FU 2008 10
FU 2008 10
FU 2008 10
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Kognitionspsykologi<br />
Hold 4<strong>10</strong>6<br />
Folkeuniversitetet København<br />
ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak<br />
Onsdag 17.15 – 19.00<br />
Købmagergade 44, lok. 1
1) <strong>10</strong>. september<br />
Introduktion<br />
2) 17. september<br />
Hjernen og metoder<br />
3) 24. september<br />
Historie og<br />
problemløsning<br />
4) 1. oktober<br />
Problemløsning og<br />
skemata<br />
5) 8. oktober<br />
Opmærksomhed<br />
15. oktober<br />
Efterårsferie<br />
Kursusplan<br />
6) 22. oktober<br />
Neglekt og<br />
Transmitterstoffer<br />
7) 29. oktober<br />
Hukommelse<br />
8) 5. november<br />
Lateralisering i hjernen<br />
9) 12. november<br />
Frontallapperne og<br />
styringsfunktioner<br />
<strong>10</strong>) 19. november<br />
Emotioner<br />
11) 26. november<br />
Affektive lidelser<br />
12) 3. december<br />
Bevidsthed
Emotioner (følelser)<br />
• Hvad er emotioner?<br />
• Hvad betyder det, når vi siger, at vi har<br />
følelser?<br />
• Har emotioner en funktion?<br />
• Hvordan opstår emotioner i hjernen?<br />
• Føler alle mennesker de samme ting?<br />
• Har alle de samme ansigtsudtryk, når de<br />
oplever følelser?
Kognition og emotion<br />
• Kognitionspsykologien domineret af computeranalogien<br />
fokus på informationsprocesseringsmodeller<br />
• Fleste kognitionspsykologer har valgt at ignorere<br />
emotioner - holder fp’s emotioner konstante (?)<br />
• Gardner (1985): emotioner er en faktor, som<br />
”may be important but whose inclusion … would<br />
unnecessarily complicate the cognitive-scientific<br />
efterprise”<br />
• Men pga. konstant interaktion ml. emotioner og<br />
kognition voksende opmærksomhed på<br />
emotioner…
Har emotioner en funktion?<br />
• Det traditionelle syn<br />
– Emotioner har en<br />
”negativ” funktion<br />
– De forstyrrer den<br />
rationelle tanke…<br />
• Det moderne syn<br />
– Emotioner spiller en<br />
vigtig rolle i<br />
tankeprocesser<br />
– Fx problemløsning<br />
– Jf. Phineas Gage og<br />
EVR
Somatiske markører – ”gut feeling”<br />
(Damasio, 1994)<br />
• Tænkning og emotion kan ikke skilles ad<br />
• Emotionel evaluering af handlingers<br />
konsekvenser bestemmende for beslutninger<br />
• Somatiske markører = kropslige fornemmelser<br />
der afspejler de følelsesmæssige konsekvenser<br />
af handlemuligheder, og dermed hjælper os til<br />
at vælge uden (tidskrævende) rationel<br />
overvejelse
Aftenens program<br />
• Hvad er emotioner og kan de måles?<br />
• Emotionsteorier<br />
• Hvordan producerer hjernen emotioner?<br />
• Emotionelle ansigtsudtryk<br />
– Universelle eller kulturspecifikke<br />
– Ansigtsudtryk og løgne
Aftenens program<br />
• Hvad er emotioner og kan de måles?<br />
• Emotionsteorier<br />
• Hvordan producerer hjernen emotioner?<br />
• Emotionelle ansigtsudtryk<br />
– Universelle eller kulturspecifikke<br />
– Ansigtsudtryk og løgne
Hvad er emotioner?
