Vores klub! FODBOLD I 1964-2004 - Brondby.com

December 2004 21. årgang nr. 4 Udgivet af Brøndbyernes IF Fodbold A/S www.brondby.com
Overblik...
Talenter forever
Han har været med hele vejen. Lige fra Per Nielsen,
Allan Ravn, Thomas Lindrup, Peter
Madsen, Dan Anton Johansen over Thomas
Kahlenberg, Jonas Kamper, Kasper Lorentzen,
Johan Absalonsen og Daniel Agger. U-truptræneren
Tom Køhlert kan om nogen fortælle
om talentudviklingen de seneste mange år.
Læs mere på side 12…
Da Cirkus Laudrup kom til Vestegnen
Manden med ansvaret for underholdningen
hedder Laudrup. Det gjorde han også for 31 år
siden. Dengang var fornavnet Finn, men ønsket
om at underholde var ikke mindre, end det
er i dag. Laudrup-familien har altid været synonym
med underholdning, og det var Finn
Laudrup, der fik indprentet den tekniske og offensive
spillestil i Brøndbys inderste sjæl.
Læs mere på side 8…
Stadion til alle tider
Man kan roligt sige, at der var plads til begejstring
på det oprindelige Brøndby stadion. I
1964 lovede Brøndby kommune at anlægge
(ordet “bygge” er nok i overkanten i denne forbindelse)
et stadion. Betingelsen var, at fodboldklubberne
i Brøndbyvester og Brøndbyøster
slog sig sammen. Det skete i december
1964, og året efter stod kommunen ved løftet.
Læs mere på side 32…
Ny udebanetrøje
500,- kr.
FODBOLD I
BRØNDBY
1964-2004
SÅDAN! Færdigt arbejde. 19-09-2004, sejr på 3-1 over FC København -
oven i købet i løvens hule. FOTO: ALØ
Vores klub!
De er to af efterårets absolut mest omtalte
Brøndbyspillere, og de har om nogen Brøndby i
hjertet. Fodbold i Brøndby mødte Per Nielsen og
Dan Anton Johansen, der har kendt hinanden siden
skoletiden. De spiller side om side på banen,
er værelseskammerater på turene ude i Europa,
og det er helt tydeligt, at de er mere end blot gode
kolleger. Uendeligt meget mere.
AF STEEN LAURSEN
De to holdkammerater giver et indblik i livet i
Brøndby IF, hvorfor den gule trøje betyder så meget
for netop de to, og hvad det er der gør, at de altid vil
vende tilbage til Brøndby IF. Du får også et indblik i
et unikt venskab i en ellers hård verden, der giver
plads til drillerier og historier, der ikke før har set
tryksværte på en avisside.
- Vi gik faktisk på samme skole, og jeg vidste godt,
hvem Per var i en meget tidlig alder, fortæller Dan
Anton. Min start havde dog ikke noget med ham at
gøre, for jeg begyndte til fodbold, før jeg startede i
skole. Interessen fik jeg allerede, da jeg meget tidligt
fik en rød bold af min gudfar. Den lignede en mariehøne,
en rød mariehøne, fortæller Dan Anton Johansen
i et tilbageblik på tiden, før hverdagen blev centreret
alt for meget omkring den lille runde
læderkugle.
Og netop dén tid gør Per Nielsen sit for at nærmere i,
for den afslører en side af Dan Anton, som ligger
langt fra de kraftfulde udbrud af vilje, højrebacken
normalt demonstrerer på banen.
- Hvis han ikke selv vil fortælle det, må jeg jo. Han
stoppede, fordi han hellere ville gå til ridning, griner
anføreren meget højlydt. Det er sgu rigtigt, han gik til
ridning og dans, begynder anføreren, før Dan får afbrudt
fortællingen.
- Hør her! Det er rigtig nok, men det er der altså en
god forklaring på, kommer det meget hurtigt. Jeg gik
til fodbold med en kammerat, Dennis, der også var
begyndt til ridning ude på Amager. Jeg var med derude
nogle gange, og der var jo masser af piger. Jeg
tror, der var 80 piger og os to drenge, så det var meget
mere interessant end fodbolden, smiler han.
- Sammenholdet og hele det sociale liv i Brøndby betyder
utroligt meget. For man giver afkald på en masse
og svigter måske skolekammeraterne lidt, men
man får så meget igen i en klub som vores. Det gør
man sikkert mange steder, men jeg kan kun fortælle
om Brøndby, og på det sociale område er det altså en
virkelig god klub.
Læs interviewet med Per Nielsen
og Dan Anton Johansen på side 22-24.

2
December 2004 21. årgang nr. 4 FODBOLD I BRØNDBY
Velkommen
Vilje. Engagement. Ambitioner. Underholdning. Det er det
grundlag, som spillet, forretningen og foreningen bygger på.
Og kan man forestille sig nogen smukkere manifestation af
disse værdier end sidste søndags jubilæumskamp kamp på
Brøndby Stadion, hvor AGF blev rundbarberet 4-0. En stor
og værdig fødselsdagsgave fra Brøndbyspillerne til alle, der
har Brøndby IF i hjertet.
AF THOMAS LUE LYTZEN
Kærlighed til klubben har de mange tusinder af Brøndbyfans,
som uge efter uge følger deres de blå-gule farver på Brøndby Stadion
og landet over. Også de havde forberedt en fødselsdagsgave
til hele Brøndby IF. Da spillerne løb på banen, fik spillere og klub
en fantastisk hyldest i form af en imponerende jubilæumstifo,
som dækkede hele Codan Tribunen. I billeder blev klubbens korte,
men begivenhedsrige historie vist i højdepunkter, og man må
sige, at det er en usædvanlig og bemærkelsesværdig udvikling
Brøndby IF har gennemlevet.
”Det er ikke nogen overdrivelse at påstå at,
Brøndby IF i dag fremstår som den klart mest
fremgangsrige fodboldklub i Danmark op gennem
70´erne, 80´erne og 90´erne og ved begyndelsen
af det 21. århundrede.”
Resultaterne taler deres eget tydelige sprog. Som blot 40-årig er
det lykkedes Brøndby IF at hjemføre det danske mesterskab ni
gange og pokaltrofæet fire gange. Hertil kommer en næsten uendelig
række af Sjællands-, pokal- og Danmarksmesterskaber opnået
af klubbens mange øvrige hold. Så det er ikke nogen overdrivelse
at påstå at, Brøndby IF i dag fremstår som den klart mest
fremgangsrige fodboldklub i Danmark op gennem 70´erne,
80´erne og 90´erne og ved begyndelsen af det 21. århundrede.
Og 40 års fødselsdagen er netop temaet for denne udgave af Fodbold
i Brøndby. Det skal ikke handle så meget om de historiske
fakta, mesterskaberne og kampene, men om de mennesker som
har været med til at forvandle den lille landsbyklub til hele Danmarks
hold.
”Før leg kom hårdt arbejde, og blandt de mange
udfordringer, som den unge klub stod overfor,
var, hvordan man samlede holdet til fællesspisning
i det klubhus, man ikke havde.”
Her er Finn Laudrup en central aktør. Det var med ansættelsen af
Laudrup Senior, at underholdningen for alvor holdt sit indtog i
Brøndby. Det holdt hårdt. Før leg kom hårdt arbejde, og blandt de
mange udfordringer, som den unge klub stod overfor, var, hvordan
man samlede holdet til fællesspisning i det klubhus, man ikke
havde. Udfordringen blev løst, hvilket til alle tider har været
kendetegnende for den historie som tog sin begyndelse den 3. december
1964. ”Brøndby IF ...fordi de ville!”. Dét er essensen af
Brøndby IF, og det er netop titlen på Brøndby IF’s Jubilæumsbog,
som den 3. december udkommer på Forlaget Brønden.
Årets Spiller?
Lørdag den 11. december kåres Årets Spiller i Brøndby IF, og her
står to af hovedpersonerne i denne udgave af Fodbold i Brøndby
stærkt. Da skyerne trak sammen over Brøndby i konflikten mellem
Spillerforeningen og Divisionsforeningen, valgte Per Nielsen
og Dan Anton Johansen - som begge tidligere har modtaget
hæderen som Årets Spiller i Brøndby IF - at stille op for den klub
som de alle dage har spillet for, for Brøndby er deres klub. Og vores
klub.
Til lykke med fødselsdagen!
FODBOLD I
BRØNDBY
Kolofon
Redaktion: Thomas Lue Lytzen (ansvh.), Brian Bække, Steen Laursen, Christian Krogh, Morten Larsen, Torben
Rasmussen, Preben Kragh-Petersen og Flemming Alø (foto).
© 2004 - Udgiver og annoncesalg: Brøndbyernes IF Fodbold A/S, Brøndby Stadion 30, 2605 Brøndby, tlf.
43 63 08 10, fax 43 43 26 27, email info@brondby-if.dk, web
brondby.com.
Forsidefoto: Flemming Alø - Oplag: 130.000 eksemplarer - Tryk: Dansk AvisTryk
brondby.com
brondby.com er et af Danmarks mest besøgte fodboldwebsites
som hver måned besøges af mere end
130.000 unikke brugere med et blå-gult hjerte. For
virksomheder med et behov for synlighed over for en
sportsinteresseret målgruppe vil et reklamebanner på
brondby.com kunne tilføre markedsføringen øget værdi.
Prisen for et banner på forsiden af brondby.com er
8.000 kroner ekskl. moms per måned. Reklamebanneret
placeres i websitets højre side. Af hensyn til bannernes
synlighed og websitets design vil der maks. optræde
tre reklamebannere på forsiden samtidigt. Du kan
læse mere om online reklame på Brøndby IF's sponsorportal:
www.brondby.biz.
Samarbejdspartnere
Hovedsponsor Tøjsponsor
Business Partnere
Royal sponsorer
DNE
DNE MATERIELUDLEJNING A.S
DNE kvalitet –
materiel der fungerer
ÅRHUS ROSKILDE
BIRKEMOSEVEJ 3B HÅNDVÆRKERVEJ 10
DK-8361 HASSELAGER DK-4000 ROSKILDE
TELEFON 86 28 15 99 TELEFON 46 75 56 44
FAX 86 28 28 72 FAX 46 75 56 43
Forårssæsonkort
Få fast plads til alle mesterskabskampene
Tribune Voksen Barn Pensionist Upersonligt
Faxe 650 325 325 700
Codan 750 375 375 800
Codan FamilieCenter
1 voksen + 1 barn: 750

