Resultatslønkontrakt for Rektor Peter Abildgaard Andersen

Resultatlønskontrakt 2012-2013
Kalundborg den 27. november 2012
1. Grundlag og rammer for kontrakten
Kvalitets- og tilsynsstyrelsen under Ministeriet for børn og undervisning har bemyndiget
bestyrelsen af selvejede institutioner til at indgå resultatlønskontrakt med skolens øverste
leder og øvrige ledere. Basisrammen for dette er, at bestyrelsen bestemmer indsatsområder,
og at disse indsatsområder skal afspejle skolens kortsigtede såvel som langsigtede udfordringer.
Kontrakten er indgået mellem bestyrelsen for Kalundborg Gymnasium og HF ved formand
Ole Glahn og rektor Peter Abildgaard Andersen. Kontrakten er gældende for perioden
1.8.2012 til 31.6.2013.
2. Kontraktens formål
Kontraktens formål er at skabe åbenhed og synlighed samt at være retningsgivende og målsættende
for rektorens og den øvrige ledelses arbejde i skoleåret 2012 -2013.
Resultatlønskontrakten er relateret til skolens vision, mission og værdigrundlag samt de vedtaget
nøgleområder gældende for 2010-2013. Kontrakten fokuserer på de indsatsområder,
som bestyrelsen har valgt at prioritere for Kalundborg Gymnasium og HF, og er således retningsgivende
for, hvilke overordnede målsætninger, der skal have særlig opmærksomhed i
indeværende skoleår. Kontrakten understøtter dialogen og samarbejdet mellem bestyrelsen
og ledelsen, og skal betragtes som et styringsredskab for både bestyrelse og ledelse.
3. Resultatløn
Resultatlønnen kan maximalt udgøre 120.000 kr. Resultatlønnen udbetales i september 2013.
4. Resultatmål
Bestyrelsen har vedtaget fire indsatsområder, som danner udgangspunkt for følgende resultatmål.
De fire indsatsområder er:
§ Gennemførelse
§ Trivsel og samarbejde
§ Øget optag
§ Økonomistyring
Som en integreret del af de fire indsatsområder, er der et fokus på øget monitorering, som en
systematisk dokumentation, målrettet en opsamling af resultater og løbende justeringer. Derfor
er der under hvert indsatsområde opstillet konkrete mål, som vil danne udgangspunkt for
en evaluering af resultatlønskontrakten ved skoleårets afslutning.
I perioden vil der løbende være dialog mellem bestyrelse og ledelse i forhold til status for
målopfyldelse.
1

4.1 Gennemførelse
I skoleåret 2012-2013 skal ledelsen fokusere på, at den enkelte elevs potentiale udfordres, og
at der etableres særlige støtteforanstaltninger til elever med særlige behov som et led i en
fastholdelsespolitik. Studievejledere og ledelsen skal i tæt samarbejde understøtte eleverne
trivsel samt deres selvstændige udvikling af studiekompetence.
I dette samarbejde er der fokus på en hurtig og målrettet indsats i forhold til frafaldstruede
elever. Desuden skal en klar linje i forhold til fravær medvirke til en tidlig indsats i forhold
til at få frafaldstruede elever på rette vej.
Skolen har således ved skoleårets slutning som mål at:
- Fastholde skolens høje gennemførelsesprocent
- Gennemføre lærerforsamling for 1.g klasser med efterfølgende hurtig indsats i forhold
til frafaldstruede og fejlplacerede elever
- Udbygge det allerede velfungerende samarbejde mellem studievejledere og ledelse,
ved blandt andet at afholde månedlige møder mellem ledelsesrepræsentant og de enkelte
studievejledere
- Konsekvens i forhold til fravær gennem elevsamtaler og varsler
- Forbedre dokumentationen og dermed den interne kommunikation, der støtter fastholdelsesarbejdet
omkring den enkelte elev. Helt konkret skal der ved samtaler med
udsatte elever konsekvent noteres indgåede aftaler, status og varsler i Lectio
Til vurdering af dette resultatmål vil der dels blive anvendt det samlede frafaldstal fra skolens
årsberetning – sammenholdt med en rapport fra studievejledere, der dokumenterer
indsats i forhold til frafaldstruede elever, dels oplysninger fra Lectio i forhold til generelle
oplysninger omkring samtaler og varsler.
