Tibet 75, 2009 - Dansk Selskab for Tibetansk Kultur

En thangkamalers betragtninger
over sit håndværk
Thangka maleri er en vigtig del af den
tibetanske kultur, hoved sa gelig fordi
den er uadskillelig med den tibetanske
buddhismes grund prin cipper og forskrifter.
Kunst i Tibet har altid været
re ligiøst, men er alligevel anderledes
end an dre former for religiøs kunst. For
at fremstille abstrakte begreber,
der repræsenterer åndelig opnåelse
eller tilstand som barmhjertighed og
visdom, har den tibetanske buddhisme
ud viklet en figurativ form for kunst,
der giver form til væsener, som ifølge
buddhisme ik ke har en reel form og
håndgribelig realitet. Derfor er ti betansk
kunst enestående ved dets må de
at bruge religiøse figurer og re præsentative
billeder, som ud tryk ker abstrakte
begreber.
Nogle af de første eksempler på
buddhistisk kunst kom til Tibet under
Kong Songtsen Gampo’s re ge ringstid
(år 608-649 evt.), hvor buddhismen
Guru Rinpoche malet af Tharpen
26
blev introduceret i Tibet. Kongen giftede
sig med en nepalesisk prinsesse
Bhri kuti og med en kinesisk prin ses se
Konjo eller Tsoyi Padmo, som hun kaldes
i Tibet. Begge prin ses ser var buddhister,
og bragte deres fa mi liestatuer fra
hvert sit land med sig til Lhasa, som
var sæde for mo nar kiet. Jokhang og
Ramoche templerne blev bygget til at
huse disse statuer, templer der eksisterer
den dag i dag.
Det var den senere konge Tri song
Detsen, som inviterede Pad ma sambhava
og Santaraksita fra Indien til Tibet,
hvorefter buddhismen blev etableret
som statsreli gi on. Sammen med Trisong
Detsen grundlagde hans to gæster
Samye, det første kloster i Ti bet. Både
under Trisong Det sen regeringstid og
senere i Tri Ralpachens tid (år 866) blev
mange kunstnere inviteret til Tibet fra
Indien, Nepal og Kina for at byg ge og
dekorere templer og stu pa er.
Den første fremtrædende ti be tanske
kunstner, som havde stærk indflydelse
på male sti len, var sandsynligvis Menla
Thon dup. Han blev født i 1440 i Lhodrak
Men thang. Han var en dygtig viden
skabsmand, som havde en dyb indsigt
i, og forståelse for, de man ge skrifter
han havde læst. Imid lertid var det først
efter, at han var gået fra sin kone, at
han fandt sit sande kald. Den første
malestil han studerede, brugte han til
at udsmykke den store stu pa i Gyantse.
Senere, da han var blevet dygtigere,
reviderede han standardproportionerne
i for skel lige religiøse motiver, kompo siti
o ner og mønstre. Han udviklede nye
teknikker for behandling af lærred og
Af Tharpen Lingtsang
farvepigmenter. Den maletra di tion, han
grundlagde, har over levet frem til i dag
og er kendt som ‘Manri’ eller ‘Man
thang pa’ ma lestilen.
En anden fremragende kunst ner var
mesteren Khyentse Chenmo , som levede
i midten af 1400-tallet hvis genialitet
fik indflydelse på den senere udvikling
af tibe tan sk ma lestil. Nogle mener
endda, at Khy entse Chenmo overgår
Menla Thondup og var ansvarlig for at
skabe den første ypperlige tibe tan ske
malestil. Uanset hvad man me ner, var
det disse to malere, som grundlagde
den malestil, man i dag kender eller
aner ken der, som de stilarter thangka’er
males efter.
Karma Gardi stilen, som Thar phen
Lingtsang følger, blev udviklet i den
8. Karmapa Mikyo Dor je’s tid (1507-
1554). Han hav de forudsagt, at en
inkarneret kunst ner ville ud bre de sine
akti vi te ter og påvirke må den, hvorpå
hel lige billeder blev skabt. I over ensstemmelse
med profetien blev Namkha
Tashi, grund læg geren af Karma Gardi
traditionen, født i det øvre Yar lung i Tibet.
Namkha Tashi havde studeret hos
Kunchok Phendey, der blev betragtet
som en udstråling af den kinesiske prinsesse
Tsoyi Pad mo. Af Kun chok Phendey
lærte Namkha Tashi de stramme
maleproportioner skabt af Sharli eller
‘østlig støbemetode’ fra In di en. Han fik
også un der vis ning fra den 5. Shamarpa
Kunchok Yen lag og den 4. Gyaltsab
Drakpa Dondrup og grund lagde sin
ma le stil på flere for billeder:
(1) Et kinesisk rullebillede, som var
givet som gave til den 5. Kar mapa De-