Frivillige i formidlingen - Naturvejlederforeningen i Danmark

af Anne Johannisson,
naturvejleder ved Naturstyrelsen
Nordsjælland
26
I mere end 10 har et høslætlaug slået en
eng i Gribskov med le. Tørret høet på
hæs i juli. Slæbt høet ud på presseninger
til en ballepresser og fjernet hæspæle og
-stativer. Slået hø igen i september og
slæbt dette hø ud. Mødtes på engen igen
i det tidlige forår for at gøre engen klar,
fælde træer, jævne muldskud mv.
Hertil kommer en forårs blomstertur
på Engstien, som lauget har fået etableret
og lavet en folder til. Nogle laugsmedlemmer
har hertil undervist andre
nydannede laug i leslåningens kunst og
deltaget i en del leslætskonkurrencer
bl.a. VM. Lauget har også stået for to
tre-dages Lefestivaller med 2 dages kurser
og en åbenthusdag.
Men hvad er det, der driver disse
medlemmer til troligt at møde op og
lægge arbejdskraft på en statsejet eng?
Det er det sociale
der trækker
Fotos: Anne Johannisson
Det har redaktionen spurgt fire tilfældige
ud af ca. 30 medlemmer af lauget
om til efterslættet denne september.
Thorbjørn (Åmand)
Den primære grund til at jeg er med i
lauget er at møde andre mennesker. Og
så er det en god måde at være i naturen
på. Jeg er ikke selv specialist i planterne
på engen, men jeg nyder at høre andre
snakke om, hvad der nu er dukket op.
Og så falder der af og til lidt af. Nu har
jeg f..eks. lært, hvordan en Trævlekrone
ser ud. Jeg har været Åmand i 12 år og
kan derfor slå med le. Det lærte jeg i øvrigt
af min bedstefar, men dengang var
det ikke sjovt! Jeg kan godt lide gamle
håndværk og når vi tager ud med lauget
og lærer andre at slå med le, så kommer
man i snak, også med ældre folk, som
NATUR vejleder • 20. årg. • nr. 4 • 2011