Oversigt over Dansk Geologisk Forenings møder og ekskursioner

More documents

Recommendations

Info

154 Møder og ekskursioner. RAMBERG, HANS, 1948: On the Petrogenesis of the Gneiss Complexes between Sukkertoppen and Christianshaab, West-Greenland. — Meddelelser fra Dansk Geologisk Forening, Bind 11, Hefte 3. RAMBERG, HANS, 1951: Remarks on the Average Chemical Composition of Granulite Faeies and Amphlbolite-to-Epidote Amphibollte-Facies Gneisses in West-Greenland. — Meddelelser fra Dansk Geologisk Forening, Bind 12, Hefte 1. Hr. Henning Sørensen: Nogle ultrabasiske bjergarter fra Sukkertoppen distrikt. (Some ultrabasic rocks from the District of Sukkertoppen). På Langø, Tovqussaq, forekommer ultrabasiske bjergarter (bestående af hypersthen, hornblende, pleonast og magnetlt) som op til 2 m mægtige, konforme slirer i bånd af hypersthen-amfibolit. Ultrabaslternes feltoptræden sandsynliggør, at de er dannet in situ ved metamorf differentiation, der er forårsaget at, at de stive amfibolitiske lag har været udsat for kraftigt stress. På samme lokalitet ses, at amfibolitbåndene sønderdeles ved kraftigere deformation. Det amfibolitiske materiale »opløses« i gnejsen, ultrabasitslirerne boudineres, og brudstykkerne optræder som konforme indeslutninger i gnejsen. Årsagen til den kraftige deformation er Tovqussaq-domens dannelse (se A. BER THELSEN, Meddelelser fra Dansk Geologisk Forening, Bd. 11, h. 5, 1950). I Sdr. Isortok-Alangua-området er store linser af ultrabasiske bjergarter til stede som konforme indeslutninger i hornblendegnejser. Ultrabasiterne varierer fra bjergarter identiske med de ovennævnte til rene olivinsten. Da hornblendegnejserne utvivlsomt er dannet på bekostning af amfibolitiske bjergarter, og da ultrabasiterne bærer spor af kraftig deformation, er det naturligt at slutte, at også disse ultrabasiske bjergarter er dannet, hvor amfiboliter har været udsat for kraftigt stress. I dette tilfælde må de bjergkædedannende kræfter gøres ansvarlige for ultrabasitdannelsen. Ifølge H. BACKLUND dannes eklogitiske bjergarter, hvor amfiboliter udsættes for stærkt stress. Det ser således ud til, at såvel peridotitiske som eklogitiske bjergarter kan dannes ved processer af den anførte art. Bjergarternes forskellige udvikling kan tænkes forårsaget af en forskel 1 dannelsestemperatur; i så fald må peridotiten betragtes som høj-temperatur formen. Diskussion efter hr. K. Ellitsgaard-Rasmussen, hr. Asger Berthelsen og hr. Henning Sørensens foredrag. Hr. dr. A. Metzger udtalte, henvendt til hr. BERTHELSEN, at den simple foldestil i granulitfacies-områderne mindede stærkt om den, der kan iagttages indenfor visse dele af Svecofenniderne (f. eks. Orijarviområdet), både hvad de flade folder og hvad de stejle foliationsplaner angår. Dr. METZGER betvivlede facieslærens regionale anvendelighed. Idet han anså faciesforholdene for at være afhængige af de metamorfoserede bjergarters oprindelige sammensætning. I Finland havde man eksempler på en hyppig vekslen mellem granulitfacies og amfibolitfacies, som ellers dårligt kunde forklares. Dr. METZGER anførte endelig, at de vestgrønlandske ultrabasiter minder om tilsvarende bjergarter i Finland. Hr. statsgeolog B. Asklund pegede på den store lighed mellem de grønlandske gnejsområder og det fennoskandiske urberg. Omtalte i forbindelse med hr.' BER THELSENS foredrag analogier indenfor de sydvestsvenske gnejsområder, navnlig hvad bjergarternes stænglethed angår. Hr. professor T. F. W. Barth støttede hr. BERTHELSEN 1 opfattelsen af faciesforholdenes betydning. Den primære bjergarts sammensætning har ikke noget at gøre med den givne mineralfacies (bortset fra eventuelle relikter), som derimod er en
Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 12. [1951]. 155 Jconservering af P. T.-forholdene. En tilsvarende tre-zonet inddeling, som var demonstreret for Nagssutoqidemes vedkommende — med granulitfacies i kernen — mente dr. BARTH at kunne finde i Arèndal-distriktet. Henvendt til hr. SØRENSEN udtalte dr. BARTH, at farvebillederne viste de grønlandske ultrabasiters lighed med de sydnorske, der optræder som linser og klumper af hornblende-hypersthen i granodioritiske gnejser. Den konservative forestilling om, at ultrabasiterne er eruptiver, er en umulighed, mens hr. SØRENSEN'S tolkning, iflg. hvilken en temperaturforhøjelse er den vigtigste faktor, har storre muligheder for sig. I Norge synes ultrabasiterne at ligge i gamle breccieringszoner, muligvis gamle pipes, hvis struktur er blevet tilsløret ved metasomatiske processer. BOWEN og TUTTLE har påvist, at silikater afgiver Si02 ved ophedning under tilstedeværelse af vanddamp, og at et selvstændigt ultrabasisk magma ikke kan eksistere i jordskorpen. Måske kunde disse forhold have været af betydning ved de grønlandske ultrabasiters dannelse. Hr. dr. N. Edelmann fremhævede ligheden mellem de af hr. SØRENSEN omtalte ultrabasiske bjergarter og de i den sydvestlige skærgård i Finland optrædende ultratasiter, der forekommer som breeder i båndet gnejs og amfibolit af suprakrustal liarakter. Dr. EDELMANN omtalte den zonare mineralanordning 1 klumperne, der inderst havde en kerne af hypersthen-holdig bjergart, uden om hvilken der er en zone af grøn cUno-pyroxen, og yderst en sort hornblende-zone. I pyroxenen er der indeslutninger af hornblende, og BOWENS reaktionsserie synes således at være vendt på hovedet. Ultrabasiterne indeholder lyse slirer med hornblende langs kontakten mod ultrabasiten. Dr. EDELMANN regner omkrystallisation in situ for en mulig dannelsesmåde for ultrabasiterne. Hr. professor Erik Norln gjorde opmærksom på forekomsten af ultrabasiske bjergarter i Himalaya og Pamir, hvor de optrådte sammen med porfyriter, pyroxenider, olivinider og massive serpentiner i senone sandsten og kalksten fra fordybet syd for Karakorum. Disse forhold taler for en intrusion fra dybet. Wadia og Nanga Parbatekspedltionen har vist, at Indus-flyschen og eruptiverne bliver stærkere metamorfoserede mod nordvest, hvor de intruderes af K-rige graniter. Hr. A. Berthelsen udtalte, at den regionale faciesinddeling har størst værdi, hvor foldningsstilen er enkel, og var enig med dr. BARTH i, at den primære sammensætning var uden betydning. Henvendt til dr. NORIN udtalte hr. BERTHELSEN, at forekomsten af ultrabasiske bjergarter i zonen langs Himalaya ganske vist tyder på intrusive forhold, men at hr. SØRENSEN netop havde omtalt den mulighed, at der under særlige forhold ved separation af magmaet under orogenesen kunde dannes ultrabasiske bjergarter, som beskrevet af BOWEN. Hr. H. Sørensen svarede professor BARTH, at man også kan sige, at de vestgrønlandske ultrabasiter ligger i breccieringszoner. Hr. SØRENSEN forklarede dette ved, at de ultrabasiske bjergarter dannes i spændingszoner i de stive lag, når disses sammenhængskralt er ved at blive overskredet. Ved fortsat deformation »opløses« de indesluttede bjergarter i gnejsen, mens de ultrabasiske boudiner omgives af en reaktionsrand og derfor bevares som pansrede relikter. Til dr. EDELMANN udtalte hr. SØRENSEN, at hornblende-indeslutninger i hypersthen også er iagttaget i de vestgrønlandske bjergarter. Da hornblenden tydeligt nok er dannet sidst under et sent deformationstrin, betyder denne struktur altså ikke altid, at det Indesluttede materiale er ældst. Derimod kan man tage fænomenet til Indtægt for materiale-migration gennem krystalgitteret. De vestgrønlandske bjergarter har ligesom de finske grænsefacies og lyse årer. Hr. A. Noe-Nygaard udtalte, at de fire foregående foredrag kun var små prøver på de problemer, vi arbejdede med, og takkede lor den interesse, vore nordiske kolleger havde lagt for dagen gennem deres kritik. Hr. Alfred Rosenkrantz: Oversigt over Kridt- og Tertiærformationens stratigrafiske Forhold i Vestgrønland. (Review ol Cretaceous and Cenozoic stratigraphy ol West Greenland). Foredragsholderen gav først en kort Oversigt over Vestgrønlands Geologi mellem 68° 30'—12" N. Br. med særligt Henblik på de af Grønlands Geologiske Undersøgelse
Page 1 and 2: Oversigt Dansk Geologisk Forenings
Page 3 and 4: Medd. fra Dansk Geol. Forening. Kø
Page 7 and 8: V. Nordiske Geologmøde. Danmark, 1
Page 25 and 26: Medd. fra Dansk Geol. Forening 1951
Page 29: Medd. fra Dansk Geol. Forening. Kø
Page 33 and 34: Medd. fra Dansk Geol. Forening. Kob
Page 43 and 44: DAMMARKS GEOLOGISKE UNDERSØGEISE'
Page 65 and 66: U.S.A. Medd. fra Dansk Geol. Foreni

Oversigt over Dansk Geologisk Forenings møder og ekskursioner

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?