Oversigt over Dansk Geologisk Forenings møder og ekskursioner
Oversigt over Dansk Geologisk Forenings møder og ekskursioner
Oversigt over Dansk Geologisk Forenings møder og ekskursioner
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
170 Møder <strong>og</strong> <strong>ekskursioner</strong>.<br />
4. Kort <strong>over</strong> de geol<strong>og</strong>iske formationer ved basis af Kvartæret.<br />
De ge<strong>og</strong>rafiske grænser mellem de benyttede stratigrafiske enheder er skæringslinierne<br />
imellem grænsefladerne <strong>og</strong> prækvartærets <strong>over</strong>flade.<br />
Formationsgrænserne på kortet er så vidt muligt konstrueret som skæringslinien<br />
imellem prækvartær<strong>over</strong>fladen <strong>og</strong> grænsefladerne, således som de er fremstillet ved<br />
højdekurverne.<br />
5. Kort <strong>over</strong> salt grundvand. Der er fremstillet kort <strong>over</strong> saltvandets<br />
optræden <strong>og</strong> koncentration på Fyn (SOROENFREI 1949). I de andre områder er analysematerialet<br />
foreløbig for utilstrækkeligt til en sådan bearbejdelse. I Vordingborgegnen<br />
har OLE BERTHELSEN d<strong>og</strong> kunnet kortlægge saltvandets optræden <strong>over</strong> et<br />
større område.<br />
6. De strukturelle forhold. Forudsætningen for anvendelsen af grænsefladerne<br />
som referensflader ved den strukturelle analyse har været antagelsen af, at<br />
disse transgressionsflader med en vis tilnærmelse oprindeligt har været horizontale.<br />
På Fyn er i 1949 afgrænset tektoniske områder, som Ringestrukturen (tidligere<br />
kaldt Sdr. Næraa Strukturen) <strong>og</strong> Nyborgstrukturen. Disse lokale enheder har jeg<br />
tolket som lave »en échelon« foldninger med nordvest-sydøstlig strygning på den<br />
VNV—ØSØ orienterede regionale Falster—Fyn hævningsstruktur.<br />
Vor bearbejdelse af de andre områder har resulteret i opfattelsen, at den tektoniske<br />
bygning, som findes på Fyn, i principet genfindes mod Øst <strong>og</strong> Sydøst. LEIF<br />
BANKE RASMUSSEN har i Skelskor-Korsør området kunnet påvise, at Danienet strækker<br />
sig længere mod Nordvest i retningen mod Korsør, end angivet på tidligere kort.<br />
Kurvebilledet viser klart en nordvest sydøstlig hovedretning for det højtliggende<br />
Danien, <strong>og</strong> dermed antydes <strong>og</strong>så orienteringen af den lokale Skelskørstruktur.<br />
På samme måde har ÅBNE BUCK'S undersøgelser af Næstvedegnen resulteret i<br />
erkendelsen af, at grænsefladen Danien-Senonien på Næstvedstrukturen har en<br />
nordvest-sydøstlig strygning <strong>og</strong> en nordøstlig hældning. Et lignende strukturmønster<br />
synes iøvrigt at gøre sig gældende på Stevns, hvor Skrivekridtets højeste kulmination<br />
ligger ved kysten ø. for Store Heddinge. Grænsefladen Danien-Senonien synes<br />
<strong>og</strong>så her at være orienteret med en nordvest-sydøstlig hovedretning.<br />
På Lolland er det for tiden n<strong>og</strong>et vanskeligere at afgrænse mindre tektoniske<br />
enheder på grundlag af de foreliggende data. Et iøjnefaldende træk er den store<br />
strukturelle niveauforskel mellem store dele af Sydlolland <strong>og</strong> Nordlolland adskilt<br />
ved en linie fra Nakskov til Nysted. Sydlolland ligger betydeligt dybere (Skrivekridt<br />
ved MajbøUe dybere end -h 180 m) end den nordlige del af øen (Skrivekridt<br />
gennemsnitligt ved ca. -^ 20 '- 30 m). Niveauforskellen mellem Nakskov <strong>og</strong> Majbølle<br />
beløber sig måske til mere end 200 meter.<br />
Af særlig interesse er det isolerede område med højtliggende Kridt ved Rødby,<br />
der er omgivet af eocænt 1er (Kridt<strong>over</strong>fladen findes ved ca. H- 30 m). Denne strukturs<br />
detailler kan endnu ikke erkendes. Der kan være tale om en antiklinalagtig<br />
dannelse, en salthorst, en lokal horst af ikke salinar oprindelse eller måske en anden<br />
strukturform. Der er en vis mulighed for, at de tektoniske forhold er af lignende art<br />
som ved strukturerne på Fyn.<br />
Ved dybdeboringen Ringe No. 1 <strong>og</strong> ved seismiske undersøgelser er det blevet<br />
påvist, at kernen i Ringestrukturen består af en grundfjeldshorst. Denne kendsgerning<br />
kan indføjes i hypotesen om »en echelon« foldningen, idet hypotesen netop forudsætter<br />
skæringsbevægelser i de stærkt konsoliderede dele af jordskorpen under<br />
sedimenterne, hvorved disse lokalt hvælves op eller disloceres langs forkastninger.<br />
Bevægelserne, som dannede strukturerne, har som tidligere påvist bl. a. fundet<br />
sted i Oligocæntiden (SORGENFREI 1949). Bevægelser af denne art har ikke været<br />
af lokal karakter, men meget vidtrækkende. Det er endvidere min opfattelse, at<br />
konsekvensen af denne type for strukturændring <strong>og</strong>så må være, at der i andre regionale<br />
felter af det nordvesteuropæiske område kan have dannet sig trækspændinger<br />
med påfølgende spaltedannelser på tværs af skæringsbevægelsen. Ud fra dette synspunkt<br />
er jeg f.eks. tilbøjelig til at forklare de lange holstenske saltrygge, som opstået<br />
ved Permsaltets mere eller mindre passive opstigning i tværspaltezoner af denne
Change language