Akkorden nr. 3 - 2009-2010 - Ollerup Efterskole

OLLERUP EFTERSKOLE SANG & MUSIK - JUNI 2010
AKKORDEN
Året der gik
Viden eller visdom?
Fra Californien til Danmark

REDAKTION
Marlene Kingo
Sofie Bissenbacker
Nadia Elida Aamand
Anna Gudmann Hansen
Sofie Hindhede Jansen
Arthur Carlander
Christian Stolberg Pedersen
Linn Egelykke W. Bilsby
GÆSTESKRIBENT
Jeppe Mulvad
REDAKTØR
Birthe Andersen
FORSIDEFOTO
Ida Jørgensen
Kontakt
Ollerup Efterskole
Svendborgvej 10
5762 Vester Skerninge
Tlf.: 6224 2419
Fax: 6224 4219
Mail: mail@ollemus.dk
INDHOLD
Viden eller visdom
Jubelturné i Tyskland
2
4
Vi gav den gas i Symfonien 8
Rugby 9
Fra Californien til Danmark 10
Vi bukker og takker 11
Voxpop 11
Året der gik 12
En oprigtig forårsbetragtning 14
Voxpop 15
2

3
_________________________
Af Jesper Vognsgaard,
Forstander
_________________________
Sidste vers – for OE 2009/10
Skoleåret synger nu på sidste
vers. Der er snart ikke flere sange,
som skal læres. Men det er i
sandhed også mange sange,
som vi har sunget i årets løb.
Det er i det hele taget blevet til
mange store oplevelser – musikalske
og menneskelige! Musikteater:
Infoenza, Turne: Duderstadt,
koncerter: Palle Mikkelborg,
Valravn, FUKT, Vox 11,
Tip Toe Big Band og mange andre.
Fælleskoret har sunget rundt i
Danmark for mange mennesker.
På vores turne til Tyskland var
der også mange entusiastiske
tilhørere. Ja, alle steder har koret
sunget for et begejstret publikum.
Noget af det dejlige ved
at være med til korets koncerter
er den hjertevarme, der synes
at følge som en naturlighed, når
korets synger. Alle bliver glade
og henrykkes over korets fortræffeligheder.
Korets store opbakning af familie
og venner giver en klar hjemmebanefordel.
Selv i Tyskland
oplevede vi et publikum, der
kendte til Fælleskoret fra OE!
Den store opbakning forekommer
mig mere intens end den
de danske drenge oplever i
Sydafrika i disse dage. I mine
ører har årets elever for alvor
forstået at omsætte toner fra
noder til ægte musik. Der har
således været tale om en transformation
af oplysninger og toner,
harmonier og rytmer til musik.
Det er flot gået.
Engagement og reel vilje
Når jeg ser tilbage på året,
springer engagementet i øjnene.
2009/2010 har været præget
af elever, der ville noget, der
ville engagere sig i livet her på
skolen og ude i den store verden.
Under overskriften klimatopmøde,
og under inspiration
af det store klimatopmøde, der
blev afviklet i København før jul,
lavede vi vort eget debatmøde.
Der var noget mere engagement
og reel vilje fra de fremmødte
på vores klimatopmøde.
Godt nok drillede vejret os lidt.
Det var lidt tankevækkende, at i
en tid med megen tale om global
opvarmning faldt sneen i så
store mængder, at det lagde en
dæmper på fremmødet. Men de
tilstedeværende var engagerede,
og viljen til at ændre verden
var stor. Efter disse møder, var
der en del, der talte om hvorledes
vi kan spare på energien
mens andre lagde om fra kød-
til vegetarmad.
Bæredygtige elever
Senest er eleverne blevet kontaktet
af Økonetværket, der skal
opbygge en lejr i lejren. En bæredygtig
lejr inde midt i lejren på
Roskilde Festival. Selvfølgelig
sagde eleverne igen ja, da de
fik præsenteret muligheden for
at gøre en forskel. Så når efterskoleopholdet
slutter her på
skolen, fortsætter det i en bæredygtig
lejr på Roskilde.
Eleverne har notorisk fået meget
viden i dette skoleår. Viden
der skal omsættes til kloge ord.
Lige for tiden går skolens elever
til prøver i de boglige fag. Dette
giver selvfølgelig en anderledes
og lidt mere alvorlig stemning
end vanligt. Indimellem brydes
alvoren af et udråb eller et glædesbrøl.
Nogle gør meget ud af
at fortælle, hvor forberedt de var
til prøven, mens andre gør en
dyd ud af at minimere forberedelserne.
Ofte, men ikke altid,
er der en sammenhæng mellem
indsats og resultat. Der er
unægtelig forskel på at yde før
man kan nyde eller nyde før
man kan yde.
V i s d o m s s a m f u n d !
Ollerup Efterskole er en skole
for livet. Dette er sagt før. Nu
hvor skoleåret rinder ud, synes
dette udsagn at give mere og
mere mening. Kære elever: I
har fået mange informationer og
nok så meget viden indenbords.
Men det glædelige er, at I også
ser ud til at bruge den viden –
så der er tale om mere end blot
informationer.
Set lidt udefra er I ved at blive til
borgere i et visdomssamfund og
ikke blot et videnssamfund.
Som samfund bør vi have ambitioner,
der er større end blot tidens
mantra: videnssamfund.
Som jeg var inde på i velkomsttalen,
kan målet med at modtage
nok så meget viden formuleres
som, at vi alle bør sigte på
at blive borgere i netop et visdomssamfund.
Viden jo er baseret
på mange informationer -
mens visdom er evnen til at bruge
den viden vi har til at få et
godt liv.
Tak for et godt år. Held og lykke
fremover!

