Rollernes ømme punkter <strong>Fucking</strong> <strong>Mental</strong>! er et scenarie med stærkt fokus på hovedrollerne. Spillernes biroller har derfor den vigtige funktion, at de skal ind og prikke, hvor det gør ondt, hvilket vi specifikt beskriver i præsentationen af bipersonerne. Hovedrollerne har forskellige dilemmaer og ømme punkter, som skal rammes. Bootneck Bill er en tidligere commandosoldat, som nu stabler varer i et supermarked. Han er racist, så da chefen tager to pakistanske teenagetyve mere alvorligt end Bill, må han forsøge at tøjle sit temperament. Hvis han mister jobbet, kan det udfordre hans forhold til kæresten Karen. I Headhunters har Bill større status som en respekteret leder. Men blandt andre mennesker er han bare en fyr med et dårligt job uden fremtid. Sæt fokus på hans ømme punkt ved at tale ned til ham. Fatboy Tim bliver klemt på flere fronter. Han har endelig taget sig sammen til at invitere Claire fra arbejdet ud, men deres date kolliderer med kampen mod West Ham. Som om det ikke var nok, bliver hans onkel Graham kørt døende på hospitalet fredag morgen. Det får hans mor til at kritisere hooligan-livet, men giver også Tim noget at hævne. Tims ømme punkt er hans lavstatus. Han er vant til, at han hverken er lige så sej, tynd eller god til piger som de andre. Sæt fokus på hans manglende succes. Jack Rabbit lever som en overfladisk scorekarl, men ved inderst inde godt, at det ikke er holdbart i længden. Nu bliver han konfronteret med en gravid pige, som vil have ham med til lægen. Hvordan tackler Jack hende, og hvad siger vennerne, som har andre familieværdier end ham? Under den smarte overflade er Jacks ømme punkt, at lige meget hvor meget han scorer og tjener kassen, tror han, at folk altid bare vil se ham som en neger. Han er sårbar overfor racistiske bemærkninger og situationer, hvor hudfarven får ham til at stikke ud. Kev the Nutter har knas på hjemmefronten. Hustruen Katy vil gerne have et barn til og er jaloux anlagt. Så nu truer hun med at gå, hvis ikke Kev giver hende og hjemmet mere opmærksomhed. Kevs ømme punkt er andres opfattelse af ham. Han har en stærk sans for rigtigt og forkert, men gang på gang bliver han forsmået. Få ham til at føle sig som en fattig, dum håndværker, og giv hans heftige temperament mulighed for at eksplodere. Looney hører ikke hjemme nogen steder. Hans familie befinder sig godt i den øvre middelklasses faste rammer, hans mates kommer fra arbejderkår, og på raveklubben er han en hooligan blandt de riges børn. Nu skylder han sin dealer penge, og hvordan vil han håndtere det midt i familiemiddagen? Looney bliver altid tvunget til at opføre sig, som andre vil have det. Lad omverdenen tage 12 <strong>Fucking</strong> <strong>Mental</strong>! hans opførsel som søn, medarbejder, dealer, klovn eller vovehals som noget givet - og konfrontér ham hårdt, når han afviger. Tre teknikker Du med fordel kan gøre brug af disse tre spillederteknikker: Sæt scenen skarpt. Langt de fleste scener er fast defineret. Derfor er det vigtigt, at I starter dem ordenligt op. Spillerne skal have den viden, der ligger i scenebeskrivelsen og boksen om stedet, samt overordnet have præsenteret relevante biroller og spillederroller. Du bestemmer selvfølgelig selv, i hvor høj grad du vil holde dig til vores tekst, og om der er andet, du vil fortælle spillerne. Husk dog at gøre det kort. Cut hårdt. Scenariet skal have et pænt tempo. Lad være med at dvæle for meget ved den enkelte scene. Cut den hellere af på den første gode konkluderende eller afrundende replik - frem for at vente på, at spillerne får alt med. Spørg åbent. Hvis spillerne ikke får spillet frustrationerne frem, mangler at få illustreret dele af rollerne eller ikke kan ramme alle relevante nuancer i scenerne, så spørg direkte, hvad deres rolle tænker og har lyst til at gøre.
Scener 13