20 December <strong>2004</strong> 21. årgang nr. 4 <strong>FODBOLD</strong> I BRØNDBY En aften i fortiden En aften i november mødtes en broget flok i Brøndbyernes Idrætsforenings <strong>klub</strong>hus. Fælles for dem var at de alle har del i den samme i store fortælling, og at de hver især har en historie at fortælle. g det gjorde så. Per Bjerregaard, Gert Raasdal, John randsen, Benny Winther, Barny Jensen, Jan Ritzau, im Vilfort og John Faxe Jensen tog alle en til tider ringelkroget tur ned ad mindernes boulevard. odbold i Brøndby har plukket i de mange anekdoter, er her får lov at fremstå, som de blev fortalt. AF THOMAS LUE LYTZEN Per Bjerregaard: Den store høvding Den gang John Frandsen var assistenttræner for Morten Olsen havde vi en af vores helt store sæsoner, den største sæson vi har haft, tror jeg. Vi havde slået Frankfurt 5-0 og møder erefter Ferencvaros og slår dem. I 3. runde skal vi møde Leerkusen. Det er så i begyndelsen af december måned i 1990, g vi havde jo to nigerianske spillere, som spillede på det tidsunkt. en ene kommer så og siger til træneren - jeg ved ikke, om et var til Morten eller John - at han ikke kunne spille, for han kulle holde jul i Nigeria. Morten Olsen kom og sagde, at det kke kunne passe, og det måtte vi ordne. Jeg havde så møde ed Uche, som var en fin fyr, og det foregik på engelsk. Han agde at det ikke kunne lade sig gøre, for det var hele stamen, som samledes nede i Nigeria. ”Emil tager til Nigeria, og på et tidspunkt ringer han så og siger: ”Var du klar over, at høvdingen, det var Uches far?” Jeg var på den og var en lille smule bekymret, for Morten Olsen var jo en hård banan. Til sidst siger jeg så, nærmest deperat, om der kan gøres noget. Uche siger så at man kan pørge høvdingen, for det er kun høvdingen, som bestemmer. un høvdingen kan sige ja. Jeg siger, at så må han tale med en høvding, og det lover han så at gøre. Jeg tænker puha og ørrer sveden af panden og går ned og fortæller trænerne, at er måske er en løsning; måske kan vi tale med høvdingen. agen efter kommer Uche tilbage og siger, at det er i orden, en der skal betales for det, for det går ud over alle de andre stammen. Vi forstår os jo ikke på stammer og Nigeria, så jeg år fat på Emil Bakkendorff og siger, at han må tage ned og tae med den høvding. Undervejs får vi skudt os ind på, at høvingen nok vil have omkring 5.000 dollars for det. Uche meer også, at hvis høvdingen får 5.000 dollars i julegave, kan an få fri til at spille. Emil tager til Nigeria, og på et tidspunkt inger han så og siger: ”Var du klar over, at høvdingen, det var ches far?” Han fik sine 5.000 dollars, ham høvdingen, og så pillede Uche mod Leverkusen. Per Bjerregaard: Manden i buskadset I firserne var vi på evig jagt efter de gode spillere og målmænd, og i 1985 eller 1986 var vi ude efter Claus Christensen fra Brønshøj. Der var ingen agenter, og vi kunne jo nok ikke ringe til Brønshøj, idet de jo så nok ville modarbejde os. Vi havde så forskellige mennesker, der gik og arbejdede på at få fat i de her spillere. En af dem var Slagter Leif (Leif Jensen, red.). Han blev så sat på opgaven at få fat i Claus, der på det tidspunkt spillede på Brønshøjs Danmarksseriehold og derudover var på ungdomslandsholdet. Han skulle spille en kamp på Frederiksberg Stadion. Jeg kan ikke huske, hvem det var imod, men vi var derinde. Der var ingen bolddrenge til kampen. Rundt om banen var der sådan en løbebane, og nede bag det ene mål var der et mandshøjt buskads. ”Næste dag ringede Leif så til ham og sagde: ”Det var mig, du mødte i det der buskads. Ku’ du tænke dig at spille for Brøndby?” Vi ræsonnerede så, at når der ikke var nogen bolddrenge, måtte målmanden jo på et tidspunkt skulle ind og hente en bold, der var endt derinde. Slagter Leif gik så ind i buskadset og stod ventede på, at der skulle komme sådan en rigtig skævert, som Claus ville blive nødt til at komme ind og hente. Den kom så endelig på et tidspunkt i 2. halvleg. Og da Claus så kom ind for at hente bolden, stod Leif så der og sagde: ”Må jeg lige få dit telefonnummer?” Claus blev noget forskrækket, han