller lille er din generelle tillid til, at følgende grupper handler retfærdigt,
fornuftigt og rigtigt?
10
9
8
7
6
5
4
3
Folketinget
regeringen
De politiske
partier
Domstolene
Politiet
■ Ungdomsorganisationer
■ Aldrig foreningsaktive
Den offentlige
forvaltning
Andre
mennesker
vIDEN oM RETTIgHEDER
Danskere med foreningsbaggrund værner mere om deres
demokratiske rettigheder, dvs. ytringsfriheden, retten til at
demonstrere og forsamle sig samt retten til at danne politiske
og religiøse foreninger, end resten af befolkningen.
Procentdel af danskere, der har svaret ’helt enig’ i, at de enkelte
rettigheder er et vigtigt fundament for det danske samfund.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Ytringsfrihed retten til at demonstrere
og forsamle sig
■ Ungdomsorganisationer
■ Aldrig foreningsaktive
retten til frit at danne
politiske og religiøse
foreninger
13
DUF DUF Fokus Fokus – november – oktober 2012 2010

14
DUF styrker unge nydanskeres deltagelse
og indflydelse i foreningslivet og demokratiet.
Nydanskere skal
med i FæLLEssKABET
AF CHriSTiAN kLAUBEr
DUF styrker nydanske ungdomsorganisationer
Partnerskabsprojektet er et samarbejde mellem DUF og 11
nydanske ungdomsorganisationer. Formålet med projektet
er at styrke og udvikle nydanske ungdomsorganisationer
gennem kurser, netværksdannelse, erfaringsudveksling og
procesforløb. DUF støtter organisationernes drift og udvikling.
lokalforeninger engagerer nydanskere
Integrationsprojektet Krydsfelt er finansieret af Social- og Integrationsministeriet
og inspirerer og støtter DUFs medlemsorganisationers
lokale foreninger i arbejdet med at inddrage
flere nydanske børn og unge i foreningslivet. Lokale foreninger
kan søge økonomisk støtte til samarbejdsprojekter med fokus
på inddragelse af nydanske børn og unge i foreningslivet.
Et krydsfelt-samarbejdsprojekt er et længerevarende forløb,
hvor lokale foreninger samarbejder med hinanden og/eller
med andre frivillige foreninger eller institutioner. Gennem
vidensdeling, erfaringsudveksling, kurser og netværksmøder
skabes nytænkende initiativer, der er forankret i lokale forenin-
gers ønske om at gøre en forskel. At foreningerne får ejerskab
over projekterne optimerer nydanske børn og unges muligheder
for at deltage i det samfundsengagerende foreningsliv.
i 2012-2013 har DUF valgt Aalborg og ishøj som indsatsområder.
www.duf.dk/krydsfelt
Partnerskabsprojektet og ny-Dansk Ungdomsråd er projekter,
der løfter de frivillige organisationer, skaber synlighed og incitament til
deltagelse, nedbryder barrierer og skaber bedre rammevilkår for integration
via fritids- og foreningslivet.”
Evalueringsrapport, Oxford Research i juli 2012
’’krydsfelt,
DUF Fokus – oktober 2012
organisationerne i projektet er alle nydanske børne- og ung-
domsforeninger, som er demokratisk opbygget, og hvor med-
lemsskaren helt eller fortrinsvis er nydanske unge. Siden Partnerskabsprojektets
begyndelse i 2008 er organisationernes
medlemstal fordoblet.
www.duf.dk/partnerskab
Ungdomsråd giver flere en stemme
Ny-Dansk Ungdomsråd er stiftet i 2010 af Social- og integrationsministeriet
og DUF. rådet arbejder aktivt for demokratisk
engagement, giver unge nydanskere en stemme og rådgiver ud-
dannelsesinstitutioner, politikere, organisationer og myndig-
heder i integrationsspørgsmål. rådets 14 medlemmer og fem
suppleanter vælges for en etårig periode i marts.
Ny-Dansk Ungdomsråd har haft mange aktiviteter siden
sin start og har allerede afholdt mere end 120 arrangementer.
rådet har kørt kampagnen ”Vores Land, Vores Valg”, der skulle
få flere unge til at stemme ved folketingsvalget i 2011, skabt
Nudansk Grundlovsdag, hvor frivillige foreninger og unge
siden 2010 har hyldet demokratiet, været vært ved en stor
konference på Christiansborg under titlen ”Den Nudanske
Drøm” og givet en gruppe unge fra socialt udsatte boligområder
i Danmark mulighed for at komme til orde i de ”De overhørtes
ghettokommission”.
www.duf.dk/ndu

