Nummer 1 - marts 2005, Sagn om præst og kirke - Hyllinge

Lokalhistorie
Træk af Hyllinge Sogns historie 1 – marts 2005
Sagn og gode historier
Historie og historier kan være mange ting. De historier, der bliver gengivet her, er folkelige,
mundtlige fortællinger, der har cirkuleret blandt menigmand til ind i 1900-tallet. Fælles for
historierne er, at de alle omhandler forhold eller personer fra Hyllinge Sogn eller et af
nabosognene.
Som hovedregel er kildernes gl. stavemåde og formulering bevaret for at give lidt
tidskolorit. Udeladelser inde i teksten er markeret med … og evt. kommentarer inde i citater
er sat i [ ]. Men de mange steder, der er sat komma eller punktum for at lette forståelsen, er
ikke angivet.
Hovedkilden til historierne er Niels Peder Pedersen (NPP, 1868-1947). På hans gravsten lige
t.v. for kirkegårdsindgangen, står meget passende "folkemindesamler". Hans optegnelser
blev overtaget af Poul Steensgaard Hansen (PSH, 1918-94), der selv fandt meget andet
lokalhistorisk stof frem fra arkiverne og delte det med mig. Nu er hele materialet afleveret på
Næstvedegnens Lokalhistoriske Arkiv.
Denne gang har beretningerne noget med præst eller kirke at gøre. Og husk: - ”Det gør ikke
noget, at en historie ikke er sand, bare den er god!”
Kirkebyggerier
Utallige sagn landet over omhandler kirker, der skulle have ligget et andet sted. Hvis ikke
man havde taget de underjordiske trolde i en nærliggende bakke eller gravhøj i ed før et
byggeri, kunne de let blive sure.
Troldene gik i aktion om natten og rev ned, hvad der blev bygget om dagen.
Byggematerialet flyttede de underjordiske til et mere passende sted, hvor de ikke blev
forstyrret. Særlig kirkeklokkerne kunne man ikke lide, og deres oprindelige formål var netop
at skræmme onde ånder væk.
Således skulle Marvede Kirke oprindeligt have været planlagt opført ved sognets største
by, Menstrup. Et sted siges oppe på Menstrup Bjerg, og der skulle i øvrigt ligge en stor skat
gemt deroppe. - Karrebæk Kirke skulle have været bygget ved Karrebækstorp og Førslev
Kirke ved Arløse (man havde glemt, at der oprindelig havde været en kirke i Arløse).
Om Hyllinge kirke fortælles det, at der: "fordum har boet en Høvding eller Viking, som så
blev kristen og byggede den første Kirke. Der blev fortalt, at han havde sine Skibe og lå i
Havn, der hvor nu Vognmanden har Have" (NPP).
Rappestenen
er en af de mange sten, der ”er blevet” kastet mod en kirke. Historien lyder (NPP): ”Hvor nu
Hyllinge Stationsplads er, lå der en Sten, der hed Rappestenen. Den ragede vel 2 Alen op
over Jorden [ca. 1,3 m], og henved en 8 Alen i Omkreds. På den vestre Side var der en glat
Flade, så bred at vi Drenge kunne glide ned ad den. - Om denne Sten fortælles der, at
dengang Hyllinge Kirke var bygget, var der en Kæmpe, som hed Rappe, som besluttede, at
han ville slå Kirken omkuld. Nogle siger, at han stod på Rappenborg Galgehøj [Ved Saltø
Gods], andre at det var Elmsbjerg [Menstrup Bjerg]. Stenen gik imidlertid for højt og for
langt. Den glatte Flade på Stenen kom, idet den fór ud af Kæmpens Hånd.
LOKALHISTORIE i KONTAKT, netudgave – Svend C. Dahl - side 1