4
December 2004 21. årgang nr. 4 FODBOLD I BRØNDBY
Fra tilflytter til formand
Brøndby IF fejrer 40 års fødselsdag som klub,
og i mere end 30 af disse år har Per Bjerregaard været i
spidsen for klubben - og i de år har han haft en kæmpe
bunke succes på samvittigheden. De første år af klubbens
levetid var Per Bjerregaard som spiller en del
af førsteholdstruppen i Brøndby IF, men det er i sin
egenskab af leder, at han for alvor har slået sit navn
fast i den blå-gule historie.
AF CHRISTIAN KROGH
- Jeg var med til den første træning med 1. og 2.-holdstruppen
i januar 1965, så som spiller har jeg været med helt fra starten.
Jeg kom for alvor ind i klubarbejdet, da jeg sammen med nogle
andre førsteholdsspillere var med til at starte et klubblad op
i 1971, et blad, som vi i hvert fald selv syntes, var en succes. I
januar 1972 kom jeg i bestyrelsen som anfører for førsteholdet
- sådan var vedtægterne dengang.
- Borgmesteren, Kjeld Rasmussen, var formand fra 1971 til
1972, og han ville gerne trække sig som formand. Og egentlig
lå det til, at en af de andre i bestyrelsen skulle overtage formandsposten,
men han fik i stedet et job som den øverste administrative
leder i SBU. Jeg havde overhovedet ikke gjort
mig nogen forestillinger om, at jeg skulle være formand. Jeg
blev færdig som læge i januar 1973, og jeg havde fået en uddannelsesstilling,
og det passede ikke sammen med fodbold
på topplan. Men jeg vidste bl.a. fra min far, der var seniorformand,
at der nu ikke var så mange andre muligheder til formandsposten
end mig. Så det var egentlig ikke af lyst, jeg
valgte at blive formand, det var mere pga. min ansvarsfølelse
over for klubben, jeg sagde ja. Klubben havde været et holdepunkt
for mig, da jeg flyttede til fra Randers som teenager,
hvilket ikke var let.
- Jeg stillede dog et krav for at overtage formandsposten, og
det var, at førsteholdstræneren skulle udskiftes. Den gamle
bestyrelse fik så lavet en aftale med ham, om at han skulle
stoppe.
Danmarks bedste spiller kommer til klubben
Per Bjerregaard peger dog på ansættelsen af Finn Laudrup
som spillende træner som starten på den næste og meget vigtige
epoke i Brøndby IF.
- Vi havde i forældreforeningen en meget karismatisk leder,
der hed Ib Nielsen. Han havde en søn, Bo, der gik i klasse med
Michael Laudrup, og gennem skolen vidste han, at Finn Laudrup
boede i kommunen. Han foreslog, at vi prøvede at få
ham til klubben, og vi blev enige om, at der da ikke kunne ske
noget ved at prøve.
” Jeg havde heller ikke gjort mig så mange
tanker om fodbold, jeg syntes bare, at det var
sjovt at spille.”
- Vi fik arrangeret et møde med Finn Laudrup og fortalt ham
om vores planer, og han blev tændt på idéen om at være med
til føre de planer ud i livet. Så det var ikke penge, der overtalte
ham. Man måtte slet ikke betale penge til spillerne dengang.
Han var 28 år og Danmarks bedste fodboldspiller, så
det var virkelige noget, der flyttede noget.
- Der blev så bragt en artikel i Politiken, om at Finn Laudrup
skiftede til Brøndby. På det tidspunkt var der stort set ikke nogen
uden for kommunens grænser, der havde hørt om klubben.
Tilgangen af Finn Laudrup medførte, at der kom en hel
masse nye spillere til klubben. Der kom mange, men der var
seks tidligere divisionsspillere, som virkelig var brugbare,
bl.a. Ebbe Skovdahl. Ebbe meldte sig dog i første omgang
kun ind, for han var i gang med at bygge hus, så han ville først
være klar til at spille den efterfølgende sæson.
- På det tidspunkt havde jeg ikke nogen planer om at skulle
være fodboldleder. Mine ambitioner gik på, at jeg ville være
en dygtig læge. Jeg havde heller ikke gjort mig så mange tanker
om fodbold, jeg syntes bare, at det var sjovt at spille. Men
Finn kom virkelig til at præge klubben med sine idéer, om
hvordan fodbold skulle spilles, og om forskellen på knoldesparkere
og elegante fodboldspillere.
Betalt fodbold
Som det næste virkeligt skelsættende punkt i Brøndby IF’s historie
fremhæver Per Bjerregaard indførelsen af betalt fodbold
i 1978.
- Vi havde store diskussioner i flere år, om vi skulle med. Vi
havde svært ved at se, hvordan vi kunne få tingene til at hænge
sammen. Jeg fik dog overtalt folk til, at vi skulle prøve.
- På det tidspunkt begyndte fodbold også at fylde mere og mere
for mig. Før det havde jeg ikke rigtigt fortalt nogen, at jeg
var formand i Brøndby IF - og slet ikke mine kolleger. Men da
jeg åbnede en lægepraksis i Brøndby Strand og blev valgt ind
i DBU’s bestyrelse, begyndte fodbolden altså at fylde mere
og mere.
”Vi skulle til at administrere andre folks
penge, hvilket betød, at vi nu skulle arbejde efter
to mål, et sportsligt og økonomisk.
Mentalt var det en stor omvæltning.”
Efter to år i Brøndby IF skiftede Finn Laudrup til KB for igen
at spille fodbold på højeste niveau. Brøndby IF fortsatte dog
fremgangen, og i 1977 rykkede klubben op i 2. division, landets
på det tidspunkt næstbedste række. I 1981 kom Finn Laudrup
tilbage til Brøndby IF og var med til at spille Brøndby
IF i 1. division for første gang.
Mesterskab, fuldtid og børsen
Den næste epoke af Brøndby IF’s historie er ifølge Per Bjerregaard
det første mesterskab i 1985 og indførelsen af fuldtidsprofessionalisme
fra starten af 1986.
- Da vi kunne se, at vi lå til at vinde mesterskabet i 1985, var
vores næste mål, at vi skulle klare os godt i Europa, hvilket de
danske hold overhovedet ikke gjorde på det tidspunkt. Vi ville
gerne skaffe spillerne forhold som i de store europæiske
lande med fuldtidsprofessionalisme. Det ville kræve en masse
penge, så vi ville skaffe flere sponsorindtægter. Vi satte os
ned og begyndte at tænkte over, hvad en sponsor var. Tidligere
havde sponsorater i høj grad handlet om, hvem der kendte
nogen, og det hele fungerede faktisk ret uprofessionelt. Vi udviklede
et nyt sponsorkoncept, hvor vi i højere grad prøvede
at se sponsorerne som partnere og kunder. Vi kaldte det et
Euro-sponsorat, og det koncept eksisterer endnu.
Den næste epokegørende beslutning var introduktionen af
Brøndby IF’s aktier på børsen. En beslutning som Per Bjerregaard
peger på som den mest betydningsfulde beslutning i
klubbens historie.
”Vi har da lavet ting, som vi ikke ville
lave i dag, men det er snarere på grund
af den erfaring, vi har fået.”
- Leif ”Luffe” Jensen dukkede op og prøvede at overtale os til
at blive noteret på børsen. Vi var langt fra overbeviste i starten,
men han blev ved, og til sidst blev vi overbevist. Vi blev
børsnoteret i 1987, som den anden klub i verden; kun Tottenham
var på børsen før os. Det var på det tidspunkt, at vi meldte
os som en del af erhvervslivet. Vi skulle til at administrere
andre folks penge, hvilket betød, at vi nu skulle arbejde efter
to mål, et sportsligt og økonomisk. Mentalt var det en stor
omvæltning.
- Det var også omkring det tidspunkt, at jeg valgte fodbolden
frem for arbejdet som læge. På det tidspunkt valgte jeg det at
arbejde som læge fra til fordel for fodbolden, da det ikke længere
var muligt at forene de to ting. Jeg havde ikke længere
mulighed for at være læge på det plan, jeg gerne ville. Jeg
Fortsættes side 6...
Gladsaxe Stadion 1981.
Oprykningen til 1. division sikret.