T I R S D A G
… Arthur
Vi sidder i bussen og det starter
roligt op. Jeg sidder og læser i
en bog og der er stille i bussen.
Vi har slik med. Jeg sidder ved
siden af min værelseskammerat,
Vilner og ved min anden
side sidder Kasper og Lasse.
Bagved mig sidder Ras mus, og
Simon Forchammer, hvilket resulterer
i at min pung bliver stjålet
et par gange. Simon er nemlig
mestertyv. Pas på hvis I ser
ham.
Pludselig er vi i Tyskland, passerer
Rhinen. ”RhiNEN!” råber
Jakob og Mads. Det udvikler sig
til en særdeles underholdende
leg. Jeg tror den hedder Rhinen.
Hver gang vi stødte på Rhinen
(eller en anden flod for den sags
skyld) råber vi ”RhiNEN!”.
Når vi kommer hjem og har
slæbt ting ind, indkvarterer vi os
på vores værelser. Jeg skal bo
sammen med Jakob og Mads.
Den første aften tjekker vi bare
værelserne ud. Vi bor ved siden
af Simon, Larle og Sander. De
er nogle rigtige tøsedrenge som
vi regner med at få tværet ud
senere.
O N S D A G
… Arthur
Vi skal synge vores første koncert
i Tyskland. Vi skal lave koncerten
for en masse gymnasieelever.
Det starter med at bigbandet
fyrer den af. Det gør de
ganske godt. Man kan tydeligt
se på nogle af de læderjakke -
drenge som der er mange af i
Tyskland, er rimeligt
urørte af musikken.
De sidder og
surmuler gennem
hele koncerten, og
klapper ikke en
eneste gang. Så
kommer koret på.
Vi synger og vi bukker, men på
turneen skulle der kommer langt
federe koncerter skulle det vise
sig.
Nu skal vi vises rundt af gymnasieeleverne.
De er lette at komme
i snak med. Det første der
sker er at der kommer en dreng
hen og siger noget i retning af
”Borden gordet!”. Det lyder lidt
polsk. Men så siger han at han
prøver at tale dansk. Vi spørger
ham hvad det var han prøvede
at sige. ”Ehh how are you?”.
”Ahh, hvordan går det” siger vi..
Vi går over og spiser is. Og derefter
ind i en legetøjsbutik, hvor
jeg køber en bue og nogle pile.
Elevvandring igennem den
tidligere tyske grænse.
Koret giver deres første
koncert for skoleelever i
Duderstadt.
4

5
T O R S D A G
… Anna
Torsdag vågnede jeg og de fire
andre piger på mit værelse trætte
op med udsigt til en varm
dag. Vi stod op, og klædte os i
tøj som var inspireret af vores
håb for en sommerlig dag. Vi
kom som altid for sent ned til
morgenmaden, spiste til vi var
mætte og lavede så en stor
madpakke hver.
Afsted til Homberg
Et stykke tid efter morgenmaden
kørte busserne af sted. Vi
kørte i et godt stykke tid, og jeg
faldt i søvn i bussen på min
plads ved siden af min skønne
busmakker, Marie. Da jeg vågnede
op, skinnede solen ind på
mig gennem de store vinduer i
bussen, og det sommerlige vejr
som vi havde sukket efter, var
minsandten ankommet! Vi var
kørt til byen Homberg, hvor vi
skulle spille i en slags rådhussal.
Det var et flot sted af en
smule gammel arkitektur. Tilskuerne,
der skulle komme og
høre koncerten, var nogle tyske
skoleelever og som vi allerede
var blevet advaret, så snakkede
de en hel del. Dog fik jeg indtrykket
af at vi blæste dem omkuld,
overraskede dem med vores
forskellige udvalg af klassisk
og rytmisk musik.
Grenzlandsmuseum
Så snart koncerten var ovre
smuttede vi ud i busserne igen
og kørte de to timer, næsten
hele vejen hjem til Jugend
Gästhaus. Helt hjem kørte vi
dog ikke, vi stoppede nemlig
ved Grenzlandmuseum. Det
er et museum hvor man kan
blive vist rundt i den smukke
natur, hvor grænsen mellem
øst og vest har gået igennem.
Normalt kan man også
komme ind og se nogle forskellige
ting de har i deres udstilling,
men eftersom der var
lukket, nøjedes vi med rundvisningen.
Langs den østtyske grænse
Vi blev delt op i en gruppe der
fik engelsk rundvisning, to der
fik tysk rundvisning og en som
gik rundt og kiggede for sig selv.
Jeg var på det ene af de to tyske
rundvisningshold. Vi gik en
tur hvor vi så flere forskellige
levn fra dengang Tyskland var
delt op. Nogle havde de selv sat
bestemte steder og andre stod
der oprindeligt. Vi gik mest op
ad bakke og så snart vi var oppe
på toppen lå den smukkeste
udsigt udstrakt foran os. Man
kunne se ud over marker og
skove, se hvordan vejen bugtede
sig gennem landskabet og
det var svært at høre efter alt
hvad den tyske rundviser sagde
når udsigten distraherede. Men
selvom jeg ikke forstod særlig
meget af det rundviseren fortalte
os, synes jeg alligevel at det
var en dejlig tur, og lidt af en
afveksling fra resten af tournéen.
Efter rundvisningen gik vi tilbage
til busserne og eftersom
gruppen der ikke var på rundvisning
i stedet for var taget på café,
sad alle vi andre på parkeringspladsen,
nød det gode vejr
og snakkede.
Fælles aftenaktiviteter
Vi tog tilbage til Jugends
Gästhaus og det var først om
aftenen der var lagt planer igen.
Lærerne havde planlagt fællesaktiviteter
så vi havde noget at
lave og vi måtte selv vælge
imellem noget forskelligt. Nogle
satte sig ind et sted og spillede
brætspil, nogle der havde musikinstrumenter
med eller lånte
nogle og gik ind i et rum og jammede,
andre gav massage og
nogle, deriblandt mig selv, fandt
en gang hvor vi kunne sidde og
lege morder. Det er en leg hvor
man skal gætte hvem det er der
vågner op om natten og dræber
de andre. Det var en hyggelig
aften og alt i alt en god dag!

