tibet_43_2000 - Dansk Selskab for Tibetansk Kultur

D A N S K SELSKAB FOR TIBETANSK KULTURTBTNUMMER 43ÅRGANG I 6 SEPTEMBER 2000SEKRETARIATETRyesgade 90 A, 2100 København 0, Telefon 35 26 79 26, dstk@tibethelp.dkÅbent: onsdag mellem 17.15-19.15, torsdag mellem 10.00-12.00, www.tibethelp.dkTIBET-HJÆLPRyesgade 90 A, 2100 København 0, Telefon 35 26 79 26, Giro 9 670890Åbent: onsdag mellem 17.15-19.15, torsdag mellem 10.00-12.00BIDRAG TIL BLADETModtages gerne. Venligst send det til vores kontor i Ryesgade 90 A, 2100 København O.Send venligst bidraget på diskette eller e-mail i "Word" format. Vedlæg venligst et print af indholdet.KONTINGENTKr. 150,- for enkelt medlemskab. Kr. 200,- for to medlemskaber fra samme husstand(parlfamiliemedlemskaber). Kontingentet betaler bl.a. for tryk og forsendelse af "Tibet" .Giro 3 42 87 88.SKATTEFRADRAG/TIBET-HJÆLPIfølge ligningslovens paragraf 8A kan du som sponsor fratrække dine sponsorbidrag ogandre gaver, der overstiger 500 kr. pr. år. Dog kan du maksimalt fratrække kr. 5.000,- pr. år.ANNONCERING I "TIBET"Annoncører kan levere færdigt materiale. Kontakt redaktionen for mere information om prisog opsætning. Bestyrelsen forbeholder sig ret til at afvise annoncer, og der lægges vægt på, atannoncers indhold har relation til bladets indhold og ikke er i konflikt med selskabets virke.BESTYRELSETarab Tulku, Berit Faber, Flemming Faber, Michael Nybrandt, Laura Airaksinen,Keld Tejnbo og Anne-Sophie Bernstorff.REDAKTIONAnne-Sophie Bernstorff.Forside foto: Charlotte Haslund-Christensen - se "Tibet Kunst Aution"Layout: Michael ybrandtISSN: 1397·92482

Tibet KunstAuktion . 4Tibet-Hjælps 10 års jubilæum 8Tibet-Hjælps projekter igennem 10 år I IDet tibetanske fodboldlandshold ... . . . . . . .. 13Har du husket at betale kontingent . . . . . . . . . .. 16Hvordan det hele begyndte . . . . . . . . . . . . . . .. 18Jubilæumsrejse til Nordindien 22Fra sponsorskab til venskab . . 25Billeder fra Sandmandaia i Den Sorte Diamant . 30Jubilæumsforestilling 32Til sponsorer og bidragydereSelvom du ikke er medlem af Selskabet, sender vi dig alligevel"Tibet" bladet denne gang, da det er et særnummer i anledningaf Tibet- Hjælps 1Q-årsjubilæum.Hvis du ønsker, at blive medlem af Selskabet og fremover modtagebladet, kan du benytte vedlagte girokort. Det koster kun kr.75 pr. år for Tibet-Hjælps støttere at blive medlem.Tilmeld dig vor mailing-listeDansk Selskab for Tibetansk Kultur kan også træffes påwww.tibethelp.dk og via e-mail;dstk@tibethelp.dk.Hvis du vil modtage hurtige nyheder og information fraSelskabet, så tilmeld dig ved at sende en mail til: dstk@tibethelp.dkmrk. »mailing-liste«

Tibet Kunst Auktionpå Internettet15. september - 8. november 2000I anledning af Tibet-Hjælp» 10 års jubilæum har en række kunstnere doneretderes kunstværker til støtte for de tibetanske flygtninge. For at byde på auktionenskal du klikke dig ind på www.tibethelp.dk fra den 15. september 2000.Køb et kunstværk og støt de tibetanskeflygtninge. Overskudet går ubeskårettil de tibetanske flygtninge i eksil.Klik ind på www.tibethelp.dk og givet bud på de afbildede kunstværker.Vi har sat en mindstepris på hvertkunstværk og vil opfordre alle til atbyde på vor auktion. På vores hjemmeside- www.tibethelp.dk - vil allekunstværkerne være afbildet og her erdet muligt at byde på kunstobjekterne,som hver dag vil blive opdateret medde højeste bud. De sidste bud skal givessenest torsdag den 8. november kl.22.00. Den 9. november kontakter videm, som har afgivet de højeste budpå de enkelte billeder og aftaler nærmereom afhentning.På www.tibethelp.dk kan man ogsålæse Mai Misfeldts, kunstanmelder påBerlingske Tidende, beskrivelse afkunstværkerne.Her gengiver vi de enkelte billeder.4

Auktionsnummer: IKunstner: Bente BernstorffNavn på billede: Portræt af Dalai LamaMindstepris: 3.000Størrelse: 32x54Type: MaleriCV: Bente Bernstorff, f. Lassen 1931Tegnet og malet siden sin tidligste ungdom.Efter flytning til England i 1992har portrætmaleriet været dominerende.I efteråret 1999 tilbageflytning til Danmark,hvor hun vil deltage i en udstillingi Helligåndshuset på Strøget i Københavnden 14.-28.11 2000.Auktionsnummer: 3Kunstner:Charlotte Haslund- ChristensenNavn på billede:Kathmandu drengMindstepris: 1.000 Nummeret 1110Størrelse: 24x30Type: FotografiCV: se nr. 2.Auktionsnummer: 2Kunstner:Charlotte Haslund- ChristensenNavn på billede: MunkedebatMindstepris: 3.500 Nummeret 1110Størrelse: 60x50Type: FotografiCV: Charlotte Haslund-Christensen f. 1963Uddannet på International Center of Photography, ICP.Medstifter af studiet "Fotograferne på Værnedamsvej ''.Separatudstillinger på bl.a Brandt Klædefabrik, 2000 ogGallerie Image, 2000.08.15 Gruppeudstillinger på bl.a.Charlottenborgs Forårsudstilling, 97 Art Club NewYork, 97 0ksnehallen 99. Arbejdet for bl.a Care Danmark,Red Barnet, Udenrigsministeriet, Associated Pressog danske dagblade. Solgt til Statens Kunstfond, 2000.Auktionsnummer: 4Kunstner:Charlotte Haslund-ChristensenNavn på billede: Dalai LamaMindstepris: 300 ,- -L -,Størrelse: 20x25Type: FotografiCV: se nr. 25

Auktionsnummer: SKunstner: Viera CollaroAuktionsnummer: 7Navn på billede: Ocean leonKunstner: Lone MertzMindstepris: 12.000Navn på billede: Diamantens åbningStørrelse: 150xll0Mindstepris: 1.500Type: Foto med bladguldStørrelse: 100x70CV: Viera Collaro f. 1946 i SlovakietType: CollageUddannet på kunstakademiet i København. Separatudstillinger sidenCV: Lone Mertz f. 19401976 sidst i 1997 på Galerie Asbæk. Mange gruppeudstillinger sidenGift med Albert Mertz 1976-90. Han1976 - på Charlottenborg siden 1977 og Grønningen siden 1991.var hendes lærer og samarbejdspartner.Kendt for sit projekt med enMange udsmykninger bl.a til Århus Universitet, Ringkøbing sygehus,Risø forskningscenter og Landbohøjskolen i København. Repræsenteretpå bl.a Ny Carlsbergfondet, Nordjyllands Kunstmuseum ogStrand. l 1994 blev den opstillet iGlaskiste. [ 1993 opstillet ved GlænnøStatens Kunstfond.Himalayabjergene i 4.500 metershøjde nær en tibetanske flygtningelejri Nepal. Glassene endte som vinduer iet tibetansk kloster. Nu er hun giftmed tibetaneren Tenpa Gyaltsen.Lone Mertz har udstillet på danskemuseer og bl.a solgt arbejder til Kobberstiksamlingenog modtaget to rejselegaterfra Statens Kunstfond.Auktionsnummer: 6Kunstner: Albert MertzNavn på billede: GouacheMindstepris: 3.500Størrelse: 47x38Type: MaleriCV: Albert Mertz (1920-90)Debuterede allerede som barn. I 1962-76 levede han i Paris og skabte bl.a. sit røde/blå maleri. 1979-90 professorpå kunstakademiet i København. Periodevis tilknyttet Den Frie i København og udstillede flere gangei samarbejde med Lawrence Weiner i og uden for Danmark. Separatudstilling i New York i 1986. Mangeudsmykninger bl.a til Folketingets restaurant og Landbohøjskolens Vandresal. Repræsenteret på StatensMuseum for Kunst og andre danske og udenlandske museer. Livsvarig modtager af Statens Kunstfond

