KODA – NCB – Gramex mm - Den Nye MUSIKBRANCHE

54
Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0
Musikken er den vin, som fylder
stilhedens glas
Robert Fripp

Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0 55

56
KODA – NCB – Gramex m.m.
KODA
Repræsenterer danske og internationale ophavsrettigheder, når musik spilles
offentligt. KODA baserer sit virke på Ophavsretsloven, som er den lov, der
beskytter autorer og udøvere mod, at deres værker og fremførelser bliver
kopieret og brugt offentligt uden deres tilladelse.
KODA opkræver de vederlag autorerne har krav på, når deres værker
udnyttes offentligt. Dvs. når værkerne spilles „live“, eller værkerne afspilles
fra plade, bånd, CD eller andet fonogram, og det gælder uanset hvem der
spiller. Og det gælder både i den „fysiske verden“ og i „cyberspace“
dvs. på internet. Betaling til KODA er ikke til diskussion eller forhandling
– musikbrugerne skal betale ved „kasse 1.“ – så enkelt er det!
KODA afregner vederlag til autorerne bl.a. i overensstemmelse med de værkanmeldelser
KODA modtager. Det er således ekstremt vigtigt, at man sørger
for at anmelde sine værker til KODA.
At der kan være mange penge i det, kan man forvisse sig om ved at prøve
KODA’s egen „regnemaskine”: www.koda.dk/medlem/fra-vaerk-til-udbetaling/
udbetaling/beloebsberegner/
Læs i øvrigt meget mere på www.koda.dk
NCB – Nordisk copyright Bureau
NCB varetager på vegne af KODA og KODA’s medlemmer opkrævningen af de
vederlag, som ophavsmændene og deres eventuelle musikforlag har krav på
i efter bestemmelserne i Ophavsretsloven, når deres værker bliver indspillet,
mangfoldiggjort og solgt: De såkaldte mekaniske rettigheder til musikværker.
Som producent skal man ansøge om tilladelse hos NCB til hver eneste
indspilning man ønsker at lade foretage, mangfoldiggøre og sælge.
Dette opfattes ofte som en administrativ formssag, men det er det ikke.
Man må hverken fremstille eller sælge fonogrammer uden først at have fået
Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0

NCB’s tilladelse og den opnår man kun ved at indbetale det vederlag, som
NCB regner sig frem til og opkræver. Man kan dog ansøge om dispensation.
NCB arbejder for KODA’s medlemmer og for medlemmerne af „koda“
selskaberne i de øvrige nordiske lande. NCB har derudover såkaldte
gensidighedsaftaler med „ncb“-selskaber verden over. På den måde
varetager NCB i Norden også forvaltningen af rettigheder vedrørende
internationalt repertoire og NCB’s repertoire er repræsenteret internationalt.
Der er dog ingen garanteret automatik i systemet.
Som ophavsmand skal man selv, eller ens musikforlag, gøre NCB opmærksom
på, at ens værker udgives udenfor NCB’s eget territorie. På baggrund
heraf kan NCB gøre sine samarbejdspartnere opmærksomme herpå, og disse
selskaber kan opkræve vederlag og afregne disse til NCB, som videreafregner
til ophavsmanden og evt. musikforlag. NCB-afregningerne udbetales sammen
med KODA-afregningerne. Læs meget mere på www.ncb.dk
Gramex
Gramex forvalter de økonomiske rettigheder, som de udøvende kunstnere
[dvs. musikere og sangere] og deres pladeselskaber har i henhold til §68 i
Ophavsretsloven. Kunstnere og pladeselskaber er underlagt tvangslicens,
hvilket vil sige, at de ikke kan forhindre offentlig brug af deres fonogramudgivelser,
men at de til gengæld har krav på en økonomisk kompensation fra
brugerne.
Dette vederlag opkræves af Gramex. Der betales Gramexvederlag for brug
af musik på radiostationer, dvs. Danmarks Radio og landets 2-300 lokale
radiostationer, på TV-stationer, dvs. DR-TV og TV-2 og landets omkring 25
lokal-TV-stationer. Samt på mange andre steder, f.eks. på diskoteker, i tog og
fly, i butikker, på arbejdspladser, på hoteller osv. De vederlag, som Gramex
opkræver, fordeles med 50% til fordeling blandt de udøvende kunstnere
[efter et særligt point-system] og 50% til producenterne, beregnet på basis
af de rapporteringer om brug af fonogrammer, som kommer fra Danmarks
Radio, DR-TV og TV-2. Fordelingen til den enkelte udøvende kunstner og til
det enkelte pladeselskab sker efter et særligt sæt regler.
Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0
57