F R E D A G
… Marlene
Musikkens verden er euforiserende,
ubegribelig. Så mangfoldig.
Så fyldt med glæde og tårer.
Alle følelser kommer til udtryk.
Det er for mig den dejligste
dag længe. Det kan næsten ikke
beskrives, men jeg prøver
alligevel.
Udsigt fra kørestolen
Fra min kørestol, som
jeg uheldigvis er havnet
i, pga. en knæskade,
sidder jeg og har
det store overblik. I
dag er vi i Kassel, en
kæmpe indus triby .
Først samles vi på det
store torv, hvor sporvogne
stadigvæk ikke
er udgået fra den ellers
rivende udvikling. Vi
laver en PR-koncert og
folk stopper op med et
overrasket blik i øjnene,
tager sig selv i deres daglige
ræs og bliver stående. Det er
sjovt og udfordrende at synge
under andre forhold. Men situationens
spontanitet, har en positiv
effekt på vores lyttere. Vi uddeler
postkort til forbipasserende,
med oplysning om, at vi synger
i Kreutzkirche i Kassel samme
aften.
Afsted på egen hånd
Det meste af dagen går alle elever
på egen hånd, hvilket er til
stor glæde for hele flokken. Jeg
må holde mine ben varme med
tæpper, selvom den varme forårssol
skinner på mig. Jeg går
sammen med Juliane, Jonathan
S, Johanne L og Chris C. På
vores sightseeing bliver vi betaget
af Kassels storhed, og kan
derfor ikke bestemme os for
hvor vi skal spise. Til sidst finder
vi en kinesisk restaurant, som
uheldigvis er placeret tre etager
oppe. Jeg må forlade min køre-
stol og halte op på krykker. Det
er virkelig hyggeligt. Af lærerne
har vi fået 15£ hver, og de bliver
flittigt brugt. Samtidig får vi også
mulighed for at lufte vores kendskab
med det tyske sprog, som
resulterer i grin og tårer.
Kram i Kreutzkirche
Om aftenen synger vi vores aftenkoncert
kl. 20. Det er fuldstændig
fantastisk. Alle krammer
hinanden på skift. Vores
hænder rækker op mod kirkens
rundformede loft, og det er som
om, at vi sammen ikke kan og
vil få armene ned igen.
L Ø R D A G
… Anna
6
Pigekoret har fået plads
på balkonen i Goslars
kirke. Her synger de supplerende
stemmer til Ave
Maria af Franz Biebl.
Goslar
Lørdags programmet mindede
meget om fredags. Om formiddagen
satte vi os ind i busserne
og kørte afsted til en by der hed
Goslar. Det var en gammel og
meget smuk by. Atmosfæren
var hyggelig, husene var udsmykkede
og havde bindingsværk
og den plads vi stoppede
op ved, da vi var ankommet til
byen, for at synge en spontankoncert,
var skøn. Brostenene
var lagt i mønster, i midten stod
et springvand og pladsen var
omringet af hyggelige huse og
små caféer. Vi sang som sagt
en lille koncert som reklame for
aftenens store koncert.
Efter spontankoncerten fik vi lov
til at gå rundt i Goslar. Vi gik
rundt og shoppede lidt og så
mødtes jeg med en del piger og
gik på café bagefter.
Fantastisk akustik
Om aftenen skulle vi mødes
igen og vi tog ud til en kirke som
lå i Goslar, hvor vi skulle synge
vores sidste koncert. Under
korprøven blev vi vist alle sammen
ret overraskede, for akustiken
var helt fantastisk. Det var
en meget gammel, stor, s muk
kirke. Koncerten gik perfekt.