6
...fortsat fra side 4.
December 2004 21. årgang nr. 4 FODBOLD I BRØNDBY
havde fungeret som ekstern lektor på medicinstudiet på
Københavns Universitet, og jeg havde den største enkeltmandsklinik
på Sjælland. Det var en stor beslutning at vælge
det fra.
Interbank og Brøndby Stadion
- Det næste helt afgørende var hele sagen omkring Interbank
og de ting, der fulgte. Det var omkring årsskiftet 1990-1991,
det startede, og det stod så på frem til sommeren 1992. Derefter
fulgte en periode med en kæmpe gæld, hvor vi havde svært
ved at komme videre med nye planer.
- Vi fik dog forholdsvist hurtigt styr på det sportslige og også
det økonomiske. I 1996 fik vi lavet en endelig aftale med bankerne,
og i 1996 til 1998 var nogle virkeligt gode år med mesterskaberne,
deltagelsen i Champions League og salget af
Ebbe Sand.
- Derefter havde vi berettigede ambitioner om at komme til at
eje vores eget stadion, og vi brugte mange penge på at købe
stadion og udbygge det. Det førte dog i starten nogle vanskelige
år med sig. Stadion blev dyrere end først planlagt, og tvndtægterne
rundt omkring i Europa dalede, hvilket betød
eget lavere transferaktivitet og dårligere muligheder for at
jene penge ad den vej. Det betød, at vi 2000-2002 sad hårdt i
et.
Men nu går det godt igen. Vi har varslet et godt overskud i
r, og vi er langt fremme med budgetterne for næste år, og det
er også godt ud.
Ambitiøse folk
Brøndby IF startede som en opkomling i fodboldverdenen,
men med resultaterne de sidste 20 år er Brøndby nu blevet en
klub med en masse traditioner. Men Per Bjerregaard mener
kke, at det for alvor har ændret kulturen i Brøndby.
- Jeg synes ikke, at vi handler anderledes af den grund. Vi har
a lavet ting, som vi ikke ville lave i dag, men det er snarere
å grund af den erfaring, vi har fået. Da jeg startede i bestyelsen,
var vi en gruppe unge, og der var kun to ældre i bestyelsen.
Men de var gode til at give os unge med stort gåpåmod
lads. Det var heldigt, for det var med til at skabe en masse
ejst i klubben. Det, der har kendetegnet Brøndby IF, er, at vi
ar haft en masse ambitiøse folk med fuld fart på.
”Jeg tror også, at det er vigtigt, at der er folk med
dobbeltroller, ellers kunne de to organisationer
let begynde at køre i hver sin retning.”
Siden indførelsen af betalt fodbold har vilkårene i amatørklubben
og selskabet udviklet sig meget forskelligt, og forholdet
er blevet et andet. Men der har hele vejen været en del
personer med roller begge steder, blandt andet Per Bjerregaard
selv.
- Jeg synes, at vi har holdt godt sammen på det. Der er forskellige
mål og forskellige spilleregler de to steder. Det er to
forskellige størrelser, men jeg synes, at det hænger godt samen.
Jeg synes, at sammenhængen er en enestående styrke, vi
ar. Jeg tror også, at det er vigtigt, at der er folk med dobbelroller,
ellers kunne de to organisationer let begynde at køre i
ver sin retning.
- Jeg synes, at vi bør holde fast i personsammenfaldet. Det
skaber synergier, at folk fra amatørafdelingen fungerer som
bodfolk og kontrollører, og at der altid er folk, der er parat til
at give et nap med. Amatørafdelingen nyder også godt af den
markedsføring, den får gennem førsteholdet. Økonomisk har
amatørafdelingen også glæde af selskabet med de penge amatørafdelingen
får via dit store arbejde. Det bliver en vigtig opgave
for os at sørge for, at der også i fremtiden vil være folk,
der kan sikre den sammenhæng, men jeg er optimistisk.
Klog af skade
En 40 års fødselsdag er en god mulighed for at læne sig tilbae
og tænke: Hold kæft, hvor har vi været gode.
I klubregi går vi da også nogle gange og taler om, hvor gode
i er og klapper hinanden lidt på skuldrene. Men vi har i klubben
aldrig hvilet længe på laurbærrene. Som sagt har vi mange
meget ambitiøse folk, som altid har svært ved at stille sig
tilfredse.
Der er sket en del i Per Bjerregaards tid i klubben, men adspurgt
om, hvad det bedste har været, er det ikke en enkeltstående
begivenhed, han piller frem efter en lang tænkepause.
- Det gode ved en idrætsforening er, at den afspejler det omgivende
samfund. Der er et bredt spektrum af mennesker i
klubben, og der er virkelig mange facetter af at være med i ledelsen
af sådan en klub. Jeg har lært mange mennesker at kende,
som har ført til gode ven- og bekendtskaber. Her har jeg
mødt mange mennesker, som jeg ikke ville have mødt i en
lægeklinik.
”Man skal også passe på med at blive hængende
for højt i hierarkiet. Så kan man
sagtens blive en hæmsko for dem, det overtager.”
Den værste oplevelse tager det til gengæld ikke Per Bjerregaard
så lang tid at udpege.
- Det værste var hele den periode, hvor vi havde konkurstruslen
hængende over hovedet, hvor vi måske skulle have startet
forfra i Danmarksserien. Vi skulle nok have overlevet det,
men det havde været på en hel anden måde. Man kan se, hvor
svært Frem har haft ved at komme igen.
Som tidligere antydet har Per Bjerregaard gjort sig overvejelser
om, hvornår han vil stoppe både som direktør i selskabet
og som formand for amatørklubben. Men klog af skade holder
han kortene ret tæt til kroppen. Klubben kommer han dog
næppe til at slippe helt.
Introduktion af
fuldtidsproffessionalisme,
- Sidst jeg talte lidt om det, havnede det på forsiden af Forza,
og bagefter skulle jeg bruge lang tid over for alle mulige på at
dementere, at jeg var lige ved at holde op. Jeg ved heller ikke,
om jeg fortsætter længere i den ene rolle end i den anden. Som
nævnt er de menneskelige relationer meget vigtige for mig,
og jeg havde i den svære periode stor glæde af at gå rundt og
se på ungdomsfodbold, og det vil jeg fortsætte med. Det bliver
måske lidt svært, hvis jeg ikke kan nære mig for at blande
mig. Det bliver nok det sværeste. Man skal også passe på med
at blive hængende for højt i hierarkiet. Så kan man sagtens
blive en hæmsko for dem, det overtager.
- Vi har jo et glimrende C-hold med et fint kammeratskab. I
det hele taget er der, hvis man har lyst, i klubben alle muligheder
for at finde en gruppe, hvor man kan yde et stykke arbejde,
der passer til den tid og de ressourcer, man har. Så jeg
skal finde på noget.
Andet end fodbold
Per Bjerregaard fremhæver, at engagementet stadig er det
samme, selvom han og andre efterhånden har været med i
nogle år nu. Efter nogle år, hvor økonomien har sat sine begrænsninger,
er der da også igen fuld gang på en række nye initiativer
- Vi skal jo til at drive en multiarena, og det ser jeg store udviklingsmuligheder
i. I en periode har nogle fans og andre
ment, at vi var blevet for gamle og kedelige, men det har altså
været økonomien, der har sat nogle begrænsninger. Nu er de
økonomiske trængselstider imidlertid ovre, og det har nok
overrasket en del mennesker, at vi er så offensive nu.
- Vores mål er egentlig de sammen som dengang i 1985-1986.
Vi skal spille god fodbold, vi skal helst blive mestre, og så
skal vi klare os godt internationalt. Jeg synes også, at vi har
været temmelig uheldige med ikke at vinde mesterskabet de
seneste to år. I 2003 var det et mål fire minutter inde i overtiden,
der afgjorde det, og sidste år lukkede vi selv FCK ind
igen.
Per Bjerregaard mener dog ikke, at de nye forretningsområdet
vil fjerne fokus fra fodbolddelen.
- Vi kommer ikke til at miste fokus på fodbolddelen. Vi har
fået en ny kommerciel direktør, så jeg kan koncentrere mig
om det sportslige og det administrative. Det bliver heller ikke
sådan, at jeg skal drive multiarenaen eller andet. Det vil andre
skulle stå for. Vi vil altid have fokus på det sportslige. Det er
heller ikke meningen, at det ene forretningsområde skal give
penge til det andet.
”Jeg mener, at sponsormarkedet potentielt
er meget større end, hvad der bliver udnyttet nu.”
Driften af den nye multiarena åbner også mulighed for, at
Brøndby IF involverer sig i andre sportsgrene, og Per Bjerregaard
vil heller ikke afvise, at det bliver tilfældet.
- Jeg vil ikke udelukke det. Vi har jo tidligere haft andre
sportsgrene i klubben, inden de blev udskilt i selvstændige
klubber. Vi har da også hjulpet den lokale håndboldklub, som
har klaret sig godt de senere år.
- Håndbold kunne det være nærliggende at gå ind i. Når man
har et stadion, er det nærliggende også at have et fodboldhold,
og når man har en arena, er det nærliggende også at have et
håndboldhold. Håndbold og fodbold er de to sportsgrene med
mest publikum, så håndbold er interessant.
Per Bjerregaard mener ikke, at fodbold og håndbold kan
komme til at konkurrere indbyrdes.
- Nej, jeg mener tværtimod, at det vil kunne give nye muligheder
både at have fodbold og håndbold. Jeg tror ikke, at der
vil være en indbyrdes konkurrence om f. eks. sponsorpenge.
Sponsorkronerne ligger derude og venter, det er bare et
spørgsmål om at hente dem. Jeg mener, at sponsormarkedet
potentielt er meget større end, hvad der bliver udnyttet nu.
- Hvis vi går ind i håndbold, bliver det dog ikke mig, der skal
stå for det; det bliver andre, selvom jeg engang har været med
til at vinde et kredsmesterskab i håndbold i Randers og for
mange år siden har spillet lidt på et oldboys-hold i Brøndby.
Intakte ambitioner
Brøndby IF arbejder også fortsat videre med idéen om at få
startet et idrætsgymnasium op for at gøre talentudviklingen
endnu bedre.
- Det er ikke faldet helt på plads, men vi håber på, at et privat
gymnasium vil kunne starte op allerede i 2005. Det er dog ikke
planen, at vi skal eje det, men vi har været med i en arbejdsgruppe,
der har arbejdet med det. Privatgymnasiet skal
drives som en selvejende institution, og på lidt længere sigt er
det meningen, at det skal holde til på Brøndby Stadion. Målet
er at få en bedre tilrettelæggelse af både det boglige og det
sportslige, blandt andet ved at der skæres en hel del transport
væk, når det hele er samlet. Især for holdidrætter, hvor der er
nødvendigt at træne sammen, er det behov for bedre tilbud
end nu.
Selvom klubben fejrer 40 års fødselsdag, er der bestemt ikke
noget, det tyder på, at klubben er fyrre, fed og færdig. Efter
godt en time i audiens hos Per Bjerregaard kan man næsten
ikke andet end at tro ham, når han siger, at de store ambitioner
og det store engagement stadig er i behold.

