Biografi

More documents

Recommendations

Info

som var hannoveraner og mere neutral, så vi fik vores eksamen. I øvrigt har jeg været meget glad for at gå på Latinskolen i Haderslev. Der var mange ting, som jeg satte meget stor pris på. Jeg var med på gymnastikholdet, jeg var med i skolens musikkorps, jeg var med i skolens roklub og havde udmærkede gode kammerater. Til daglig mærkede vi blandt kammeraterne ikke noget særligt til det modsætningsforhold, der var. S. A.: De siger, De havde udmærkede gode kammerater. Har De nogen som helst fornemmelse af, hvor mange af disse kammerater, der er tilbage? H. L.: Der er ikke så mange tilbage, for en del af dem meldte sig frivilligt, da den første verdenskrig brød ud, og mange af dem er faldet. Af vort studenterhold faldt der seks af otte. Jeg blev konfirmeret fra Latinskolen i Haderslev, og undervisningen fik vi hos den gamle pastor Prahl i Gammel Haderslev. Han var en af dem, der havde været med til at redigere den dansknordslesvigske salmebog. Han havde god forståelse for det danske, men var jo da ellers tysksindet. For at kunne blive konfirmeret i Ballum på dansk, var jeg nødt til at gøre det sådan, at jeg kunne konfirmeres sammen med min søster. Der var kun dansk konfirmation i Ballum, og derfor måtte jeg i Haderslev have både den tyske undervisning og også en dansk undervisning i konfirmationsforberedelse. Jeg blev konfirmeret hjemme i Ballum på dansk sammen med min søster og de andre jævnaldrende, men jeg blev overhørt i Gl. Haderslev kirke på tysk af pastor Prahl. Da far var blevet afskediget, kom der megen gang i det danske a(- bejde derhjemme i Ballum, bl. a. kom der gang i foreningsarbejdet. Der blev dannet ungdomsforening og selskabelig forening, og da disse foreninger ikke havde plads nok i de private hjem, så blev der bygget et forsamlingshus på en grund, som far stillede til rådighed. Dette forsamlingshus blev indviet i 1912 - netop i det år, hvor jeg skulle tage studentereksamen. H. P. Hanssen var hovedtaler, og en gårdejer fra Jejsing talte. Jeg var med til indvielsen, men jeg måtte holde mig bag ved talerstolen ved den lille dør, hvorover 8
der stod som befalet Nottür. Da gendarmen kom ind for at kontrollere mødet, gled jeg ganske sagte ud af Nottüren ud til de små huse, hvor jeg opholdt mig, indtil jeg havde set, at gendarmen var forsvundet igen Det kunne nemt have kommet til at skade min i forvejen noget usikre stilling. hvis man havde opdaget, at jeg havde været med til indvielsen af Ballumhus. Studenterårene i Heidelberg og München S. A.: Dr. Lorenzen, vi nu kommet til 1912. De fik Deres studentereksamen, og så står vi umiddelbart foran det første af Deres studenterår inden for det stortyske rige. H. L.: Ja, det var jo et spørgsmål, hvor man skulle studere, men de fleste dansksindede studenter fra Nordslesvig valgte et sydtysk universitet. S.A.: - for at komme væk fra det preusiske? H.L.: For at komme væk fra alt heroppe og for at komme ned, hvor der er virkelig frihed. Jeg valgte Heidelberg, meget fordi min ven fra nabobyen, nuværende dr. Alfred Beyer i Åbenrå, ville til Heidelberg. Han havde studeret et år allerede, det havde været i Friburg, så mor syntes, jo nok jeg kom sammen med sådan en fornuftig mand, så kunne man godt risikere at sende mig ned til alt det ukendte, som hun havde hørt noget om, fulgte studenterlivet. Jeg valgte at blive mediciner. Det var næsten det eneste studium, man kunne vælge, hvis man ikke senere ville stå over for den kendsgerning, at man er nød til at gå ind til en vis grad af statstjeneste. Både jurister og teologer var senere til en vis grad tvunget til at tage en statsansanættelse, og derfor valgte mange af de bedvidst dansksindede studenter medicinstudiet, tandlægestudiet eller dyrlægestudiet. - Jeg valgte medicinen. S.A.: Der var ingen impuls hjemmefra? H.L.: Nej, jeg havde kun haft nogen forbindelse med medicinen i min tidligere barndom, idet vi hjemme havde en gammel kone, som var uddeler af homøpatmidler. Hun hed Dorté, og vi var bange for hende som børn i og for sig, men var ofte blevet sendt op efter nr. 2, det var akunit, eller nr. 4, det var brylonia, eller andre af hendes medicinske specialiteter. 9
Page 1 and 2: Erindringsbilleder fra Nordslesvig
Page 3 and 4: Far havde stiftet en afholdsforenin
Page 5 and 6: tidspunkt, da respekten for det sto
Page 7: faktor, og heroppe gjorde de alt, h
Page 11 and 12: S.A.: Men så må jeg sige, at der
Page 13 and 14: fagstudium, men her i München har
Page 15 and 16: dansk, hans berlinske stak igennem
Page 17 and 18: forbeholdt militæret. Vi skottede
Page 19 and 20: Det var uhyggeligt nok derhjemme. D

Biografi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?