Vores klub! FODBOLD I 1964-2004 - Brondby.com

8
Manden med ansvaret for underholdningen hedder
Laudrup. Det gjorde han også for 31 år siden. Dengang
var fornavnet Finn, men ønsket om at underholde var
ikke mindre, end det er i dag. Laudrup-familien har
altid været synonym med underholdning, og det var
Finn Laudrup, der fik indprentet den tekniske og
offensive spillestil i Brøndbys inderste sjæl.
AF MORTEN LARSEN
December 2004 21. årgang nr. 4 FODBOLD I BRØNDBY
Da Cirkus Laudrup
kom til Vestegnen
Han er manden bag uforglemmelige øjeblikke i Idrætsparken.
Han er manden bag to uforglemmelige fodboldspillere. Og
han er manden bag Brøndbys fodboldfilosofi. Fodboldtilskuere
har meget at takke Finn Laudrup for. Men Brøndbytilhængere
har noget særligt at takke Finn for.
”På banen var det ikke længere nok at losse
bolden ud af feltet, hvis vi var foran 1-0.
Der opstod en filosofi om, at vi skulle
spille på en særlig måde”, Per Bjerregaard i
Jyllands-Posten om Finn Laudrup.
Da han i 1973 sagde ja til at blive spillende træner i Brøndbyernes
Idrætsforening - en relativ upåagtet klub i Danmarksserien
- havde han næppe forestillet sig, at han havde sagt ja tak
til Danmarks kommende fodboldflagskib. Han havde næppe
heller forestillet sig, at klubben ville tage hans positive syn på
fodbold til sig i en sådan grad, at hans idéer og visioner 31 år
senere fortsat står meget stærkt i klubben.
Den sportslige filosofi
For et år siden fortalte Per Bjerregaard her i avisen, at mange
begivenheder fra klubbens første år har stor betydning for,
hvordan klubben ser ud i dag. En af de begivenheder, Bjerreaard
trak frem, var ansættelsen af Finn Laudrup som spillene
træner.
Det var Finn Laudrups sportslige filosofi, at holdet skulle
pille underholdende og teknisk flot fodbold. Med få undtaelser
har vi fuldt den filosofi lige siden, sagde Per Bjerregard
i december 2003 til Fodbold i Brøndby. Finn Laudrup har
ltså en vigtig plads i Brøndbys historiebøger og derfor også
n naturlig plads i et tilbageblik på Brøndbys første 40 år.
inn Laudrup fik sin fodboldopdragelse i Vanløse. Her fik
an sit divisionsgennembrud og landsholdsdebut. Talentet
ar ubestrideligt og Wiener Sports Club gjorde ham til Østigs
dyreste spiller. Efter et par sæsoner i Østrig gik turen tilage
til Danmark, hvor Finn valgte at fortsætte karrieren i 1.
ivisionsklubben Brønshøj. Efter to år i Brønshøj tog karrieen
lidt af en kovending.
om 28-årig valgte han at blive spillende træner for Brøndby
Danmarksserien. Men hvordan Søren lykkedes det Brøndby
t lokke Finn Laudrup til Vestegnen? Fodbold i Brøndby
ødte Laudrup Senior i timerne op til jubilæumskampen mod
GF for at få svaret.
”Finn Laudrup var en tekniker af fornemste
klasse. Smart og opfindsom, snurrig i tanke og
kvik på fødderne. Men han havde samme
indstilling til fodbold som Michael og Brian:
Jord på blusen er ikke nødvendigvis et tegn på,
at man har spillet godt”,
Politiken om høvdingen i Laudrup-dynastiet.
Landsholdsklasse i Danmarksserien
- Jeg kan godt forstå, at det undrer folk, at jeg valgte at sige ja
ak til et job som spillende træner i Danmarksserien. Vi havde
algt at bosætte os i kommunen og boede tæt på stadion. En
ften kom Ib Nielsen fra Forældre-BIF forbi for at få en snak.
Senere fandt jeg ud af, at han var sendt af Per Bjerregaard, og
at Brøndby ville tilbyde mig et job som spillende træner. Det
var tydeligvis en meget ambitiøs klub, og en af de ting der var
med til at overtale mig, var chancen for at være med til at bygge
noget op. Det talte også, at der var et stærkt sammenhold i
klubben og nogle utroligt dygtige og ihærdige ledere. Endelig
var jeg jo vendt hjem fra udlandet og skulle til at opbygge en
civilkarriere ved siden af fodbolden. Det mente jeg bedre jeg
kunne i Danmarksserien end i 1. division.
