Baptist nr 1 - 08 G LOW.indd - Baptistkirken i Danmark

Leder
At ville forandre eller at ville forandres
» Hvis
man er imod noget,
må man selvfølgelig møde op
for at se, hvad der sker.«
[ ] Per Bækgaard [ ] Jacob Anhøj
»Jeg ved godt, hvad du vil. Du vil af med kirkebænkene.« Sådan sagde
gamle Inge til mig en dag, vi talte om at renovere vores snart godt
brugte kirke – og det var ikke ment som nogen ros. Nu havde jeg
faktisk ikke skænket kirkebænkene en tanke, før Inge bragte dem på
bane. Men idéen er slet ikke tosset.
Bænkene er fra en tid, hvor godt håndværk var beregnet til at holde
længere end få generationer, og de har været rasende dyre. De er forarbejdet
i smukt, mørkbejdset amerikansk nøddetræ og vejer vel et godt
stykke på den forkerte side af 100 kilo stykket. Vores kirkebænke flytter
man ikke lige rundt på – hverken på den ene eller den anden måde.
Forandring fryder, siger man. I hvert fald så længe forandringen går ud
over omgivelserne og ikke en selv. Sandheden om kirkebænkene er, at de
er mere end blot en del af omgivelserne. For Inge og andre, der kan huske
tiden før den nye kirkebygning, symboliserer bænkene »den nye tid« og er
vel nærmest gået hen og blevet en naturlig del af menighedens krop.
Nu er det ikke for at udstille gamle Inge – tværtimod. Hun er en
af de mest forandringsvillige mennesker, jeg kender. Hun står altid i
første række, når menighedens unge rebeller – dvs. os i alderen 40 til
60 år – afprøver nye missionsinitiativer. Selv da vi holdt vinsmagning i
kirken, som hun var inderligt imod, var hun på plads til at tale med gæsterne.
Som hun sagde: »Hvis man er imod noget, må man selvfølgelig
møde op for at se, hvad der sker.« Det blev en god aften, og Inge fik et
par flasker med hjem. Og hvilke flasker? Men det er en anden historie.
Baptistkirken i Danmark er under forandring. Om ganske få år er
gamle arbejdsformer, organisationer og hierarkier væk, afløst af dynamiske
netværk, der opstår og forsvinder efter behov. Vi vil se menigheder
og mennesker arbejde sammen om det, de brænder for, på tværs af
trossamfund, kulturer og landegrænser.
Jeg beder til, at Gud vil bevare mig og mange andre ligeså forandringsvillige
som gamle Inge. Men bænkene – dem må I gerne smide
ud for min skyld. Man sidder heller ikke godt på dem.
5 |