Stenen blev sønderslået omkring ved 1875, og der blev en stor Grav [hul], dér hvor den
havde været, thi den gik dybt i Jorden. Trappestenen ved Industribygningen i Næstved
stammer derfra. Den var ualmindelig god at flække”. – (Industribygningen blev nedrevet i
1960’erne, da det tidligere Kvickly blev bygget). - Spejderne i Hyllinge har i øvrigt taget navn
efter stenen, der også har givet navn til Stensgaard).
Nedmaningen i Marvede præstegård.
Hyllinge har siden Reformationen stort set altid haft præst fælles med Marvede, og i en af de
gamle længer i Marvede Præstegård ragede en egepæl op over lergulvet. – ”Og det hed sig,
at derunder var nedmanet en Karl, der tjente i Præstegården.” Mange præster var ferme til at
(vel)signe og (for)mane, da de stod i forbindelse med de højere magter. Om baggrunden for
nedmaningen (forbandelsen) fortaltes:
”Præsten [enten Faber (død 1814) eller Bründum (død 1831)] havde fået Mistanke om at
Karlen og Præstefruen var Kjærester. Så havde Præsten talt med Tryde i Quislemark om
Sagen, og de to Herrer blev så enige om, at Karlen "burde manes ned". Og de blev så enige
om, at Tryde skulle komme kørende til Marvede, en bestemt Nat, så skulle Præsten under et
eller andet Påskud se at få Karlen ned til det omtalte sted i Porten, og der skulle han så
behandles.
Den omtalte Nat kørte Tryde til Marvede. Ved Midnatstid nåede han dertil, og befalede sin
Kusk, han skulle holde på Vejen oppe ved Kirken, og han måtte ikke for alt i Verden køre -
før den som kom, befalede ham at køre "I Jesu Navn." Dernæst gik Præsten ned ad Vejen til
Præstegården. I løbet af Tiden som skred, kom der med nogen Tids mellemrum en Person,
der lignede Tryde, som satte sig tilrette i Vognen og befalede Karlen at køre men uden at
nævne Jesu Navn. Det gentog sig tre Gange. Den fjerde Gang kom den rigtige [Tryde], der
befalede ham at køre "I Jesu Navn", og så kørte de hjem til Quislemark.
Præsterne lod sig forlyde med, at det havde været en streng Tur for dem at få ham ned, og
de måtte gøre ham den Indrømmelse, at han hver Midnat måtte komme op og vise sig ved et
Mosehul på Præstens Mark nedad mod Åen i Skellet ind til Anders Rasmussens Mark i
Spjellerup. Ved dette Mosehul så den gamle Jens Nielsen en hvid Skikkelse en Nat han gik
ned ad Markvejen for at komme til Agerup.
I Marvede stod Egepælen i Gulvet indtil Længen i 1870'ne blev nedrevet. Da blev Gulvet
brudt op, og lige under Gulvet kom så Skelettet af en sammenkrympet Mand tilsyne, og
Egepælen var dreven ned igennem ham. Skelettet blev optaget og begravet til højre, lige
indenfor Lågen på den gamle Kirkegård" (NPP).
Karlen skulle hedde Søren og være fra Kvislemark, men historien har nok fået ”aktuelle”
præster og karle tilføjet mange gange (NPP).
LOKALHISTORIE i KONTAKT, netudgave – Svend C. Dahl - side 2

[andetsteds har PSH skrevet, at det var under logulvet, at man fandt et lig med optrukne
ben og midt gennem underlivet sad egepælen helt igennem og ned i den underliggende
jord.]
Fire andre versioner kan findes i
Evald Tang Kristensens samling
”Danske Sagn” [IV 1118f, V 705f].
Bl.a. hedder det, at sognets
konfirmander dengang betragtede
egepælen i laden med ærefrygt, for:
"I gamle dage har der nemlig
levet en præst i Marvede, som hver
løverdag nat gik over i kirken for at
øve sig på sin prædiken til om
søndagen. En nat tog præstens karl
et lagen over sig og fulgte efter
præsten for at kyse ham. Fra
prædikestolen lagde præsten snart
mærke til spøgelset og råbte: "Er du
et menneske så tal! Er du en djævel, da
vig bort!"
Præsten kunne imidlertid ikke
selv få bugt med spøgelset, som vedblev at trodse ham, og der måtte så bud efter præsten i
Kvislemark. For hvordan det nu kan være, de Kvislemark præster har altid været de
skrappeste til at mane. Denne veg spøgelset også straks tilbage for; men da det ikke ville
stoppe spøgeriet, begyndte præsten at mane det ned. - Næppe var karlen sunket i til knæene,
før han gav sig til kende, og bad præsten om dog at slippe løs igen. Nu var det imidlertid for
silde. Ned måtte han, og pælen blev rammet ned over ham. - Men gamle folk påstår, at når
man trækker i pælen, jamrer karlen: "Rok op, rok op!"
NPP skriver lignende, at: ”Historien fortælles lidt anderledes af en anden Fortæller: -
Præstefruen kunne ikke lide, at hendes mand om Natten sad ovre i Kirken og læste på sin
Prædiken, - så fik hun Karlen til at tage et Lagen over sig og så kyse ham. – Samme Nat skal
så den Kvislemark-Præst ikke kunne falde i søvn, der forekom ham, at hans ”Broder i
Marvede” var i stor Nød, så han stop op og kørte til Marvede.”
Svend C. Dahl / tegninger Mikael Nielsen
[Et lignende, men kortere og ikke så deltaljeret, sagn om præstenedmaning af en karl
er gengivet for Vemmelev Kirke i Hist. Samf. f. Sorø Amt 1952, 13 (Præsten og Karlen)]
LOKALHISTORIE i KONTAKT, netudgave – Svend C. Dahl - side 3