Røde hund - 2. del. - De Gule Spejdere

De må svømme over Waingunga. Jeg har som menneskeunge tænkt på at gå mod dem med
min kniv, hvor vandet er lavt og med koblet bag mig; hvis vi stikker og bider dem godt, kan vi
måske få dem til at drive med strømmen eller i hvert fald svale deres struber en smule.
Kaa advarede, en Dhole drejer ikke af med strømmen, og deres struber er hede. Der vil hverken
blive menneskeunge eller ulveunge tilbage, når den jagt er endt; kun afgnavede ben.
I en lang time sad Mowgli lænet mod den bløde slangekrop, mens Kaa tænkte på alt, han havde
oplevet fra den første dag, efter han kom ud af ægget.
Efter lang tavshed udbrød Kaa omsider; Nu går vi til floden,
og jeg vil vise dig, hvad vi gør med Dholerne.
Nord for fredsklippen snævres Waingunga ind i en dyb kløft
gennem marmorklipper, som hæver sig tredive meter over
floden, der strømmer brusende over skarpe og farlige sten i
alle mulige former.
Kaa snoede med et dobbeltstik sin hale om en bundklippe og
holdt Mowgli i en af sine bugtninger, mens vandet rasede
forbi dem.
Dette er dødens sted, hvad skal vi her? spurgte Mowgli.
Hssh - de sover, sagde Kaa. Disse revnede og hærgede klipper ved Waingunga har fra junglens
begyndelse været boplads for klippernes små folk de travle, arrige, sorte vildbier.
Som du ved, drejer alle spor og stier udenom dette sted.
Mowgli dukkede sig, da han så dem der var millioner af sovende bier. Klippesiderne var overdænget
med levende bier som et stof, der lignede sorte, glitrende fløjlsgardiner.
Der var intet sted over halvanden meter fra klippe til vand, og der var fyldt med mægtige
dynger af mange års affald. Der lå døde bier, droner, affald, mugne vokskager og vinger af møl
og biller, som havde været ude for at stjæle honning.
Kaa svømmede videre op mod strømmen, til de nåede en sandtange ved kløftens udmunding.
Her ligger deres bytte fra i år, sagde han. Se! På bredden lå skeletterne af to unge hjorte og
en bøffel, og Mowgli kunne se, at hverken ulv eller sjakal havde rørt benene, som alle lå i deres
oprindelige stilling. De er kommet ind på forbudt område uden at vide det, hviskede Mowgli,
og de små folk har dræbt dem. Lad os komme væk, inden de vågner.
De vågner ikke før solens frembrud, sagde Kaa. Nu skal du høre. For mange regntider siden
kom en jaget antilope her til. Den havde et ulvekobbel i hælene på sig og kendte ikke junglen.
Den var vild af rædsel og så uforsigtig, at den sprang her ned oppe fra klipperne.
Koblet løb efter uden at bruge deres øjne og næser. De sprang efter antilopen ned mod floden
uden at bemærke fløjlsgardinerne og den skarpe lugt af honning og affald.
Solen stod højt på himlen, og de små folk var vrede og talrige. Ingen af ulvene nåede vandet,
men antilopen overlevede. Hvorfor? Fordi antilopen kom først løbende for livet.
Den sprang, inden de små folk havde bemærket noget, og den nåede floden, inden bierne var
samlet til drab; men koblet, som fulgte, blev dræbt af de små folk, der var blevet opskræmt af
antilopen berettede Kaa og spurgte. Hvad synes du om det?
Der var længe helt stille, så hviskede Mowgli: Det er sandelig at trække selve døden i knurhårene,
men Kaa, du er den klogeste af alle i junglen.
Ja, ja - men hør nu her, fortsatte Kaa. Hvis Dholerne følger dig, og
Lær med Baloo... Vidste du, at:
I Danmark findes ca. 275 forskellige biarter
fordelt på 30 forskellige slægter.
Honningbien humlebierne og jordbierne
er de mest udbredte slægter.
Bier er udstyret med en giftbrod, der kan
stikke, så det gør ondt.
Den er fredelig og stikker kun, hvis man
forstyrrer dens bo.
Bierne kan tale sammen ved hjælp af et specielt dansesprog.
Du kan læse mere om bier i Danmark på de følgende sider...
7