7
Den følelse man får når
man står der og synger
med hele sin efterskole
kan ikke sammenlignes
med nogen anden. Jeg tror
ikke, jeg var en eneste der
fældede en tåre under koncerten,
det faktum at det
var vores sidste koncert i
Tyskland rørte mig, og da
vi var kommet syngende
ud af kirken og alle omfavnede
hinanden, var jeg
langt fra den eneste der
lod tårerne løbe! Aftenluften
overvældede en, det
var så varmt, alle omfavnede
hinanden, folk græd og
grinte samtidig, jeg ved jeg ikke
var den eneste der fik et ordentligt
sug i maven. Jeg vil aldrig
glemme den aften.
Glæde, kærlighed, sorg
Da vi langt om længe kom hjem
til Jugend Gästhaus, samledes
vi alle sammen, og lærerne
holdt nogle små taler. Tårerne
begyndte at løbe igen. Alle lærerne
stod og snakkede lidt om
årets gang, koncerterne, tournéen,
alt i alt om vores liv. Det rørte
os alle sammen ret dybt tror
jeg. Lærerne havde også øvet
nogle sange, så de lavede en
lille lærerkoncert for os.
Med en blanding af glæde, kærlighed
og sorg gik vi i seng sent
lørdag aften, den sidste dag før
hjemrejsen til Danmark.
S Ø N D A G
… Marlene
Jeg kan ikke starte dette
nu, for jeg er i det. Dagene
på turnéen har været
endnu et langt nu, hvor
jeg har fået den euforiserende
lykkefølelse, som
når man først har fået den
én gang, hungrer efter at
opleve den igen. Det at
kunne give sig hen, drømme,
og lade tankerne flyde,
er en kunst. Muligheden for
opnåelsen af dette, findes bl.a.
på Ollerup Efterskole. Til nytårskoncerterne
oplevede jeg for
første gang det magiske blik i
folks øjne, da Hallelujas pryd
kimede for deres ører. Jeg ved
ikke hvorfor, men det er kun når
alle har den samme intensitet
og koncentration, at jeg føler, vi
er ét. I denne situation, er vi alle
lige. Udefra, når man står og ser
på fællesskabet larmende, spirende
og interne forhold, ser
man det ideelle. Men et fællesskab
bliver det aldrig, hvis du
ikke selv bidrager. Lykke er til
tider en facade. Jeg tror på, at
den sande, oprigtige lykke, kun
findes et sted, i hjertets indre
vilje.
Nu, tre måneder senere, oplever
jeg det igen. Min ubeskrivelige
lykke, bliver endnu engang
bekræftet, da jeg står i kirken i
Goslar og synger af mine lungers
fulde kræft. Det går op for
mig, at årsagen til at jeg er glad,
er fordi jeg via min tilstedeværelse
i fællesskabet, har bidraget,
og nu ser hvordan vores
glæde positivt smitter det lyttende
publikum. Jeg føler mig rig.
Jeg lader disse tanker passere
mit inderste, da jeg den sidste
dag på vores rejse, sidder i bussen
på vej hjem. Vi kører i tre
busser, som har fået navnene;
DO, RE, MI. Jeg sidder i MI,
hvor Birthe er busboss. Der er
en meget høj stemning, efter at
de fleste har sovet det første
stykke. Sammen, sidder vi alle
og finder på sange, hvor vi kan
flette Birthes navn ind i. Bussen
oser af højt humør og inden vi
ser os om, er vi nået til Padborg.
Her slutter turen med
sang for vores tre buschauffører.
Alting godt, har en ende.
_________________________
Tekst:
Arthur Carlander
Anna Gudmann Hansen
Marlene Kingo
_________________________

Den traditionelle kordag
skabte trængsel på Ollerup
Efterskole.
_________________________
Af Sofie Hindhede Jansen
_________________________
Vi havde alle fået besked på, at
vi skulle have kordag på efterskolen
Kristi Himmelfartsdag —
sammen med nogle gamle elever.
Vi havde gjort rent og sat
korpodierne på plads i Sy mfonien,
så nu skulle der være korsang
så selv englene kunne høre
det.
De gamle elever overtager
De gamle elever kom, der var
flest fra årgang 08/09, så det
var rigtig hyggeligt, når de kom
ind på vores værelser og hilste
på. På A-mol har vi jo fået værelserne
renoveret, så de var
nok misundelige og ærgerlige
over, at det ikke var dem der
boede der igen. Når de gamle
elever kommer og ”overtager”
skolen, så bliver der en helt anden
stemning. De er en harmonisk
og sprudlende årgang, og
man kan bare se, at de føler det
simpelthen er deres efterskole –
deres hjem.
De har kun et
par gange
om året til at
g e n o p t a g e
deres minder
sammen, og
være samlet
om hinanden
og v ære
sammen i
koret.
Tre nye sange
Da næsten alle var kommet,
blev vi samlet i Sy mfonien. Der
var nogen der kom ret sent, for
busserne var forsinkede. Drengene
fik at vide at de skulle gå
op i spisesalen, så pigerne var
så heldige at skulle være i Sy mfonien.
Vi fik tre nye sange,
”Shakin’ the tree”, ”Somebody
to love” og ”Halleluja”. Der blev
taget godt imod alle sangene og
med et godt mod tog vi os sammen
og lærte alle tre sange på
nogle timer. Det kan være utrolig
hårdt at skulle stå op i så
mange timer, og så skal man
samtidig koncentrere sig om at
huske sin stemme og være på.
8
Debut for Britta Kold
Koret blev dirigeret af Ulrikch
Klostergaard og den nye dirigent
Britta Kold. Det er første
gang Britta deltager i skolens
arrangement – Kordag—men
hun klarede det utroligt godt, og
de gamle elever tog rigtig godt
imod hende.
Når der var mad, blev vi spredt
for alle vinde, og man følte faktisk
at man ikke kunne finde nogen
at være sammen med. Om
aftenen skulle vi have en koncert,
hvor vi alle sammen skulle
synge for et publikum, vi skulle
følges ind, pige-dreng, hånd i
hånd. Folk stod klappende da vi
kom ind i Sy mfonien, nu var vi
klar til at give den gas. Vi fyrede
den max af, publikum syntes
vist også det var ret fedt.
Trætte til køjs
Efter en kæmpe koncert med
lydmænd og lysmænd, så skulle
de gamle elever sendes af sted,
for de skulle til fest, hvilket mange
af os andre årgang 09/10
nok godt ville have været med
til. De blev sendt af sted, og vi
skulle til køjs. Alles stemmer var
nok trætte og det var kroppene
vist også.