Auktionsnummer: 8Kunstner: Mette LangebækNavn på billede: Tidsikon 1Mindstepris: 6.000Størrelse. 85x85Type: MaleriCV: Mette Langebæk f.1954Freelance illustrator siden1977 for bl.a.: Zoo, RødeKors, Red Barnet, Bonniers,Gyldendal. Senest illustreretbogen: "Miraklet iTibet", Sesam 2000. Udstillersammen med malergruppenGI. Holtemalerne(1988,1999,2000). Separatudstilling:Vedbæk Kulturcenter.(1999)Auktionsnummer: 10Kunstner: Penpa Dolma AndersenNavn på billede: SmørkværnenMindstepris: 200Størrelse: 24x30CV: Penpa Dolma Andersen f. 1956 iKham i Østtibet.Penpa flygtede fra Tibet i 1959 sammenmed sin familie. I 1997 tog hunmed et dansk filmhold for første gangtilbage til Tibet for at filme "Penpasar". I Kham tog hun disse billeder aftibetanske nomader.Penpa er Formand for Støttekomiteenfor Tibet og har boet i Danmark siden1981. Penpa er ikke professionel fotograf,men har evnet af opnå den kontaktmed de mennesker hun fotografere,som gør hendes billeder megetnærværende.Auktionsnummer: 9Kunstner: Mette LangebækNavn på billede: Tidsikon 2Mindstepris: 2.000Størrelse: 23x33Type: Tusch tegningCV: se nr. 8Auktionsnummer: 12Kunstnern: Penpa Dolma AndersenNavn på billede: NomaderMindstepris: 200Størrelse. 30x24Type: FotografiCV: se nr. 10Auktionsnummer: 11Kunstner: Penpa DolmaAndersenNavn på billede: BuddhaMindstepris: 200Størrelse: 30x24Type: FotografiCV: se nr. 107

Tibet-HjælpsIo års jubilæumI anledningen af jubilæet, skriver Anne-Sophie Bernstorffom de sidste 10 års arbejde i Tibet-HjælpSom det tydeligt fremgår af interviewetmed Teje Barfoed andetsteds ibladet, var der ikke blevet et Tibet-Hjælp, hvis det ikke havde været forTejes beslutsomhed og store arbejdsindsats.Fra at være et mere eller mindreen-mands foretagne kom der flereog flere frivillige til, som brugte deressparsomme fritid til at arbejde for Tibet-Hjælp.Som kan ses på statistikken,udviklede Tibet-Hjælp sig støt ogroligt, og efterhånden blev det forstort til Tejes et-værelses lejlighed. DaSelskabet, Tibet-Hjælp og Støttekomiteenfor Tibet alle kunne se en srorfordel i at samle de mangeartede akriviterunder et tag, gik de sammen udfor at finde egnede lokaler. I 1994 rykkedede to foreninger sammen ind iRyesgade 90 A. Her har de skabt etfælles rum for Tibet, hvor Tibet-interesseredekan komme og læse tibetansketidsskrifter, købe bl.a. bøger, videoerog Cfrer og få mere informationom foreningernes arbejde.Foreningerne samarbejderSelskabet og Tibet-Hjælp har haft etmeget tæt samarbejde med Støttekomiteenog har suppleret hinanden vældiggodt. Støttekomiteen har varetagetdet politiske arbejde og Selskabet ogTibet-Hjælp har henholdsvis lagt vægtpå det kulturelle og det humanitære.Samarbejdet har foruden de fælles lokalerbl.a udmøntet sig i fælles udstillinger,og i udgivelsen af 2 bøger: "Tibettil alle sider" og "Tibet denvanskelige vej". Selskabets formål,som bla. er at udbrede kendskabet tilden tibetanske kultur, har været megetværdifuld for Tibet-Hjælps arbejde,idet sponsorer og andre bidragyderehar kunne få en dybere viden om denflygtningekultur, som de er med til atstøtte.Mere end 95% af de indsamledemidler går til tibetanerneTibet-Hjælp er en underafdeling afSelskabet og er i årenes løb blevet enmegen vigtig del af Selskabets profil.Der er et fælles regnskab- det kræverTibet-Hjælp's medarbejdere, sammen medjetsun Pema - Dala Lama's søster. Fra venstre: JetteVoulhøj, Anne Albrecht, [etsun Pema, Anne-SophieBernstorf], Laura Airaksinen, Einar Rasmussen

skattevæsenet-, men vi lægger megenvægt på at holde de to afdelinger fri afhinanden. Det gør vi bl.a. ved at haveseparate bank- og giro konti, så depenge som sponsorer og bidragyderegiver til Tibet-Hjælp ikke bliver blandetsammen med de penge, som medlemmerneindbetaler, og at de udgifterselskabet har i forbindelse med demange kulturelle aktiviter ikke belasterTibet-Hjælp.Det er en meget stor fordel for en humanitærDrepung klostrets skole i Mundgodafdeling som Tibet-Hjælp at humanitær støtte til tibetanerne. Dethave en slags storebror, som betaler har vi hovedsageligt gjort igennem privatemange af de fælles omkostningersponsorer og bidragsydere - isåsom husleje, telefon, medlemsbladmodsætningen til mange andreog investering i fælles udstyr. Det betyderNGO'er som får hovedparten at deresjo, at der er meget få administra-midler fra Danida. Så når Danida talertionsomkostninger som belaster Tibet- om vigtigheden af folkelig forankringHjælps regnskab. Derfor kanaf NGO arbejdet, så opfylder vi absolutTibet-Hjælp sende over 95% af dedette med over 700 medlemmer ogindsamlede midler ud til tibetanerne. knap 500 sponsorer og bidragydere.En anden grund til, at vi har så laveadministrationsomkostninger er selvfølgelig,Dalai Lamas visionat alt arbejde bliver udført af Da Dalai Lama måtte flygte til Indienulønnede frivillige.i 1959, var hans første prioritet at givebørnene en skoleuddannelse. SamtidigTibet-Hjælps formålvar det ham magtpåliggende, at børnTibet-Hjælps hovedformål er -som det som voksne skulle kunne bevare deresstår i vores vedtægter- at tilvejebringe kultur og tibetanske identitet i eksil.Antal børn og unge sponsoreret af Tibet-Hjælp 1990-2000500400~r----~f-f- f-300,----.-200100o~r----f- f- f- f- f-e--f- f- f- f- f- f- f- f-rln1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000Med den store massive ødelæggelse afTibets klostre og kunstskatte, af det tibetanskesprog og kultur var det af afgørendebetydning, at det tibetanskeeksilsamfund blev i stand til at bevareog videreføre den tibetanske kultur ialle dens afskygninger.Som i 1959 er det stadig i år 2000,det som Dalai Lamas regering i eksillægger allermest vægt på.SponsorshipsTibet-Hjælp valgte derfor allerede i1990 at gå ind at støtte børn underuddannelse samt at støtte de kulturelleinstitutioner, som indsamler viden omden tibetanske kultur og oplærer deunge i forskellige kunsthåndværk,dans, sang og instrumentalmusik oguddanner dem i buddhistisk filosofi.Derfor er vi så glade for, at så mangehar valgt at støtte 228 tibetanskeskolebørn, 44 Bir-elever, 12 kunsthåndværkere,12 elever fra TibetanInstitut of Performing Arts, samt 136munke og nonner. På denne mådestøtter vores sponsorer Dalai Lamasvisioner og er med til at sikre, at tibetanskeflygtninge får en uddannelsesamt en viden om deres egen kultur.ProjekterVi er også taknemmelige for, at så9

mange ønsker at støtte med pengegaver,da dette gør det muligt for os atgå ind at støtte helt konkrete projekter.Når Tibet-Hjælps medarbejdererejser i Indien og Nepal, bliver de altidopfordret til at støtte mange forskelligeprojekter, også projekter som ikkealtid er lige gennemskuelige. Derforhar vi lagt vægt på følgende i udvælgelsenaf projekter 1. At projekternehovedsageligt har med uddannelse ogsundhed at gøre 2. At vi så vidt muligtkender den person, som står for gennemførelsenaf projekter. At vi har tillidtil vedkommendes integritet er altafgørende.Vi har jo hverkenmandskab eller penge til at have enmedarbejder i Indien eller Nepal underhele gennemførelsen af projekter.Dog har vi næsten altid en fraTibet-Hjælp, som på et tidspunkt eva-ID'OSponsorship og bidrag 1990 - 1999800 ,---------------------------------------------~__,700600'(jjC 500.3i 400Ql-""

