Plancher 3 - akira.ruc.dk

1
Ophavsret
og
Rettighedsforvaltning
3
Værktyper - igen. Tekster og billeder.
Kunstbegrebet i ophavsretten
Niels Erik Wille
Lektor (emeritus), cand.mag.
Inst. f. Kommunikation, Virksomhed
og Informationsteknologier
Roskilde Universitetscenter
© Niels Erik Wille, 2008

2
Resumé af værktyper
Tekster og billeder
Kunstbegrebet
Oversigt
Har “kunst” en særlig status i ophavsretten?
“Kunst” i den danske lovgivning
Suppl. litteratur

3
Bernerkonventionen
“Udtrykket 'litterære og kunstneriske værker' omfatter
enhver frembringelse på det litterære, videnskabelige
og kunstneriske område, uanset udtryksmåden
eller udtryksformen, såsom bøger, brochurer
og andre skrifter; forelæsninger, taler, prædikener
og andre værker af samme art; dramatiske
eller musikdramatiske værker; koreografiske
værker og pantomimer; musikalske kompositioner
med eller uden ord; kinematografiske værker,
hvormed sidestilles værker, som er kommet til
udtryk gennem en fremgangsmåde, der er analog
med kinematografi;
[fortsættes næste side]”

4
[fortsat]
Bernerkonventionen
“... tegninger, malerier, arkitekturværker, billedhuggerværker,
gravurer og litografier; fotografiske
værker, hvormed sidestilles værker, der er kommet
til udtryk gennem en fremgangsmåde, der er analog
med fotografi; brugskunst; illustrationer, kort,
planer, skitser og tredimensionale værker vedrørende
geografi, topografi, arkitektur og videnskab. ”

5
Værktyper - på engelsk
Den engelsk-sprogede litteratur har typisk følgende
opdeling:
● Literary works
● Musical works
● Theatrical works
● Artistic works (= billeder, arkitektur, brugskunst)
● Scientific works
● Audiovisual works (= film, fjernsyn, video)

6
Værktyper - på engelsk
De følgende værktyper har en usikker status (som
værker):
● Works of national folklore
● Computer programs
● Compilations and databases

7
Værktyper -
i engelsk lovgivning
Den nyeste engelske lov om copyright (1988)
opererer med følgende kategorier:
● Literary works (writing incl. computer programs),
dramatic and musical works
● Artistic works: Graphic works, photographs, sculptures
or collages (irrespective of artistic merit); works of
artistic craftsmanship; works of architecture (buildings
and models of buildings)
● Sound recordings, films, broadcasts and cable programmes
● Typographical arrangements of published editions.

8
Værktyper
I den danske ophavsret videreføres den overordnede
kategorisering fra Bernerkonventionen:
§ 1: Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk
værk, har ophavsret til værket, hvad enten
dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt
skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som
musikværk eller sceneværk, som værk af billedkunst,
bygningskunst eller brugskunst, eller det er
kommet til udtryk på anden måde.

9
§ 1 (fortsat)
Værktyper
Stk. 2. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller
plastisk form udførte værker af beskrivende art
henregnes til litterære værker.
Stk. 3. Værker i form af edb-programmer henregnes
til litterære værker.

10
Værktyper
Litterære værker (tekster mv.)
Tale og skrift
Skønlitteratur (= ordkunst) og Faglitteratur
Videnskabelige tekster
Journalistiske tekster
Foredrag, prædikener og lign.
Værkformer der beskyttes som litterære værker
Beskrivende billeder, herunder konstruktionstegninger
Kort og atlasværker
3D-modeller
Edb-programmer

11
Værktyper
Litterære værker (andre former):
Sangtekster
Librettoer til musikdramatik (opera, operette, musical)
Scenarier til sceneværker og filmværker
Skuespil (dramatiske tekster)
Drejebøger til filmværker
Dialoger til filmværker
Når teksterne udgives eller på anden måde mangfoldiggøres
alene, behandles de som litterære værker. Ellers
som den værktype de er koblet sammen med: En sang
der synges, behandles som fremførelse af et musikværk.
En sang der udgives mv. sammen med noder eller becifringer,
også som et musikværk.

