30.07.2013 Views

KODA – NCB – Gramex mm - Den Nye MUSIKBRANCHE

KODA – NCB – Gramex mm - Den Nye MUSIKBRANCHE

KODA – NCB – Gramex mm - Den Nye MUSIKBRANCHE

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

54<br />

Mikael Højris: <strong>Den</strong> <strong>Nye</strong> Musikbranche 2.0<br />

Musikken er den vin, som fylder<br />

stilhedens glas<br />

Robert Fripp


Mikael Højris: <strong>Den</strong> <strong>Nye</strong> Musikbranche 2.0 55


56<br />

<strong>KODA</strong> <strong>–</strong> <strong>NCB</strong> <strong>–</strong> <strong>Gramex</strong> m.m.<br />

<strong>KODA</strong><br />

Repræsenterer danske og internationale ophavsrettigheder, når musik spilles<br />

offentligt. <strong>KODA</strong> baserer sit virke på Ophavsretsloven, som er den lov, der<br />

beskytter autorer og udøvere mod, at deres værker og fremførelser bliver<br />

kopieret og brugt offentligt uden deres tilladelse.<br />

<strong>KODA</strong> opkræver de vederlag autorerne har krav på, når deres værker<br />

udnyttes offentligt. Dvs. når værkerne spilles „live“, eller værkerne afspilles<br />

fra plade, bånd, CD eller andet fonogram, og det gælder uanset hvem der<br />

spiller. Og det gælder både i den „fysiske verden“ og i „cyberspace“<br />

dvs. på internet. Betaling til <strong>KODA</strong> er ikke til diskussion eller forhandling<br />

<strong>–</strong> musikbrugerne skal betale ved „kasse 1.“ <strong>–</strong> så enkelt er det!<br />

<strong>KODA</strong> afregner vederlag til autorerne bl.a. i overensste<strong>mm</strong>else med de værkanmeldelser<br />

<strong>KODA</strong> modtager. Det er således ekstremt vigtigt, at man sørger<br />

for at anmelde sine værker til <strong>KODA</strong>.<br />

At der kan være mange penge i det, kan man forvisse sig om ved at prøve<br />

<strong>KODA</strong>’s egen „regnemaskine”: www.koda.dk/medlem/fra-vaerk-til-udbetaling/<br />

udbetaling/beloebsberegner/<br />

Læs i øvrigt meget mere på www.koda.dk<br />

<strong>NCB</strong> <strong>–</strong> Nordisk copyright Bureau<br />

<strong>NCB</strong> varetager på vegne af <strong>KODA</strong> og <strong>KODA</strong>’s medle<strong>mm</strong>er opkrævningen af de<br />

vederlag, som ophavsmændene og deres eventuelle musikforlag har krav på<br />

i efter beste<strong>mm</strong>elserne i Ophavsretsloven, når deres værker bliver indspillet,<br />

mangfoldiggjort og solgt: De såkaldte mekaniske rettigheder til musikværker.<br />

Som producent skal man ansøge om tilladelse hos <strong>NCB</strong> til hver eneste<br />

indspilning man ønsker at lade foretage, mangfoldiggøre og sælge.<br />

Dette opfattes ofte som en administrativ formssag, men det er det ikke.<br />

Man må hverken fremstille eller sælge fonogra<strong>mm</strong>er uden først at have fået<br />

Mikael Højris: <strong>Den</strong> <strong>Nye</strong> Musikbranche 2.0


<strong>NCB</strong>’s tilladelse og den opnår man kun ved at indbetale det vederlag, som<br />

<strong>NCB</strong> regner sig frem til og opkræver. Man kan dog ansøge om dispensation.<br />

<strong>NCB</strong> arbejder for <strong>KODA</strong>’s medle<strong>mm</strong>er og for medle<strong>mm</strong>erne af „koda“<br />

selskaberne i de øvrige nordiske lande. <strong>NCB</strong> har derudover såkaldte<br />

gensidighedsaftaler med „ncb“-selskaber verden over. På den måde<br />

varetager <strong>NCB</strong> i Norden også forvaltningen af rettigheder vedrørende<br />

internationalt repertoire og <strong>NCB</strong>’s repertoire er repræsenteret internationalt.<br />