Her er et uddrag af de mangeprojekter Tibet-Hjælp har støttetigennem de sidste 10 årDen International Højskole 1995-2000Kr.ca. 190.000Vi har nu i alt haft 8 studerende på Den InternationalHøjskole.Den første blevet støttet af sin sponsor og Tibet-Hjælp. 6 er blevet udvalgt af Department of Education iDharamsala blandt deres skoleledere. Den 8. studerendeer blevet udvalgt af ungdomsklubben Norbulingka Club iKathmandu. Demokratifonden har betalt størstedelen afudgifterne til disse ophold. 12001 kommer der 3 nye studerendetil Den Internationale Højskole.Nyankomne kvindelige flygtninge fårskrædderuddannelse I996. Kr I0.000Igennem NGO'en ( ikke statslig organisation) TibetanWomen's Association støttede Tibet-Hjælp oprettelse af enlille skrædderskole i Dharamsala. Mange af de kvindersom lige er flygtet fra Tibet, har ingen færdigheder som dekan bruge i Indien. De taler ikke engelsk og hindi og harofte slet ikke fået en skoleuddannelse. Dette projekt gavdem en udddannelse, så de havde mulighed for at klare sigselv samtidig med, at engelsk og hindi timerne gjorde demi stand til hurtigere at integrere sig i det nye samfund.Solopvarmet vand på kostskolen Paonta Sahib1998/99. Kr.50.000Børnene blev ofte syge i den kolde vinter i Paonta Sahib.Mange havde fnat og forskellige former for svamp. Nårbørnene kradsede sig opstod der hurtigt væsken de sår ogstore betændte bylder overalt på kroppen. Det skyldes altfor dårlig hygiejne. Alle rum er uopvarmede og der er ingenvarmt vand, som børnene kan vaske sig i. I vintrenelider mange af børnene af forkølelse, bronkitis og lungebetændelse.Nu er der med bl.a Tibet-Hjælps støtte byggetet anlæg til solopvarmet vand.Desuden har vi igennem årene støttet bl.a:• Uddannelse af kvinder fra Tibetan Women's Associationi indsamling og tørring af blomster. 1996 kr. 20.000• Scholarships til 5 MBA studerende. 1996-2001• Støtte til hospitalsophold for nyankomne flygtninge iNepal. 1997 kr.10.000• 1 computer til Department of Educations sponsorshipafdeling.1997 kr. 10.000• Støtte til Multi Education Center til uddannelse afnyankomne flygtninge 1997. Kr. 18.000• Udgivelse af bog med tibetanske digte 1999. Kr. 5.000.• Lønninger til 2 skolelærere til klosterskolen på Drepungklosteret 1999. Kr. 10.000• Medicin til Paonta Shahib 1999. Kr. 8000.• Computer til klosterskolen på Drepung klosteret 1999.Kr. 10.000.• Støtte til genopbygning af nonnekloster i Tibet 1999.Kr. 15.000.• Norbulingka Club får penge til nyt tag. Kr. 16.000• Støtte til uddannelse af munke i kloster i Tibet. 1999.Kr. 50.000.• Støtte til nødstedte tibetanske nomader i Ladakh.1998/1999. Kr. 20.000• Toiletter til kostskole i Kalimpong 2000II

- og dermed den tibetanske kultur for 100 kr. pr. månedEn stor del af de mange tusinde tibetanere, somstadig flygter fra den kinesiske undertrykkelse iTibet hvert år, er munke og nonner.Mange af dem er blevet smidt ud af deres klostre,fordi de ikke vil fornægte Dalai Lama. Andre harværet udsat for tortur i de kinesiske fængsler.De ankommer til grænsen med håbet om atkunne få lov til at studere i et tibetansk kloster ieksil.Hjælp dem med at få dette håb opfyldt.@iilllil0[h 0®00~C0 o C?lJiJC0®{5iilllil0[h ~QDOtsQD[? o u~C0&t3c:{}=OD@O[pRyesgade 90A . 2100 København ø . Telefon 3S 26 79 26 . Giro 9 67 08 90e-mail: dstk@tibethelp.dk • www.tibethelp.dk12

Tibet-HjælpstøtterTibetan NationalFootball TeamMichael Nybrandt, bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab forTibetansk Kulur, har fået et ulønnet job som opbygger af ettibetansk fodboldforbund. Den tibetanske drøm hedderlandskampe, nationalturnering og FIFA-accept som middelpå vej mod det tibetanske folks endelige mål - internationalanerkendelse som selvstændigt folkDette er et uddrag af en artikel bragt iPolitiken mandag d. 17april 2000Af Lars BøgeskovTNFA hedder drømmen. Tibetan NationalFootball Association, emblemetpå Tibets midlertidige landsholdstrøjei landets og Fe Barcelonas farver givertibetanernes ønske om turneer, landskampe,nationaldragt og et anerkendtfodboldforbund et konkret udgangspunkt.Men vejen er lang.Organiseret fodbold i de tibetanskeflygtningelejre i Nepal og Indienbegynder i dette forår ved år nul. Ogden 29-årige dansker, MichaelNybrandt, der lige er kommet hjemfra en måneds ophold, er igangsætter.Kampene spilles på støvede græsfattigebaner, som koster en tibetansklærers månedsløn at leje. Nogle af deivrige hold er fra de mange flygtningelejre,andre er fra klostrene, hvor debuddhistiske munke for 90 minutterhar skiftet kjortlen ud med fodboldshorts.Fodbold når ud til alle tibetanskeafkroge, og alle kender spillet. Interessenstod lysende klart for MichaelNybrandt, da han smed et par medbragtebolde ud til nogle børn på gadensekunder efter var gaden fyldtmed sparkende og hujende tibetanere."Nu er jeg ansat uden løn til at opbyggeet fodboldforbund, og det skalforegå professionelt. Fodboldforbundetskal fra topledelse til spilledragthave en karakter, så tibetansk fodboldikke i fremtiden bliver betragtet somen kuriøsiter«, fortæller den 29-årigeMichael Nybrandt, der også brugersin tibetanske opgave som afsluttendeeksamen på den tre-årige kaospilotuddannelse,hvor under han har været ipraktik i Dansk Boldspil-Union og iDet Europæiske Fodboldforbund.Anerkendelse er nøgleordetFodbold er nemlig ikke kun et mål isig selv - tibetanerne fortællerhelt åbenmundet, at landskampe er etmiddel til anerkendelse. For spiller enandennationlandskampmod Tibet, så harnationen givet Tibet enform for anerkendelse, og anerkendelseer, hvad det drejer sig om.Fodbold iTibetFodbold er nu Tibets nationalsport, sigeren af fodboldens ledere Kharma T.Ngodup, som sammen med Dalai Lamassøster, Jetsun Pema, for nogle årsiden stod bag Tibets første interimistiskelandsholdsturne. Den gik til Italien,hvor bjergfolket med Kharmasom træner vandt mod et italienskrockorkester, men fik stryg af lokaleklubber. »Tibetanernes niveau er somdansk Serie 1 eller Serie 2«, siger MichaelNybrandt, der netop er kommethjem fra en måned i Nepal og Indien.Og fodboldinteressen er ikke ny. Deældre tibetanere kan berette om etfodboldhold i moderlandets hovedstad,Lhasa, helt tilbage i 1940. Ogselvom fodbold hverken er stor i

cricket-landet Indien eller Nepal, ihvilke to lande de 125.000 flygtede tibetaneresflygtningelejre ligger, så stigerinteressen. Også Dalai Lama ieksilregeringens hovedstad,Dharamsala, er interesseret i det engelskespil. Dog er der ingen forbindelsemellem tibetanernes buddhismeog fodboldspillet. Som filminstruktørenKhyentse Norbu, der har lavetverdens første tibetansk produceredefilm - den hedder 'Phorba', 'The Cup',og handler om fodbold udtrykker det."Fodbold kan spilles overalt og medhvad som helst. Og så er det vildt, detkan tibetanere godt lide" .rundt med deres bedemøller, i stedetkører de knallert, tager stoffer og spillerguitar. De arbejder ikke. De kaldersig buddhister, går ind for Dalai Lamaog vil gerne tilbage til Tibet, men debeder ikke, og den tibetanske kultur erved at forsvinde ud af deres liv. Mangekalder tibetanerne forkælede, men ivirkeligheden er de i alvorlig åndelignød", fortæller Michael Nybrandt.Det er i denne sammenhæng, at ønsketom et fodboldlandshold skal ses.Bedre muligheder for børn og unge tilat udfolde deres evner og samtidiggive dem en kulturel identitet somlangsomt er ved at forsvinde.årige Karmapa Lama, der under stortpostyr er flygtet fra Kina, kom til atspille for Manchester United" ."Men ellers er deres ideer om fremtidenmeget kompetente og ambitiøse.De betragter det som et nyt forbundsstørste opgave, at uddanne kompetentetrænere til Tibet, så spillernekunne blive bedre lige fra det taktisketil det ernæringsmæssige", sigerMichael Nybrandt. "Meget af inspirationentil den internationale landsholdskarrierekommer fra tv. Nogle aftibetanerne har både stereo, telefon ogtv samt parabol, hvorpå de kan seChampions League.Muligheder for de unge"Generelt kan man sige, at ti betanerneikke lider samme materielle nød sommange nepalesere og indere gør, formange i Vesten støtter de tibetanskeflygtninge, og nogle unge tibetanererejser til USA og sender penge hjem.De lider åndelig nød", siger MichaelNybrandt."Især de unge, som oftest ikke somderes forældre er flygtet fra Tibet, mener født i flygtningelejren, er virkeligfrustrerede. De finder ikke som forældrenetilfredsstillelse ved at bede og gåTibet vs KinaIngen lægger skjul på sammenhængenmellem fodboldinteressen og den politiskekamp. Michael Nybrandt holdten workshop for de potentielle fodboldledere i landet. Han spurgte demom, hvilken drøm de havde om fremtiden,og et svar, der gik igen, var enfodboldlandskamp mod Kina - detville nemlig være så langt fodboldenkunne nå i at symbolisere tibetanskadskillelse fra Kina. "Tibetanerne talteogså, med et smil på læben om, at dentredje højest rangerede lama, den 14-FodboldforbundetMichael Nybrandt sidder iøjeblikketsammen med tre tibetanere i en arbejdsgruppe,som leder opbygningenaf forbundet, og selv har han betegnelseninternational koordinator."Men om et par år må der formentligmere rutinerede og professionellekræfter til. Landsholdet skal have eninternational sponsor og ud på den internationalescene, og et større navnmå tage over. Jeg skubber forhåbentligen lille" snefodbold" i gang, og så måjeg trække mig igen" , siger Michael14

