Oversigt over Dansk Geologisk Forenings møder og ekskursioner

142 Møder og Ekskursioner.
for at prøve sådanne metoder i Danmark. Han fik en række bevillinger til at udføre
magnetiske målinger, som blev foretaget af en tysk geolog fra »PREUSSFSCHE GEOLO­
GISCHE LANDESANSTALT« i Berlin. På det tidpunkt var Dr. MADSEN interesseret i at
undersøge muligheden for eventuelle saltforekoraster i Danmark.- Han blev uden
tvivl opmuntret af de mange salthorste, man på det tidpunkt opdagede i Nordtyskland.
Det forekommer mig, at der her er grund til at hædre nu afdøde Dr. VICTOR
MADSEN, forhenværende direktør for DANMARKS GEOLOOISKE UNDERSØGELSE, som
var velkendt af mange af deltagerne i dette mode, for den levende interesse, han lagde
for dagen med hensyn til mulighederne i Danmarks undergrund. Jeg tror, man kan
sige, at han mere end nogen anden var skyld i, at tanken om at udforske den dybere
undergrund blev realiseret. Jeg har selv haft den glæde at kende Dr. MADSEN de to
sidste år, han levede, og jeg glemmer ikke hans dybe interesse for udforskningen af
undergrunden, som var levende og fuld af begejstring til trods for hans høje alder.
I 1932 erhvervede et dansk-tysk konsortium retten til at bore efter salt og olie
ved Langbrogaard i nærheden af Dybbøl i Sønderjylland. Dette forsøg var baseret
på en udtalelse af en såkaldt »ønskekvistmand«, som sagde, at saltet ville findes i en
dybde af 235 meter. Beregningen slog fejl, og pengene slap op, så boringen blev afsluttet,
uden at man havde fundet salt.
Som følge af dette foretagende var det klart, at der måtte gennemføres en lovgivning,
som dækkede spørgsmålet om undergrunden, før en virkelig undersøgelse af
mulighederne kunne gennemføres. Det var særlig på Dr. MADSEN'S initiativ, at en
sådan lov blev gennemfort i februar 1932, ifølge hvilken alle hidtil ikke udnyttede
råstoffer i undergrunden tilhørte den danske stat, som — såfremt den ikke selv
ønskede at efterforske og udvinde råstoffer — kunne overdrage retten hertil til andre
for en begrænset tid i henhold til nærmere fastsatte regler.
Efter minelovens gennemførelse blev der i 1932 af tyske selskaber udført to
boringer ved Langbrogaard til henholdsvis 481 og 541 meter. Ingen af disse fandt
saltet, som ønskekvisten havde påstået var til stede i undergrunden. Senere blev der
foretaget seismiske undersøgelser, ifølge hvilke det ikke var sandsynligt, at der
fandtes salt inden for en rimelig dybde. Bestræbelserne blev derfor opgivet.
Man blev efterhånden klar over, at efterforskningen efter råstoffer måtte blive
meget kostbar. Under Dr. MADSEN'S ledelse forsøgte man at vinde dansk interesse
for opgaven, men uden held. Dr. MADSEN har selv fortalt mig, at man nærmest lo
af ham, når han prøvede at interessere kapitalstærke danske i et sådant foretagende.
I 1934, to og et halvt år efter minelovens gennemførelse, blev en amerikansk
privatmand, Mr. RAVLIN, interesseret i mulighederne, og han borede fra 1935 til
1938 to boringer i nærheden af Harte ved Kolding. Disse boringer var for en stor del
baseret på seismiske undersøgelser foretaget under Dr. MADSEN'S vejledning. Første
boring nåede en dybde af 791 meter, hvor den måtte opgives. Den havde skæbne
som alle andre forudgående dybdeboringer i Danmark, idet den heller ikke nåede
igennem skrivekridtet. Mr. RAVLIN'S anden boring nåede en dybde af 1096 meter
i Trias-aflejringer. Den var derfor den første dybdeboring i Danmark, som nåede
dybere ned end skrivekridtet.
Nogen tid efter denne boring var blevet opgivet, overtog GULF OIL CORPORATION
Mr. RAVLIN'S selskab, hvorefter efterforskningsarbejdet blev fortsat i et stærkere
tempo og med øget omfang. Jeg skal nu kort give Dem en oversigt over de metoder,
der siden er blevet anvendt ved disse undersøgelser.
1. Geologiske undersøgelser
Da der allerede forelå udmærkede geologiske oversigtskort udarbejdet af danske
geologer, var det forholdsvis lidt, man kunne opnå ved yderligere studier af undergrundslagene
ved jordoverfladen.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke DANMARKS GEOLOGISKE UNDERSØ­
GELSE og de danske geologer ikke alene for den hjælp, vi har modtaget i form af det
eksisterende geologiske materiale om landets undergrund, men også for den hjælp og
forståelse, vi har mødt siden. Jeg håber, at vort arbejde til gengæld må være i stand
til — ved de nye oplysninger, som det frembringer — at fremme kendskabet til
Danmarks dybere undergrund på en måde, der vil blive til gavn for hele landet.