Vores klub! FODBOLD I 1964-2004 - Brondby.com

20
December 2004 21. årgang nr. 4 FODBOLD I BRØNDBY
En aften i fortiden
En aften i november mødtes en broget flok i
Brøndbyernes Idrætsforenings klubhus. Fælles for
dem var at de alle har del i den samme i store fortælling,
og at de hver især har en historie at fortælle.
g det gjorde så. Per Bjerregaard, Gert Raasdal, John
randsen, Benny Winther, Barny Jensen, Jan Ritzau,
im Vilfort og John Faxe Jensen tog alle en til tider
ringelkroget tur ned ad mindernes boulevard.
odbold i Brøndby har plukket i de mange anekdoter,
er her får lov at fremstå, som de blev fortalt.
AF THOMAS LUE LYTZEN
Per Bjerregaard: Den store høvding
Den gang John Frandsen var assistenttræner for Morten Olsen
havde vi en af vores helt store sæsoner, den største sæson
vi har haft, tror jeg. Vi havde slået Frankfurt 5-0 og møder
erefter Ferencvaros og slår dem. I 3. runde skal vi møde Leerkusen.
Det er så i begyndelsen af december måned i 1990,
g vi havde jo to nigerianske spillere, som spillede på det tidsunkt.
en ene kommer så og siger til træneren - jeg ved ikke, om
et var til Morten eller John - at han ikke kunne spille, for han
kulle holde jul i Nigeria. Morten Olsen kom og sagde, at det
kke kunne passe, og det måtte vi ordne. Jeg havde så møde
ed Uche, som var en fin fyr, og det foregik på engelsk. Han
agde at det ikke kunne lade sig gøre, for det var hele stamen,
som samledes nede i Nigeria.
”Emil tager til Nigeria, og på et tidspunkt
ringer han så og siger: ”Var du klar over,
at høvdingen, det var Uches far?”
Jeg var på den og var en lille smule bekymret, for Morten Olsen
var jo en hård banan. Til sidst siger jeg så, nærmest deperat,
om der kan gøres noget. Uche siger så at man kan
pørge høvdingen, for det er kun høvdingen, som bestemmer.
un høvdingen kan sige ja. Jeg siger, at så må han tale med
en høvding, og det lover han så at gøre. Jeg tænker puha og
ørrer sveden af panden og går ned og fortæller trænerne, at
er måske er en løsning; måske kan vi tale med høvdingen.
agen efter kommer Uche tilbage og siger, at det er i orden,
en der skal betales for det, for det går ud over alle de andre
stammen. Vi forstår os jo ikke på stammer og Nigeria, så jeg
år fat på Emil Bakkendorff og siger, at han må tage ned og tae
med den høvding. Undervejs får vi skudt os ind på, at høvingen
nok vil have omkring 5.000 dollars for det. Uche meer
også, at hvis høvdingen får 5.000 dollars i julegave, kan
an få fri til at spille. Emil tager til Nigeria, og på et tidspunkt
inger han så og siger: ”Var du klar over, at høvdingen, det var
ches far?” Han fik sine 5.000 dollars, ham høvdingen, og så
pillede Uche mod Leverkusen.
Per Bjerregaard: Manden i buskadset
I firserne var vi på evig jagt efter de gode spillere og
målmænd, og i 1985 eller 1986 var vi ude efter Claus Christensen
fra Brønshøj. Der var ingen agenter, og vi kunne jo
nok ikke ringe til Brønshøj, idet de jo så nok ville modarbejde
os. Vi havde så forskellige mennesker, der gik og arbejdede
på at få fat i de her spillere.
En af dem var Slagter Leif (Leif Jensen, red.). Han blev så sat
på opgaven at få fat i Claus, der på det tidspunkt spillede på
Brønshøjs Danmarksseriehold og derudover var på ungdomslandsholdet.
Han skulle spille en kamp på Frederiksberg Stadion.
Jeg kan ikke huske, hvem det var imod, men vi var derinde.
Der var ingen bolddrenge til kampen. Rundt om banen
var der sådan en løbebane, og nede bag det ene mål var der et
mandshøjt buskads.
”Næste dag ringede Leif så til ham og sagde:
”Det var mig, du mødte i det der buskads.
Ku’ du tænke dig at spille for Brøndby?”