_________________________
Af Anna Gudmann Hansen
_________________________
Daniel Moltke er 16 år gammel.
Han er født i Californien i USA
og bor nu i Svendborg hos sin
mormor, når han altså ikke bor
på Ollerup Efterskole. I februar
kom han til skolen og skulle følge
vores hverdag i en uge. Da
ugen var ved at være ovre gik
der en masse rygter om, at han
ville blive en uge mere og vi
fandt hurtigt ud af, at det var
sandt. Den ene uge tog den anden
og pludselig meddelte Daniel,
at han ville blive på skolen
resten af året.
Jeg mødte Daniels til et interview
om ham og hans forhold til
Danmark og USA.
Jeg startede med at spørge
hvorfor han egentlig forlod varme
Californien for at komme til
lille Danmark. Han fortalte at
han gerne vil læse medicin i
Danmark og så er hans mor
dansk, så han havde i forvejen
et dansk statsborgerskab.
- Jeg synes Danmark er et superfedt
land. Det er specielt,
men jeg kan godt lide det.
Fik anbefalet skolen
Daniel snakker flydende dansk
og man kan næsten ikke høre
hans amerikanske accent. Han
fortalte, at han har været i Danmark
i fire måneder før han startede
på Ollerup Efterskole og
der gik han på en sprogskole i
Svendborg, hvor han intensivt
lærte at tale dansk.
- Jeg havde også en lærer som
fulgte mig da jeg var i Danmark.
Han kendte nogen på OE og det
var ham der anbefalede skolen
her. Jeg spiller meget musik og
jeg kan rigtig godt lide det og så
valgte jeg bare at prøve det, for
det kunne være sjovt at se hvordan
det er at gå på en efterskole
i Danmark.
Blev taget godt imod
Han siger, at han overhovedet
ikke var nervøs, da jeg spørger
ham om, hvordan det var at
starte, og om han gjorde sig nogen
specielle tanker før start.
Som han siger, hvad er der at
være nervøs for? Han havde
glædet sig til at være sammen
med en masse unge mennesker,
for på sprogskolen i
Svendborg var størstedelen ældre
indvandrere. På OE mener
han, at alle tog rigtig godt imod
ham, folk var rigtig søde og han
faldt godt til, på trods af, som
han selv siger, at det er svært at
komme ind i et fællesskab der
er så stærkt.
Stressende amerikansk
skolesystem
Som sagt valgte Daniel at blive
her resten af året, efter at han
havde været her i to ugers tid.
Han fortæller, at det hovedsageligt
var fordi han kunne følge
med i timerne, menneskerne var
rigtig søde og han faldt godt til.
Og derudover kan han bare rig-
10
tig godt lide skolen.
Men hvad er den store forskel
på en dansk og amerikansk
skole egentlig?
- Det amerikanske skolesystem
er meget mere stressende. Der
er skarpere regler for at komme
til tiden at lave lektier. Man får
ikke lov til at bruge computere i
timere, hvilket er noget vi bruger
meget på Ollerup Efterskole.
Man får karakter for alt hvad
man afleverer.
Men på trods af alt dette, så tilføjer
han, at han synes lærerne
er meget bedre i Danmark, eller
i hvert fald her på Ollerup Efterskole.
Fremtid i Danmark?
Det hele gør, at jeg kommer ind
på emnet om de store samfundsforskelle
og han fortæller,
at han igen synes, at den største
forskel er stress. Han mener
at Danmark er meget mere afslappende
end Californien.
Men er Danmark virkelig så fedt
et land, at han bliver her efter
efterskoleåret?
- I sommerferien tager jeg lidt
tilbage til USA og jeg skal på
ferie til Haw aii, men så kommer
jeg tilbage til Danmark igen og
tager 10. klasse på Svendborg
Privatskole og derefter skal jeg
gå på Svendborg Gy mnasium.
Så tydeligvis kan Daniel lide det
her i Danmark, han har masser
af planer for sin fremtid i det lille
nordiske land vi kalder vores
eget.