4.2 Trivsel og samarbejde
Ledelsen skal arbejde for at sikre og udvikle et godt arbejdsmiljø og skabe trivsel for alle.
Gennem ligeværd, gensidig respekt og anerkendelse skal der arbejdes for, at der etableres en
fælles forståelse for skolens overordnede målsætning i lyset af det fælles værdigrundlag.
Der skal skabes en fælles forståelse, bedre trivsel og godt samarbejde blandt andet ved at alle
inddrages i udviklingen af Kalundborg Gymnasium og HF, og at der skabes medejerskab for
konkrete udviklingsprojekter. Der skal skabes trivsel for alle gennem respekt for personalets
forskellighed og dermed en hensynstagen til, at implementering af IT, udvikling af nye didaktiske
og pædagogiske metoder samt deltagelse i skolens generelle udvikling er subjektivt
forankret og derfor vil foregå i forskellig tempi.
Der er fokus på at give medarbejderne gode muligheder for kompetenceudvikling, som kan
finde sted både i internt og eksterne regi. Skoleårets MUS skal endvidere have fokus på udvikling
af den enkeltes kompetencer.
I det omfang det fordelingsmæssigt er muligt, skal undervisningsmodulerne fordeles jævnt
over hele året. Der skal i samarbejde mellem ledelse og personalet skabes større frihedsgrader
i forhold til tilrettelæggelse af arbejdstiden.
2

Der skal skabes et fællesskab omkring det globale samarbejde, hvor det på sigt er et mål at
opnå en fælles forståelse af globaliseringens gavnlige effekt i relation til gymnasiet som værende
almen dannende, understøtte udviklingen af elevernes studie- og interkulturelle
kompetencer samt medvirke til sammenkoblingen mellem undervisningens praktiske og teoretiske
elementer. Dette aspekt relateres sig desuden til indsatsområde 4.1 og 4.3 i forhold til
fastholdelse og øget optag.
Den daglige trivsel handler også om det fysiske miljø på skolen. Indenfor dette område skal
eleverne i højere grad inddrages i forhold til den daglige oprydning og rengøring af skolen.
Det er et indsatsområde for ledelsen, at der skabes fokus på, at eleverne er medansvarlige
for, at skolen fremstår pæn med et behageligt indeklima. Der skal skabes en inter motivation
for at holde skolen ren og rydelig – både i fællesarealer og i klasselokaler. Der kan således
frigøres ressourcer i forhold til rengøringspersonalet, hvis eleverne bliver bedre til at rydde
op efter sig.
Skolen har således ved skoleårets slutning som mål at:
- Der på baggrund af en pædagogisk dag nedsættes to studiekredse, der arbejder med
to af skolens centrale udfordringer; hvorledes kvaliteten i skriftligheden kan øges
samt på hvilken måde studieretningerne kan profileres, tones og bidrage til identitetsskabelse.
- Der jævnt fordelt over skoleåret tilbydes IT-relaterede workshops som understøtter
integrationen af IT og som hjælper den enkelte med at udbygge generelle og fagspecifikke
IT-kompetencer
- Lærerne selv er med til at fastsætte kompetenceudvikling gennem kursusvirksomhed
indenfor den afsatte økonomiske ramme
- Indføre helårsskema og løbende holde øje med modulregnskabet/årsopgørelsen
- Skabe bredere rammer for, hvilke skematekniske ændringer lærerne selv må foretage
i Lectio
- Afholder introduktionskursus til globalt netværk for alle teams i 1g klasserne med
elevrepræsentanter
Til vurdering af dette resultatmål bruges studiekredsenes anbefalinger, oversigt over tilbuddet
af interne IT relaterede workshops, vedtaget ændringer i forhold til skemaredigering i
Lectio samt kvalitative indsamlede data i forhold til medarbejdertrivsel.