Vi ræsonnerede så, at når der ikke var nogen bolddrenge, måtte
målmanden jo på et tidspunkt skulle ind og hente en bold,
der var endt derinde. Slagter Leif gik så ind i buskadset og
stod ventede på, at der skulle komme sådan en rigtig skævert,
som Claus ville blive nødt til at komme ind og hente. Den
kom så endelig på et tidspunkt i 2. halvleg. Og da Claus så
kom ind for at hente bolden, stod Leif så der og sagde: ”Må
jeg lige få dit telefonnummer?” Claus blev noget forskrækket,
han var lige ved at besvime. Men fik da fremstammet sit
nummer. Næste dag ringede Leif så til ham og sagde: ”Det var
mig, du mødte i det der buskads. Ku’ du tænke dig at spille for
Brøndby?”
Per Bjerregaard er i dag adm. dir. i Brøndbyernes IF Fodbold
A/S og formand for Brøndbyernes Idrætsforening.
John Faxe Jensen: Michael Laudrups efterfølger
Jeg blev på et tidligt tidspunkt som yngling rykket op i 1.
holds-truppen. Efter et stykke tid var jeg blevet fast stamspiller.
Vi tog på sommerferie efter turneringen, og jeg var på 14
dages druktur på Mallorca med syv-otte af mine kammerater.
Jeg kom hjem fredag morgen. Tom (Køhlert, red.) kaldte mig
til træning fredag eftermiddag; jeg havde stadig ferie i tre dage.
Tom spurgte, om jeg eventuelt kunne komme til kampen lørdag,
idet han kun havde 12-13 spillere. Jeg skulle bare stå
standby, hvis der nu var nogle syge spillere eller lignende Jeg
svarede, at det kunne jeg da godt, for jeg skulle alligevel ud
og se kampen.
”Jeg nåede vist ikke at fortælle dem,
at jeg lige havde ligget i sprit i 14 dage.”
Vi knægte blev så enige om, at vi skulle afslutte vores ferie
med en druktur på den lokale i Glostrup, og vi kom så hjem kl.
4 om morgenen. Næste dag kom jeg ud til kampen, og til min
store forbavselse hev Tom mig til side og fortalte mig, at han
ikke havde været helt ærlig overfor mig i går. Han havde lidt
problemer, og jeg skulle derfor starte inde og være anfører.
Jeg takkede ham for tilliden. Det sjove ved den her historie er,
at vi den sommer lige havde solgt Michael Laudrup. Vi vandt
kampen 2-0, og jeg tror, det var en af de bedste kampe, jeg nogensinde
har spillet. Jeg scorede oven i købet et mål, og dagen
efter kunne man, til min store forbavselse, i avisen læse, at
Brøndby havde fundet Michael Laudrups efterfølger. Jeg nåede
vist ikke at fortælle dem, at jeg lige havde ligget i sprit i 14
dage.
John Faxe Jensen er i dag en del af Brøndby IF’s trænerteam
og aktiv på klubbens oldboys-hold.
Kim Vilfort: Så ku’ han lære det!
Det var på en træningslejr i Spanien under Morten Olsen, der
jo gik meget op i at vi skulle leve og træne, som han gjorde.
Man skulle op om morgenen kl. 7:00 for at løbe, og når man
var færdig, skulle man så hurtigt som muligt spise morgenmad
- og så skulle man sove en time. Derefter træne igen, spise
frokost og sove igen. Og atter træne, spise og sove. Så der
var ikke tid til at se fjernsyn, og der var derfor heller ikke
fjernsyn på værelserne. Men vi gamle kunne stadig godt lide
at spille kort om aftenen. Især Bjarne Jensen, manden med
klubrekorden, kunne godt lide at spille kort, men desværre elskede
han ikke at tabe. Vi spillede kort en aften før en træningskamp,
og han fik rimeligt mange stryg og gik rimeligt
gal i seng.
”Han tog flaget ud af hånden på ham og
Gladsaxe Idrætspark 1981. Oprykningen er en kendsgerning. Fra venstre: Uffe
knaldede det Kjærsgaard, oven Per i Bjerregaard, hovedet Benny Winther, på Tom ham Køhlert, og Bent “Haddock” løb efter
Jensen
og Jørgen Petersen.
I 1964 ham stiftedes Brøndbyernes op af Idrætsforening, linjen.” og efter få år etablerede klubben sig
som en af de mest succesrige i dansk klubfodbolds historie.
I ’Brøndby IF - …fordi de ville!’ gives en sammenhængende beskrivelse af den lange
vej fra den sjællandske serie I til dansk klubfodbold på europaklasse.