Definition af emotioner<br />
• “…en akut ændret tilstand som har sin oprindelse<br />
i en psykologisk situation, som sætter<br />
begivenheder i relation til det som er vigtigt for<br />
os, som får os til at handle og giver os en struktur<br />
for vores omgang med andre personer og som<br />
giver sig til kende dels i vores egen oplevelse,<br />
dels i kropslige ændringer” (Oatley & Jenkins 1996)<br />
• En relativt kortvarig, men intens oplevelse<br />
(modsat humør, som varer længere og er mindre<br />
intens)
Grundlæggende emotioner<br />
• 6 grundlæggende emotioner som oprindeligt<br />
tjente til individets og artens overlevelse:<br />
– Glæde: motiverer os til at opsøge den<br />
– Frygt: motiverer os til at undgå/ flygte fra trusler<br />
– Vrede: når vi forhindres i at opnå et mål/ hvis andre<br />
overtræder normer<br />
– Sorg: pga. ufrivillig, vedvarende adskillelse. Mildere<br />
form (ked af det) når vi begår fejl/ tvinges til at gøre<br />
noget mod vores vilje<br />
– Afsky: får os til at fjerne os fra fordærvet mad<br />
– Overraskelse: hvor vi møder noget uventet
Komplekse (sammensatte)<br />
emotioner<br />
• Tjente ikke i deres oprindelse til overlevelse men<br />
omfatter selvet i relation til social sammenhæng<br />
• Oprindelse hos højere aber (Oatley & Jenkins 1996)<br />
• 2 grupperinger baseret på:<br />
– Taknemmelighed: fremmer andres ønske om<br />
at gengælde, grundlag for fællesskab og<br />
venskab = prototype samfund er baseret på<br />
– Skam, skyld, generthed: oprindelse i<br />
underkastelse, tjener til fredelig sameksistens<br />
i den sociale gruppe
Kan vi måle emotioner ?<br />
• Emotioner er umiddelbare<br />
• Men som vi så ved fra<br />
definitionen, er det ret<br />
svært at måle direkte<br />
• Vi kan dog måle det<br />
indirekte gennem arousal
• Fysiologisk<br />
aktivering af kroppen<br />
• Afspejles i ændring i<br />
ion-balancen i<br />
svedsekretionen<br />
• GSR apparatet<br />
Arousal
GSR og gambling<br />
Bechara et al 1997
Løgndetektoren<br />
• GSR-apparatet/ løgndetektoren kan ikke<br />
måle selve løgnen men kan afsløre<br />
emotionel arousal ved kritiske spørgsmål<br />
• Hvis en mistænkt præsenteres for kritiske<br />
spørgsmål, vil den uskyldige have samme<br />
GSR respons som ved harmløse<br />
spørgsmål - men den skyldige vise større<br />
respons<br />
• Med mindre den skyldige er psykopat...
Et lille forsøg<br />
• 2 personer: 1 forsøgsleder og 1 ”løgner”<br />
• Løgner: elektroder på håndflade, tænk på<br />
tal mellem 1-<strong>10</strong>, skriv det ned uden at vise<br />
det til andre<br />
• Forsøgsleder: siger tal 1-<strong>10</strong> og noterer<br />
GSR udsving – gentag tal, som førte til<br />
største udsving og noter igen udsving...<br />
Og afslør løgneren!
Aftenens program<br />
• Hvad er emotioner og kan de måles?<br />
• Emotionsteorier<br />
• Hvordan producerer hjernen emotioner?<br />
• Emotionelle ansigtsudtryk<br />
– Universelle eller kulturspecifikke<br />
– Ansigtsudtryk og løgne
Emotioners 3 komponenter<br />
1. Fysiologisk arousal<br />
2. Motorisk aktivitet<br />
3. Subjektiv oplevelse<br />
• Forskellige teorier om emotioners natur<br />
afviger især fra hinanden ved hvordan de<br />
beskriver forholdet ml. de tre komponenter
Emotionsteorier<br />
• Folkepsykologi<br />
• James-Lange (1884/1885)<br />
• Cannon-Bard (1927)<br />
• Schachter-Singer (1962)
Folkepsykologisk forklaring<br />
• Stimulus Emotion Arousal<br />
Fight<br />
Flight<br />
Freeze<br />
Stimulus Flygt Frygt …!!!