3

4.3 Øget optag
Med et dalende rekrutteringsgrundlag har Kalundborg Gymnasium og HF en udfordring på
både kort og langt sigt med blot at bibeholde det nuværende elevantal. Derfor har bestyrelsen
vedtaget et indsatsområde, der skal sætte fokus på øget optag. Dette skal ske gennem forskelige
tiltag.
Kalundborg Gymnasium og HF skal være synlig i lokalmiljøet, hvilket blandt andet betyder,
at man med korte intervaller, jævnt over hele året, skal kunne læse om skolen i den lokale
presse. Det er ikke kun særlige begivenheder, der skal dækkes af pressen, men også skolens
almindelige velfungerende hverdag.
I Kalundborg kommune er en forholdsvis stort del af rekrutteringsgrundlaget præget af gymnasiefremmedhed,
og disse elever kan derfor have svært ved at forestille sig at påbegynde en
gymnasial uddannelse. Denne rekrutteringsgruppe skal ved hjælpe af forskellige tiltag ”inviteres”
indenfor, så tærsklen til gymnasiet mindskes. Den tættere kontakt til folkeskolen har
ikke kun til sigte at muliggøre elever fra gymnasiefremmede hjem at starte på skolen, men
skal også medvirke til, et øget kendskab til gymnasiet og hf samt lette overgangen mellem
folkeskolen og gymnasium.
Derudover skal skolen tage initiativ til at etablere flere samarbejdsaftaler med lokale virksomheder,
hvilket kan være med til at løfte fagligheden, skabe sammenhæng mellem teori og
praksis, tone og profilere konkrete studieretninger og bidrage til en udbredelse af kendskabet
til Kalundborg Gymnasium og HF.
Gymnasiet skal blive ved med at have et bredt tilbud i forhold til studieretninger og skal så
vidt det er muligt oprette alle de studieretninger, der tilbydes. Der er fokus på, at lokalesamfundet
skal have kendskab til, at unge fra Kalundborg og omegn, har de samme muligheder
som unge fra større byer.
Der er forholdsvis langt til de nærmeste gymnasier, og der er derfor en række elever, der er
bosat i området mellem disse gymnasier. Det er fokus på, at vi som uddannelsesinstitution
skal have et tilbud, der så godt, at det er værd at rejse efter, så elever fra yderområder vælger
os. Det er et langsigtet mål, der kræver store og muligvis gennemgribende forandringer. Men
det første delmål er at skabe en hverdag som i udpræget grad harmoner med transportmuligheder
samt at holde skolen åben i længere tid, så elever med lang hjemtransport samt sports-
eller fritidsaktiviteter i Kalundborg ikke behøver at tage frem og tilbage flere gange på en
dag.
Skolen har således ved skoleårets slutning som mål at:
- Skolen er synlig i pressen
- Skolen er vært for mindst to årlige tværinstitutionelle arrangementer
- Der tilbydes tidsbegrænset frivilligt undervisning til folkeskoleelever
- Der skabes et mere rammesat lokalt tværinstitutionelt samarbejde
- Der arbejdes på at udbygge virksomhedsmæssige samarbejdsaftaler
- Der fokuseres på en introduktionsperiode for nye stx og hf klasser - letter overgangen
- Fastholde tilbuddet om og oprettelse af en bred vifte af studieretninger
- Skolens struktur muliggør at komme langvejs fra
- Skolen er en åben institution - skabe en sammenhængende hverdag for skolens elever
4

Til vurdering af dette resultatmål bruges optag i forhold til elevgrundlag samt, hvor der optages
fra. Dette skal sammenholdes med generelle uddannelsestendenser lokal såvel som
nationalt. Derudover udarbejdes der en oversigt over arrangementer, tilbud, samarbejdsrelationer,
introperioden samt tilbudte og oprettede studieretninger.