12
Billedkunst
Værktyper
Tegninger, malerier, grafik og lign. (som ikke opfattes som
rent “beskrivende”)
Relieffer (semi-3D-afbildninger)
Skulpturer (3D-afbildinger)
Også forarbejder og skitser til billedkunst er beskyttet
Værker der behandles som billedkunst
Fotografiske værker
NB: Beskrivende billeder -> Litterære værker

13
Værktyper
Billedkunst (andre former)
Arktitekttegninger
Designskitser
Skitser og modeller til scenografi og kostumer
“Stillbilleder” fra filmoptagelser og lign.
Computergrafik
Naborettigheder
Fotografiske billeder
Bl.a. enkeltbilleder fra film, fjernsyn og videogrammer

14
Værktyper
Musikværker (“tonekunst”)
Melodier, musikalske motiver og temaer
Kompositioner
Arrangementer
Andre former for lydkunst (men ikke rene ord-værker)
Omfatter noder, partiturer mv.
Naborettigheder
Udøvende kunstnere
Lydoptagelser
Billedoptagelser

15
Værktyper
Filmværker (“kinematografiske værker”)
Værker der består af levende billeder med eller uden
lyd, og som er beregnet til projektion på en “skærm”
(vægprojektion, elektronisk monitor eller lign.)
Som filmværker behandles
●Videogrammer (VHS, DVD mv.)
●Fjernsynsudsendelser, herunder tv-serier
●Computer-“animeringer”
Naborettigheder
Billedoptagelser

16
Værktyper
Sceneværker (dramatiske værker)
Værker der er beregnet til opførelse/fremførelse ved
udøvende “kunstnere” på en scene, og som typisk
indeholder en “handling” (dramaet).
●Skuespil
●Musikdrama (opera, musicals)
●Ballet
●Pantominer
●Performancekunst
Naborettigheder
Udøvende kunstnere
Billedoptagelser

17
Brugskunst
Værktyper
Brugsgenstande der har et æstetisk/kunstnerisk præg –
en særegen udformning som ikke er bestemt alene af
funktionelle krav. Typisk kunsthåndværk eller kunstindustri.
F.eks.
● Møbler, herunder skabe, reoler mv.
● Tæpper
● Fade, krukker, vaser, lysetager og lign.
● Spisestel
● Spisebestik og køkkenredskaber
● Beklædningsgenstande

18
Værktyper
Bygningskunst (arkitektur)
Omfatter bygninger som har en udformning der ikke kun er
bestemt af deres funktion, men har et særligt formmæssigt
(æstetisk / kunstnerisk[?]) præg.
Beskytter ophavsmanden (typisk en arkitekt) mod at andre
opfører “den samme bygning” eller en nærgående efterligning.
Beskyttelsen omfatter også
Tegninger
Modeller

19
Tekster og billeder

20
Tekster
Tekster kan mangfoldiggøres og udgives. De kan
fremføres offentligt (oplæsning).
Og de kan udsættes for forskellige former for
bearbejdning som f.eks. oversættelse, dramatisering,
filmatisering og lign. Alt sammen
handlinger der er omfattet af ophavsmandens
eneret og derfor forudsætter en eller anden form
for tilladelse.

21
Tekstcitater
Tekster kan desuden (ligesom musik- og filmværker)
citeres.
Det kræver ingen tilladelse hvis det sker i overensstemmelse
med “god skik.”
Der er ingen formelle begrænsninger for omfanget
af et citat, men omfanget skal modsvare formålet
med at citere.
Rene citatsamlinger og tekster der overvejende
består af citater, kræver tilladelse.