- Jeg fandt dog hurtig ud af, at det var svært at kombinere civilkarriere
med et job som spillende træner. Derfor gik jeg tilbage
til kun at spille de næste to sæsoner. I 1974 rykkede vi op
i 3. division. men jeg kunne mærke, at det var nok lidt for tidligt,
jeg havde forladt fodbold på topplan. Derfor flyttede jeg
efter tre år i Brøndby til KB, der dengang var den store klub i
Danmark.
- I 1981 vendte jeg tilbage til Brøndby. Jeg havde sprunget
min achillessene ved et indendørsstævne, og Per ringede for
at få mig tilbage til Brøndby. ”Vi har et godt hold, men mangler
en kaptajn”, sagde han. Derfor vendte jeg tilbage og sluttede
min karriere i Brøndby i 1981, hvor klubben rykkede op
i 1. division. Havde jeg taget en sæson mere, var jeg kommet
til at spille sammen med Michael, men bentøjet kunne ikke
mere.
”Laudrup-dynastiet er enestående”,
Jyllands-Posten om Danmarks fodboldfamilie
nummer et.
Det er sjovest at have bolden
Per Bjerregaard har flere gange fremhævet din betydning for
klubben. Hvad var det for tanker omkring fodbold, du tog
med dig til Brøndby?
- Mange af de samme, som Michael har. Jeg kunne bedst lide
at spille på teknisk velbegavede hold, der havde bolden meget.
Alle de hold, Michael har spillet på, har også været hold,
der havde bolden meget.
- For mig har legen altid været vigtig. Det skulle være sjovt at
spille fodbold, og samtidigt skulle det være underholdende at
se på. Der skulle være plads til det kreative og det sjove. Vi lavede
da også mange mål dengang, men der gik også mange
ind. Når jeg fik bolden, kunne jeg godt lide at beholde den
lidt. Det er trods alt sjovest at have bolden, siger Finn med et
smil.
”Morsom forestilling af Cirkus Laudrup.
Finn Laudrup driblede og afleverede til den store
guldmedalje. Den herlige aften manglede
han bare at få bolden til at tale”,
Politiken i 1967 efter landskamp mod Island.
Danmark vandt 14-2 og Laudrup stod for
tre mål og adskillige assists.
Stillede du som landsholdsspiller og tidligere professionel
nye krav til klubben da du kom til?
- Der var jo lidt andre forhold dengang, så folk vil nok grine
lidt, når jeg siger, at jeg krævede, at alle spillere skulle have to
sæt fodboldstøvler stillet til rådighed af klubben. Dengang
var det ikke nemt at honorere for klubben. De frivillige måtte
knokle for at opfylde det krav.
- Desuden krævede jeg, at der en gang om ugen skulle være
fællesspisning. Det var også et ønske, der krævede en ekstra
indsats af de frivillige, før det kunne realiseres. Men det var
med til at opbygge sammenholdet i klubben, og mange af de
mennesker, der var i klubben dengang, er her stadig i dag. På
den måde kan man sige, at indsatsen er kommet tilbage med
renters rente (fællespisningen holdes i hævd den dag i dag,
red.).
Du har aldrig lagt skjul på, at familiesammenholdet var meget
stærkt, og at det var et afsavn, at familien i mange år var splittet
over hele Europa. Nu er I så blevet samlet. Bliver der snakket
meget fodbold? Og diskuterer I nogensinde Michaels arbejde
her i Brøndby?
- Jeg kan stadig huske første gang, der var bud efter Michael.
Vi havde været til en international turnering med KB, hvor
Michael spillede, og da vi kom hjem, ringede Ajax, og ville
have Michael ned til Amsterdam. Michael var kun 13 år dengang,
og jeg var helt paf. Jeg kan huske, at jeg lagde røret på,
og kiggede ind i stuen, hvor resten af familien sad samlet. Der
vidste jeg godt, at vi ikke kunne holde på dem for evigt. Det
har været et afsavn, men det var ikke noget, vi kunne gøre noget
ved.
Fortsættes side 10...