Nybrandr,der også som en af sineførste opgaver vil sørge for en konæhtiIKina."Mangetibttanerecraf-~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~den opfattelse, at de bare skal opbyggeet forbund og landshold uden atænse kineserne. Men jeg har overbevistdem om, at det er bedre at spørgedem og opfordre det kinesiske fodboldforbundtil samarbejde. Anerkenderde et tibetansk landshold som deanerkender eksempelvis et landsholdfra Hong Kong, som også er en del afKina, så er en stor sejr vundet, og anerkenderde det ikke, så opbygger viforbundet alligevel" , siger MichaelNybrandt.Fodbold og buddhismeDer er ingen modsætning mellemhverken buddhisme eller den åndeligetibetanske kultur og fodbold. Faktisker der ikke modsætning mellem tibetanerneog ret meget her i verden. ITibets flag er den gule ramme i kantenbrudt i den ene side, hvilket æstetiskser lidt underligt ud, men som illustrereren stor pointe i den særegne tibetanskekultur og religion. "Den åbneramme fortæller, at tibetanerne eråbne for alt andet end deres egne traditioner.Kulturen og religionen erikke konservativ og lukket, tibetanernevil ændre sig efter tiden, og Grønland vsTibethvad de har lyst til. Således er ogsåPå nuværende tidspunkt bliver derfodbold og en mere avanceret fodboldkulturvelkornmen«, siger Mi-mellem Grønland og Tibet i Danmarkarbejdet på at arrangere en kampchael Nybrandt, der henviser til en nyligkommentar fra Dalai Lama, der træner, Sepp Piontek, har givet sitog den grønlandske fodboldlands-ikke afviser, at han kan blive den sidsteDalai Lama, selvom en lang rækketilsagn om en kamp i foråret 2001.lamaer er gået forud for ham. "'Institutionerkommer og forgår, det kom-Følg med på www.tibetsportaid.dkmer jo an på det tibetanske folk."Hjælp søgesHar du lyst til at hjælpe med at organisere en fodboldlandskamp,og alt hvad det indebærer, så skriv til michael@tibetsportaid.dkeller ring til 35 26 79 26Har du lyst til at støtte det tibetanske fodboldforbund, kandu indbetale et beløb på Tibet-Hjælps konto:Unibank 2104 6444 247 647 eller Giro 967 0890mærket "TNFA"15

Check her om du har betalt ditkontingent for 2000Hvis dit medlemsnummer figurerer på nedenstående liste, har du ikke betalt dit medlemskontingent for 2000. Hvis duhar betalt kontingent efter 11. august, kan du se bort fra, at du er med på listen. Dit medlemskab er med til at støttevores arbejde, og vi håber meget, at du også vil støtte os i 2000.Medlemskontingent pr. år: 01485 KHC150 kr. for en enkelt person NIELS NIELSEN200 kr. for 2 , som bor på samme adresse. BYGADE 24, 3. TH75 kr. for en enkelt sponsor 2650 HVIDOVRE125 kr. for 2 sponsorer på samme adresse.~ooMEDLEMSNUMMERVi har indhæftet vores girokort i dette blad, så hvis du ikke allerede har gjort det, kan du indbetale dit kontingent for2000 nu. Skriv venligst medlemsnummer på sammen med dit navn og adresse og sæt kryds ud foran "kontingent årligt".Dit medlemsnummer står på bagsiden af dette blad.I 35 68 102 136 170 203 237 270 303 336 369 403 437 470 503 536 570 608 645 679 713 747 780 813 846 880 913 946 9792 36 69 103 137 171 204 238 271 304 337 370 404 438 471 504 537 571 609 646 680 714 748 781 814 847 881 914 947 9803 37 70 104 138 172 205 239 272 305 338 371 405 439 472 505 538 572 610 647 681 715 749 782 815 848 882 915 948 9814 38 71 105 139 173 206 240 273 306 339 372 406 440 473 506 539 573 611 649 682 716 750 783 816 849 883 916 949 9825 39 72 106 140 174 207 241 274 307 340 373 407 441 474 507 540 574 616 650 683 717 751 784 817 850 884 917 950 9836 40 74 107 141 175 208 242 275 308 341 374 408 442 475 508 541 575 617 651 684 718 752 785 818 851 885 918 951 9848 41 75 108 142 176 209 243 276 309 342 375 409 443 476 509 542 576 618 652 685 720 753 786 819 852 886 919 952 9859 42 76 109 143 177 210 244 277 310 343 376 410 444 477 510 543 577 619 653 686 721 754 787 820 853 887 920 953 98610 43 77 110 144 178 211 245 278 311 344 377 411 445 478 511 544 578 620 654 687 722 755 788 821 854 888 921 954 987II 44 78 III 145 179 212 246 279 312 345 378 412 446 479 512 545 580 621 655 688 723 756 789 822 855 889 922 955 98812 45 79 112 146 180 213 247 280 313 346 379 413 447 480 513 546 581 622 656 689 724 757 790 823 856 890 923 956 98913 46 80 113 147 181 214 248 281 314 347 380 414 448 481 514 547 583 623 657 690 725 758 791 824 857 891 924 957 99014 47 81 114 148 182 215 249 282 315 348 381 41;; 449 482 515 548 585 624 658 691 726 759 792 825 858 892 925 958 99115 48 82 115 149 183 216 250 283 316 349 382 416 450 483 516 549 586 625 659 692 727 760 793 826 859 893 926 959 99216 49 83 116 150 184 217 251 284 317 350 383 417 451 484 517 550 587 626 660 693 728 761 794 827 860 894 927 960 99317 50 84 117 152 185 218 252 285 318 351 384 418 452 485 518 551 589 627 661 694 729 762 795 828 861 895 928 961 99418 51 85 118 153 186 220 253 286 319 352 385 419 453 486 519 552 590 628 662 695 730 763 796 829 862 896 929 962 99519 52 86 119 154 187 221 254 287 320 353 386 420 454 487 520 553 591 629 663 696 731 764 797 830 863 897 930 963 99620 53 87 120 155 188 222 255 288 321 354 387 421 455 488 521 554 592 630 664 697 732 765 798 831 864 898 931 964 99721 54 88 121 156 189 223 256 289 322 355 388 422 456 489 522 555 593 631 665 698 733 766 799 832 865 899 932 965 99822 55 89 122 157 190 224 257 290 323 356 389 423 457 490 523 556 594 632 666 699 734 767 800 833 866 900 933 96623 56 90 123 158 191 225 258 291 324 357 390 424 458 491 524 557 595 633 667 700 735 768 801 834 867 901 934 96724 57 91 124 159 192 226 259 292 325 358 391 425 459 492 525 558 596 634 668 701 736 769 802 835 868 902 935 96825 58 92 125 160 193 227 260 293 326 359 392 426 460 493 526 559 597 635 669 702 737 770 803 836 869 903 936 96926 59 93 126 161 194 228 261 294 327 360 393 427 461 494 527 561 598 636 670 703 738 771 804 837 870 904 937 97027 60 94 127 162 195 229 262 295 328 361 394 428 462 495 528 562 599 637 671 704 739 772 805 838 871 905 938 97128 61 95 128 163 196 230 263 296 329 362 395 429 463 496 529 563 600 638 672 705 740 773 806 839 872 906 939 97229 62 96 129 164 197 231 264 297 330 363 397 430 464 497 530 564 601 639 673 706 741 774 807 840 873 907 940 97330 63 97 131 165 198 232 265 298 331 364 398 431 465 498 531 565 602 640 674 707 742 775 808 841 874 908 941 97431 64 98 132 166 199 233 266 299 332 365 399 432 466 499 532 566 604 641 675 708 743 776 809 842 876 909 942 97532 65 99 133 167 200 234 267 300 333 366 400 434 467 500 533 567 605 642 676 709 744 777 810 843 877 910 943 97633 66 100 134 168 201 235 268 301 334 367 401 435 468 501 534 568 606 643 677 711 745 778 811 844 878 911 944 97734 67 101 135 169 202 236 269 302 335 368 402 436 469 502 535 569 607 644 678 712 746 779 812 845 879 912 945 97816

