Juni 2010 - De grønlandske huse i Danmark

Sproghjørnet
Oqariartaatsit – talemåder
Som regel opfatter vi et sprog som et system, der består af forskellige
sproglyd, af grammatiske regler og endelser, og et meget stort antal
forskellige ord.
Fx har det grønlandske sprog fire forskellige lukkede konsonanter; p/t/k/q,
mens dansk har seks lukkede konsonanter; b/d/g/p/t/k.
Grønlandsk har et kolossalt stort antal grammatiske endelser, der bl.a. angiver
hvilke personer, der optræder i sætningen; allappunga (jeg skriver), allapput
(de skriver), allapputit (du skriver). Dansk har slet ikke den slags
grammatiske endelser, men bruger i stedet pronominer (stedord), som jeg,
de, du.
De enkelte ord i et sprog kaldes tilsammen ordforrådet, og omfatter i ethvert
sprog tusindvis af forskellige ord. Nogle ord i forskellige sprog har fuldstændig
ens betydning, som fx anaana på grønlandsk, der fuldstændig svarer til mor
på dansk. Andre ord som træ på dansk svarer delvis til orpik på grønlandsk
(den levende organisme et træ), i andre betydninger svarer dansk træ til
grønlandsk qisuk (når der menes materialet træ.)
Lyd, grammatiske regler og ord er kernen i de forskellige sprogs systemer,
men også meget større enheder, som forskellige vendinger, ordsprog og
varsler er en vigtig del af den fælles kulturhistorie, som et sprog jo også er.
I alle sprog, selvfølgelig også i grønlandsk, er der talemåder, som kendes og
benyttes af de fleste, uden at de nødvendigvis er skrevet ned og samlet i
ordbøger. Vi husker fra gamle dage i Grønland en række sjove og mærkelige
talemåder, udtryk og ordsprog, som pludselig dukkede op i den almindelige
snak:
Tulukkat qaqortippata: Når ravnene bliver hvide, dvs. aldrig. Fx når et barn
plager om, hvornår, hvornår skal vi det, hvornår får jeg det osv. I Danmark
har jeg hørt udtrykket når der er to torsdage i ugen. Selvfølgelig også med
betydningen aldrig.