58
Alle fonogrammer, som udgives i Danmark, registreres hos Gramex.
Alle udøvere hvis, præstationer findes på disse udgivelser, registreres hos
Gramex. Dette sker bl.a. på basis af de såkaldte studielister. Medvirker man
som musiker i studieindspilninger, bør man sikre sig, at producenten får
udfyldt sådanne studielister. Man kan i øvrigt sikre sin egen registrering ved
direkte henvendelse til Gramex. Bemærk, at dette også gælder, når man selv
er producent af sine egne indspilninger og udgivelser.
At der kan være mange penge i det, kan man forvisse sig om ved at prøve
Gramex’s egen „regnemaskine” på hhv.: www.gramex.dk/kunstnere/udbetaling/prisberegnerkunstner.aspx
som viser hvad kunstnererne får udbetalt fra
gramex og på www.gramex.dk/pladeselskaber/udbetaling/prisberegner.aspx
som viser hvad producenterne får udbetalt.
Læs i øvrigt meget mere på www.gramex.dk
Rettighedsindtægter fra udlandet
Man skal huske på i hvert fald 3 ting i forbindelse med at få vederlag for
udnyttelse af ens musik eller indspilninger udenfor Danmark:
Giv altid KODA besked, hvis dine værker bliver spillet i udlandet.
Giv altid NCB besked, hvis indspilninger af dine værker udkommer i udlandet.
Giv altid Gramex besked hvis indspilninger du medvirker på udkommer i eller
bliver spillet [f.eks. på radio] i udlandet.
Og så skal man væbne sig med tålmodighed, der kan gå meget lang tid
[op til flere år] førend rettighedsindtægter „finder vej” fra udlandet til
Danmark.
COPY-DAN
Copy-Dan er en sammenslutning af foreninger, som forvalter ophavsret
for autorer, udøvere, udgivere og producenter indenfor en række
specialiserede områder.
For musikere er særligt to af foreningerne interessante, nemlig
Foreningen Båndkopi, som forvalter det såkaldte blankbåndsvederlag og
Foreningen KABEL-TV som forvalter det såkaldte kabelvederlag.
Læs mere om Copy-Dan på www.copydan.dk
Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0