Der er dog ingen garanteret automatik i systemet.<br />

Som ophavsmand skal man selv, eller ens musikforlag, gøre <strong>NCB</strong> opmærksom<br />

på, at ens værker udgives udenfor <strong>NCB</strong>’s eget territorie. På baggrund<br />

heraf kan <strong>NCB</strong> gøre sine samarbejdspartnere opmærkso<strong>mm</strong>e herpå, og disse<br />

selskaber kan opkræve vederlag og afregne disse til <strong>NCB</strong>, som videreafregner<br />

til ophavsmanden og evt. musikforlag. <strong>NCB</strong>-afregningerne udbetales sa<strong>mm</strong>en<br />

med <strong>KODA</strong>-afregningerne. Læs meget mere på www.ncb.dk<br />

<strong>Gramex</strong><br />

<strong>Gramex</strong> forvalter de økonomiske rettigheder, som de udøvende kunstnere<br />

[dvs. musikere og sangere] og deres pladeselskaber har i henhold til §68 i<br />

Ophavsretsloven. Kunstnere og pladeselskaber er underlagt tvangslicens,<br />

hvilket vil sige, at de ikke kan forhindre offentlig brug af deres fonogramudgivelser,<br />

men at de til gengæld har krav på en økonomisk kompensation fra<br />

brugerne.<br />

Dette vederlag opkræves af <strong>Gramex</strong>. Der betales <strong>Gramex</strong>vederlag for brug<br />

af musik på radiostationer, dvs. Danmarks Radio og landets 2-300 lokale<br />

radiostationer, på TV-stationer, dvs. DR-TV og TV-2 og landets omkring 25<br />

lokal-TV-stationer. Samt på mange andre steder, f.eks. på diskoteker, i tog og<br />

fly, i butikker, på arbejdspladser, på hoteller osv. De vederlag, som <strong>Gramex</strong><br />

opkræver, fordeles med 50% til fordeling blandt de udøvende kunstnere<br />

[efter et særligt point-system] og 50% til producenterne, beregnet på basis<br />

af de rapporteringer om brug af fonogra<strong>mm</strong>er, som ko<strong>mm</strong>er fra Danmarks<br />

Radio, DR-TV og TV-2. Fordelingen til den enkelte udøvende kunstner og til<br />

det enkelte pladeselskab sker efter et særligt sæt regler.<br />

Mikael Højris: <strong>Den</strong> <strong>Nye</strong> Musikbranche 2.0<br />

57


58<br />

Alle fonogra<strong>mm</strong>er, som udgives i Danmark, registreres hos <strong>Gramex</strong>.<br />

Alle udøvere hvis, præstationer findes på disse udgivelser, registreres hos<br />

<strong>Gramex</strong>. Dette sker bl.a. på basis af de såkaldte studielister. Medvirker man<br />

som musiker i studieindspilninger, bør man sikre sig, at producenten får<br />

udfyldt sådanne studielister. Man kan i øvrigt sikre sin egen registrering ved<br />

direkte henvendelse til <strong>Gramex</strong>. Bemærk, at dette også gælder, når man selv<br />

er producent af sine egne indspilninger og udgivelser.<br />

At der kan være mange penge i det, kan man forvisse sig om ved at prøve<br />

<strong>Gramex</strong>’s egen „regnemaskine” på hhv.: www.gramex.dk/kunstnere/udbetaling/prisberegnerkunstner.aspx<br />

som viser hvad kunstnererne får udbetalt fra<br />

gramex og på www.gramex.dk/pladeselskaber/udbetaling/prisberegner.aspx<br />

som viser hvad producenterne får udbetalt.<br />

Læs i øvrigt meget mere på www.gramex.dk<br />

Rettighedsindtægter fra udlandet<br />

Man skal huske på i hvert fald 3 ting i forbindelse med at få vederlag for<br />

udnyttelse af ens musik eller indspilninger udenfor Danmark:<br />

Giv altid <strong>KODA</strong> besked, hvis dine værker bliver spillet i udlandet.<br />