8
Manden med ansvaret for underholdningen hedder
Laudrup. Det gjorde han også for 31 år siden. Dengang
var fornavnet Finn, men ønsket om at underholde var
ikke mindre, end det er i dag. Laudrup-familien har
altid været synonym med underholdning, og det var
Finn Laudrup, der fik indprentet den tekniske og
offensive spillestil i Brøndbys inderste sjæl.
AF MORTEN LARSEN
December 2004 21. årgang nr. 4 FODBOLD I BRØNDBY
Da Cirkus Laudrup
kom til Vestegnen
Han er manden bag uforglemmelige øjeblikke i Idrætsparken.
Han er manden bag to uforglemmelige fodboldspillere. Og
han er manden bag Brøndbys fodboldfilosofi. Fodboldtilskuere
har meget at takke Finn Laudrup for. Men Brøndbytilhængere
har noget særligt at takke Finn for.
”På banen var det ikke længere nok at losse
bolden ud af feltet, hvis vi var foran 1-0.
Der opstod en filosofi om, at vi skulle
spille på en særlig måde”, Per Bjerregaard i
Jyllands-Posten om Finn Laudrup.
Da han i 1973 sagde ja til at blive spillende træner i Brøndbyernes
Idrætsforening - en relativ upåagtet klub i Danmarksserien
- havde han næppe forestillet sig, at han havde sagt ja tak
til Danmarks kommende fodboldflagskib. Han havde næppe
heller forestillet sig, at klubben ville tage hans positive syn på
fodbold til sig i en sådan grad, at hans idéer og visioner 31 år
senere fortsat står meget stærkt i klubben.
Den sportslige filosofi
For et år siden fortalte Per Bjerregaard her i avisen, at mange
begivenheder fra klubbens første år har stor betydning for,
hvordan klubben ser ud i dag. En af de begivenheder, Bjerreaard
trak frem, var ansættelsen af Finn Laudrup som spillene
træner.
Det var Finn Laudrups sportslige filosofi, at holdet skulle
pille underholdende og teknisk flot fodbold. Med få undtaelser
har vi fuldt den filosofi lige siden, sagde Per Bjerregard
i december 2003 til Fodbold i Brøndby. Finn Laudrup har
ltså en vigtig plads i Brøndbys historiebøger og derfor også
n naturlig plads i et tilbageblik på Brøndbys første 40 år.
inn Laudrup fik sin fodboldopdragelse i Vanløse. Her fik
an sit divisionsgennembrud og landsholdsdebut. Talentet
ar ubestrideligt og Wiener Sports Club gjorde ham til Østigs
dyreste spiller. Efter et par sæsoner i Østrig gik turen tilage
til Danmark, hvor Finn valgte at fortsætte karrieren i 1.
ivisionsklubben Brønshøj. Efter to år i Brønshøj tog karrieen
lidt af en kovending.
om 28-årig valgte han at blive spillende træner for Brøndby
Danmarksserien. Men hvordan Søren lykkedes det Brøndby
t lokke Finn Laudrup til Vestegnen? Fodbold i Brøndby
ødte Laudrup Senior i timerne op til jubilæumskampen mod
GF for at få svaret.
”Finn Laudrup var en tekniker af fornemste
klasse. Smart og opfindsom, snurrig i tanke og
kvik på fødderne. Men han havde samme
indstilling til fodbold som Michael og Brian:
Jord på blusen er ikke nødvendigvis et tegn på,
at man har spillet godt”,
Politiken om høvdingen i Laudrup-dynastiet.
Landsholdsklasse i Danmarksserien
- Jeg kan godt forstå, at det undrer folk, at jeg valgte at sige ja
ak til et job som spillende træner i Danmarksserien. Vi havde
algt at bosætte os i kommunen og boede tæt på stadion. En
ften kom Ib Nielsen fra Forældre-BIF forbi for at få en snak.
Senere fandt jeg ud af, at han var sendt af Per Bjerregaard, og
at Brøndby ville tilbyde mig et job som spillende træner. Det
var tydeligvis en meget ambitiøs klub, og en af de ting der var
med til at overtale mig, var chancen for at være med til at bygge
noget op. Det talte også, at der var et stærkt sammenhold i
klubben og nogle utroligt dygtige og ihærdige ledere. Endelig
var jeg jo vendt hjem fra udlandet og skulle til at opbygge en
civilkarriere ved siden af fodbolden. Det mente jeg bedre jeg
kunne i Danmarksserien end i 1. division.
- Jeg fandt dog hurtig ud af, at det var svært at kombinere civilkarriere
med et job som spillende træner. Derfor gik jeg tilbage
til kun at spille de næste to sæsoner. I 1974 rykkede vi op
i 3. division. men jeg kunne mærke, at det var nok lidt for tidligt,
jeg havde forladt fodbold på topplan. Derfor flyttede jeg
efter tre år i Brøndby til KB, der dengang var den store klub i
Danmark.
- I 1981 vendte jeg tilbage til Brøndby. Jeg havde sprunget
min achillessene ved et indendørsstævne, og Per ringede for
at få mig tilbage til Brøndby. ”Vi har et godt hold, men mangler
en kaptajn”, sagde han. Derfor vendte jeg tilbage og sluttede
min karriere i Brøndby i 1981, hvor klubben rykkede op
i 1. division. Havde jeg taget en sæson mere, var jeg kommet
til at spille sammen med Michael, men bentøjet kunne ikke
mere.
”Laudrup-dynastiet er enestående”,
Jyllands-Posten om Danmarks fodboldfamilie
nummer et.
Det er sjovest at have bolden
Per Bjerregaard har flere gange fremhævet din betydning for
klubben. Hvad var det for tanker omkring fodbold, du tog
med dig til Brøndby?
- Mange af de samme, som Michael har. Jeg kunne bedst lide
at spille på teknisk velbegavede hold, der havde bolden meget.
Alle de hold, Michael har spillet på, har også været hold,
der havde bolden meget.
- For mig har legen altid været vigtig. Det skulle være sjovt at
spille fodbold, og samtidigt skulle det være underholdende at
se på. Der skulle være plads til det kreative og det sjove. Vi lavede
da også mange mål dengang, men der gik også mange
ind. Når jeg fik bolden, kunne jeg godt lide at beholde den
lidt. Det er trods alt sjovest at have bolden, siger Finn med et
smil.
”Morsom forestilling af Cirkus Laudrup.
Finn Laudrup driblede og afleverede til den store
guldmedalje. Den herlige aften manglede
han bare at få bolden til at tale”,
Politiken i 1967 efter landskamp mod Island.
Danmark vandt 14-2 og Laudrup stod for
tre mål og adskillige assists.
Stillede du som landsholdsspiller og tidligere professionel
nye krav til klubben da du kom til?
- Der var jo lidt andre forhold dengang, så folk vil nok grine
lidt, når jeg siger, at jeg krævede, at alle spillere skulle have to
sæt fodboldstøvler stillet til rådighed af klubben. Dengang
var det ikke nemt at honorere for klubben. De frivillige måtte
knokle for at opfylde det krav.
- Desuden krævede jeg, at der en gang om ugen skulle være
fællesspisning. Det var også et ønske, der krævede en ekstra
indsats af de frivillige, før det kunne realiseres. Men det var
med til at opbygge sammenholdet i klubben, og mange af de
mennesker, der var i klubben dengang, er her stadig i dag. På
den måde kan man sige, at indsatsen er kommet tilbage med
renters rente (fællespisningen holdes i hævd den dag i dag,
red.).
Du har aldrig lagt skjul på, at familiesammenholdet var meget
stærkt, og at det var et afsavn, at familien i mange år var splittet
over hele Europa. Nu er I så blevet samlet. Bliver der snakket
meget fodbold? Og diskuterer I nogensinde Michaels arbejde
her i Brøndby?
- Jeg kan stadig huske første gang, der var bud efter Michael.
Vi havde været til en international turnering med KB, hvor
Michael spillede, og da vi kom hjem, ringede Ajax, og ville
have Michael ned til Amsterdam. Michael var kun 13 år dengang,
og jeg var helt paf. Jeg kan huske, at jeg lagde røret på,
og kiggede ind i stuen, hvor resten af familien sad samlet. Der
vidste jeg godt, at vi ikke kunne holde på dem for evigt. Det
har været et afsavn, men det var ikke noget, vi kunne gøre noget
ved.
Fortsættes side 10...

.
Du skal være heldig, hvis du
finder din fyringsolie billigere
Vind for 15.000 kr. fyringsolie!
Deltag på www.simplus.dk,
eller ring på 70 116 116.

10
...fortsat fra side 8.
December 2004 21. årgang nr. 4 FODBOLD I BRØNDBY
- Fodbold er og har været vigtigt for os alle, men der er en
grænse. Når vi er samlet, snakker vi faktisk stort set aldrig fodbold.
Jeg har aldrig selv haft træner-ambitioner, heller ikke
dengang jeg var spillende træner for Brøndby, og jeg har slet
ikke fulgt udviklingen tæt nok til, at jeg ville kunne give Michael
gode råd med vejen. Trænerjobbet klarer han fint selv.
Talentet gik i arv
Men det må have været en stor tilfredsstillelse at se Michael
videreføre mange af de ideer, du havde til fodbold?
Formand Per Bjerregaard
byder Finn Laudrup
velkommen til
Brøndby IF.
Jordan annonce 6x180.qxd 28-05-2003 10:46 Side 1
- Min kone Lone sagde altid til Michael og Brian, at der var én
ting, de ikke måtte gøre, og det var at opføre sig som deres far.
Der var nok lidt Dr. Jekyll og Mr. Hyde over mig. Jeg tror, jeg
har råbt meget i min tid som spiller. På den måde ligner de
mig ikke.
- Men både Michael og Brian er naturligvis født med et stort
talent. Det tror jeg nu mere, de har fra deres mor, der var en
meget dygtig håndboldspiller og atletikudøver. Men talent
har ikke gjort det alene. At nå så meget som Michael har,
kræver en stærk vindermentalitet, og det har Michael altid
haft. Lige meget om det gjaldt ludo, skak eller fodbold.
Altid i bevægelse...
Undervejs i interviewet er det oplagt at spørge Finn Laudrup,
hvad han særligt husker fra sin tid i Brøndby, men egentlig giver
svaret sig selv. Under samtalen bliver vi flere gange afbrudt
af gamle Brøndbykoryfæer. De har hørt, at Finn har lagt
vejen forbi Brøndby Stadion og vil lige hilse på. Det er varme
håndtryk, der bliver udvekslet, og det er tydeligt, at når snakken
falder på gamle dage, er det en periode med et meget
stærkt sammenhold, der omtales.
”I vores familie har sammenholdet altid været
vigtigt - og det vil det altid være”, Lone Laudrup,
gift med Finn, til Ekstra Bladet.
Samtidigt er det en periode, hvor fundamentet til noget stort
blev lagt. Finn Laudrup er selv beskeden, når talen falder på
hans betydning for klubben. Benny Winther (bestyrelsesmedlem,
red.) kigger forbi hos Finn og udbryder spontant: ”Du er
jo en stor del af det her, Finn”
”Jeg var her jo bare et par år”, forsøger Finn sig, men da Per
Bjerregaard skal byde velkommen i Europa Lounge fremhæves
Finns betydning igen. Ingen gennemgang af Brøndbys
første 40 år uden omtale af Finn Laudrup. Heller ikke her i
avisen.
Det er ved at være tid til 1. halvleg i Cirkus Laudrups søndagsforestilling,
og Finn og familien fortrækker til den smukke
manege. Og sjældent har Michael Laudrups artister givet
en mere overbevisende forestilling end denne fødselsdagssøndag.
Kampen er et smukt bevis på, at Finn Laudrups fodboldfilosofi
står meget stærkt i klubben. Brøndbyholdet underholder
som sjældent set, og det kreative, positive og
tekniske fodbold er i højsædet. Mon ikke det er en stolt far,
der forlader Brøndby Stadion denne aften? Og hvad var det
han sagde?
Fodbold er sjovest, når man selv har bolden…
Vi gi’r dig et vindersmil!

Situation Der er stævne i Sverige
Ønske At hele familien tager afsted
Løsning Danske Ekstra
Vil du gerne dele oplevelser med din familie, kan Danske Ekstra
være løsningen. Med Danske Ekstra kan du blandt andet få op til
100.000 kr. i kredit. Og skal du til udlandet, kan du bruge Danske
American Express ® og veksle rejsevaluta hjemmefra uden gebyr.
Før vi tilbyder kredit og kort, vurderer vi din økonomi, så ring og
aftal et møde med os.