Den 6. oktober er det nøjagtig 50 år siden Kina påbegyndte sin invasion afCentraltibet.1 den anledning arrangerer Støttekomiteen forTibet enDemonstrationimod Kinas besættelse af Tibetforan den kinesiske ambassade, Øregårds Alle 25, HellerupMØDESTED: Hellerup Station, fredag den 6. oktober kl. 16.30Fra Hellerup Station går vi i optog til den kinesiskeambassade. Foran ambassaden vil der væretaler af bl.a. Støttekomiteen for Tibet's formand,Penpa Dolma Andersen. Jag familie og vennermed. Det er vigtigt at markere netop denne dagså talstærkt som muligt. Kinas besættelse afTibet har i år givet sig udslag i yderligere overgrebmod bl.a. skolebørns religionsfrihed.Tibet-Hjælpsøger Web-m~~tet"I forbindelse med den stigende interesse for internettet vilTibet-Hjælp gerne udvide sinformidling på nettet. Derfor er der brug for din hjælp.Ring til 3S 26 79 26 eller send en e-mail tildstk@tibethelp.dk.Fest for H.H. Dalai LamaFredag, den 17. november 2000 kl. 18-23Nørre Alle Medborgerhus~ Nørre Alle 7~2200 København NI år er det 60 år siden, at Hans Hellighed Dalai Lamablev anerkendt og tronet. Og det er 50 år siden HansHellighed også overtog, foruden den religiøse, denverdslige ledelse i Tibet."Det Tibetanske Samfund i Danmark"ønsker at fejredette med en fest med taler, sang og dans. Det vil væremuligt at lade sig fotografere i tibetansk tøj, så tag ditfotoapparatmed. Efter fællesspisning vil vi sammenbede om et langt, lykkebringende liv for H. H. DalaiLama. Under ledelse af tibetanere vil der blive afholdten ceremoni til Hans Hellighed Dalai Lamas ære.Billet koster 150 kr. for alle inklusive mad. Der vil væremulighed for at købe øl, vin, sodavand og kaffe til enrimelig pris. Overskuddet fra festen går ubeskåret tilHans Hellighed Dalai Lama, som en hilsen fraDanmark i anledning af jubilæet.Der er kun plads til 140 personer. Man tilmelder sigved at indsætte beløbet (150 kr.) på postgiro 1-696-5110 (husk at medbringe kvittering).Sidste dag for tilmelding er mandag, 6. november 2000.Arrangør: Det Tibetanske Samfund i Danmark17

Hvordan dethele begyndte ...Jette Voulhøj og Marit Albrecht, to frivillige medarbejdere i Tibet-Hjælp, harværet på besøg hos Teje Barfoed, som grundlagde Tibet-Hjælp for 10 år siden,for at høre om hvordan det hele begyndte."Det var som om det lå i luften på ligenetop det tidspunkt! "I en hyggelig lille lejlighed på Frederiksbergbor den nu snart 74-årigeigangsætter af Tibet - Hjælp, Teje Barfoed.Teje er en ganske lille dame medet stort smil. Mange smukke ting istuen fortæller om hendes store interessefor den tibetanske kultur.- "Jeg havde ingen særlige forudsætningerfor at danne en støtteordningsom Tibet-Hjælp", siger hun."jeg tror, det var lidt af et tilfælde, atdet blev mig, der fik chancen for atføre tanken ud i livet. Det var, som omdet lå i luften på lige netop det tidspunkt.Dalai Lamas besøg i Danmarki oktober 1988 havde sat sine spor. jegtror for eksempel, at Støttekomiteenhavde lignende planer. Men man enedesom, at en støtteordning var tilstrækkelig- og samarbejdet mellemSelskabet og Støttekomiteen har daogså været ideelt.jeg havde i mange år interesseretmig for den tibetanske livsfilosofi oghavde sat mig lidt ind i det tibetanskefolks historie - og da Dansk Selskabfor Tibetansk Kultur blev dannet i1985 med den tibetanske lama TarabTulku som formand, tog jeg del i Selskabetssekretærarbejde.Efter Dalai Lamas besøg 1988 fikjeg mulighed for at rejse med TarabTulku og hans kone Kirsten til Indien -og den rejse blev skelsættende for mig.jeg var i alt fem måneder i Indien,og bortset fra et par hotelovernatningeri New Delhi tilbragte vi dissemåneder blandt de eksiltibetanskeflygtninge. Først et par måneder i Sarnath,i et indisk/tibetansk universitetskompleks,hvor Dalai Lama holdt etto-ugers seminar med tibetanske tulkuerfra det meste af verden. Universiteteter bygget i tibetansk stil, og dermødte jeg mange unge studerende eksiltibetanere.Derefter i Dharamsala iNordindien, hvor vi fejrede tibetansknytår. Dharamsala er Dalai Lamas residensog den tibetanske eksilregeringshovedsæde. Derfor bor en stor gruppeeksiltibetanere der - og de nyankomneflygtninge søger, så vidt det er demmuligt, at rejse dertil for at hilse påDalai Lama som det første, vigtigepunkt af deres eksiltilværelse.Så jeg havde rig lejlighed til at lærede tibetanske flygtninge at kende ogsætte mig ind i deres livsvilkår. Jegmødte de nyankomne flygtninge, fattigeog forkomne som de var efter demange strabadser, de havde væretigennem på turen over Himalaya-bjergene- men et smil var der altid råd til!og jeg blev inviteret hjem på besøg hosmange fastboende eksiltibetanere, somvar utroligt gæstfri, selvom de levedeuhyre nøjsomt. Det gjorde indtryk påmig at se, hvor initiativrige de var, oghvordan de forstod at få meget ud aflidt - og hvor stort et behov der varfor økonomisk støtte.De sidste par uger begyndte jeg atspekulere over, hvordan vi kunnehjælpe. Mine tanker var på det tidspunktendnu ikke modnede til en aktivindsats. Ellers ville det jo haveværet nærliggende at kontakte de tibetanskeadministrationskontorer, medensjeg var på stedet. Det gjorde jegikke. Men ved et tilfælde mødte jegeksilregeringens daværende undervis-JX

Tibet-Hiæp's grundlægger, Teje Barfoedningsminister, Kalon Tashi Wangdi,som jeg havde lært at kende, da han etpar år tidligere havde været på besøg iDanmark. Jeg bad ham om at skaffemig noget skriftligt materiale om eksiltibetanernesskolesystem. Det fik jeg- og det var den spæde begyndelse tilTibet-Hjælp.Da jeg kom hjem talte jeg med TarabTulku og Selskabets bestyrelse ommuligheden for at oprette en økonomiskstøtteordning for de tibetanskeflygtninge i Selskabets regi. Ideen faldti god jord, og jeg fik grønt lys til at gåi gang med opgaven.Det krævede en tilføjelse i vedtægterne,så vi indkaldte til ekstraordinærgeneralforsamling for at få forrnaliteternei orden. Vi valgte at kalde støtteordningen"Tibet-Hjælp", og underdette navn blev den godkendt af Erhvervs-og Selskabsstyrelsen den 22.februar 1990. Da vi som næste punktpå dagsordenen opnåede skattefradragsberettigelsei henhold til Ligningslovens§ SA, kunne vi for alvorgå i gang med Tibet-Hjælps egentligeformål: at skaffe sponsorer og fonds-. midler til eksiltibetanernes projekter.Vi dannede en lille Tibet-Hjælpgruppe,som jeg blev leder af" .- "Du påtog dig altså opgaven at væreleder. Var det ikke et stort arbejde? "- "Jo, der var nok at tage fat på ogsætte sig ind i. Men jeg havde jo heletiden bestyrelsen i ryggen og kunne fågode råd og for eksempel juridisk vejledningfra den; og da jeg aldrig førhavde beskæftiget mig med humanitærthjælpearbejde, spurgte jeg ogsåerfarne ledere af tilsvarende organisationertil råds. Men til syvende ogsidst må man jo selv finde ud af tilrettelæggelsenaf den specielle opgave,man har påtaget sig".- "Du talte om en Tibet-Hjælps-gruppe?"- "Ja, jeg stod jo ikke alene med arbejdet.Fra første færd havde jeg vennerved min side - ikke blot som rådgivere,men også som aktive medarbejdere.Alt arbejdet indenfor Tibet-Hjælp er frivilligt og ulønnet. Detkræver en speciel indstilling hos hjælperne,og der har været en række finemedarbejdere igennem årene. Mennogle måtte holde op igen af privategrunde (de skulle rejse til udlandet, ellerde skulle have børn ... ) og så stodTibet-Hjælp med et problem, indtil enny hjælper meldte sig. Blandt demange, der tog del i arbejdet, vil jegfremhæve to: Petra Andersen, som varen særdeles aktiv ven og støtte i deførste år; og Anne-Sophie Bernstorff,som var med fra starten og som - dahun efter et par år i Frankrig vendtehjem til Danmark - påny tog aktivt deli arbejdet side om side med mig".- "Du var vist også god til attrække folk til dig!" siger Marit (idethun tænker tilbage på sin egen oplevelsemed Teje. Hun ringede engang i1993 for at få en praktisk oplysning,og da Teje nævnte, at hun havde megetat se til i øjeblikket, kommenteredeMarit det lidt svævende med, athvis det på et eller andet tidspunkt ifremtiden blev galt, kunne hun måskeen gang imellem ... En uges tid efter[9