Giv altid <strong>NCB</strong> besked, hvis indspilninger af dine værker udko<strong>mm</strong>er i udlandet.<br />

Giv altid <strong>Gramex</strong> besked hvis indspilninger du medvirker på udko<strong>mm</strong>er i eller<br />

bliver spillet [f.eks. på radio] i udlandet.<br />

Og så skal man væbne sig med tålmodighed, der kan gå meget lang tid<br />

[op til flere år] førend rettighedsindtægter „finder vej” fra udlandet til<br />

Danmark.<br />

COPY-DAN<br />

Copy-Dan er en sa<strong>mm</strong>enslutning af foreninger, som forvalter ophavsret<br />

for autorer, udøvere, udgivere og producenter indenfor en række<br />

specialiserede områder.<br />

For musikere er særligt to af foreningerne interessante, nemlig<br />

Foreningen Båndkopi, som forvalter det såkaldte blankbåndsvederlag og<br />

Foreningen KABEL-TV som forvalter det såkaldte kabelvederlag.<br />

Læs mere om Copy-Dan på www.copydan.dk<br />

Mikael Højris: <strong>Den</strong> <strong>Nye</strong> Musikbranche 2.0


Biblioteksafgiften<br />

<strong>Den</strong> såkaldte biblioteksafgift hører ret beset ikke til i et kapitel om<br />

„rettigheder“. Det er i realiteten en kulturstøtteordning, som omfatter<br />

tre ordninger: Biblioteksafgift; for forfattere, oversættere, illustratorer,<br />

komponister og andre bidragydere til bøger og lydbøger.<br />

Rådighedsbeløb for gra<strong>mm</strong>ofonplader mv.; for skabende og udøvende<br />

kunstnere, der har bidraget til CD’er, gra<strong>mm</strong>ofon-plader og lydbånd, samt<br />

indlæsere af lydbøger. Rådighedsbeløb for billedkunst; for billedkunstnere.<br />

Man kan sige, at afgiften baserer sig på, at kunstnerne har rettigheder til<br />

de værker, som udlånes fra bibliotekerne. Afgiften betragtes således som<br />

en slags kompensation til kunstnerne, hvis værker måske sælges i færre<br />

eksemplarer på grund af udlånet. For at få andel i biblioteksafgiften, skal<br />

man indsende en ansøgning.<br />

Det skal man gøre på et særligt „ansøgningsskema til rådighedsbeløb for<br />

gra<strong>mm</strong>ofonplader“, som fås ved henvendelse til Biblioteksstyrelsen. <strong>Den</strong> ene<br />

halvdel af rådighedsbeløbet for gra<strong>mm</strong>ofonplader mv. fordeles mellem de<br />

skabende kunstnere, den anden blandt de udøvende.<br />

For at opnå støtte forudsættes det at man har udgivelser stående på<br />

bibliotekerne. Rådighedsbeløbet fordeles mellem mange forskellige kategorier<br />

af skabende og udøvende kunstnere: Komponister, tekstforfattere,<br />

oversættere af sangtekster, musikere, solister, dirigenter, musikgrupper, kor,<br />

orkestre og indlæsere af lydbøger. Komponister, tekstforfattere/oversættere,<br />

udøvende kunstnere og andre medvirkende kan søge personligt.<br />

Medle<strong>mm</strong>er af musikgrupper, orkestre eller kor [med 18 medle<strong>mm</strong>er eller<br />

mere] skal indsende en kollektiv ansøgning.<br />

Læs meget mere på www.bibliotekogmedier.dk/medieomraadet/biblioteksafgift<br />

Mikael Højris: <strong>Den</strong> <strong>Nye</strong> Musikbranche 2.0<br />

59


60<br />

Creative Co<strong>mm</strong>ons<br />

Creative Co<strong>mm</strong>ons blev grundlagt i 2001. Med en Creative Co<strong>mm</strong>ons licens<br />

kan man i princippet „skræddersy sin ophavsret efter behov”, og derved give<br />

brugeren en række friheder i forhold til gældende ophavsret, uden at skulle<br />

indgå en individuel aftale.<br />

Creative Co<strong>mm</strong>ons dækker området mellem fuld ophavsret − „all rights<br />

reserved” og public domain, en total fraskrivelse af rettigheder til værket.<br />