12
Talenter forever
Han har været med hele vejen. Lige fra Per Nielsen,
Allan Ravn, Thomas Lindrup, Peter Madsen, Dan Anton
Johansen over Thomas Kahlenberg, Jonas Kamper,
Kasper Lorentzen, Johan Absalonsen og Daniel Agger.
U-trup-træneren Tom Køhlert kan om nogen fortælle
om talentudviklingen de seneste mange år. Det egentlige
talentarbejde slog for alvor igennem med 1973- og 1974årgangene,
der i mange år dannede stammen på 90’ernes
succesfulde Brøndbyhold.
AF BRIAN BÆKKE
Lige siden tidernes morgen har talentudviklingen haft allerhøjeste
prioritet i Brøndby IF. De gode gamle historier om, at
man i gamle dage sendte lilleputterne på rejse sydpå, når 1.
holdet vandt seriemesterskaber, fortælles med glæde af de
”gamle” i klubben. De selv samme mennesker kan med stolthed
i stemmen fortælle, om dengang Peter Madsen var en
målfarlig angriber på juniorholdet med over 50 mål på en
sæson, eller om den første gang Per Nielsen iførte sig et par
fodboldstøvler. Sådan kunne man blive ved, for historiens
mange minder, tager ofte udgangspunkt i den mangeårige
satsning på ungdomsfronten.
Talentarbejdet slog for alvor igennem med 73- og 74-årgangene,
der i mange år dannede en solid grundstamme på 1. holdet.
I dag er ”kun” Per Nielsen og Kim Daugaard tilbage. 31årige
Per Nielsen er måske det bedste eksempel på
talentplejen. Han har kun spillet for Brøndby, siden han som
5-årig startede til fodbold. I dag er det blevet til mere end 400
1.holdskampe, ligesom han i dag bærer anførerbindet. Kim
Daugaard har rundet 350 kampe, mens Allan Ravn og Kenneth
Rasmussen nåede tilsammen knap 400 kampe, inden de
skiftede til svensk fodbold for et par år siden. Derudover var
også angriberen Morten Nielsen fra 74-årgangen. Det store
angrebstalent debuterede som 18-årig, men en alvorlig skade
satte senere en stopper for karrieren.
”Folk spørger tit, hvor gode, de var i forhold til
fx 85-årgangen, men man kan ikke sammenligne
hold fra dengang med et hold i dag.”
- De årgange var helt specielle. De var så meget bedre end tilsvarende
spillere på det tidspunkt, og så havde de et vinderinstinkt
der var helt unikt. Per Nielsen var jo et kæmpe talent og
Peter Madsen
December 2004 21. årgang nr. 4 FODBOLD I BRØNDBY
han havde alle muligheder for at nå virkelig langt. Folk spørger
tit, hvor gode, de var i forhold til fx 85-årgangen, men
man kan ikke sammenligne hold fra dengang med et hold i
dag. Tiden var en helt anden dengang, men talentmæssigt var
de fuldt på højde med de bedste årgange vi har nu, forklarer
talentcheftræner Tom Køhlert.
Thomas Lindrup fra 76-årgangen blev med sine 166 kampe
ligeledes en vigtig brik på det succesfulde 90’er hold, der
vandt mesterskaber på stribe. Den et år yngre Mikkel Jensen
opnåede over 100 kampe, mens en af 77-årgangens største talenter,
Christian Magleby, skiftede klub før han blev seniorspiller.
Det ærgrer stadigvæk Tom Køhlert den dag i dag, eftersom
teknisk stærke Magleby, der i dag spiller i Viborg, på
mange måder ville passe perfekt i 4-3-3 systemet.
Intet spild
Med 78- og 79-årgangene blev 1. holdet yderligere tilført store
talenter fra ungdomsafdelingen. Martin Smith og Peter
Madsen var de første, Dan Anton Johansen og Peter Foldgast
fulgte trop. Mens Peter Madsen og Peter Foldgast siden hen
blev solgt til tysk fodbold, måtte Martin Smith opgive en lovende
karriere efter et trafikuheld. Dan Anton Johansen har
bidt sig fast som fast mand og har ligesom Per Nielsen kun
spillet i den blå-gule trøje. For nylig rundede den 25-årige
forsvarsspiller 200 1. holdskampe.
Mens 73 og 74-årgangen i mange år dannede stammen på
Brøndbyholdet, var der lagt op til et generationsskifte, med en
særdeles talentfuld 81-årgang. Omstændigheder og en på det
tidspunkt historisk stor 1. holdstrup med 35 spillere, hvilket
man belært af erfaringen næppe ser gentaget i fremtiden, var
bl.a. medvirkende til, at kun midtbanetalentet Anders Rasmussen
fik tilstrækelig spilletid. 20 kampe blev det til, mens
Anders Jochumsen, Kenneth Larsen, Michael Ribers, Teddy
Holst og Joachim Berg aldrig fik bidt sig fast i truppen. Udover
Stephan Andersen, der spiller i engelske Carlton og Anders
Jochumsen, der spiller i SAS Ligaen for Herfølge, spiller
de nu i divisionsklubber, et mønster, som går igen i alle årgangene.
”Jeg ser det som et kvalitetsstempel for talentudviklingen,
at de spillere der ikke slår til hos os,
havner hos de næstbedste.”
- Der er intet ”spild” i talentudviklingen. Hvis en spiller af
forskellige årsager ikke lige slår til hos os, står der altid en anden
klub klar i kulissen. Sådan har det været i alle årene. Vores
spillere står i høj kurs hos andre SAS Liga- og divisionsklubber.
Hvis vi kigger på trupperne i fx divisionsklubberne,
er det værd at bemærke, at mange har spillet herude som ungdomsspillere.
Mange har været gode og lovende unge talenter,
der måske bare lige har manglet det sidste for at slå igennem
på vores 1. hold. Ole Puggaard (74’er, red.), Kenneth
Fuhr (76’er, red.), Mads Olsen (77’er, red.) er gode eksempler
på talentfulde spillere, som sidenhen har spillet mange divisionskampe.
Ser vi på nyere tid er eksemplerne endnu flere, og
jeg ser det som et kvalitetsstempel for talentudviklingen, at de
spillere der ikke slår til hos os, havner hos de næstbedste. Lidt
firkantet sagt er det rent faktisk kun skader, der kan bremse en
spillers karriere, hvadenten det er her eller i en klub niveauet
under.
Fremtiden tegner lys
83-årgangen var den næste stærke årgang i ungdomsafdelingen,
hvoraf Thomas Kahlenberg, Jonas Kamper og Thomas
Hansen er at finde i den nuværende A-trup. Kahlenberg og
Kamper har de seneste par år været fast inventar på Brøndbyholdet,
hvor de snart runder 200 kampe tilsammen. Derudover
rådede klubben over fire gode talenter, der lige manglede
de afgørende procenter. Det ærgrer fx stadigvæk Tom Køhlert,
som tilfældet var med Christian Magleby, at offensivspilleren
Michael Krohn-Dehli skiftede til Ajax Amsterdam,
inden han blev seniorspiller.
85-årgangen spås af mange til at være historiens mest talentfulde,
og dermed har Brøndby et kuld spillere med potentialet
til at danne en ny grundstamme på 1.holdet. Dennis Cagara
var sammen med Niki Zimling de første, der blev rykket op i
A-truppen, hvorefter Kasper Lorentzen og Johan Absalonsen
fulgte efter. Målmanden David Ousted blev rykket op i sommerpausen,
mens Henrik Kildentoft er ny i truppen fra 1. januar.
Dennis Cagara var den første, der fik sin debut - i en alder
af blot 17 år. Udlandet trak dog så meget, at han i dag
spiller i tysk fodbold. Kasper Lorentzen, Johan Absalonsen
og Niki Zimling debuterede alle som 18-årige og har allerede
nu vist, hvor stort deres potentiale er. Tilsammen har de spillet
68 1. holdskampe, og allerede nu er de tænkt ind på fremtidens
hold.
” Fundamentet er på plads, og fødekæden er
helt intakt, hvilket over 75 U-landsholdsspillere
på 15 år vidner om.”
- 85-årgangen er helt fantastisk. De har en kanon indstilling,
og de har hver især et kæmpe potentiale. De er de første ”produkter”
der har været igennem den tidligere tekniske træning
på de helt unge hold, fortæller Tom Køhlert med henvisning
til de tekniske færdigheder, som allerede trænes intensivt fra
minuput-tiden. En satsning, der kom på plads for nogle år tilbage,
og som allerede nu har vist sig at være visionær og
bæredygtig.
- Rent teknisk er de helt suveræne, og de evner at spille på et
meget højt teknisk niveau. Mentalt er de også stærke, så det ser
spændende ud. På landsplan er det nok kun AGF’s Morten
Rasmussen, der mangler, for at vi kan sige, at vi har samlet hele
årgangens allerbedste spillere. Det er derfor vigtigt, at vi får
lavet nogle lange kontrakter med dem, ligesom der udvises tålmodighed,
så de kan køres i stilling på den rigtige måde.
Længere nede i systemet tegner der sig et nyt superkuld i
88’erne. De nykårede junior-Danmarksmestre har været helt
suveræne i årets turnering, hvor især Mike Jensen, Nikolai
Agger og Kristian Bo Andersen har sprunget i øjnene. Derimellem
er der masser af talentfulde spillere på årgangene
imellem, som tilfældet har været med bl.a. Daniel Agger, der
er den eneste 84’er, der har fået en plads på 1. holdet. Længere
nede i systemet banker endnu flere spillere på. Fundamentet
er på plads, og fødekæden er helt intakt, hvilket over 75 Ulandsholdsspillere
på 15 år vidner om. Om et år eller to, vil
nye talenter således have fundet vej til 1. holdet, mens nye årgange
og spillere står klar i kulissen. Nogle går hele vejen, andre
havner lige under...
Thomas Kahlenberg

Her er en
samfundshjælper…
Som en af Danmarks største virksomheder
har TDC forpligtet sig selv til at være
en del af det danske samfund som andet
og mere end et teleselskab.
…her er en anden:
Derfor sponsorerer vi en bred vifte af
sociale, humanitære, sportslige og kulturelle
formål. Dermed tager TDC aktiv del
og ansvar i samfundet.

14
I de seneste otte år er 27 spillere rykket op i A-truppen
ra ungdomsafdelingen. Heraf ha 18 allerede fået deres
ebut på 1. holdet. I den nuværende A-trup har halvelen
af spillerne spillet i ungdomsafdelingen, hvilket
sig selv er det synlige bevis på at talentarbejdet trives
bedste velgående.
AF BRIAN BÆKKE
December 2004 21. årgang nr. 4 FODBOLD I BRØNDBY
Altid en ny på spring
Faktisk kan både U-trup træneren Tom Køhlert og den overordnede
talentchef Kim Vilfort, der siden 1998 har sat struktur
på talentarbejdet, stolt berette, at det aldrig har kørt bedre.
Med tre fuldtidstrænere fast tilknyttet U-truppen, ynglingeholdet
og juniorholdet er rammerne i top. Derudover har man
i ITU-træner Peder Siggaard en aktiv træner i hverdagen, der
ofte samler enkelte spillere til specieltræning. Den fysiske
træner Rene Skovdahl, der fra sommerpausen også har været
en fast del af A-truppen, er stadig tilknyttet talentholdene,
hvor han fortsat står for styrketræningen både i styrkerummet
og på træningsbanen. Alle talentholdene har adgang til Atruppens
fysioterapeut og massør, samtidig med at de har deres
helt egen fysioterapeut til rådighed to gange om ugen.
- Forholdene er rigtig gode specielt sammenlignet med de andre
klubber herhjemme. Der er dog stadig plads til forbedringer,
men som det er nu, er det i hvert fald helt ideelt for Utruppen.
Med tiden kan vi måske ønske os bedre omklædningsfaciliteter
for junior- og ynglingeholdet. Det kunne være
godt med et helt hus for sig selv til dem, hvor alt kunne være
samlet. Det kan være en ting, vi skal arbejde henimod med tiden,
men som med alting handler det jo også om økonomi.
Hvad er man villig til at investere? Det kræver i hvert fald noget,
hvis vi vil løfte talentarbejdet yderligere et niveau op,
mener den øverste ansvarlige, talentchef Kim Vilfort der har
rejst Europa tyndt og bl.a. samlet erfaringer fra den franske
talentskole i Nantes og et østrigsk fodboldakademi.
”Den helt store forskel i forhold til
fodboldakademier er nok,
at vi uddanner hele mennesker.”
- Et eksempel, jeg kan komme på, er i Østrig, hvor Austria
ien er landets kraftcenter på udviklingsområdet. En privat
nvestor skyder hvert år 25 millioner i deres akademi, hvor de
amler landets største talenter. Når en spiller er udviklet og
lar til Austria Wiens 1. hold, ryger der nogle penge den anen
vej til akademiet. Indtil videre er der dog, mig bekendt,
un én 19-årig spiller, der er kommet rigtig ind på holdet, og
et er altså på seks år, beretter Kim Vilfort, som ikke umidelbart
forestiller sig et akademi i Brøndbyregi.
Hele mennesker
- Den helt store forskel i forhold til fodboldakademier er nok,
at vi uddanner hele mennesker. Det er i hvert fald noget, vi
ægger meget vægt på. Via foreningslivet får spillerne en god
menneskelig ballast med i rygsækken, ligesom vi opfordrer
til at have en vennekreds uden for fodbolden. Desuden fokuserer
vi meget på at kombinere den fodboldmæssige uddannelse
med skolegang ved siden af. Man må huske, at der også
er et liv efter fodbolden, fortæller Kim Vilfort og Tom Køhert
samstemmigt. Tom Køhlert har i sin U-trup spillere, der
ombinerer lærlingearbejde med fodboldkarrieren, noget
im Vilfort gerne ser forbedret i fremtiden.
På sigt kunne man måske forestille sig en U-trup, der i realieten
er en lærlingetrup med spillere udelukkende på fuld tid.
e skulle så forberedes om muligt endnu bedre til overganen
fra ungdomsfodbold til seniorfodbold. Min påstand er i
vert fald, at det spring er blevet større med årene, eftersom
ængden af ugentlige træningspas, stiger mere på seniorplan
nd tilsvarende på ungdomssiden, funderer Kim Vilfort, der
rkender, at der i første omgang ikke er økonomi til det.
det øjeblik 2. holdene får muligheden for at rykke op i 2. diision,
vil det økonomiske fundament være stærkere, mener
an og understreger at det også vil være langt bedre for talenudviklingen
og dermed den enkelte spillers fodboldmæssige
dvikling.
Foreningens vagthund
I de seneste otte år er der gennemsnitligt rykket tre spillere op
i A-truppen pr. sæson, et tal der er højere end den umiddelbare
målsætning, der lyder på to pr. sæson. Hidtil har fem fra
1985-årgangen fundet vej til 1. holdet, mens Henrik Kildentoft
fra den 1. januar bliver den sjette.
”Den dag, man ikke rykker talenterne op
og bruger de gode spillere, der ”avles”
i talentafdelingen, kan vi ligeså godt lukke
talentafdelingen for min skyld.”
- Hvis vi kan få to spillere op i A-truppen pr. årgang, er det
flot. Det vil være en fin balance. Der vil så automatisk være
år, hvor det går bedre, som vi ser det for tiden med ’85-årgangen,
men det udligner sig som regel. Hvis vi derudover køber
et eller to nye ”navne”, altså to markante profiler samt måske
to spændende spillere, som fx Martin Retov var det, udefra, er
der i mine øjne en fin balance og udskiftning på A-holdet med
fem-seks nye spillere pr. sæson, forklarer Kim Vilfort der
bakkes op af Tom Køhlert, der håber tendensen med brug af
egne spillere også fortsætter i fremtiden.
- Den dag, man ikke rykker talenterne op og bruger de gode
spillere, der ”avles” i talentafdelingen, kan vi ligeså godt luk-
Fortsættes side 16...