Tibet-Hjælp's første sponsorbarn. Tenzin Pemablev hun indkaldt til et møde, og erstadig aktiv i Tibet-Hjælp!)- "Ja, for jeg havde jo brug fordem!" svarer Teje leende. "Men det erklart, at hovedansvaret og den personlige,skriftlige kontakt til sponsorerneog Dharamsala hvilede på mig.Det var vigtigt at opbygge et godtog nært samarbejde med de eksiltibetanskeadministrations-kontorer, ogdet krævede en hel del korrespondancefrem og tilbage mellem Dharamsala-kontorerneog os. Bankforbindelserskulle etableres, detaljer omforretningsgangen og beløbenesstørrelse fastlægges og tidspunkter forudsendelser af bidragene fastsættes.Men det mest omfattende skrivearbejdevar nu nok informationsskrivelsernetil vores potentielle sponsorerom, hvilke kategorier af flygtninge vistøttede (skolebørn, kunsthåndværkere,munke, nonner osv.) om, hvordanTibet-Hjælp arbejdede og om,hvad et sponsorforhold egentlig indebarfor sponsoren. Og endelig gik dermegen tid med at få styr på tekster tilbrochurer og plancher".- "Hvordan kom I i kontakt med sponsorerne?Gennem Selskabet? "- "Ja, først og fremmest. Tibet-Hjælper jo en underafdeling af Dansk Selskabfor Tibetansk Kultur, og bestyrelsenblev holdt løbende underrettet omTibet-Hjælps planer. De humanitæreaktiviteter går fint i spand med de kultureltinformative. De støtter gensidigthinanden. Derfor har arbejdet med Tibet-Hjælpfra første færd været - og erstadig - flettet sammen med Selskabetsarbejde.Arrangementer som TIPA (TibetanInstitute of Performing Arts)- kunstnernesbesøg i Danmark i 1990 og,ikke mindst, Tibet-ugen, som Selskabetarrangerede i samarbejde medStøttekomiteen, fik Tibet-Hjælpssponsortal til at vokse mærkbart. Veddisse lejligheder kunne vi fremlæggevores PR-materialer og komme i direktekontakt med mennesker, der inretkendte til eksiltibetanernes problemer.Folk var dengang mere uvidendeom tibetanernes situation end de er idag. Nu kommer der langt flere oplysningerfrem via TV, radio og aviser.Også Støttekomiteens indsats harværet meget nyttig for vores arbejde".- "Så der var rigeligt at se til?"- "Ja, under arrangementer som TIPAbesøgetog Tibet-ugen var der nok atrive i. Men i det daglige kom arbejdeti en roligere gænge.De første beløb vi sendte ud tilDharamsala halvårligt, var beskedne.Men lidt efter lidt voksede beløbenesstørrelse. Vi lagde brochurer ud påbiblioteker og satte af og til en annoncei avisen. Samtidig søgte vi ombidrag fra forskellige fonde til specielleprojekter, vi fik tilsendt fra Dharamsaia- og stor var glæden, når detlykkedes.Efterhånden som sponsorernemeldte sig, måtte registreringen af deindbetalte beløb systematiseres, og da20

Munkedrengi eksilregnskabsføringen voksede, samlede vien lille regnskabsgruppe, som mødtesregelmæssigt og med omhu førte talleneind med almindelig kuglepen i engammeldags regnskabsbog. På dettetidspunkt foregik alt Tibet-Hjælps arbejdemed en gammeldags skrivemaskinesom eneste tekniske hjælpemiddel.Et lejet kælderrum blev kun benyttetsom oplagringsrum. Her opbevaredevi papir, kuverter samt en kopimaskine,som vi senere fik penge til.Men Tibet-Hjælps kontor var mindagligstue. De mange ringbind medbrevkorrespondancer og de sponsoreredesbaggrundshistorier stod i minbogreol - og Tibet-Hjælps telefonnummervar mit private, så interesseredekunne faktisk ringe døgnet rundt".- "Kunne det ikke være lidt forstyrrendei din dagligdag? "- "Nej, det var ikke så slemt. Det varmit eget valg. Jeg foretrak at væreubunden af en bestemt telefontid, somjeg måske ikke kunne overholde ... også mange opringninger drejede det sigjo heller ikke om. Jeg var glad forsamtalerne med sponsorerne, som varmeget positive mennesker, ofte ikkesærligt velbeslåede. Var det en nysponsor, der meldte sig, var det glædeligt... og drejede det sig om spørgsmålog problemer, var det godt at få demgennemdrøftet" .- "Stødte I ind i nogen problemer?"- "Ja. Når man kaster sig ud i et foretagendesom Tibet-Hjælp, må manvære forberedt på, at der indimellemkan opstå problemer. Der kan jo altidske menneskelige fejl. Men Tibet-Hjælp måtte kunne stå inde for, atsponsorernes penge via os, banker ogDharamsalakontorer nåede frem tildem, de var beregnet til. Intet måtteglippe. Var der den mindste svigt i etaf leddene, måtte det undersøges tilbunds. Det krævede indimellem en heldel korrespondance. Sponsorerneskulle føle sig trygge - og det var jomit ansvar".- "Tænkte du over, hvornår du villetrække dig tilbage? "- "Nej, det gjorde jeg faktisk ikke. Detvar mit helbred, der svigtede. Jeg blevuarbejdsdygtig fra den ene dag til denanden. Det skete på et tidspunkt, hvorvi planlagde at lægge Tibet-Hjælpsmaterialer på edb, og hvor Selskabetmed Tibet-Hjælp så småt var ved atflytte ind i kontoret i Ryesgade sideom side med Støttekomiteen. Nej, jeggik ikke rundt og tænkte på at trækkemig tilbage. Sådan gik det bare - ognår det nu skulle være, skete det pådet rigtige tidspunkt. Men det var etlykketræf, at Anne-Sophie, som alleredevar stærkt involveret i Tibet-Hjælps arbejde, var villig til at påtagesig det fulde ansvar for at føre Tibet-Hjælp videre. Jeg er dybt imponeretover, hvordan hun i løbet af de sidstefem år har formået at forvandle detlille græsrodsforetagende til det computeriseredeog velorganiserede Tibet-Hjælp vi kender i dag".21

2 rejsedeltagere fortæller her om deres oplevelser i Indien og deres mødemed deres sponsorbørnEfter et par dage iDelhi,Agra og Amritsadrager den lille rejsegruppe medMargaret Hollows som rejseleder tilDharamsala, hvor de bor i NorbulingkaGuesthouse. Dette Guesthouse eren del af Norbulingka institute hvorbl.a mange kunsthåndværkere bliveruddannet. Det ligger utrolig smukt ien fredfyldt have med udsigt til desneklædte Himalayabjerge og er etgodt udgangspunkt for et besøg i Dharamsaia.Solveig Fuglsangfortæller:Mødet med Choneyi - mitsponsorbarn fra TIPADet var for mig et stort og varmt øje-blik at møde Choneyi. Vi har korrespondereten del, men jeg havde aldrigdrømt om at komme til at opleve dettemøde. Det var dejligt at træffe en sød,veluddannet pige. Hun virker megetkvik og har et godt kendskab til engelsk,og det er tydeligt, at hun vedmeget om den tibetanske kultur. Jegfik her bevis for, at vore penge til fadderskabervirkelig gør gavn, idet hunsikkert ikke havde kunnet få denneuddannelse uden fadderhjælp.Choneyis historieChoneyi er en tibetansk flygtningepige.Hun fortalte, at hun blev udvalgtaf en gruppe tibetanere, der i 1995 rejsterundt i Indien blandt de tibetanskeflygtninge, for at finde børn med talentfor dans, som kunne uddannes tilat vedligeholde den tibetanske kultursdanse og sange. Denne gruppe kom tilPaonta Sahib, hvor hendes familie bor,og hun plagede sine forældre om lovtil at gå derhen, da hun var megetdanseinteresseret. Det endte med, athun blev udvalgt som den eneste fradenne by, og kom med til TIPA, hvorhun har boet siden. Det kostedemange tårer at sige farvel til familien,og i starten led hun meget af hjemve,men det eneste hun ville var at danse,så hun holdt ud, og nu er hun megetglad for at bo på TIPA. Hun erhjemme hos sin familie i Paonta Sahiben gang om året i ferien. Hjemme harhun far, mor, en søster på 18 år og en'bror' (fætter), som familien har taget22