11
Vi bukker og takker
Her den anden dag, kom jeg til at tænke på livet og på tiden. Fremtiden i særdeleshed. Langt
over halvdelen af året her på Ollerup Efterskole er gået, og det er en forfæ rdelig tanke at
tænke. Størstedelen af året her er gået, jeg får den aldrig igen. Jeg tror ikke rigtigt der er
nogen, som aldrig har prøvet at gå et år på en efterskole, kan sætte sig ind i hvordan det
føles. Tanken kan få en til at blive både ked af det, og man kan gå helt i panik. Man begynder
panikslagent at lede efter sit kamera, og tænke: åh nej, alle de weekender jeg tog hjem
har jeg jo spildt! Sådan reagerede jeg i starten, da tanken om at tiden er ved at løbe ud slog
mig, men nu ved jeg bedre. Jeg har filosoferet en del over det, og jeg ved at man skal nyde
hvert sekund, uden at være bange for at man ikke gør det. Vi kan ikke komme uden om det
faktum, at der kun er to måneder tilbage, men noget kan trøste mig. Går man ind på
www.ollemus.dk og går ind under galleriet, så kan man se en lang række billeder fra forskellige begivenheder der er sket i
tidens løb. Der er mange billeder! Vi har haft vores sidste store koncert, turnéen er ovre, vi har haft vores sidste skoledag med
fuldstændigt normalt skema. Men da slog det mig, at der vil være mange flere billeder i årets slutning. Vi elever har så mange
oplevelser til gode. Det sidste måned vil blive fyldt med oplevelser, for eksempel festivallen, som jeg tror alle glæder sig til
på trods af at det er den aller sidste weekend her på skolen.
Samtidig er det gået op for mig, at vi ikke kun har en masse oplevelser på OE foran os, men også en masse andet. Vi er alle
sammen unge mennesker, som skal ud og se verden. Til næste år skal vi enten på gymnasiet, eller handelsskolen, nogen skal
på MGK, der er massere af muligheder. Men inden da, skal størstedelen, der i blandt mig selv, et smut på Roskilde Festival,
og det er jeg helt sikker på bliver nogle dage sammen med en masse OE'ere, hvor vi vil få en hel del minder. Minder
ser ud til at være et vigtigt ord når man snakker om at tiden går. For selvom året slutter, selvom vi alle sammen
skal videre og vi bliver spredt for vinden, så vil vi jo altid have OE – for vi vil altid, alle sammen, have minderne.
Anna Gudmann Hansen
Voxpop
Laura Beck - Klaver
1. Min storebror, Audrey Hepburn
som der hænger på mit værelse, min
kalender fra OE.
2. Ånden i glasset i piccoloen fik mig
til at skide i bukserne.
3. USA, for der har jeg også familie
boende.
Konrad Kubak - Trommer
1. Min grå pony: Tøffe, min
vansketøjskurv, for den er der
altid for mig, Faktas chokoladekiks.
2. Da brugsen løb tør for chokoladekiks.
3. Jeg ville flytte til Kuwait.
Morten Emtekjær - Bas
1. Min bror, min computer, mit liv.
2. Det var terminsprøverne.
3. Jeg ville flytte til Guatemala.
Akkorden har bedt nogle elever og personale besvare disse 3 spørgsmål:
1. De tre mest betydningsfulde ting i dit liv?
2. Hvad er den værste ting, du har oplevet på OE?
3. Hvis du selv kunne vælge, hvor ville du så flytte hen?
Jonas Herløv, Lære på OE
1. Min familie, mit job, mine venner.
2. Ud over at blive fyret, så er det uløselige
konflikter.
3. Der er mange forskellige lande som
Japan, Australien og USA.
Anna Rasmussen - Klaver
1. Mine søstre, musik, Charlie, min bamse.
2. Alt er så fedt, så der har ikke været nogle
dårlige ting!
3. Flytte til Antarktis, for så ville jeg lege med
pingvinerne.
Majbritt Villebro, køkkenassistent
1. Mine børn, gulerødder, solen.
2. Dengang jeg var ude som sygepasser,
og jeg mødte en der var så syg at han ikke
orkede at trække vejret.
3. Så ville jeg flytte til Sjælland..

1. Hvordan har året
indtil videre været?
2. Hvordan føles det,
når man får at vide,
at der kun er et vist
antal måneder, dage
osv. tilbage?
3. Hvordan er det, at
mange af de ting
man har set frem
til i året allerede
er forbi?
4. Er der noget i løbet
af skoleåret som du
føler, kunne være
foregået anderledes?
5. Er der noget der
skuffer dig?
6. På hvilken måde har
dit år på OE
ændret dig?
7. Hvis det var muligt
ville du så have et
år mere på OE?
Selvom det er andre
elever?
8. Hvilke roller har
du påtaget dig i året,
har du ændret det?
9. Hvordan var det
for dig da de
kommende elever
kom på besøg?
Nanna Bremer
1
- Rigtig spændende, godt og
meget lærerigt. Alle de oplevelser
og mennesker man har set
eller mødt har været fantastisk,
det bedste ved skoleåret er det
der er sket bagved, som ingen
hører om og ser billeder af.
2
- Det føles helt fint, jeg synes
ikke det på nogen måde skulle
være længere, men heller ikke
kortere. Jeg tager det bare roligt,
med det hele og jeg har absolut
intet imod at snakke om at
det snart er slut, som så mange
andre måske har.
3
- Det har jeg det fint med, for
man har det i baghovedet og
det er jo ikke forbi endnu.
4
- Nej, de rammer der har været
stillet op i året har været fine,
jeg har stolet på lærerne og andre
folk omkring mig, så der er
ikke noget som kunne være foregået
anderledes.
5
- Nej.
6
- Det ved jeg ikke, for vi er jo
stadig i det, så det er svært at
sige lige nu. Men jeg er nok blevet
mere bevidst og jeg har lært
mig selv bedre at kende og fundet
ud af hvad er det for nogle
værdier jeg værdsætter.
7
- NEJ. Under ingen omstændigheder,
jeg har ikke lyst til at opleve
det igen, det ville miste hele
betydningen af det her år.
8
- Jeg har ikke ændret noget,
men jeg er rimelig social, måske
lidt af en ledertype, eller den der
har overblikket og jeg er ikke på
nogen måde bange for at tage
ansvaret.
9
- Det var rigtig fint, det var mærkeligt
at blive mindet om det.
Men dengang jeg var kommende
elev, og så de daværende
elever glædede jeg mig til at
begynde, så jeg håber bare at
det også var sådan for dem.
Mads Schnoor
12
1
- Det har været super godt, men
det er svært at sige hvad der
har været bedst, for der har været
så meget. Der har været udfordringer,
men der har også
været tid til bare at slappe af.
2
- Det er ikke noget vi taler om,
ej det er selvfølgelig helt vildt
irriterende at tænke på, og det
er ærgerligt at vide at man ikke