Det er OK
at tanke
billig benzin
– det er også OK,
hvis det skal være dansk
Ring 80 200 300 eller klik dig ind på www.ok.dk og
få et gratis OK Benzinkort til billig benzin og diesel.
Kortet kan bruges døgnet rundt mere end 530 steder
i Danmark. Hurtigt, nemt og uden renter
og gebyrer.

16
...fortsat fra side 14.
December 2004 21. årgang nr. 4 FODBOLD I BRØNDBY
ke talentafdelingen for min skyld. Så kan det jo være lige meget,
slår Tom Køhlert fast. Han påtager sig gerne rollen som
foreningens vagthund, der nok skal råbe op, hvis klubbens egne
spillere ikke bliver brugt.
- Vi skal holde fast i vores rødder, der udspringer sig af foreningslivet.
Jeg går i hvert fald ind for foreningen frem for det
kommercielle, og vi skal for alt i verden, værne om klubbens
værdier. Talentudviklingen har været en del af de grundlæggende
værdier, og vil forhåbentlig fortsætte med at være
det fremover.
Nye står klar i kulissen
Mens man altid har udviklet spillerne ”allround”, hvilket vil
22008 Tom Dagens Køhlert
redning_tvær 18/12/03 11:24 Side 1
sige over en bred kamp, dog altid med teknikken i højsædet,
har man i de seneste år alligevel fokuseret ekstra meget på at
udvikle teknisk stærke forsvarsspillere. Her har Daniel Agger,
der af Køhlert betegnes som et unikt kæmpetalent, allerede
slået igennem på imponerende vis. Thomas Hansen er dog
den ældste, og de gange, han har fået spilletid i midterforsvaret
på 1. holdet, har indtrykket været overbevisende. Den nuværende
U-trup spiller Henrik Kildentoft har netop underskrevet
en fuldtidskontrakt og indlemmes fra 1. januar i
A-truppen. Han er et godt ”produkt” på den type forsvarsspiller,
man målrettet har sigtet efter. Kompromisløs i defensiven,
aggressiv, elegant og god med bolden.
- Når vi vælger at fokusere lidt ekstra på fx forsvarsspillere,
udelukker det jo ikke at udvikle andre spillere. Se blot på de
talenter, der er rykket op i A-truppen de seneste par år. I
Kasper Lorentzen og Johan Absalonsen, for blot at nævne to,
har vi nogle fremragende spillere offensivt set. Før dem blev
Thomas Kahlenberg og Jonas Kamper rykket op, og sådan vil
det givet fortsætte.
” I Denni Avdic har vi fået et af Sveriges
største talenter, der som blot 16-årig har gjort
et flot indtryk på DS-holdet, hvor han
spiller fast og tilmed scorer en hel del mål.”
Længere nede i systemet finder vi den nykårede Danmarksmester,
det store forsvarstalent Kristian Bo Andersen
fra juniorholdet, der fra den nye sæsonstart rykkes op i ynglingetruppen,
i øvrigt sammen med de to andre store talenter
Mike Jensen og Nikolai Agger. Alle tre spillere Tom Køhlert
allerede nu har i overvejelserne som ”boblere” til sin U-trup,
hvor de om måske to-tre år kan danne stammen.
- Her er tale om tre virkelig markante profiler, hvor specielt
Mike Jensen virkelig springer i øjnene på midtbanen. De er
selvfølgelig tænkt ind i en plan, hvor de om nogle år er stær-
ke nok til at danne stammen på U-trup-holdet. Her har vi i forvejen
en ekstremt talentfuld kantspiller, Marc Olsen, der i enmod-en-spillet
er helt forrygende, ligesom også Denni Avdic
rummer et kæmpe potentiale.
Altid nye klar i kulissen
Avdic, der i september fyldte 16 år, blev i sommerpausen hentet
i svenske Husqvarna, i første omgang på en halvårlig kontrakt,
der inden jul forhåbentlig forlænges med tre år. Derudover
har man et godt øje til en islandsk midtbanespiller, man
håber at tilknytte U-truppen. I det hele taget er trænerne blevet
mere bevidste om de spillere, der hentes til U-truppen.
- Det skandinaviske marked er oplagt, og vi har gode kontakter,
som har fantastisk godt styr på de allerbedste unge spillere.
I Denni Avdic har vi fået et af Sveriges største talenter, der
som blot 16-årig har gjort et flot indtryk på DS-holdet, hvor
han spiller fast og tilmed scorer en hel del mål, forklarer Kim
Vilfort om den høje svenske angriber.
”Fødekæden er på plads, som tilfældet har været
i hele klubbens 40-årige historie.”
- Vi vil i endnu højere grad rykke spillere op fra ynglingeholdet
til DS-holdet, ligesom vi også vil arbejde henimod, at juniorspillerne
rykkes på ynglingeholdet. På den måde giver vi
årgangenes bedste spillere større udfordringer, og det er i sagens
natur medvirkende til, at de udvikles bedre, runder Tom
Køhlert af.
Talentafdelingen er ifølge talentchef Kim Vilfort og U-trup
træner Tom Køhlert godt gearet til fremtiden. Om tre-fem år
er der gode muligheder for, at grundstammen på 1. holdet er
spillere fra årgang 83 til 86, mens superårgangen 88, står klar
i kulissen. Til dén tid har nye unge spillere sikkert fundet vej
til junior- og ynglingeholdet, ligesom nye miniputter, lilleputter
og drengespiller, står på spring. Fødekæden er på plads,
som tilfældet har været i hele klubbens 40-årige historie.
DAGENS REDNING!
Saftige pølsefristelser siden 1889

Bruxelles
one way, small fra
545kr.
London
one way, small fra
495kr.
Athen
one way, small fra
645kr.
Kick off for gode priser til hele Europa.
Du kan komme billigt ud i hele Europa med Maersk Air. Og du bestemmer selv, hvor meget benplads
du vil have på flyveturen. Vælg mellem billetkategorierne S, M og L. Faktisk er billetten på S og M
så fleksibel, at den kan ændres, overdrages til en anden eller refunderes indtil tre timer før planlagt
afrejse – mod et tillæg. På L gælder fleksibiliteten helt op til planlagt afrejse og er inkluderet i prisen.
Hos Maersk Air vælger du selv og betaler kun for det, du har valgt.
KØBENHAVN: Alicante, Athen, Barcelona, Berlin, Bordeaux, Bruxelles, Cairo, Catania, Frankfurt, Geneve, Gran Canaria, Istanbul, Lissabon, London, Madrid, Malaga, Mallorca,
Malta, Manchester, Marseille/Provence, München, Nice, Paris, Rom, Tenerife, Toulouse, Venedig, Warszawa, Zürich. BILLUND: Alicante, Amsterdam, Frankfurt, London, Malaga,
Mallorca, Nice, Paris. Se alle dagsaktuelle priser og destinationer på www.maersk-air.dk, hos dit rejsebureau eller ring 7010 7474.
Priserne er inklusive skatter, afgifter samt salgstillæg for online bestillinger på udvalgte afgange/ugedage.
Barcelona
one way, small fra
645kr.
Nice
one way, small fra
645kr.
S
Lydeking / Fotograf: Anti Wendel
BASISPRIS
*afhængig af rute
Rom
one way, small fra
645kr.
Paris
one way, small fra
545kr.
BILLETKATEGORIER
M L
EKSTRA BENPLADS ALT INKLUSIVE
S + 200 kr. S + 600 - 1.200 kr.*