var lige ved at besvime. Men fik da fremstammet sit nummer. Næste dag ringede Leif så til ham og sagde: ”Det var mig, du mødte i det der buskads. Ku’ du tænke dig at spille for Brøndby?” Per Bjerregaard er i dag adm. dir. i Brøndbyernes IF Fodbold A/S og formand for Brøndbyernes Idrætsforening. John Faxe Jensen: Michael Laudrups efterfølger Jeg blev på et tidligt tidspunkt som yngling rykket op i 1. holds-truppen. Efter et stykke tid var jeg blevet fast stamspiller. Vi tog på sommerferie efter turneringen, og jeg var på 14 dages druktur på Mallorca med syv-otte af mine kammerater. Jeg kom hjem fredag morgen. Tom (Køhlert, red.) kaldte mig til træning fredag eftermiddag; jeg havde stadig ferie i tre dage. Tom spurgte, om jeg eventuelt kunne komme til kampen lørdag, idet han kun havde 12-13 spillere. Jeg skulle bare stå standby, hvis der nu var nogle syge spillere eller lignende Jeg svarede, at det kunne jeg da godt, for jeg skulle alligevel ud og se kampen. ”Jeg nåede vist ikke at fortælle dem, at jeg lige havde ligget i sprit i 14 dage.” Vi knægte blev så enige om, at vi skulle afslutte vores ferie med en druktur på den lokale i Glostrup, og vi kom så hjem kl. 4 om morgenen. Næste dag kom jeg ud til kampen, og til min store forbavselse hev Tom mig til side og fortalte mig, at han ikke havde været helt ærlig overfor mig i går. Han havde lidt problemer, og jeg skulle derfor starte inde og være anfører. Jeg takkede ham for tilliden. Det sjove ved den her historie er, at vi den sommer lige havde solgt Michael Laudrup. Vi vandt kampen 2-0, og jeg tror, det var en af de bedste kampe, jeg nogensinde har spillet. Jeg scorede oven i købet et mål, og dagen efter kunne man, til min store forbavselse, i avisen læse, at Brøndby havde fundet Michael Laudrups efterfølger. Jeg nåede vist ikke at fortælle dem, at jeg lige havde ligget i sprit i 14 dage. John Faxe Jensen er i dag en del af Brøndby IF’s trænerteam og aktiv på <strong>klub</strong>bens oldboys-hold. Kim Vilfort: Så ku’ han lære det! Det var på en træningslejr i Spanien under Morten Olsen, der jo gik meget op i at vi skulle leve og træne, som han gjorde. Man skulle op om morgenen kl. 7:00 for at løbe, og når man var færdig, skulle man så hurtigt som muligt spise morgenmad - og så skulle man sove en time. Derefter træne igen, spise frokost og sove igen. Og atter træne, spise og sove. Så der var ikke tid til at se fjernsyn, og der var derfor heller ikke fjernsyn på værelserne. Men vi gamle kunne stadig godt lide at spille kort om aftenen. Især Bjarne Jensen, manden med <strong>klub</strong>rekorden, kunne godt lide at spille kort, men desværre elskede han ikke at tabe. Vi spillede kort en aften før en træningskamp, og han fik rimeligt mange stryg og gik rimeligt gal i seng. ”Han tog flaget ud af hånden på ham og Gladsaxe Idrætspark 1981. Oprykningen er en kendsgerning. Fra venstre: Uffe knaldede det Kjærsgaard, oven Per i Bjerregaard, hovedet Benny Winther, på Tom ham Køhlert, og Bent “Haddock” løb efter Jensen og Jørgen Petersen. I <strong>1964</strong> ham stiftedes Brøndbyernes op af Idrætsforening, linjen.” og efter få år etablerede <strong>klub</strong>ben sig som en af de mest succesrige i dansk <strong>klub</strong>fodbolds historie. I ’Brøndby IF - …fordi de ville!’ gives en sammenhængende beskrivelse af den lange vej fra den sjællandske serie I til dansk <strong>klub</strong>fodbold på europaklasse. Et omfattende arkivmateriale har gjort det muligt at fortælle den bagvedliggende historie om, hvordan en gruppe dynamiske idrætsledere satte sig for at skabe Da vi dagen efter landets spillede bedste fodboldhold. kamp, Der fortælles kunne bl.a. om, vi hvordan godt de første se, sponsor- at Bjarne aftaler kom på plads, og om hvordan Brøndby kommune lige siden starten har var lidt ophidset, været om en det vigtig del var af <strong>klub</strong>bens på grund udvikling. af, at han havde tabt, el- Som noget ganske enestående har Brøndby IF de seneste 20 år vundet medaljer ler det var noget andet. vidste vi ikke. Men i hvert fald var det 19 gange. Det har ingen andre danske <strong>klub</strong>ber præsteret. Klubbens mange triumfer sættes ind i en større sammenhæng, og det er en af bogens pointer, at <strong>klub</strong>bens sådan, at han jo spillede succes i høj grad back skal findes og i den løb historiske ved beslutning siden om, at af <strong>klub</strong>ben linjevogte- til enhver tid selv har villet udvikle egne spillere til førsteholdet. Det har samtidig været helt ren. Han blev temmelig afgørende, at man sur tidligt på fik den skabt en linjevogter, ’familie’, hvor sammenhold for han dømte og kammeratskab var de bærende elementer, og hvor alle var indstillet på at yde en ekstra indsats for at opnå de fælles hele tiden offside og vinkede hele tiden med sit flag. målsætninger. Uden den særlige Brøndbyånd, som gennem årene er blevet rodfæstet i <strong>klub</strong>ben, er det ikke sikkert, at <strong>klub</strong>ben fra Vestegnen var blevet Danmarks mest vindende fodbold<strong>klub</strong>. På et tidspunkt dømmer han en bold ude, som ikke var ude. Brøndby IF ...fordi de ville! Af Søren Barnak Forlaget Brønden Bjarne Jensen løber hen til ham og taler til ham på dansk og engelsk. Det forstod han ikke et klap af, og til min store overraskelse blev Bjarne så tosset, at han tog flaget ud af hånden på ham og knaldede det oven i hovedet på ham og løb efter ham op af linjen. Så fik han det røde kort! Kim Vilfort er i dag talentchef i Brøndby IF og aktiv på <strong>klub</strong>bens oldboys-hold. Jan Ritzau: Bag lukkede døre Jeg har jo haft fornøjelsen af et par holdledere, der har lært mig op her i denne <strong>klub</strong>: Ole Bager og David Ozlak. De har jo hver deres kvaliteter, og alle, der kender David, ved jo, at han er meget grundig omkring de ting, han gør! Jeg bør nok her understrege, at jeg har fået Davids tilladelse til at fortælle denne historie! Vi var blevet inviteret på en forlænget weekendtur til Portugal. David er jo den type, at når man er et sted henne, så skal forholdene undersøges ordentligt, så han efterfølgende kan informere resten af selskabet om, hvad der er af faciliteter, hvordan de fungerer, hvad <strong>klub</strong>ben betaler for etc. Vi aftalte, at vi alle skulle mødes igen efter ca. 15 minutter, når vi lige havde fået smidt vores bagage ind på værelserne osv. David kom først efter godt 20 minutter. Godt rød i hovedet, og hustruen Lise går ved siden af og smågriner. Det viser sig så, at der er sket følgende: ”Nu er problemet bare, at sådan nogle skabe jo ikke er lavet til at blive åbnet indefra, kun udefra.” Da de kommer op på værelset går, Lise på toilettet for at nette sig lidt ovenpå rejsen og David går i gang med at inspicere værelset. Det var et meget fint værelse, havde bl.a. sådan nogle store ”gå-ind-garderober” med spejl, pengeskab og lys i. David studser lidt over det med lyset, for han kan jo ikke finde nogen lyskontakt. Han synes, det er lidt underligt, at de bare lader lyset brænde hele tiden. Så han går ind i garderobeskabet og lukker døren. Ganske rigtigt, lyset slukkes. Nu er problemet bare, at sådan nogle skabe jo ikke er lavet til at blive åbnet indefra, kun udefra, så David, der i øvrigt lider af klaustrofobi, står nu inde i et lille klædeskab uden lys og kan ikke komme ud. Han forsøger efter bedste evne at bevare fatningen, men efter fem-seks minutter, finder Lise ud af, at der er gået panik i den, kommer ud fra toilettet og får låst ham ud. Så man kan da sige, at man her i <strong>klub</strong>ben går grundigt til værks, når man skal undersøge tingene. Jan Ritzau er i dag holdleder for Brøndby IF. Du kan læse flere anekdoter i Brøndby IF’s jubilæumsbog ”Brøndby IF - fordi de ville det!” som du kan købe i Brøndby Shoppen, på Brøndby IF ...fordi de ville! Brøndbyernes Idrætsforening <strong>1964</strong>-<strong>2004</strong> brondby.<strong>com</strong> og hos boghandleren. Bogen udkommer den 3. december og koster 248 kr.
© <strong>2004</strong> adidas-Salomon AG. adidas, the adidas logo and the 3-Stripes mark are registered trademarks of the adidas-Salomon AG group. adidas.<strong>com</strong>/f50+ gimme the ball
Change language