DUF skaber samarbejde
AF CHriSTiAN kLAUBEr
kurset har jeg lært rigtig meget nyt, som vil gavne min organisation.
Præsentationerne på kurset var gode og præcise,
og det vil jeg tage med mig, når jeg rejser hjem. jeg har også
nydt den kulturelle udveksling og mødet med folk fra andre
lande.”
Angeline Mumarangu, 24 år, IMCC Rwanda,
’’På
deltager på DUFs Ungdomslederkursus
DUF uddanner nye ungdomsledere
En ungdomsleder er en ung frivillig mellem 18 og 30
år, der udveksles tre til 12 måneder mellem organisationer
i Danmark og organisationer i udviklingslandene
eller Mellemøsten/Nordafrika.
Alle ungdomsledere deltager på DUFs Ungdoms-
lederkursus, hvor de uddannes til at håndtere de op-
gaver, de skal løfte i en ny kulturel kontekst. Det er et
intenst læringsforløb, hvor deltagerne trænes i emner
som konfliktløsning, retorik, fortalervirksomhed, pro-
jektstyring, monitorering, evaluering og økonomi-
styring.
www.duf.dk/ungdomsleder
internationalt
DUFs internationale afdeling støtter DUFs medlemsorganisationer i at starte og udvikle projekter,
der fremmer foreningslivet og unges demokratiske deltagelse i Mellemøsten, Nordafrika og udviklingslandene.
Det sker primært gennem skræddersyet rådgivning, kurser, møder og seminarer.
DUFS inTErnATionAlE PUljEr
ny paraplyorganisation på Vestbredden
Danske Studerendes Fællesråd, DSF, søsatte sammen med Al Quds
University’s Student Union Council i august 2011 et pilotprojekt. For-
målet var at skabe en studenterpolitisk paraplyorganisation i
De Palæstinensiske Selvstyreområder. Den skulle sikre en fælles
stemme mod overtrædelse af studenterrettigheder, muliggøre en
stærkere studenterpolitisk profil og skabe en national og international
platform for palæstinensiske universitetsstuderende på Vestbredden.
Pilotprojektet har resulteret i et velfungerende netværk af repræ-
sentanter fra seks universiteters studenterråd. Der blev skabt forstå-
else for værdien af tværpolitisk samarbejde, repræsentanterne har
udarbejdet vedtægter for en samlet studenterorganisation, og der
er afleveret ansøgning til de palæstinensiske myndigheder om at
etablere et fælles studenterråd.
”Vi lærte rigtig meget om sproglige og kulturelle barrierer ved at
samarbejde med de studerende på Vestbredden. især var det en ud-
fordring at forklare vores velkendte organiseringsstruktur i en helt
anderledes kontekst. Gennem dialog og networking kunne vi virkelig
mærke, hvordan politisk arbejde kan rykke og skabe resultater,” siger
Tobias kvorning fra DSF’s projektgruppe.
Samarbejdet mellem DSF og Al Quds fortsætter
i et nyt partnerskabsprojekt fra
vinteren 2013.
DUFs internationale arbejde uden for Europa er finansieret af Udenrigsministeriet.
DUF har to større puljer: MiniProgramAftalen (MPA), som er en projektpulje, der dækker udvik-
lingslandene, og MENA-DK-ungdomsprogrammet, som dækker Mellemøsten og Nordafrika.
DUFs medlemsorganisationer kan gennem disse puljer søge støtte til samarbejdsprojekter med
andre ungdomsorganisationer uden for landets grænser.
1600
EnGAGErEDE UnGE
Siden 1995 har mere end
1600 danskere været engagerede
i internationalt projektarbejde via
DUF. I 2012 har DUF givet støtte
og tilsagn til 44 medlemsprojekter
i lande som Marokko, Jordan, Tunesien,
Honduras og Rwanda.
www.duf.dk/internationalt
DUF Fokus – oktober 2012
15

16
DUF Fokus – oktober 2012
sKARPE
AF rEDAkTioNEN
til DUFs formand, signe Bo
1. Er folkeoplysning ikke bare et støvet begreb, der hører
fortiden til?
Folkeoplysningen som felt handler – ud over aftenskoler, folkeuniversitet
og daghøjskoler – om at gøre folk i stand til at blive hørt i deres samfund.
Det bliver aldrig fortid, men indpakningen trænger nok til en opdatering.
2. Hvordan hænger det sammen med vores lokale foreningstradition?
Den danske trang til at danne foreninger på basis af en idé og noget, vi brænder
for, giver demokratiet et enormt vigtigt liv. Det moderne demokrati udvikler sig
bedst af, at mennesker mødes i deres nærmiljø, og meninger brydes.
3. Er det ikke romantisk at tillægge folkeoplysning så stor en rolle i vores lokalsamfund?
Jeg synes, der er meget lidt ved folkeoplysning, som er romantisk. Vores levende fore-
ningsliv er det, der giver børn og unge et fritidsliv med mening. og jeg ved, at alt det,
der sker lokalt i vores organisationer for børn og unge, er helt afgørende for, at vores
samfund hænger sammen.
4. Hvad kan DUFs medlemsorganisationer, som andre typer foreninger ikke kan?
Ungdomsorganisationerne tager ansvar for den næste generation og dermed også for
vores fælles fremtid. Foreningsaktive unge både kan og vil mere, fordi de tidligt i deres liv
har oplevet engagerede frivillige i vores foreninger. Mødet med selvstændige frivillige talenter
er det, der sikrer, at unge i dag tager ansvar for hinanden og det omkringliggende samfund.
5. Hvordan kan DUF assistere de folkeoplysende foreninger i deres udvikling?
DUFs fornemmeste opgave er at fremme unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet.
Det gør vi ved at skabe de bedst mulige rammer for vores medlemsorganisationer og bistå
dem i deres udviklingsprojekter, så de kan engagere, dygtiggøre og skabe glade børn og unge.
6. Har folkeoplysning en rolle for vores fremtidige samfund?
Helt bestemt. Men vi skal hele tiden forny folkeoplysningen, så vi sikrer dens relevans. Det gør
vi ved at tage udgangspunkt i, at der hele tiden kommer nye generationer, der tænker anderle-
des end de foregående, og som vi skal nå på nye måder.
7. står du i spidsen for den fremtidige udvikling af folkeoplysning?
Ja, men ikke alene. Det sker sammen med foreningerne, der også selv har et stort ansvar for at
udvikle folkeoplysning og demokrati, så det ikke stivner i det, der var engang. De folkeoplysende
foreninger skal påtage sig ansvaret for at udvikle deres område og ikke bare være tilfredse med, at
’mærkatet’ giver adgang til en kommunal kasse.
Tilmeld dig
DUFs nyhedsbrev og få
nyheder om unge, foreninger og
demokrati i din inbox
hver 14. dag.
www.duf.dk/tilmeld