Jerslev Forsamlingshus Der har været nogen ... - Jerslev.net

More documents

Recommendations

Info

I 1938 får den daværende vært, Chr. Sørensen, lov til at opføre en garage. I 1944 mures der et rum fra til madkælder i den sydlige del af dametoiletrummet. Huset moderniseres I 1934 anmoder værtinden, Karen Larsen, bedst kendt som Koge-Karen (mor til Post-Leo), om at få vand indlagt. Hidtil har hun måttet sende sine drenge ud til naboerne for at hente vand til rengøring og madlavning, men da naboernes brønde undertiden var udtørrede, kunne det ind imellem være et problem. Installationen kostede 50 kr. Afgiften var 25 kr. for den første hane og 10 kr. for hver af de efterfølgende. Bestyrelsen mener, at det er nok med en vandhane. Det var det vel også, da der jo ikke var hverken vandkloset eller badeværelse. I 1961 opsættes en gasgruekedel, og der installeres telefon. I 1963 indlægges fjernvarme. Husassistenter/værtspar I 1923 antages Kristiane til at holde opsyn med huset til en årsløn på 40 kr. Året efter antages Gotfred Kristensen. Det er dog reelt hans kone, der bliver ”husassistent”. I 1928 flytter Gotfred fra byen, og Emma Pedersen antages på følgende vilkår: ”Hun skal have 50 Øre for Rengøring af Sal, Forstue og Gang, 50 Øre for Møder i Forstuen. Hun maa tage 8 Kr. for at assistere ved Kaffebord, Rengøring iberegnet. Hun holder selv Fejekost. Hun faar 20 Kr. for at fernisere Salens og Forstuens Gulv samt Gang to Gange over. Hun skal svare for Køkkeninventaret 30 Par Kopper med Tallerkener og 30 Teskeer, 2 ”indmalered” (emaljerede) Kaffekander, 1 Chokoladekande, 1 Kaffekande Porcelæn, 2 Sukkersæt, 2 Flødebakker, 1 Træbakke, 1 Vandspand”. I 1932 antages husejer Jens Larsens hustru, Karen, til at sørge for rengøring. I hendes kontrakt står bl.a.: ”Karen betaler selv alle de koste, hun kan slide.” Da der nu er indrettet lejlighed i huset, vedtages det at søge om en vært, der skal bo i huset. I oktober ansættes Kristian Sørensen og hustru. De får gratis lejlighed og brændsel mod at holde huset rent, men de skal betale lejlighedens elektriske strømforbrug samt 2 kr. pr. lampested + 1/10 del af husets strømforbrug. I 1943 antages Mary og Henry Dronninglund som værtspar. I deres kontrakt står der bl.a.:”Ruderne i huset skal Værten holde i Orden. Dog Krigsskader undtagen”. I 1960 antages Poul Christensen og hustru som værtspar blandt fire ansøgere. Udsmykning I 1931 vedtages det, at der skal ophænges en serie billeder på salens østlige endevæg. Tømrer Olav Jacobsen laver en ramme for 110 kroner. Der er almindelig tilfredshed med udsmykningen. Disse billeder pryder stadig salens endevæg. Forskelligt Trods det, at kroen og forsamlingshuset må ses som konkurrenter, vælges kroejer Jens Iversen til revisor, en post han beklæder i en årrække. I 1939 bliver en dilettantforestilling aflyst på grund af mund- og klovsyge, og der holdes ingen høstfest på grund af den alvorlige situation. I 1942 afholdes alsang med oplæsning og kaffebord, hvortil brød og sukker medbringes.
Den 23. marts 1944 afholdes forsamlingshusets generalforsamling i skolen. I protokollen står der: ”Grunden til at Generalforsamlingen afholdes i Skolen er den, at Forsamlingshuset for tiden er optaget til andet formaal.” Forklaring følger i referatet fra et bestyrelsesmøde den 24. maj 1944, hvor der står: ”Den tyske Værnemagt har benyttet Forsamlingshuset i to Maaneder. Nu er Huset atter frit, men desværre trænger det til en grundig Istandsættelse.” Det er, som om man har været bange for at kalde tingene ved deres rette navn, ligesom man prøver at undgå at kalde døden ved sit rette navn. Værnemagtens besøg Mary Dronninglund, der var bestyrerinde i Jerslev forsamlingshus under krigen, har til Lokalhistorisk Arkiv fortalt om tyskernes besættelse af forsamlingshuset. Tyskerne kom med et stort læs halm. Det var så højt, at det nåede op til vinduerne i lejligheden ovenpå. De læssede halmen af i den store sal og kørte så igen. Familien Dronninglund var skrækslagne. For hvad skulle der dog ske? Der kom ca. 150 soldater. De halve af dem skulle være på kroen, men da der skulle være en sølvbryllupsfest, var de så hensynsfulde at vente med at rykke ind til dagen efter. De sov så alle sammen i forsamlingshuset. De lå så tæt, at de måtte ligge ”skavfæstede” (skiftevis med hoved og fødder i samme retning) for at kunne få plads. Der blev stillet en madvogn op i baggården. Kælderen blev fyldt med madvarer, hovedsagelig kålrabi og gulerødder. I en stue på 1. sal boede nogle af de øverstbefalende. Værtsfamilien blev aldrig generet af tyskerne. Hvis de mødtes på trappen, stod tyskerne høfligt ind til siden. Forsamlingshuset tog stor skade af tyskernes ophold. Der var meget snavset, gulvene var hakket op af de sømbeslåede støvler. Flere af vinduerne og mange andre ting var ødelagt. Al halmen blev kørt på lossepladsen. Her ville man brænde det af, men der lå så mange patroner i halmen, så det knaldede om ørerne på dem, der arbejdede med det. Mary Dronninglund fortæller også, at det var svært at drive forsamlingshuset, så længe der var mangel på varer. Det var også svært at bruge det hjemmelavede mel til bagning. Det var så tungt, at det ikke kunne bruges til gærbrød. Hun bagte i stedet galopkringle. Men det var så svært at beregne, hvad der blev spist af det, så hun følte, at hun næsten havde mere tilbage, end hun havde bagt. Modernisering I de senere år er forsamlingshuset blevet gjort mere handicapvenligt, idet der er lavet fast kørerampe til kørestole og handicapvenligt toilet. I det hele taget er huset indrettet med moderne faciliteter, så det er let at leje ud til fester og andre arrangementer. De skiftende bestyrelser har gennem alle årene lagt et stort arbejde i at holde huset i orden, idet bestyrelsesmedlemmerne selv har stået for rengøring og anden vedligeholdelse.
Page 1 and 2: Jerslev Forsamlingshus Der har vær
Page 3: for bort at jage denne dorske grill

Jerslev Forsamlingshus Der har været nogen ... - Jerslev.net

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?