18
December 2004 21. årgang nr. 4 FODBOLD I BRØNDBY
De grinede ad os
Han har været med - først som spiller og senere som
leder - siden sammenlægningen af Brøndbyøster og
Brøndbyvester i 1964, men engagementet er tilsyneladende
stadig det samme, selvom han har været med
i alle disse år. Vi talte med Finn Andersen for at høre
lidt om sjove oplevelser og benhårdt arbejde i de
40 første år i Brøndby IF’s succesrige historie.
AF CHRISTIAN KROGH
Finn Andersen fik nogle få kampe på Brøndby IF’s førstehold
i klubbens spæde ungdom, men langt det største fingeraftryk
har han sat på klubben via sit lederarbejde. Organisationstalentet
var større end fodboldtalentet, og det har Brøndby IF
nydt godt af siden starten af 1970’erne.
- Jeg gled ud af førsteholdstruppen, da Finn Laudrup kom til
som spillende træner i Danmarksserien. Jeg havde allerede
fungeret lidt som hjælpetræner omkring nogle ungdomshold,
så jeg overvejede at blive træner i stedet. Men sådan gik det
ikke. Per Bjerregaard tog over som formand efter Kjeld Rasmussen
i starten af 70’erne. Per sammensatte et team af unge
ledere til bestyrelsen, og der var jeg iblandt.
Og Finn Andersen er stadig med. Han har været med i bestyrelsen
for amatørafdelingen lige siden, men også den professionelle
del af klubben har han været dybt involveret i, siden
overgangen til betalt fodbold i 1978.
Ungdomsafdelingen var fundamentet
- Jeg startede som ungdomsformand, og noget af det sjove er
egentlig, at mange af de ungdomsspillere, jeg havde dengang,
stadig har tilknytning til klubben på den ene eller den anden
måde. Michael Laudrup og Faxe var ungdomsspillere dengang,
og de er nok de mest fremtrædende eksempler, men der
er også andre, der stadig hjælper til i Brøndby på den ene eller
anden måde. Noget af det, vi var rigtigt gode til dengang,
var at få mange forældre involveret i klubarbejdet.
”Jeg kan huske, at jeg var med til at bygge
et lille ishus, der lå bag den nuværende
Faxe Tribune, og det fungerede
som vores første klubhus.”
- Vi var en del, der arbejdede virkelig hårdt dengang, men jeg
tror også, at det var lidt lettere dengang, fordi familiemønsteret
var et andet. Dengang var det mere normalt, at folks koner
tog sig af børnene, når man brugte mange aftener i klubben.
Brøndby IF er kendt for sit gode ungdomsarbejde, og Finn
Andersen peger også på ungdomsafdelingen som fundamentet
for klubben, da det hele startede.
- Vi havde en meget stor og god ungdomsafdeling; vi var meget
stærke på Sjælland. Jeg kan huske, at vi havde et meget
stærkt ynglingehold, som også siden var en del af grundstammen
på førsteholdet, da det spillede sig op gennem rækkerne.
Det var dog hele tiden en kamp for at blive bedre, så vi kunne
holde på flere af vores talentfulde ungdomsspillere. Vores
bedste juniorer og ynglinge deltog i starten ikke i den bedste
række, der var landsdækkende. F.eks. skiftede Michael Laudrup
til KB, fordi de havde et hold i den bedste ynglingerække,
mens vi ikke havde.
Brøndby Stadion og årsfesterne står for Finn Andersen som
tydelige eksempler på, hvor meget der er sket siden starten.
- Jeg kan huske, at jeg var med til at bygge et lille ishus, der lå
bag den nuværende Faxe Tribune, og det fungerede som vores
første klubhus. Og jeg har været med til alle ombygningerne
af stadion siden.
- Også festerne for alle de frivillige ledere giver et godt billede
af udviklingen. Jeg kan huske, at vi efter sammenlægningen
holdt en fest, hvor vi prøvede at tromme alle trænere og
lederne sammen, og vi var vel 60-70 stykker til festen. Når vi
nu afholder vores 40 års fødselsdag, vil der være omkring 800
trænere og ledere.
Der sket rigtigt mange nye ting i Brøndby IF i de snart 40 år
klubben har eksisteret, men overgangen til betalt fodbold i
1978 og overgangen til fuldtidsprofessionalisme i 1985 peger
Finn Andersen på som nogle af de helt afgørende tidspunkter
i Brøndby IF’s historie.
Marketingchefen grinede bare ad os
- Jeg kan huske, da vi arbejdede på at gå over til fuldtidsprofessionalisme
efter det første mesterskab i 1985. Vi kopierede
Team Danmarks sponsorkoncept med en gruppe af hovedsponsorer.
Vi stilede efter at få fem såkaldte Euro Sponsorer,
som skulle betale 200.000 kr. hver om året, og det var mange
penge på det tidspunkt. Vores mål var blandt andet at få en
bank og et bryggeri blandt Euro Sponsorerne. Vi havde altid
haft Tuborg som leverandør af øl til stadion, så vi tog vores
pæneste tøj på og tog ud for at præsentere vores planer for Tuborgs
marketingschef. Han skrald grinede af os og sagde, at
det kunne vi godt glemme alt om, da han hørte, at hvert sponsorat
kostede 200.000 kr.
- Vi gik så videre og forhandlede med Faxe nogle få dage senere,
og dem fik vi lavet en aftale med. Siden har vi haft et
fantastisk samarbejde med Faxe, og der har kun været fremgang.
Så det er da en meget sjov historie at se tilbage på.
”Så vores træner Ebbe Skovdahl, der var
uddannet tømrer, gik i gang med at lave det.”
- På det tidspunkt var der ingen af os, der var ansat i klubben,
så når vi skulle ud at forhandle, var det noget med at tage en
fridag fra arbejdet. Først i 1986 blev jeg ansat som direktør,
og kort efter opgav Per Bjerregaard sit arbejde som læge og
blev ansat som arbejdende bestyrelsesformand.
Også børsintroduktionen, købet af GildhøjCenteret og købet
af Interbank nævner Finn Andersen som helt afgørende punkter
i klubben historie.
Finn Andersen
- Det har hele vejen været vores mål at få de nye idéer før de
andre og have modet til at gennemføre dem. Vi var først med
børsintroduktionen, og det gik fantastisk. Når jeg ser tilbage
på købet af Interbank, synes jeg stadig, at idéerne, tankerne
og visionerne var rigtige - det blev bare gennemført på det
forkerte tidspunkt, da Hafnia krakkede.
”Fejlkøbet” Kim Vilfort
- Vi har selvfølgelig truffet mange beslutninger om køb og
salg af spillere siden, men især købet af Kim Vilfort er et, som
er sjovt at se tilbage på.
- Kim Vilfort spillede i Skovlunde, og allerede da han som
ynglingespiller skulle videre, arbejdede vi hårdt for at få ham
til klubben. Jeg kan huske, at Tom Køhlert udfoldede alle sine
talegaver for at få ham til klubben, men han valgte at skifte
til Frem. Siden blev han solgt videre til Lille i Frankrig.
- På et tidspunkt kom det os for øre, at han ville hjem til Danmark.
Vi diskuterede, om vi skulle prøve at få ham til klubben,
og meningerne var ret delte. Det endte med, at vi besluttede
at hente ham til klubben, og han spillede ret skidt i de
første kampe. På det tidspunkt var der en del, der kom og
prikkede os på skulderen og sagde, at ham skulle vi aldrig have
købt. Han faldt dog hurtigt til, og når man nu ser tilbage på,
hvilken betydning han har haft for klubben, først som spiller
og nu som talentchef, så er det jo en succeshistorie.
Finn Andersen peger også på, at historien fra klubbens opbygningsfase
har været med til at forme klubben.
- En ret spøjs ting er, at vi fra starten lavede stort set alting
selv, og det har vi bragt med videre i lang tid. Der er mange
ting, vi har lavet selv i stedet for at købe os til dem. Jeg kan
huske, da vi fik bygget endetribunerne på stadion. Der gik vi
selv og skruede reklameskilte op, og vi blev enige om, at der
godt kunne være en række reklamer mere, hvis vi byggede et
træskelet og satte op. Så vores træner Ebbe Skovdahl, der var
uddannet tømrer, gik i gang med at lave det. Det er nok ikke
helt normalt i alle klubber, at træneren gør den slags, men Ebbe
er virkelig også en af de personer, der har betydet meget for
klubben.
Der har i det hele taget været mange gode oplevelser og langt
færre skuffelser i klubbens historie, men det er den samlede
udvikling, Finn Andersen fremhæver, når han skal se tilbage
på de mange års fremgang.
Stadig den samme ånd
- Det bedste er, at det er lykkedes os at holde sammen på det
hele, og at vi nu er den klub i Danmark, der har haft størst succes
inden for de seneste 10-15 år. På det punkt har Per Bjerregaard
virkelig spillet en stor rolle. Han har virkelige været
god til at få folk til at yde et stykke arbejde. Jeg synes også, at
det er gået godt med at håndtere overgangen fra frivillige, der
kom, når de havde fri fra deres almindelige arbejde, til en stor
stab af fastansat personale i selskabet, som vi har nu.
” Så det hele hænger stadig godt sammen.”
- Det har taget nogle år at få kombinationen af fastansatte og
frivillige til at fungere, men jeg synes, at det fungerer rigtigt
godt nu. Der er en god sammenhæng mellem selskabet og
amatørafdelingen, og en stor del af det kan tilskrives Per Bjerregaards
dobbeltrolle, hvor han er administrerende direktør i
dagtimerne og formand for amatørafdelingen om aftenen.
Klubben kommer til at stå over for en stor udfordring, når han
på et tidspunkt træder tilbage.
I mange år har de frivillige været sjælen i klubben, og selvom
der er sket meget på den professionelle front, lever ånden
blandt de frivillige stadig godt ifølge Finn Andersen.
- Jeg synes, at der stadig er den samme ånd og vilje - og den
samme stolthed over klubbens resultater. Førsteholdet er hele
klubbens hold, og det er stadig muligt at tale med førsteholdsspillerne
i klubhuset. Amatørafdelingen er også meget
afhængig af de indtægter den får fra at hjælpe til ved førsteholdskampene
med blandt andet kontrollører. Så det hele
hænger stadig godt sammen.

