Frivillige i formidlingen - Naturvejlederforeningen i Danmark
Frivillige i formidlingen - Naturvejlederforeningen i Danmark
Frivillige i formidlingen - Naturvejlederforeningen i Danmark
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Redaktionen har spurgt en<br />
tidligere naturvejleder,<br />
hvorfor han nu er med til at<br />
formidle på frivillig basis?<br />
Oldermand Olsen har blæst til<br />
samling og udstikker ordre.<br />
af Peter Fabricius,<br />
Naturstyrelsen Roskilde<br />
30<br />
Klokken 6 er der vagtskifte.<br />
Øjnene svier, tøjet kradser,<br />
lungerne hiver noget efter<br />
vejret og hovedet føles lidt<br />
tungt. Efter en lang nat ved<br />
milerne, kan jeg og min nattemakker<br />
lige få nogle times<br />
søvn, før alle kulsvierne samles,<br />
så alt kan være klar til det<br />
offentlige arrangement.<br />
En gang om året svider Maarum Kulsvierlaug<br />
trækul. På samme måde som det<br />
blev gjort i de nordsjællandske skove tilbage<br />
i 17-1800’tallet. Svidningen varer<br />
fra torsdag aften til søndag sent.<br />
Det er 3-4 dage med meget lidt søvn,<br />
masser af røg og nok også et lidt for<br />
stort kvantum af vin, øl og snaps. Hvorfor<br />
i alverden er jeg kulsvier?<br />
Mænd og miler<br />
Der går historier om at mange af de oprindelige<br />
nordsjællandske kulsviere var<br />
forviste landsknægte fra Ardennerne,<br />
som egnens unge piger havde et godt<br />
Mageløse mænd<br />
i mørket<br />
Foto: Anne Johannisson<br />
øje til på grund af deres mørke øjne og<br />
lidt vilde sind. Det er ikke det aspekt vi<br />
stræber efter i Maarum Kulsvierlaug. Vi<br />
er alle godt gift og vores ”kulsøer” har i<br />
det hele taget en noget tilbagetrukken<br />
rolle i forbindelse med selve kulsvidningen.<br />
Der er flere grunde til at jeg er en del<br />
af lauget. En af dem er de snakke, vi har<br />
på de lange nattevagter. Det er en mandeklub<br />
og der er selvfølgelig også noget<br />
hø-hø og platsjofle vittigheder, men vi<br />
19 kulsviere er meget forskellige i både<br />
alder og baggrund og vi mødes kun i<br />
mindre omfang mellem de årlige svidninger.<br />
De fleste i lauget er lokale folk,<br />
men vi er nogle stykker som er på ”tålt<br />
ophold”. Snakken går livligt på vagterne.<br />
Om egnens lokalhistorie, om forskellige<br />
holdninger til snart sagt hvad som helst<br />
og der udveksles erfaringer og nye idéer<br />
udi kulsvidningens kunst mellem de<br />
garvede og de nytilkomne kulsviere.<br />
Mænd og mad<br />
Det at fastholde et gammelt håndværk<br />
og producere noget godt trækul var oprindeligt<br />
og er stadig det primære projekt<br />
for kulsvierlauget. Men efterhånden<br />
NATUR vejleder • 20. årg. • nr. 4 • 2011