4.4 Økonomistyring
Gymnasiets økonomi skal forberedes på at kunne tilpasses en økonomisk ramme uden ekstrabevilling,
som er den aktuelle situation for skoleåret 2013-2014. For at sikre, at
Kalundborg Gymnasium og HF også i fremtiden har en sund økonomi, skal der investeres i
bygningsmæssige forbedringer og tænkes i alternative energikilder, for herigennem på længere
sigt at kunne nedbringe skolens forbrugsudgifter.
Det er et indsatsområde, at der tilstræbes en optimering af lønsummen, hvor vi målrettet vil
opnå en bedre udnyttelse af denne i relation til blandt andet overarbejde og undertid. Ledelsen
skal løbende følge allokeringen af timer til forskellige aktiviteter med det formål at
ressourcerne udnyttes optimalt. Det er et indsatsområde, at udgiften til overarbejdstimer minimeres,
dog under hensynstagen til den mest hensigtsmæssige tilrettelæggelse af
undervisningen.
Skolen har således ved skoleårets slutning som mål at:
- De bygningsmæssige forhold økonomisk og pædagogisk er fremtidssikret
- Indsamle erfaringer fra andre institutioner i forhold til nedbringelse af forbrugsudgifter
- Påbegynde etablering af alternative energikilder
- Indgå i netværksaftaler i forhold til indkøb for at opnå størst mulig besparelse
- Indføre personlige kopikort til nedbringelse af papirforbrug
- Udgiften til overarbejde minimeres
Til vurdering af dette resultatmål vil der blive anvendt sammenligning af forbrugsudgifter og
papirforbrug for aktuelle skoleåret med forgående år, hvor prisudviklingen for el, vand, varme
og papir medtages i sammenligningen. Disse udgifter skal ses i lyset af de øget
forbrugsudgifter som byggeprocessen naturligt vil medføre. Derudover vil vurderingen tage
afsæt i en oversigt over besparelser ved indkøb gennem netværksaftaler og udgifter til overarbejde.
5

5. Resultatvurdering og evaluering
Bestyrelsen og den samlede ledelse foretager en midtvejsevaluering af målopfyldelse i forhold
til de beskrevne resultatmål. Derudover vil der være en løbende dialog mellem
bestyrelse og ledelse omkring den aktuelle status på målopfyldelse.
Ved kontraktens udløb udarbejder ledelsen en evalueringsrapport, der beskriver realiseringen
af de konkrete resultatmål, der er angivet i kontakten. Evalueringsrapport vil bygge på en
kombination af kvalitativt og kvantitativt datamateriale med afsæt i det vurderingsgrundlag,
der er skitseret efter hvert af de fire indsatsområder. På baggrund af evalueringsrapporten og
i dialog med rektor beslutter bestyrelsen i hvilken grad resultatmålene er indfriet. Graden af
målopfyldelse danner baggrund for udbetalingsprocenten.
Ved fratrædelse i kontraktperioden vurderer bestyrelsesformanden og næstformanden efter
indstilling fra rektor, i hvilken udstrækning, at målene er opnået eller ville kunne opnås med
henblik på en forholdsmæssig udbetaling. Ved længerevarende sygdom vurderer bestyrelsen
ved periodens udløb resultatmålenes opfyldelsesgrad, som herved indgår i beregning af udbetalingsprocenten.
6. Kontraktændringer
Genforhandling eller justering af kontrakten kan finde sted ved væsentlige ændringer af det
grundlag, hvorpå kontrakten er indgået og når partnerne er enige herom. Både bestyrelse og
skolens ledelse kan tage initiativ til en genforhandling og justering af kontrakten.
_______________ __________________________________________
Dato Rektor Peter Abildgaard Andersen
_______________ __________________________________________
Dato Formand for bestyrelsen Ole Glahn
6