20
December 2004 21. årgang nr. 4 FODBOLD I BRØNDBY
En aften i fortiden
En aften i november mødtes en broget flok i
Brøndbyernes Idrætsforenings klubhus. Fælles for
dem var at de alle har del i den samme i store fortælling,
og at de hver især har en historie at fortælle.
g det gjorde så. Per Bjerregaard, Gert Raasdal, John
randsen, Benny Winther, Barny Jensen, Jan Ritzau,
im Vilfort og John Faxe Jensen tog alle en til tider
ringelkroget tur ned ad mindernes boulevard.
odbold i Brøndby har plukket i de mange anekdoter,
er her får lov at fremstå, som de blev fortalt.
AF THOMAS LUE LYTZEN
Per Bjerregaard: Den store høvding
Den gang John Frandsen var assistenttræner for Morten Olsen
havde vi en af vores helt store sæsoner, den største sæson
vi har haft, tror jeg. Vi havde slået Frankfurt 5-0 og møder
erefter Ferencvaros og slår dem. I 3. runde skal vi møde Leerkusen.
Det er så i begyndelsen af december måned i 1990,
g vi havde jo to nigerianske spillere, som spillede på det tidsunkt.
en ene kommer så og siger til træneren - jeg ved ikke, om
et var til Morten eller John - at han ikke kunne spille, for han
kulle holde jul i Nigeria. Morten Olsen kom og sagde, at det
kke kunne passe, og det måtte vi ordne. Jeg havde så møde
ed Uche, som var en fin fyr, og det foregik på engelsk. Han
agde at det ikke kunne lade sig gøre, for det var hele stamen,
som samledes nede i Nigeria.
”Emil tager til Nigeria, og på et tidspunkt
ringer han så og siger: ”Var du klar over,
at høvdingen, det var Uches far?”
Jeg var på den og var en lille smule bekymret, for Morten Olsen
var jo en hård banan. Til sidst siger jeg så, nærmest deperat,
om der kan gøres noget. Uche siger så at man kan
pørge høvdingen, for det er kun høvdingen, som bestemmer.
un høvdingen kan sige ja. Jeg siger, at så må han tale med
en høvding, og det lover han så at gøre. Jeg tænker puha og
ørrer sveden af panden og går ned og fortæller trænerne, at
er måske er en løsning; måske kan vi tale med høvdingen.
agen efter kommer Uche tilbage og siger, at det er i orden,
en der skal betales for det, for det går ud over alle de andre
stammen. Vi forstår os jo ikke på stammer og Nigeria, så jeg
år fat på Emil Bakkendorff og siger, at han må tage ned og tae
med den høvding. Undervejs får vi skudt os ind på, at høvingen
nok vil have omkring 5.000 dollars for det. Uche meer
også, at hvis høvdingen får 5.000 dollars i julegave, kan
an få fri til at spille. Emil tager til Nigeria, og på et tidspunkt
inger han så og siger: ”Var du klar over, at høvdingen, det var
ches far?” Han fik sine 5.000 dollars, ham høvdingen, og så
pillede Uche mod Leverkusen.
Per Bjerregaard: Manden i buskadset
I firserne var vi på evig jagt efter de gode spillere og
målmænd, og i 1985 eller 1986 var vi ude efter Claus Christensen
fra Brønshøj. Der var ingen agenter, og vi kunne jo
nok ikke ringe til Brønshøj, idet de jo så nok ville modarbejde
os. Vi havde så forskellige mennesker, der gik og arbejdede
på at få fat i de her spillere.
En af dem var Slagter Leif (Leif Jensen, red.). Han blev så sat
på opgaven at få fat i Claus, der på det tidspunkt spillede på
Brønshøjs Danmarksseriehold og derudover var på ungdomslandsholdet.
Han skulle spille en kamp på Frederiksberg Stadion.
Jeg kan ikke huske, hvem det var imod, men vi var derinde.
Der var ingen bolddrenge til kampen. Rundt om banen
var der sådan en løbebane, og nede bag det ene mål var der et
mandshøjt buskads.
”Næste dag ringede Leif så til ham og sagde:
”Det var mig, du mødte i det der buskads.
Ku’ du tænke dig at spille for Brøndby?”
Vi ræsonnerede så, at når der ikke var nogen bolddrenge, måtte
målmanden jo på et tidspunkt skulle ind og hente en bold,
der var endt derinde. Slagter Leif gik så ind i buskadset og
stod ventede på, at der skulle komme sådan en rigtig skævert,
som Claus ville blive nødt til at komme ind og hente. Den
kom så endelig på et tidspunkt i 2. halvleg. Og da Claus så
kom ind for at hente bolden, stod Leif så der og sagde: ”Må
jeg lige få dit telefonnummer?” Claus blev noget forskrækket,
han var lige ved at besvime. Men fik da fremstammet sit
nummer. Næste dag ringede Leif så til ham og sagde: ”Det var
mig, du mødte i det der buskads. Ku’ du tænke dig at spille for
Brøndby?”
Per Bjerregaard er i dag adm. dir. i Brøndbyernes IF Fodbold
A/S og formand for Brøndbyernes Idrætsforening.
John Faxe Jensen: Michael Laudrups efterfølger
Jeg blev på et tidligt tidspunkt som yngling rykket op i 1.
holds-truppen. Efter et stykke tid var jeg blevet fast stamspiller.
Vi tog på sommerferie efter turneringen, og jeg var på 14
dages druktur på Mallorca med syv-otte af mine kammerater.
Jeg kom hjem fredag morgen. Tom (Køhlert, red.) kaldte mig
til træning fredag eftermiddag; jeg havde stadig ferie i tre dage.
Tom spurgte, om jeg eventuelt kunne komme til kampen lørdag,
idet han kun havde 12-13 spillere. Jeg skulle bare stå
standby, hvis der nu var nogle syge spillere eller lignende Jeg
svarede, at det kunne jeg da godt, for jeg skulle alligevel ud
og se kampen.
”Jeg nåede vist ikke at fortælle dem,
at jeg lige havde ligget i sprit i 14 dage.”
Vi knægte blev så enige om, at vi skulle afslutte vores ferie
med en druktur på den lokale i Glostrup, og vi kom så hjem kl.
4 om morgenen. Næste dag kom jeg ud til kampen, og til min
store forbavselse hev Tom mig til side og fortalte mig, at han
ikke havde været helt ærlig overfor mig i går. Han havde lidt
problemer, og jeg skulle derfor starte inde og være anfører.
Jeg takkede ham for tilliden. Det sjove ved den her historie er,
at vi den sommer lige havde solgt Michael Laudrup. Vi vandt
kampen 2-0, og jeg tror, det var en af de bedste kampe, jeg nogensinde
har spillet. Jeg scorede oven i købet et mål, og dagen
efter kunne man, til min store forbavselse, i avisen læse, at
Brøndby havde fundet Michael Laudrups efterfølger. Jeg nåede
vist ikke at fortælle dem, at jeg lige havde ligget i sprit i 14
dage.
John Faxe Jensen er i dag en del af Brøndby IF’s trænerteam
og aktiv på klubbens oldboys-hold.
Kim Vilfort: Så ku’ han lære det!
Det var på en træningslejr i Spanien under Morten Olsen, der
jo gik meget op i at vi skulle leve og træne, som han gjorde.
Man skulle op om morgenen kl. 7:00 for at løbe, og når man
var færdig, skulle man så hurtigt som muligt spise morgenmad
- og så skulle man sove en time. Derefter træne igen, spise
frokost og sove igen. Og atter træne, spise og sove. Så der
var ikke tid til at se fjernsyn, og der var derfor heller ikke
fjernsyn på værelserne. Men vi gamle kunne stadig godt lide
at spille kort om aftenen. Især Bjarne Jensen, manden med
klubrekorden, kunne godt lide at spille kort, men desværre elskede
han ikke at tabe. Vi spillede kort en aften før en træningskamp,
og han fik rimeligt mange stryg og gik rimeligt
gal i seng.
”Han tog flaget ud af hånden på ham og
Gladsaxe Idrætspark 1981. Oprykningen er en kendsgerning. Fra venstre: Uffe
knaldede det Kjærsgaard, oven Per i Bjerregaard, hovedet Benny Winther, på Tom ham Køhlert, og Bent “Haddock” løb efter
Jensen
og Jørgen Petersen.
I 1964 ham stiftedes Brøndbyernes op af Idrætsforening, linjen.” og efter få år etablerede klubben sig
som en af de mest succesrige i dansk klubfodbolds historie.
I ’Brøndby IF - …fordi de ville!’ gives en sammenhængende beskrivelse af den lange
vej fra den sjællandske serie I til dansk klubfodbold på europaklasse.
Et omfattende arkivmateriale har gjort det muligt at fortælle den bagvedliggende
historie om, hvordan en gruppe dynamiske idrætsledere satte sig for at skabe
Da vi dagen efter landets spillede bedste fodboldhold. kamp, Der fortælles kunne bl.a. om, vi hvordan godt de første se, sponsor- at Bjarne
aftaler kom på plads, og om hvordan Brøndby kommune lige siden starten har
var lidt ophidset, været om en det vigtig del var af klubbens på grund udvikling. af, at han havde tabt, el-
Som noget ganske enestående har Brøndby IF de seneste 20 år vundet medaljer
ler det var noget andet. vidste vi ikke. Men i hvert fald var det
19 gange. Det har ingen andre danske klubber præsteret. Klubbens mange triumfer
sættes ind i en større sammenhæng, og det er en af bogens pointer, at klubbens
sådan, at han jo spillede succes i høj grad back skal findes og i den løb historiske ved beslutning siden om, at af klubben linjevogte-
til enhver
tid selv har villet udvikle egne spillere til førsteholdet. Det har samtidig været helt
ren. Han blev temmelig afgørende, at man sur tidligt på fik den skabt en linjevogter, ’familie’, hvor sammenhold for han dømte
og kammeratskab var de bærende elementer, og hvor alle var
indstillet på at yde en ekstra indsats for at opnå de fælles
hele tiden offside og vinkede hele tiden med sit flag.
målsætninger. Uden den særlige Brøndbyånd, som gennem
årene er blevet rodfæstet i klubben, er det ikke sikkert,
at klubben fra Vestegnen var blevet Danmarks mest vindende
fodboldklub.
På et tidspunkt dømmer han en bold ude, som ikke var ude.
Brøndby IF ...fordi de ville! Af Søren Barnak Forlaget Brønden
Bjarne Jensen løber hen til ham og taler til ham på dansk og
engelsk. Det forstod han ikke et klap af, og til min store overraskelse
blev Bjarne så tosset, at han tog flaget ud af hånden
på ham og knaldede det oven i hovedet på ham og løb efter
ham op af linjen. Så fik han det røde kort!
Kim Vilfort er i dag talentchef i Brøndby IF og aktiv på klubbens
oldboys-hold.
Jan Ritzau: Bag lukkede døre
Jeg har jo haft fornøjelsen af et par holdledere, der har lært
mig op her i denne klub: Ole Bager og David Ozlak. De har jo
hver deres kvaliteter, og alle, der kender David, ved jo, at han
er meget grundig omkring de ting, han gør! Jeg bør nok her
understrege, at jeg har fået Davids tilladelse til at fortælle
denne historie! Vi var blevet inviteret på en forlænget weekendtur
til Portugal.
David er jo den type, at når man er et sted henne, så skal forholdene
undersøges ordentligt, så han efterfølgende kan informere
resten af selskabet om, hvad der er af faciliteter,
hvordan de fungerer, hvad klubben betaler for etc. Vi aftalte,
at vi alle skulle mødes igen efter ca. 15 minutter, når vi lige
havde fået smidt vores bagage ind på værelserne osv. David
kom først efter godt 20 minutter. Godt rød i hovedet, og
hustruen Lise går ved siden af og smågriner. Det viser sig så,
at der er sket følgende:
”Nu er problemet bare, at sådan nogle
skabe jo ikke er lavet til at blive åbnet indefra,
kun udefra.”
Da de kommer op på værelset går, Lise på toilettet for at nette
sig lidt ovenpå rejsen og David går i gang med at inspicere
værelset. Det var et meget fint værelse, havde bl.a. sådan nogle
store ”gå-ind-garderober” med spejl, pengeskab og lys i.
David studser lidt over det med lyset, for han kan jo ikke finde
nogen lyskontakt. Han synes, det er lidt underligt, at de bare
lader lyset brænde hele tiden. Så han går ind i garderobeskabet
og lukker døren.
Ganske rigtigt, lyset slukkes. Nu er problemet bare, at sådan
nogle skabe jo ikke er lavet til at blive åbnet indefra, kun udefra,
så David, der i øvrigt lider af klaustrofobi, står nu inde i et
lille klædeskab uden lys og kan ikke komme ud. Han forsøger
efter bedste evne at bevare fatningen, men efter fem-seks minutter,
finder Lise ud af, at der er gået panik i den, kommer ud
fra toilettet og får låst ham ud. Så man kan da sige, at man her
i klubben går grundigt til værks, når man skal undersøge tingene.
Jan Ritzau er i dag holdleder for Brøndby IF.
Du kan læse flere anekdoter i Brøndby IF’s jubilæumsbog
”Brøndby IF - fordi de ville det!” som du kan købe i
Brøndby
Shoppen, på
Brøndby IF
...fordi de ville!
Brøndbyernes Idrætsforening
1964-2004
brondby.com
og hos boghandleren.
Bogen udkommer
den
3. december
og koster
248 kr.

© 2004 adidas-Salomon AG. adidas, the adidas logo and the 3-Stripes mark are registered trademarks of the adidas-Salomon AG group.
adidas.com/f50+ gimme the ball