22
Billeder
Billeder kan vises offentligt. De kan desuden reproduceres
og dermed mangfoldiggøres og udgives.
Der er begrænsede viderebearbejdningsmuligheder
som vil være omfattet af ophavsmandens eneret.
Oftest vil der være tale om inspiration og fri brug.
En nærgående efterligning af en bestemt billedkunstners
stil er ikke ulovlig, men kan af andre
grunde være problematisk. Den kan i nogle tilfælde
komme til at fungere som en forfalskning

23
Portrætbilleder
Billeder der har karakter af portrætter af bestemte
personer, er omfattet af særlige beskyttelsesregler.
Reglen omfatter malerier, tegninger og
lign. samt fotografier, men formentlig ikke skulpturer.
Hvis portrættet er en bestillingsopgave, kan ophavsmanden
ikke udøve sine rettigheder til billedet
uden samtykke fra bestilleren. Bestilleren kan
være en anden end den portrætterede. Begrænsningerne
gælder kun indtil bestillerens død.
NB! Portrætter fra før 1995 er omfattet af andre regler

24
Retten til eget billede
Det som kaldes for “retten til eget billede”, har ikke
noget med ophavsretten at gøre, men er knyttet til
den såkaldte “personlighedsret”. Det omfatter bl.a.
● Privatlivets fred / billeder optaget på privat område
● Brug af billeder i reklameøjemed / kommercielle
formål
● Brug billeder af skuespillere i filmsekvenser og
stillbilleder
● Brug af personbilleder i pressen
● Brug af billeder af personer i “offentlig varetægt”

25
“Billedcitater”
Billeder kan – efter dansk ophavsret – ikke citeres.
De kan derimod gengives f.eks. med henblik på en
kritisk diskussion.
En sådan gengivelse forudsætter en altid en tilladelse
hvis der er tale en kommerciel brug, f.eks. en
forlagsudgivelse, brug på en plakat, salg af
postkort m.v.

26
Billedkopier
Et billede må kopieres til privat brug uden tilladelse
og uden vederlag.
Hvis kopien har karakter af en kunstnerisk gengivelse
(f.eks. et maleri efter et maleri), må der
ikke anvendes “fremmed medhjælp”.
En kopi må ikke forsynes med signatur eller lign.,
eller på anden måde give indtryk af at der er tale
om en original.

27
Gengivelse af kunstværker
Kunstværker der er varigt anbragt på offentlig plads
eller vej må frit gengives når værket ikke er hovedmotivet,
og gengivelsen ikke sker i erhvervsøjemed.
Hvis værket er anbragt på privat område hvor der
kun er adgang mod betaling, gælder reglen ovenfor
ikke.
Bygningsværker, herunder broer, skibe og lign. må
dog frit afbildes.

28
Beskrivende billeder og
kunstneriske billeder

29
Karl Aage Tinggaard: “Gråspurv, hun og han.” I: Hans Hvass:
Fugle i Farver. Politikens Forlag. 6. udg. 1969

30
Sikker Hansen: Gråspurve.
I: Hans Hvass og Sikker
Hansen: Byens Dyreliv.
Schultz Forlag. 1940

31
Sikker Hansen. April. 52.
Efter Hans Hvass: Sikker Hansen og dyrene. 1956.

32
Lars Jonsson: Skovspurv og
gråspurve: I: Fugle i Europa.
Gyldendal. 1994.

33
Gråspurv (foto). I: Bruce Campbell: Dictionary of Birds in
Color. London: Michael Josephs Ltd. 1974

34
Værker vs. billeder
● Et fotografisk værk er altid samtidig et fotografisk
billede
● Rettigheder som værk tilkommer ophavsmanden,
dvs. den eller dem der træffer beslutningen om
motiv. belysning, beskæring, efterbehandling mv.
● Rettigheder som billede tilkommer fotografen (og
det kan være et fotografisk firma).
● Fotografiske billeder (som ikke er værker) fra før
1970 er ikke længere beskyttede (= frie).

35
Kunstbegrebet og ophavsretten

36
Kunstbegrebet
Forestillingen om kunst som en særlig værktype
eller social praksis opstår i 1700-tallet og etableres
for alvor i løbet af 1800-tallet.
Den synes knyttet til frigørelsen af kunstnerne fra
kirken, staten og andre økonomiske “mæcener”.
En selvstændiggørelse af kunstnerne som aktører
på et “kunstmarked”.
Frigørelsen medfører bl.a. behov for retlig beskyttelse
i form af bl.a. ophavsretten.