Creative Co<strong>mm</strong>ons licenser lader kunstnerne beholde retten til deres værker,<br />

men inviterer samtidig brugerne til f.eks. at genbruge eller kopiere værket<br />

efter simple spilleregler, kaldet „some rights reserved” − visse rettigheder<br />

forbeholdes.<br />

Siden januar 2008 har <strong>KODA</strong> kørt en forsøgsordning med brug af ikke-ko<strong>mm</strong>ercielle<br />

Creative Co<strong>mm</strong>ons-licenser. Ordningen indebærer, at man som<br />

<strong>KODA</strong>-medlem kan stille sine musikværker gratis til rådighed for alle, så<br />

længe der er tale om ikke-ko<strong>mm</strong>erciel brug. Dette har navnlig betydning på<br />

nettet, hvor private vil få mulighed for at kopiere og distribuere musikværkerne<br />

uden samtykke eller betaling. At licensen er ikke-ko<strong>mm</strong>erciel betyder,<br />

at det kun er den ikke-ko<strong>mm</strong>ercielle brug af musikværket, der er omfattet af<br />

ordningen, og at alle ko<strong>mm</strong>ercielle brugere derfor fortsat vil skulle indgå en<br />

aftale med <strong>KODA</strong> og betale for brug af musikken.<br />

Musikbrug er kun ikke-ko<strong>mm</strong>erciel, hvis musikken bruges af en privatperson<br />

eller visse nonprofit-foreninger/institutioner. Virksomheder, der bruger<br />

musik, kan ikke bruge musik under denne licens. Musikken må ikke bruges til<br />

reklame, annoncering, sponsorering eller anden promovering af tredjemands<br />

produkter eller tjenesteydelser. Der må ikke modtages pengebeløb eller andre<br />

værdier, som vederlag for musikken.<br />

For at bruge ordningen som <strong>KODA</strong>-medlem skal man tiltræde nogle vilkår i<br />

forhold til <strong>KODA</strong>, som angår administrationen af den ko<strong>mm</strong>ercielle brug af<br />

musikken. Man skal også være opmærksom på, at hvis der er andre rettighedshavere<br />

end en selv til musikværket, skal alle tiltræde vilkårene i forhold<br />

til <strong>KODA</strong> samtidigt, for at musikværket kan registreres under en Creative<br />

Co<strong>mm</strong>ons-licens. Det er vigtigt at man, som ophavsmand, sætter sig grundigt<br />

ind i Creative Co<strong>mm</strong>ons-licenserne, inden man indgår en aftale, ikke mindst<br />

fordi en Creative Co<strong>mm</strong>ons-licens er uopsigelig.<br />

Mikael Højris: <strong>Den</strong> <strong>Nye</strong> Musikbranche 2.0


Forsøgsordningen omfatter som nævnt kun Creative Co<strong>mm</strong>ons-licensen til<br />

ikke-ko<strong>mm</strong>erciel brug, og derfor har man ikke mulighed for helt at opgive rettighederne<br />

til sine musikværker. Hvis man har det ønske, kan man melde sig<br />

ud af <strong>KODA</strong> <strong>–</strong> og dermed vinke farvel til de ophavsretssikrede indtægter på<br />

sine musikværker.<br />

Det vil være en rigtig god idé at søge juridisk bistand i f.eks. DMF.<br />

Mikael Højris: <strong>Den</strong> <strong>Nye</strong> Musikbranche 2.0<br />

61

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!