James-Lange<br />
• Stimulus Arousal Emotion<br />
Stimulus Flygt Frygt …!!!
Problemer ved James-Lange<br />
• Hvordan kan samme arousal give anledning til<br />
specifikke emotioner?<br />
• Mit hjerte banker & jeg sveder i håndfladerne<br />
– En tiger – FARE !!! Løb !!!<br />
– En afgrund – FARE !!! Stop !!!<br />
– En pige – Kærlighed ?<br />
– Motion – Emotion ???<br />
• Forsøg med adrenalin ”kolde følelser” (Marañon<br />
1924)<br />
• Kropslige reaktion altså ikke nok i sig selv<br />
• Cannon (1927): nerve og kirtelsekretion for<br />
langsom til at forklare emotioners umiddelbarhed
Cannon-Bard<br />
• Stimulus Arousal<br />
Emotion<br />
Flygt Stimulus & Frygt !!!
Problemer ved Cannon-Bard<br />
• Kan ikke forklare – kun beskrive:<br />
korrelation fremfor kausalitet<br />
• Dualismen problematisk, da emotioner<br />
dermed ikke spiller nogen rolle (emotion<br />
som epifænomen)<br />
• … men kritikken af James-Lange kan<br />
ikke afvises
Schachter-Singer<br />
• Stimulus Arousal Tolkning Emotion<br />
Stimulus Appraisal<br />
Flygt Frygt …!!!
Schachter-Singer: empirisk støtte<br />
• Forsøgspersoner (fp) fik adrenalin intravenøst<br />
• 1/2 fik korrekt info om effekten og anden 1/2 at<br />
det var vitaminer<br />
• Fp ventede i venteværelse før ”synstest”<br />
1. Vred skuespiller i venteværelset<br />
2. Euforisk skuespiller i venteværelset<br />
• De korrekt informerede: fik mindre emotionel<br />
reaktion – de tilskrev kropslige reaktioner<br />
adrenalinen<br />
• De misinformerede blev hhv. mere vrede og<br />
mere glade – de tilskrev kropslige reaktioner de<br />
eksterne faktorer
Schachter-Singer: empirisk støtte<br />
• Fp på konditionscykel<br />
• Fp skulle derefter diskutere nogle emner med<br />
anden ”fp” (skuespiller) i andet rum over<br />
højtaler. Den anden ”fp” gav milde elektriske<br />
stød for at angive uenighed i holdninger<br />
• 1/2 skulle diskutere kun få min efter træning (høj<br />
puls) og 1/2 længere tid efter (puls nede)<br />
• Fp med høj puls mest aggressive i deres<br />
respons (gav højere stød tilbage) – dvs. øget<br />
arousal tolkes som reaktion på stød vrede
Rosenzweig et al. (2002)
Aftenens program<br />
• Hvad er emotioner og kan de måles?<br />
• Emotionsteorier<br />
• Hvordan producerer hjernen emotioner?<br />
• Emotionelle ansigtsudtryk<br />
– Universelle eller kulturspecifikke<br />
– Ansigtsudtryk og løgne
Neuropsykologisk forklaringer<br />
• Papez (1937)<br />
• MacLean (1949, 1952)<br />
• Zajonc (1980, 1984)<br />
• Lazarus (1981, 1984)<br />
• Le Doux (1996)<br />
• Damasio (1999)
Gamle ideer<br />
• Papez (1937): stimuli transmitteres samtidigt<br />
gennem thalamus til cortex og gennem den<br />
’limbiske ring’ og derfra til cortex, hvilket giver<br />
den emotionelle farvning<br />
• MacLean (1949, 1952): 3 hierarkiske niv. i<br />
hjernen: de nyere øver indflydelse over ældre<br />
dele, men disse er stadig grundlag for de<br />
artsspecifikke adfærdsformer, de blev udviklet til
Zajonc (1980)<br />
Affective primacy hypothesis<br />
• Affektiv bearbejdning af stimuli kan ske uafhængigt af/<br />