Et omfattende arkivmateriale har gjort det muligt at fortælle den bagvedliggende
historie om, hvordan en gruppe dynamiske idrætsledere satte sig for at skabe
Da vi dagen efter landets spillede bedste fodboldhold. kamp, Der fortælles kunne bl.a. om, vi hvordan godt de første se, sponsor- at Bjarne
aftaler kom på plads, og om hvordan Brøndby kommune lige siden starten har
var lidt ophidset, været om en det vigtig del var af klubbens på grund udvikling. af, at han havde tabt, el-
Som noget ganske enestående har Brøndby IF de seneste 20 år vundet medaljer
ler det var noget andet. vidste vi ikke. Men i hvert fald var det
19 gange. Det har ingen andre danske klubber præsteret. Klubbens mange triumfer
sættes ind i en større sammenhæng, og det er en af bogens pointer, at klubbens
sådan, at han jo spillede succes i høj grad back skal findes og i den løb historiske ved beslutning siden om, at af klubben linjevogte-
til enhver
tid selv har villet udvikle egne spillere til førsteholdet. Det har samtidig været helt
ren. Han blev temmelig afgørende, at man sur tidligt på fik den skabt en linjevogter, ’familie’, hvor sammenhold for han dømte
og kammeratskab var de bærende elementer, og hvor alle var
indstillet på at yde en ekstra indsats for at opnå de fælles
hele tiden offside og vinkede hele tiden med sit flag.
målsætninger. Uden den særlige Brøndbyånd, som gennem
årene er blevet rodfæstet i klubben, er det ikke sikkert,
at klubben fra Vestegnen var blevet Danmarks mest vindende
fodboldklub.
På et tidspunkt dømmer han en bold ude, som ikke var ude.
Brøndby IF ...fordi de ville! Af Søren Barnak Forlaget Brønden
Bjarne Jensen løber hen til ham og taler til ham på dansk og
engelsk. Det forstod han ikke et klap af, og til min store overraskelse
blev Bjarne så tosset, at han tog flaget ud af hånden
på ham og knaldede det oven i hovedet på ham og løb efter
ham op af linjen. Så fik han det røde kort!
Kim Vilfort er i dag talentchef i Brøndby IF og aktiv på klubbens
oldboys-hold.
Jan Ritzau: Bag lukkede døre
Jeg har jo haft fornøjelsen af et par holdledere, der har lært
mig op her i denne klub: Ole Bager og David Ozlak. De har jo
hver deres kvaliteter, og alle, der kender David, ved jo, at han
er meget grundig omkring de ting, han gør! Jeg bør nok her
understrege, at jeg har fået Davids tilladelse til at fortælle
denne historie! Vi var blevet inviteret på en forlænget weekendtur
til Portugal.
David er jo den type, at når man er et sted henne, så skal forholdene
undersøges ordentligt, så han efterfølgende kan informere
resten af selskabet om, hvad der er af faciliteter,
hvordan de fungerer, hvad klubben betaler for etc. Vi aftalte,
at vi alle skulle mødes igen efter ca. 15 minutter, når vi lige
havde fået smidt vores bagage ind på værelserne osv. David
kom først efter godt 20 minutter. Godt rød i hovedet, og
hustruen Lise går ved siden af og smågriner. Det viser sig så,
at der er sket følgende:
”Nu er problemet bare, at sådan nogle
skabe jo ikke er lavet til at blive åbnet indefra,
kun udefra.”
Da de kommer op på værelset går, Lise på toilettet for at nette
sig lidt ovenpå rejsen og David går i gang med at inspicere
værelset. Det var et meget fint værelse, havde bl.a. sådan nogle
store ”gå-ind-garderober” med spejl, pengeskab og lys i.
David studser lidt over det med lyset, for han kan jo ikke finde
nogen lyskontakt. Han synes, det er lidt underligt, at de bare
lader lyset brænde hele tiden. Så han går ind i garderobeskabet
og lukker døren.
Ganske rigtigt, lyset slukkes. Nu er problemet bare, at sådan
nogle skabe jo ikke er lavet til at blive åbnet indefra, kun udefra,
så David, der i øvrigt lider af klaustrofobi, står nu inde i et
lille klædeskab uden lys og kan ikke komme ud. Han forsøger
efter bedste evne at bevare fatningen, men efter fem-seks minutter,
finder Lise ud af, at der er gået panik i den, kommer ud
fra toilettet og får låst ham ud. Så man kan da sige, at man her
i klubben går grundigt til værks, når man skal undersøge tingene.
Jan Ritzau er i dag holdleder for Brøndby IF.
Du kan læse flere anekdoter i Brøndby IF’s jubilæumsbog
”Brøndby IF - fordi de ville det!” som du kan købe i
Brøndby
Shoppen, på
Brøndby IF
...fordi de ville!
Brøndbyernes Idrætsforening
1964-2004
brondby.com
og hos boghandleren.
Bogen udkommer
den
3. december
og koster
248 kr.