13
skal se de samme mennesker
hver dag.
3
- Hmm, lidt ærgerligt, men det
har været godt meget af det. I
starten af året så man jo frem til
musikteater og turneen osv. og
når man så kigger årsplanen
igennem så var der bare så
mange ting, hvor man tænkte:
yes, det glæder jeg mig til.
4
- Den er svær. Altså hvis man
kunne lave noget om, så havde
det jo ikke været det samme,
det havde ikke været det samme
skoleår. Det ville være mærkeligt,
hvis man kunne det.
5
- Nej, det er der ikke. Ikke andet
end at året ikke er længere end
det er, det er da skuffende.
6
- Jeg er blevet bedre til at omgås
mennesker, blevet bedre til
at se hvis folk har det dårligt. Og
så er jeg i det hele taget også
blevet meget mere moden og
omsorgsfuld.
7
- Nej, for det ville ikke være det
samme OE, Måske hvis det var
en anden efterskole, men det
ville være for underligt hvis det
var andre elever og nye mennesker
man skulle lære at kende,
når man nu har så mange minder
fra i år.
8-
Det har været super varierende,
i starten prøvede jeg ikke at
plapre for meget løs, men heller
ikke at være al for passiv. Men
efterhånden som man vender
sig til folk så er man bare sig
selv.
Ida Jørgensen
1
- Det har været godt, men der
har været nogle op og nedture
med mit humør. I starten havde
jeg lidt svært ved at finde venner,
men i det hele har det været
et helt igennem fantastisk år.
2
- Af helvedes til, jeg bliver i
hvert fald lidt ked af det, for jeg
vil slet ikke væk herfra. Det bliver
da lidt stressende, når man
tænker over hvor lidt tid der er
tilbage, der var så meget jeg
havde tænkt mig at nå og Jeg
føler slet ikke jeg har nok tid.
3
- Jeg kan huske da vi gennemgik
kalenderen, så det er meget
mærkeligt at tænke på, for der
var jo en masse ting hvor man
tænkte: Org, det bliver fedt, men
der er jo lang tid til. Men nu er
de fleste af tingene snart overstået
og det er utrolig trist at
tænke på.
4
- Det er ærgerligt at der er ting
folk ikke tænker på, hvad angår
natterend, at stjæle osv. det har
jeg lidt svært at forholde mig til.
Så ville jeg gerne have haft familiehygge
med kontaktgruppen,
det har vi ikke rigtig haft.
5
- Helt sikkert nogle få ting, men
der er sket alt for meget godt til
at jeg kan pege noget dårligt ud.
6
- Ja, helt sikkert, jeg har fundet
ud af en masse ting om mig
selv, især psykisk og jeg må
sige at det både har været posi-
tive og negative ting. Før var jeg
vant til en masse forskellige
venner og der var altid plads til
mig, hvor jeg end gik hen, her
har jeg skulle kæmpe for det
sociale.
7
- Det ved jeg ikke, et år her fantastisk,
men man vil jo gerne
opleve det igen. Hvis jeg kunne
ville jeg nok sige ja, men så
skulle det helt sikkert være med
de samme mennesker, ikke et
nyt elevhold. Jeg ved det faktisk
ikke, man kan sige at det vel er
heldigt at jeg ikke har muligheden
for det.
8
- Det er et svært spørgsmål. Jeg
har i hvert fald vist mit praktiske
og ordentlige jeg, men jeg er
blevet dårligere fagligt da jeg
ikke er lige så engageret.
9
- Det var meget underligt og trist
fordi man følte at det lige havde
været en selv, og nu er det, der
var nyt, snart slut, men det var
også rigtig sjovt og en god dag
fordi vi viste vores kæmpe sammenhold
og vi fyrede den af
med tyrolergøgl i høj kvalitet.
_________________________
Af Nadia Elida Aamand
_________________________