uden kognitive processer<br />
• Affektiv processering hurtigere end kognitiv processering<br />
• Den første affektive processering af stimulus anderledes<br />
end senere kognitiv bearbejdning (positiv affektiv<br />
reaktion på tidligere præsenterede stimuli)<br />
• Forsøg: kort (ubevidst) præsentation af stimuli mens fp<br />
udførte en opgave bagefter genkendte fp ikke disse<br />
stimuli men foretrak dem alligevel fremfor nye stimuli –<br />
”mere exposure effect”
Lazarus<br />
Kognitiv Vurdering<br />
• Førsteordensvurdering - om situationen (fx positiv,<br />
stressende, irrelevant)<br />
• Andenordensvurdering - om individets ressourcer til<br />
at cope med situationen<br />
• Revurdering - om individet i situationen<br />
(monitorering af situationen og coping strategier)<br />
• Emotioner ikke bare rationelle men nødvendige for<br />
vores overlevelse<br />
• Forsøg: film om smertefuld operation – kognitiv<br />
vurdering påvirkede emotioner (fx benægtelse af<br />
smerter, intellektualisering – mindre emotionel<br />
reaktion)
Le Doux<br />
• Laver en syntese af Zajonc og Lazarus<br />
• Der er ganske simpelt to ruter<br />
• ”Low road” & ”High road”<br />
• Info direkte til amygdala som forbereder<br />
organismen til handling på mere detaljeret<br />
info via langsom rute gennem cortex
Et hurtigt kredsløb:<br />
thalamus amygdala<br />
uden om cortex<br />
Analyse baseret på<br />
simple aspekter ved<br />
stimulus (1)<br />
Le Doux fortsat<br />
Et langsomt kredsløb:<br />
thalamus cortex<br />
amygdala<br />
Omfattende analyse af<br />
sensorisk info (2, 3, 4)
Aftenens program<br />
• Hvad er emotioner og kan de måles?<br />
• Emotionsteorier<br />
• Hvordan producerer hjernen emotioner?<br />
• Emotionelle ansigtsudtryk<br />
– Universelle eller kulturspecifikke<br />
– Ansigtsudtryk og løgne
Er emotionelle udtryk universelle?
Darwins universalitets-hypotese<br />
• Interesse i ansigtsudtryk har rødder i Darwins<br />
hypotese: alle menn. har ét sæt ansigtsudtryk<br />
som afspejler vores forfædres tilpasningsmønstre<br />
• Darwin lavede et af de første tværkulturelle<br />
studier: sendte spørgeskemaer til kolleger i<br />
Europa og missionærer i Fjernøsten – de gav i<br />
deres svar mange eksempler, der tydede på<br />
nogle universelle ansigtsudtryk<br />
• Disse beviser dog kun af anekdotisk værdi indtil<br />
metodologisk stærkere eksperimenter i 1960erne
Ekman og kollegers<br />
tværkulturelle forskning<br />
• Billeder af amerikanske skuespillere<br />
som udtrykte glæde, sorg, vrede og frygt<br />
vist til stammefolk i Ny Guinea<br />
• Stammefolk blev bedt om at bestemme<br />
emotionerne<br />
• De var ret gode til at genkende<br />
amerikanernes emotionelle udtryk
Ansigtsudtryk
Ekman fortsat<br />
• Stammefolk bedt om at vise<br />
ansigtsudtryk passende til prototypiske<br />
situationer (glæde ved en vens<br />
tilbagevenden, sorg ved et barns død...)<br />
• Fotografier vist til amerikanere som<br />
skulle bestemme emotionerne<br />
• Amerikanerne var også ret gode til at<br />
identificere de emotionelle udtryk
Ny Guinea (1967)
Kulturelt universelle ?