Audiens hos Dalai LamaTenzin Yeshi med sin søster.til sig. Det er sønnen til en onkel, derdøde, som er flyttet ind hos dem.Hun var ved optagelsen 10 år, d.v.s.efter vor målestok kun 8 år, idet huner født 16.5.1986. Hun forklarede, atde regner alder ud på en anden måde,end vi gør. Fødselsåret (1986) betragtessom det første år, og så snart derunder nytår, går de ind i det næste år.Derfor siger Choneyi i dag, at hun er15 år, idet hun ved overgangen til år2000 gik ind i sit 15. år, selvom hunførst fyldte 14 år den 16. maj efter vorberegning,Ved besøget på TIPA var det arrangeretsådan, at Choneyi og jeg fik lidttid for os selv, så vi kunne hilse påhinanden i fred og ro, før resten afgruppen kom til TIPA. Choneyi er denyngste i gruppen af TIPA-dansere, somtil tider giver opvisninger rundt omkringi verden. Deres talenter fik vi demonstreretved en flot danseopvisningsom afslutning på besøget.Ingrid Strøm fortæller:De to største oplevelser var dog nokfor det første danseopvisningen i TIPAmed ca. 10 unge mænd og 10 unge piger- heriblandt Choneyi Solveig Fuglsangssponsorpige. I traditionelletibetanske dragter gav de en varieretog meget dygtig opvisning i tibetanskedanse, afsluttende med en helt fantastiskmaskedans.Audiens hos Dalai LamaOg for det andet naturligvis audiensenhos Dalai Lama. I næsten en halv timekunne vi stille spørgsmål til DalaiLama og høre ham give udtryk for sinreligion, sit menneskesyn og sine håbfor det tibetanske samfunds fremtid.Han var glad for, at så mange unge tibetaneretog til udlandet og dygtiggjordesig, men pessimistisk, fordi de ifor høj grad blev derude, uden at ladederes viden komme deres landsmændtil gode.I "Tivoli" med mit sponsorbarnEfter et par dages ophold i indiskeomgivelser, i landsbyen Pragpur,endnu engang i luksuøse omgivelser iejendommen Judges Court, havde vien sidste dag i Delhi, hvor der var arrangeretrundtur. Den kunne jeg ikkedeltage i, da mit hovedformål med turenvar at møde den tibetanske dreng,hvis skolegang, jeg sponsorerer, TenzinYeshi fra Puruwala. Sammen med sinsøster, mor og moster kom han tilDelhi, hvor vi tilbragte en dejlig dagefter hans ønske, først i en slags Tivolimed karruseller, rutchebaner etc., derefteri en imponerende stor ZoologiskHave og tilsidst med et besøg i basaren.Selvom Yeshi 's engelske ikke tilloddybere meningsudvekslinger, varjeg virkelig glad for at møde ham ogfå et personligt forhold til ham.En vellykket rejseNaturligvis spændte turen ikke afuden visse uheld, hvor en brækket fodog et tabt pas nok frembød de størstevanskeligheder for Margaret HoJlows;men takket være hendes grundigekendskab til Indien, blev de overvundet.Ikke mindst hendes dygtige ogmenneskelige lederegenskaber havdebetydning for turens heldige forløb,men også rejsebureauets veltilrettelagteplan med forbilledlige indkvarteringer.Turen står for os alle som heltenestående, med pragtfulde naturoplevelser,indblik i både tibetansk og indiskkultur, menneskeligt værdifuldekontakter og ikke mindst har den indgiveti hvert fald mig en beundring foreksiltibetanerne, deres vellykkede bestræbelserfor at videreføre betydningsfuldeaspekter af den tibetanskekultur, deres menneskelige integritetog deres ro og smilende venlighed.

BedemøllenDu erHvadder er tilbageNår de gamle tankegange er blevet afskrælletOg alle mønstrene i oldningenes rynkerEr forsvundet i et tomrum.I mængden af livSom stadig kredser rundt,Er du Bedemølle,Som en bodhisattva med lukkede øjneSom strømmen af oldtidens traditioner,Gennem utallige generationers fødsel og dødholder mange hundrede tusinder bevidsthederSelv nufast i digsom i livet selv.Din dydige smertefulde melodiSlukker al bøn.Det er sorgen over sams araOg karmas styrkeTilsammensom drejer dig rundt, Bedemølle.Altid drejer du på Verdens Tag.Digt af NyanzangYoungdungTibet-Hjælp støttede denne digter med at få udgivet sin bog med tibetanske digte.Oversat af Ann Buchardi. Kunstnerisk hjælp ved Vagn LundbyeOversat fra Ma ni 'khor lo" p. 28 i Lha' dre mang ba'i ri grong af sNyan Bsanggyung drung tshe ring.

Fra sponsorskabtil venskab-mit møde med entibetansk familieRejsebrev fra Nepal af Keld TejnboFra interesse til sponsorskabI et tidligere rejse brev fortalte jeg ommit besøg på Mt. Everest School iChialsa. Anledningen til besøget var,at jeg er sponsor for en af eleverne pådenne skole. Under et ophold i Nepalfor et par år siden mødte jeg tibetanerei eksil og fattede interesse forden tibetanske kultur og tibetanernesvanskelige situation som flygtninge iet fremmed land. Ved hjemkomstenfik jeg kontakt med Dansk Selskab forTibetansk Kultur og fandt anledningtil at tegne mig som sponsor gennemforeningens Tibet-Hjælp afdeling.Fare for uroDa jeg i 1999 atter var på rejse i Nepal,ville jeg forsøge at komme tilChialsa for at besøge Tenzine Bhuti,den skolepige jeg var blevet sponsorfor. I Kathmandu fik jeg at vide, at Solukhumbu,hvor Chialsa ligger, er "rematearea ", hvortil man ikke bare rejseralene. Ydermere frarådede dendanske ambasade at rejse uden for degængse turistområder af frygt for uroligheder.Der var valg til Parlamentet.Af samme grund var det vanskeligt atfå en flybillet. Pladserne var besatte afkandidater på valgturne og af vælgere,der skulle hjem for at sætte dereskryds. Rejsebureauet, jeg konsulterede,fortalte mig, at det ville værenødvendigt med en trekkingguide, daturen fra Phaplu flyveplads til Chialsaskulle tilbagelægges til fods. Der erikke telefon i Chialsa, og jeg havdeuden held pr. brev forsøgt at få kontaktmed skolen.I anden anledning besøgte jeg Officeof Tibet, eksilregeringens kontor iNepal, og fortalte om mit ønske om atbesøge Mt. Everest School. Lederenaf kontoret Samdup Lhatse, deriøvrigt år tilbage havde været lærer påskolen, tilbød mig at formidle kontakttil bosættelsen i Chialsa. Jeg ville såblive hentet i Phaplu og behøvede ikkeat bekymre mig om uroligheder, ellerhvorledes jeg skulle finde vej.25

Officiel modtagelseUmiddelbart efter sidste del af valgetlykkedes det mig at få en Royal Nepalbillet til Phaplu, og den officielle modtagelsefungerede fint. Jeg blev mødtaf en ung mand sendt af "the settlementmanager" . Han fulgte mig - ogbar min rygsæk! - på den megetsmukke vandring via Salleri, områdetshovedby, til Chialsa. Netop som vipasserede Salleri, blev valgresultatetbekendtgjort på et offentligt møde.Der var megen politi til stede, men ingentegn til uro.I Chialsa blev jeg modtaget af KelsangChung, lederen af bosættelsen.Han havde fået at vide om min ankomstvia et sendebud fra Salleri,hvortil Samdup Lhatse havde telefoneret.Helt afsondret er Chialsa altsåikke!Endog et gæsterum kunne bosættelsentilbyde mig, i "Old People'sHome". Primitivt men absolut anvendeligt.Om aftenen kom en af de ungepiger fra den lokale" restaurant" ogserverede dinner, så det var helt luksuøst- selvom badeværelset var envandhane et stykke derfra og toilettetet skur over en kløft lidt længere væk.Begge faciliteter delte jeg med beboernei alderdomshjemmet.Familiehygge i Chemi Dolmas hjemModtagelse i familienPå skolen mødte jeg Tenzine Bhuti oghendes mor Chemi Dolma. Hun erlærer på skolen. De havde ikke modtagetmit brev om min ankomst, såChemi Dolma var meget ked af, athun ikke havde været i Phaplu for atmodtage mig. Det bekymrede hende,at jeg skulle bo alene i gæsterummet.Hun insisterede på, at jeg skulle flyttetil hendes hus. Jeg begyndte at forstå,at det i hendes tankegang var enulykke for et menneske at skulle værealene, og det faktisk ville være at ydmygehende af afslå hendes tilbud omhusly. Efter en enkelt nat på alder-26