ESSAY
_________________________
Tekst og billede: Jeppe Mulvad
_________________________
Jeg vil ikke prøve at fortælle dig
en facade. Jeg vil lade dig komme
ind bagved og se det hele
derfra. Synet er anderledes,
men ikke mindre godt.
Foråret er kommet til Ollerup
Efterskole. Græsset er endnu
engang grønt og for blot få dage
siden, så jeg bøgen springe ud.
Jeg bærer min hvide knoglekrop,
præget af den hårde vinter,
ud i parken og lægger mig i
græsset. I baggrunden kvidrer
fuglene, og foran mig vandrer
en fasan aggressivt forbi. Solen
skinner mig i ansigtet, så jeg må
misse mod den store, glødende
kugle. Finder det blot behageligt.
Jeg lader græsset, foråret,
omslutte min nøgne krop og
prøver at være til stede i nuet. I
nærheden spiller et par af drengene
med en frisbee, og jeg
mindes de varme efterårsdage,
så lig denne, hvor scenariet var
det samme. Samlet i en klump,
måske med en guitar i baggrunden.
Da prøvede vi alle at lære
hinanden at kende, nu prøver vi
blot desperate at holde fast. Der
er få uger tilbage af skoleåret.
Ja, jeg sagde det faktisk. Det er
blevet det største tabu på OE.
Tiden. På skolen uden tabuer,
har vi selv skabt det største. Jeg
gider ikke bryde min hjerne med
det eller for den sags skyld mit
hjerte. Synes det er som at ignorere
den tid vi indtil nu har
haft samme ved at fornægte, at
det har en slutning. Uden det
havde året ikke været noget
specielt. At være. ” At være, eller
ikke at være” som Shakespeare
skrev i historien om
Hamlet.
Kastanjen er ligesom bøgen
sprunget ud. At springe ud og at
udvikle sig. Det er vel det foråret
er. Det er vel det efterskolen er?
Når jeg tænker på det forgangne
år, ser jeg en næsten ny person
i spejlet. Udenpå nok en
smule mere piercet, og når jeg
ser ind, har det hele udviklet sig
så fantastisk meget. En hippie
er ikke længere et skældsord,
og det er, hvad mine brødre nu
kalder mig. Jeg kan dog ikke
selv se det. Det er vel blot et
resultat af deres snæversynede
14
sandhed. Jeg har lært så mange
nye kvaliteter at kende og
ligeså lært at anerkende større
forskellighed. Jeg har smidt mine
facader.
Vi underholder os med et spil
’Bezzerw izzer’ – selvfølgelig
den musiske udgave. Et brunt
blad, et minde om sidste års
udsprungne frugtbarhed, bliver
båret af den varme, milde vind
henover det før omtalte grønne
græs. Tænker på hvor vindene
mon vil bære os hen efter dette
efterskoleår. Skolen er fyldt med
så mange strålende talenter, og
jeg ved, at mange vil kunne nå
utrolig langt. Jeg hører et af
spørgsmålene i en distanceret
baggrund; ”Hvad hedder Halfdan
Ras mussen og Robert Normanns
sang, hvis første linje
lyder ’Livet er en morgengave’?”.
I efteråret var der så
mange andre spørgsmål at stille.
De samme spørgsmål, der
gav genlyd over skolens flotte
områder. ’Hvor kommer du
fra?’, ’Hvad spiller du?’. Svarene
er efterhånden blevet så stor
en selvfølgelighed, at de næsten
er glemt. Vi er igennem
dette skoleår kommet så tæt på
hinanden, at man tænker, at det
måske næsten har været en
drøm. En drøm man har købt
sig til.
Et efterskoleår er dog ikke kun
glade dage. Langt fra. Ligesom
foråret, bestående af regnende,
haglende dage. Som sagt hvad
er en start uden en slutning?
Glæden uden melankolien? Det
er vel blot en grødet masse,
man ikke kan anerkende, fordi
man ikke kender noget dårligere.
Efterskoleåret har været
præcis alt dette. 1 elev er blevet
smidt ud, 5 elever er stoppet,
og der har været adskillige væ-

15
relsesrokeringer. Deres syn på
efterskolelivet bliver ikke fortalt,
hverken i Akkorden eller i årsskriftet.
Er deres historie mon
glemt? Faktum er, at det ikke er
let at gå på efterskole. At skulle
t så mange mennesker i så lang
tid kan ofte være svært, og det
tager på oversku-det. Hvad
sværere nok er, er den selvindsigt,
man tilegner sig. Måske
finder man ikke det frem man
vil, finder måske problemer frem
fra fortiden og til sidst føler man,
at efterskolens mure runger af
hånende melankoli.
Bag en hæk står et par smugrygere.
I et træ synger lærken.
Fra Operaens åbne vinduer lyder
underfundigt klaverspil. Det
hele er så nært, men stadig så
unaturligt distanceret. Det hele
virker som noget fra en film, jeg
brækker mig næsten. Det er virker
så perfekt, som popkunst af
Andy Warhol. Et kærestepar
sidder op af bøgen, hånd i
hånd. Utopien kunne ikke virke
mere kvælende.
Tror du nu, at jeg ikke er glad
for min efterskole? Jeg elsker
OE, Ollemus, eller hvad du nu
vil kalde denne film, bestående
af en gammeldags filmrulle med
alle dens farver og kontraster.
Men alting har sin tid, og jeg
glæder mig mere end du aner
til, at det slutter. Jeg kommer
mest af alt til at savne fællesko-
ret. Følelsen af at bevæge sig
som én, som en kæmpe symbiose,
dog med et par døde celler,
’der ikke gider’. Det bliver
dejligt at vende tilbage, hvor
det hele ikke er så internt, indforstået.
For første gang er der
noget som tiden ikke kan hele,
da det er skabt af tiden selv. Det
er nu venskaber og kæresteforhold
skal bestå prøver og kæmpes
for. Det er nu man finder ud
af, hvem der egentlig har været
virkelige venner. Hvem der lagde
sine facader fra sig.
- Jeg hører svaret her i min boble
af forår; ’Noget om helte’.
Voxpop
Akkorden har bedt nogle elever og personale besvare disse 3 spørgsmål:
1. Hvis du fik 1000 kr., hvad ville du så bruge dem på?
2. Det mest betydningsfulde, du har mistet?
3. Hvad er det første, du ville redde, hvis skolen brændte?
Ulrik Knudsen - Pedelmedhjælper , Vester Skerninge
1. Tage ud at spise med konen
2. Min hund som dreng
3. Billederne
Kasper Bertel - Bas, Hørning
1. En Loop-Pedal
2. En legetøjskanin fra et kinderæg
3. Game-Cuben
Emma Geyti - Sang, Fuglebjerg
1. Aktier, så jeg kunne prøve at blive millionær
2. Mine sandaler på en strand
3. Min guitar
Sofie Jansen– Klaver, Odense C
1. Gaver til min familie
2. Min morfar og mit marsvin
3. Billeder af min venner og familie
Ella - køkkenassistent, Ollerup
1. Tage ud at spise. Jeg laver jo
selv mad hver dag.
2. Min far
3. Billeder
Agnar Ellebye - musiklærer, Ollerup
1. Tage ud og spise med min kone
2. Mit hår på hovedet
3. Braum-mikrofonen fra studiet

Tak Tak for for et et superdejligt superdejligt år!
år!