Biblioteksafgiften
Den såkaldte biblioteksafgift hører ret beset ikke til i et kapitel om
„rettigheder“. Det er i realiteten en kulturstøtteordning, som omfatter
tre ordninger: Biblioteksafgift; for forfattere, oversættere, illustratorer,
komponister og andre bidragydere til bøger og lydbøger.
Rådighedsbeløb for grammofonplader mv.; for skabende og udøvende
kunstnere, der har bidraget til CD’er, grammofon-plader og lydbånd, samt
indlæsere af lydbøger. Rådighedsbeløb for billedkunst; for billedkunstnere.
Man kan sige, at afgiften baserer sig på, at kunstnerne har rettigheder til
de værker, som udlånes fra bibliotekerne. Afgiften betragtes således som
en slags kompensation til kunstnerne, hvis værker måske sælges i færre
eksemplarer på grund af udlånet. For at få andel i biblioteksafgiften, skal
man indsende en ansøgning.
Det skal man gøre på et særligt „ansøgningsskema til rådighedsbeløb for
grammofonplader“, som fås ved henvendelse til Biblioteksstyrelsen. Den ene
halvdel af rådighedsbeløbet for grammofonplader mv. fordeles mellem de
skabende kunstnere, den anden blandt de udøvende.
For at opnå støtte forudsættes det at man har udgivelser stående på
bibliotekerne. Rådighedsbeløbet fordeles mellem mange forskellige kategorier
af skabende og udøvende kunstnere: Komponister, tekstforfattere,
oversættere af sangtekster, musikere, solister, dirigenter, musikgrupper, kor,
orkestre og indlæsere af lydbøger. Komponister, tekstforfattere/oversættere,
udøvende kunstnere og andre medvirkende kan søge personligt.
Medlemmer af musikgrupper, orkestre eller kor [med 18 medlemmer eller
mere] skal indsende en kollektiv ansøgning.
Læs meget mere på www.bibliotekogmedier.dk/medieomraadet/biblioteksafgift
Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0
59

60
Creative Commons
Creative Commons blev grundlagt i 2001. Med en Creative Commons licens
kan man i princippet „skræddersy sin ophavsret efter behov”, og derved give
brugeren en række friheder i forhold til gældende ophavsret, uden at skulle
indgå en individuel aftale.
Creative Commons dækker området mellem fuld ophavsret − „all rights
reserved” og public domain, en total fraskrivelse af rettigheder til værket.
Creative Commons licenser lader kunstnerne beholde retten til deres værker,
men inviterer samtidig brugerne til f.eks. at genbruge eller kopiere værket
efter simple spilleregler, kaldet „some rights reserved” − visse rettigheder
forbeholdes.
Siden januar 2008 har KODA kørt en forsøgsordning med brug af ikke-kommercielle
Creative Commons-licenser. Ordningen indebærer, at man som
KODA-medlem kan stille sine musikværker gratis til rådighed for alle, så
længe der er tale om ikke-kommerciel brug. Dette har navnlig betydning på
nettet, hvor private vil få mulighed for at kopiere og distribuere musikværkerne
uden samtykke eller betaling. At licensen er ikke-kommerciel betyder,
at det kun er den ikke-kommercielle brug af musikværket, der er omfattet af
ordningen, og at alle kommercielle brugere derfor fortsat vil skulle indgå en
aftale med KODA og betale for brug af musikken.
Musikbrug er kun ikke-kommerciel, hvis musikken bruges af en privatperson
eller visse nonprofit-foreninger/institutioner. Virksomheder, der bruger
musik, kan ikke bruge musik under denne licens. Musikken må ikke bruges til
reklame, annoncering, sponsorering eller anden promovering af tredjemands
produkter eller tjenesteydelser. Der må ikke modtages pengebeløb eller andre
værdier, som vederlag for musikken.
For at bruge ordningen som KODA-medlem skal man tiltræde nogle vilkår i
forhold til KODA, som angår administrationen af den kommercielle brug af
musikken. Man skal også være opmærksom på, at hvis der er andre rettighedshavere
end en selv til musikværket, skal alle tiltræde vilkårene i forhold
til KODA samtidigt, for at musikværket kan registreres under en Creative
Commons-licens. Det er vigtigt at man, som ophavsmand, sætter sig grundigt
ind i Creative Commons-licenserne, inden man indgår en aftale, ikke mindst
fordi en Creative Commons-licens er uopsigelig.
Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0

Forsøgsordningen omfatter som nævnt kun Creative Commons-licensen til
ikke-kommerciel brug, og derfor har man ikke mulighed for helt at opgive rettighederne
til sine musikværker. Hvis man har det ønske, kan man melde sig
ud af KODA – og dermed vinke farvel til de ophavsretssikrede indtægter på
sine musikværker.
Det vil være en rigtig god idé at søge juridisk bistand i f.eks. DMF.
Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0
61