domshjem flyttede jeg derfor til ChemiDolmas hus.Chemi Dolma kom i sidste halvdelaf halvtredserne til Nepal som 7-årigsammen med sine forældre. De varflygtet fra Tibet. De bosatte sig i Namchei det nordlige Solukhumbu. Hermodtog Chemi Dolma sin første skoleundervisning,men kom senere påskole i Indien, hvor hun også fik sinlæreruddannelse. Som nyuddannetlærer blev hun ansat på skolen iChialsa. Her traf hun sin mand, stiftedefamilie og har levet og virket siden.Foruden Chemi Dolma består familienaf en 15-årig datter, der går i 8.klasse på Namgyal High School iGokarna nær Kathmandu. Hendestvillingesøster, der bor hjemme, ermentalt handicappet. Hun hører kunsvagt og kan ikke tale. Tenzine Bhuti,min sponsorpige, er 11 år og går i 4.klasse på Mt. Everest School. Hun harsiden hun var 6 år boet på skolen,uanset at familien bor kun 20 minuttersgang derfra. Den yngste datter er6 år og går i "upper kindergarten ".Hun bor indtil videre hjemme.Familien i sorgUlykkeligvis havde Chemi Dolma forkort tid siden mistet sin mand, og børnenederes far. Familien var i sorg, ogdet prægede naturligvis mit besøg.Ifølge den buddhistiske lære opholderen afdød persons sjæl sig i huset 49dage efter døden. I den periode betyderdet meget for den pågældendes videreinkarnation, at de pårørende bederog udfører religiøse ritualer forden døde.Chemi Dolma og de 2 hjemmeboendedøtre sov i køkkenet, mens jegdelte husets andet rum med en svorger,der ellers er Ghorka soldat i Indien,men kaldt hjem i anledning afbroderens død. Rummets ene væg varoptaget af et husalter med en buddhastatue,billeder af budhisattvaer, samtmange rituelle rekvisitter. Der brændtedøgnet rundt smørlamper på alteret.Omkring hundrede skåle, nogle afmessing andre af sølv, blev hver morgen,året rundt, fyldt med vand fra enfornem gammel kobberkande. Om aftenenblev vandet kasseret og skåleneomhyggeligt poleret, så de var klar tilnæste dag. Et særligt afsnit af alteretvar tilegnet den afdøde husfader. Herbrændte konstant 2 smørlamper, ogher stod en lille offerskål med mad tilden afdøde. Ved hvert måltid blev nyportion mad sat frem. Klokken 4 ommorgenen begyndte broderen at riciterebønner og udføre ritualer for dendøde. Dagen lang kom familie og vennerforbi for at bede og udføre ceremoniellehandlinger foran alteret.Jeg følte mig lidt trykket ved situationen.Jeg delte jo rum med husalteretog var ofte til stede under ceremonierne.Rummet var lille, så jeg varmeget tæt på. Men ingen af husets beboereeller andre lod sig anfægte afmin tilstedeværelse, når de udførte deresritualer.Venskab opstårUnder mit ophold i hjemmet fik jeggod kontakt til Chemi Dolma og gennemvores samtaler og daglige samværopstod der et varmt venskab. Denyngste datter, som bor hjemme, fik jegogså efterhånden et godt forhold til,selvom vi ikke kunne tale sammen.år jeg var på skolen, og hun legede iskolegården, var det tydeligt, at hunover for sine kammerater tilkendegav,at hun kendte mig, og at jeg hørte til ihendes hjem. Derimod var det sværtat få mere end overfladisk kontaktmed Tenzine Bhuti, min sponsorelev.Hun boede på skolen og skulle havetilladelse til at gå hjem. Hun var endvideretravlt optaget af eksamensforberedelse,så jeg var kun sammen medhende i hjemmet et par gange. Både påskolen og hjemme virkede hun sky oggenert. Hun var selvfølgelig ogsåpåvirket af faderens død. Jeg havdevirkeligt glædet mig til at møde hende,så jeg kunne mærke en skuffelse nage.Jeg måtte erkende, at selvom debreve man som sponsor modtager frasit sponsor-barn ofte er endog megethjertelige, kan man ikke nødvendigvisved det første direkte møde forvente,at børnene viser samme hjertelighedog åbenhed. Jeg er dog ikke i tvivl omderes følelser. De er glade og stolteover at få besøg. Kun få af elevernepå Mt. Everest School havde personligkontakt til deres sponsor. De flestekendte kun deres sponsor som et nummer.Opfordring til kontaktAlle elever bliver sat til at skrive sponsorbrevetil jul og efter eksamen. De,der får svar, bliver meget glade. For atsikre, at eleverne ikke tigger, ønskerDepartment of Education alle breveformidlet gennem dem. Det forsinkerudvekslingen.Jeg havde senere i Kathmandu lejlighedtil at drøfte dette med ThinleyNamgyal, lederen af Snow Lion Fundation,den organisation der, administrererde tibetanske skoler i Nepal.Han så en tæt kontakt mellem elev ogsponsor som en absolut fordel og togafstand fra at censurere brevvekslingen.Kun i tilfælde af groft tiggeri ville27

han gribe ind. Han mente i øvrigt, atproblemet med tiggeri er mere udbredtfor skoleelever i Indien end i Nepal.Jeg vil i Tibet Hjælp arbejde for, atder uden problemer kan etableres nærkontakt mellem elev og sponsor,såfremt vedkommende ønsker det.Samt i øvrigt at foreningen har tætkontakt til bidragsmodtageren, hvadenten det gælder en skole eller et projekt.Mange af de elever jeg talte medudtrykte et stærkt ønske om at lærederes sponsor at kende, så jeg kanvarmt anbefale Tibet Hjælp's sponsorerat skrive til deres skoleelev oggerne forsøge at komme i direkte kontaktmed barnet gennem brevvekslingog eventuelt besøg. Selv med mulighedfor at møde tiggeri eller et genert ogsky barn er den direkte kontakt enstor oplevelse, der skaber glæde forbegge parter.Med familien på markedJeg fik ikke den tætte kontakt til TenzineBhuti, som jeg havde forventet.Til gengæld fik jeg et nært forhold tilhendes familie og især til hendes morChemi Dolma, som er et elskeligt ogfint menneske, højt respekteret af alleikke alene i Chialsa, men også i deomkringliggende landsbyer. Det erfaredejeg bl.a., da jeg lørdag sammenmed hende og andre landsby boere gikde 2 timers vej ned ad bjerget tilDorphu for at gå på indkøb på detugentlige marked.Der er ingen butik i Chialsa, så herskal handles ind til næste uges forbrug.Til gengæld kan man så ogsåkøbe næsten alt på det brogede og megetlivlige marked. Her mødes vennerog bekendte og udveksier nyheder. Forat møde flest mulig spiste vi frokost 2gange på 2 forskellige restauranter.Disse spisesteder havde nærmest karakteraf folks private køkkener ogstuer. Begge steder blev MOMOerneskyllet ned med chang, hjemmebryggetøl.Både på markedspladsen og i restauranternehenvendte mange sig tilChemi Dolma for at udtrykke deresdeltagelse i hendes sorg.Sidst på eftermiddagen vandrede vitilbage til Chialsa, godt læsset medindkøb. Dvs det var kvinderne, jegfulgtes med, der var godt læssede. Jegkunne på ingen vilkår få lov til at deltagei slæberiet. "Du er jo ikke vant tilat gå på bjergstier!" Nogle af kvinderneskulle foruden de indkøbte varerogså bære de børn, som nok havdekunnet gå ned ad bjerget, men ikkehavde kræfter til selv at gå op tilChialsa.Hjemturen - først på hesterygJeg havde set nogle landsbyboere ridepå små ponyer. Som tidligere islandshesteryttersyntes jeg, det kunne væresjovt at ride tilbage til Phaplu. Det fikChemi Domla arrangeret for mig, såefter en gribende afsked både på skolenog ikke mindst i hjemmet, red jegud af Chialsa. Dekoreret med adskilligekhata 'er, det specielle tibetansketørklæde, der ville sikre mig en lykkeligrejse. Det blev en dejlig ridetur. Jegkunne se mere af landskabet, når detvar hesten - og ikke mig - der skullepasse på at træde de rigtige steder.Det viste sig, at der ikke havdeværet fly i Phaplu siden min ankomst,men den lokale spåmand i Chialahavde på Chemi Dolma's anmodningkastet terninger og forsikret mig om,at jeg ville få anvendelse for min billettil efterfølgene dag. Jeg blev indkvartereti Norbu Lodge, der bliver drevetaf meget flinke og hjælpsomme tibetanere.Det var ikke den vilde luksus,men efter en uge med en udendørsvandslange var det dejligt at kunne fået - om end koldt - brusebad. Logietvar rørende billigt, og de serverede detbedste tibetanske brød, jeg endnu harsmagt.Tidligt næste morgen vejede jegsammen med 15 andre passagerer,deriblandt 3 amerikanere og en tysker,min bagage ind. Da en sirene havdelydt som signal for, at flyet var lettetfra Kathmandu, indstillede vi os på28

Sandmandaia i Den Sorte Diamant - set igennem fotograf Mads Izmodenov Eskesens øjne, maj 2000.

Tibet-HjælpslO-årsJubilæumsforestillingLørdag den I I. november 2000 kl. 20.00iArbejdermuseetsfestsal, Rømersgade 22, København KBilletpris kr. 150,- + ekspeditionsgebyr: Kr. 10,-Billetter kan købes igennem Billetnet fra den 15. september tlf.: 70 15 65 65eller igennem www.billetnet.dkTibet-Hjælp har sat et festligt program sammen, hvor der i ord toner ogbilleder vil blive sat fokus på Tibet ..Suzanne Brøgger, Nangma Musikgruppe fra Schweiz, Vigga Bro,Tarab Tulku, Ngawang Losang, Wangdi Gyaltsen, Penpa Andersen, Dansk Overtone Ensemble, ogAnders Laugesen vil med Pia Vieth som konferencier byde på personlige Tibet-oplevelser, musik dansog sang, myter og cermonier for at fejre Tibet-Hjælps 10 års jubilæum.