Akkorden nr. 3 - 2009-2010 - Ollerup Efterskole

More documents

Recommendations

Info

ESSAY _________________________ Tekst og billede: Jeppe Mulvad _________________________ Jeg vil ikke prøve at fortælle dig en facade. Jeg vil lade dig komme ind bagved og se det hele derfra. Synet er anderledes, men ikke mindre godt. Foråret er kommet til Ollerup Efterskole. Græsset er endnu engang grønt og for blot få dage siden, så jeg bøgen springe ud. Jeg bærer min hvide knoglekrop, præget af den hårde vinter, ud i parken og lægger mig i græsset. I baggrunden kvidrer fuglene, og foran mig vandrer en fasan aggressivt forbi. Solen skinner mig i ansigtet, så jeg må misse mod den store, glødende kugle. Finder det blot behageligt. Jeg lader græsset, foråret, omslutte min nøgne krop og prøver at være til stede i nuet. I nærheden spiller et par af drengene med en frisbee, og jeg mindes de varme efterårsdage, så lig denne, hvor scenariet var det samme. Samlet i en klump, måske med en guitar i baggrunden. Da prøvede vi alle at lære hinanden at kende, nu prøver vi blot desperate at holde fast. Der er få uger tilbage af skoleåret. Ja, jeg sagde det faktisk. Det er blevet det største tabu på OE. Tiden. På skolen uden tabuer, har vi selv skabt det største. Jeg gider ikke bryde min hjerne med det eller for den sags skyld mit hjerte. Synes det er som at ignorere den tid vi indtil nu har haft samme ved at fornægte, at det har en slutning. Uden det havde året ikke været noget specielt. At være. ” At være, eller ikke at være” som Shakespeare skrev i historien om Hamlet. Kastanjen er ligesom bøgen sprunget ud. At springe ud og at udvikle sig. Det er vel det foråret er. Det er vel det efterskolen er? Når jeg tænker på det forgangne år, ser jeg en næsten ny person i spejlet. Udenpå nok en smule mere piercet, og når jeg ser ind, har det hele udviklet sig så fantastisk meget. En hippie er ikke længere et skældsord, og det er, hvad mine brødre nu kalder mig. Jeg kan dog ikke selv se det. Det er vel blot et resultat af deres snæversynede 14 sandhed. Jeg har lært så mange nye kvaliteter at kende og ligeså lært at anerkende større forskellighed. Jeg har smidt mine facader. Vi underholder os med et spil ’Bezzerw izzer’ – selvfølgelig den musiske udgave. Et brunt blad, et minde om sidste års udsprungne frugtbarhed, bliver båret af den varme, milde vind henover det før omtalte grønne græs. Tænker på hvor vindene mon vil bære os hen efter dette efterskoleår. Skolen er fyldt med så mange strålende talenter, og jeg ved, at mange vil kunne nå utrolig langt. Jeg hører et af spørgsmålene i en distanceret baggrund; ”Hvad hedder Halfdan Ras mussen og Robert Normanns sang, hvis første linje lyder ’Livet er en morgengave’?”. I efteråret var der så mange andre spørgsmål at stille. De samme spørgsmål, der gav genlyd over skolens flotte områder. ’Hvor kommer du fra?’, ’Hvad spiller du?’. Svarene er efterhånden blevet så stor en selvfølgelighed, at de næsten er glemt. Vi er igennem dette skoleår kommet så tæt på hinanden, at man tænker, at det måske næsten har været en drøm. En drøm man har købt sig til. Et efterskoleår er dog ikke kun glade dage. Langt fra. Ligesom foråret, bestående af regnende, haglende dage. Som sagt hvad er en start uden en slutning? Glæden uden melankolien? Det er vel blot en grødet masse, man ikke kan anerkende, fordi man ikke kender noget dårligere. Efterskoleåret har været præcis alt dette. 1 elev er blevet smidt ud, 5 elever er stoppet, og der har været adskillige væ-
15 relsesrokeringer. Deres syn på efterskolelivet bliver ikke fortalt, hverken i Akkorden eller i årsskriftet. Er deres historie mon glemt? Faktum er, at det ikke er let at gå på efterskole. At skulle t så mange mennesker i så lang tid kan ofte være svært, og det tager på oversku-det. Hvad sværere nok er, er den selvindsigt, man tilegner sig. Måske finder man ikke det frem man vil, finder måske problemer frem fra fortiden og til sidst føler man, at efterskolens mure runger af hånende melankoli. Bag en hæk står et par smugrygere. I et træ synger lærken. Fra Operaens åbne vinduer lyder underfundigt klaverspil. Det hele er så nært, men stadig så unaturligt distanceret. Det hele virker som noget fra en film, jeg brækker mig næsten. Det er virker så perfekt, som popkunst af Andy Warhol. Et kærestepar sidder op af bøgen, hånd i hånd. Utopien kunne ikke virke mere kvælende. Tror du nu, at jeg ikke er glad for min efterskole? Jeg elsker OE, Ollemus, eller hvad du nu vil kalde denne film, bestående af en gammeldags filmrulle med alle dens farver og kontraster. Men alting har sin tid, og jeg glæder mig mere end du aner til, at det slutter. Jeg kommer mest af alt til at savne fællesko- ret. Følelsen af at bevæge sig som én, som en kæmpe symbiose, dog med et par døde celler, ’der ikke gider’. Det bliver dejligt at vende tilbage, hvor det hele ikke er så internt, indforstået. For første gang er der noget som tiden ikke kan hele, da det er skabt af tiden selv. Det er nu venskaber og kæresteforhold skal bestå prøver og kæmpes for. Det er nu man finder ud af, hvem der egentlig har været virkelige venner. Hvem der lagde sine facader fra sig. - Jeg hører svaret her i min boble af forår; ’Noget om helte’. Voxpop Akkorden har bedt nogle elever og personale besvare disse 3 spørgsmål: 1. Hvis du fik 1000 kr., hvad ville du så bruge dem på? 2. Det mest betydningsfulde, du har mistet? 3. Hvad er det første, du ville redde, hvis skolen brændte? Ulrik Knudsen - Pedelmedhjælper , Vester Skerninge 1. Tage ud at spise med konen 2. Min hund som dreng 3. Billederne Kasper Bertel - Bas, Hørning 1. En Loop-Pedal 2. En legetøjskanin fra et kinderæg 3. Game-Cuben Emma Geyti - Sang, Fuglebjerg 1. Aktier, så jeg kunne prøve at blive millionær 2. Mine sandaler på en strand 3. Min guitar Sofie Jansen– Klaver, Odense C 1. Gaver til min familie 2. Min morfar og mit marsvin 3. Billeder af min venner og familie Ella - køkkenassistent, Ollerup 1. Tage ud at spise. Jeg laver jo selv mad hver dag. 2. Min far 3. Billeder Agnar Ellebye - musiklærer, Ollerup 1. Tage ud og spise med min kone 2. Mit hår på hovedet 3. Braum-mikrofonen fra studiet
Page 1 and 2: OLLERUP EFTERSKOLE SANG & MUSIK - J
Page 3 and 4: 3 _________________________ Af Jesp
Page 5 and 6: 5 T O R S D A G … Anna Torsdag v
Page 7 and 8: 7 Den følelse man får når man st
Page 10 and 11: _________________________ Af Anna G
Page 12 and 13: 1. Hvordan har året indtil videre
Page 16: Tak Tak for for et et superdejligt

Akkorden nr. 3 - 2009-2010 - Ollerup Efterskole

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?