Paul Ekman<br />
• Universelle emotioner<br />
Glæde<br />
Sorg<br />
Vrede<br />
Væmmelse<br />
Frygt<br />
Overraskelse<br />
• 43 muskler kan<br />
kombineres til over <strong>10</strong>000<br />
forskellige udtryk
Kulturelle variationer i ansigtsudtryk<br />
• Der er kulturforskelle i forhold til hvilke<br />
ansigtsudtryk vi viser i sociale sammenhænge<br />
• Forsøg: amerikanske og japanske fp ser<br />
dokumentarfilm med grusomme scener (Ekman 1972,<br />
1977)<br />
– Alene: samme ansigtsudtryk (væmmelse)<br />
– Interviewet bagefter: samme ansigtsudtryk<br />
– Interview under film: japanere mere høfligt smilende<br />
end amerikanere<br />
Vi søger ubevidst at leve op til kulturelle regler for,<br />
hvilke følelser vi giver udtryk for i sociale<br />
sammenhænge – kan i en vis grad kontrollere dette<br />
(japansk høflighed – værdi om interpersonel harmoni i<br />
japansk kultur)
Hvorfor vi smiler når vi er glade...<br />
• Kommunikation: ansigtsudtryk = beskeder til andre om,<br />
hvilke handlinger vi vil udføre eller ønsker andre udfører<br />
– Fx er ansigtsudtryk ikke uundgåelige resultater af en<br />
bestemt emotion: fx olympiade guldmedaljevindere<br />
– Flest ansigtsudtryk når vi er sammen med andre, især<br />
ved øjenkontakt<br />
– Fx video alene eller med anden (eller når man tror,<br />
der er en anden der ser samme video i andet rum) –<br />
højere grad af ansigtsudtryk (Fridlund 1991) - ”tilskuer<br />
effekt”
Ægte og falske smil<br />
• Forskellige neurale mekanismer for ægte vs.<br />
påtagede smil: limbisk-cortikal vs. blot cortikal<br />
aktivitet<br />
• Patienter med blodprop som har givet infarkt i<br />
ansigtets repræsentation i motor cortex -<br />
halvsidig lammelse i underansigt:<br />
– Bed pt om at smile: kun halvt smil (kommando<br />
til villet smil fra motor cortex)<br />
– Sig vittighed: helt smil (spontant smil aktiveres<br />
af evolutionært mere primitivt system via<br />
limbisk system og basalganglierne)
Ekman og løgnens psykologi<br />
• Vi har ikke meget kontrol over vores arousal –<br />
men hvad med resten af kroppen<br />
• Vi kan godt vise ansigtsudtryk, der vidner om<br />
andre følelser end dem vi virkeligt har...<br />
• Mikro-udtryk: hints om skjulte emotioner - udtryk<br />
der kortvarigt bryder gennem facaden, men som<br />
de fleste ikke bemærker pga. kort varighed ¼ s<br />
• Kan vi fange en løgner? Nogle er gode til at<br />
spotte mikro-udtryk – 80% agenter i CIA kan<br />
skelne ml. en løgner og sandfærdig person<br />
• Tip: se efter lille muskelbevægelse ved øjnene!
Opsummering<br />
• Hvad er emotioner?<br />
– Korte, intense adfærdsmæssige og kropslige<br />
reaktioner på forhold som bedømmes som positivt<br />
el. negativt<br />
– Influerer næsten konstant vores kognitive processer<br />
– ´6 grundlæggende og mange komplekse emotioner<br />
• Emotionsteorier: forskellige forhold ml. de 3<br />
komponenter: fysiologisk arousal, subjektiv<br />
oplevelse, motorisk aktivitet<br />
• Det neurale grundlag for emotioner<br />
• Emotionelle ansigtsudtryk: universalitet, ægte<br />
vs. falske udtryk og hvordan vi kan afsløre en<br />
løgner
Emotioners universalitet?
Tak for denne<br />
gang!<br />
• Næste gang ser vi på affektive<br />
lidelser ud fra kognitionspsykologiske<br />
og neurobiologiske perspektiver…
Change language