37
Copyright
De første lovgivningstiltag sigter primært mod
eksemplarfremstilling, f.eks. i form af udgivelser
trykt form og reproduktioner af forskellig art.
Deraf den engelske betegnelse for ophavsretten:
copyright.
I starten var det udgiverne der blev beskyttet mod
andre udgivere. Senere (bl.a. i Bernerkonventionen,
1886) blev ophavsmændene udgangspunkt
for beskyttelsen.

38
Autor-ret
Den kontinental-europæiske tradition fokuserer
på ophavsmændenes (autorernes) interesser.
Den sigter mod at beskyttes disses interesser,
såvel de økonomiske som de ideelle.
Bernerkonventionen afspejler primært denne
tilgang til ophavsretten.

39
Kunstnerbeskyttelse?
Fra starten har ophavsretten fået et ambivalent
forhold til kunst og kunstnere.
Er det en specifik beskyttelse af den kunstneriske
aktivitet?
Eller skal den forstås som en beskyttelse af alle
former for åndelig, skabende aktivetet?
Eller kan den uproblematisk udvides til beskyttelse
af mere praktiske produkter som har visse
lighedspunkter med “åndsværker” (f.eks. edbprogrammer?

40
Kunstnerisk niveau?
Ud over selve spørgsmålet om kunstværkers
særstatus, spøger også spørgsmålet om (kunstnerisk)
kvalitet.
I hvilket omfang er “værkshøjde” et spørgsmål
om kvalitet, eller om status som kunst?

41
Kunstbegrebet
Man kan skelne mellem to opfattelser af “kunst”:
Beskrivende: Kunst(værker) er en særlig kategori
af værker, med nogle bestemte karakteristika,
uanset vurdering:
God kunst/dårlig kunst – ikke-kunst.
Normativ: Kunst(værker) er værker der har en
særlig høj standard – i modsætning til trivielle,
banale værker:
Kunst – dårlig “kunst” og ikke-kunst.

42
Kunstbegrebet
Den beskrivende kunstforståelse falder typisk i 4
grupper:
1) Klassisk klassifikation: Genus og differentia
specifica. Alle kunstværker har nogle grundlæggende
egenskaber fælles, uanset kunstart.
2) Familielighed: Der er ingen fælles egenskaber,
men en “glidende” lighedsrelation.
3) Funktionel kategori: Kunstværker har fælles
funktioner.
4) Institutionel kategori: “Kunstinstitutionen”
afgør hvad der er kunst.

43
Kunstbegrebet
For at gøre livet besværligt for alle findes der et
bredt og et snævert kunstbegreb:
● Kunst forstået bredt som omfattende værker mv.
inden for alle kunstarter: skønlitteratur, teater,
musik, ballet, film – og billedkunst, bygningskunst
og brugskunst
● Kunst forstået snævert som primært billedkunst
og værkformer udviklet i tilknytning til billedkunsten:
koncept-kunst, installationer, performance-kunst,
video-kunst, site-specific art m.m.
● Engelsk art bruges på samme måde

44
Kunstbegrebet
I dagligsproget er der en tendens til at sætte
lighedstegn mellem kunst og billedkunst
Samtidig opfattes kunstner som et stærkt
værdiladet ord: en kunstner på sit felt.

45
“Appropriation Art” - billeders brug
af “billeder” – i ophavsretligt lys

46
Marcel Duchamp: Fountain. 1917 (Foto: Alfred Stieglitz)

47
Man Ray: Cadeau
1936

48
Meret Oppenheim: Fur-covered cup, saucer and spoon. 1936

Max Ernst:
Collage.
1934

H(ans) M(ajestæt) Adolf
Jeg fører jer mod herlige
fallitter / fiaskoer

51 Asger Jorn: Lapin 1962

52
Art Rogers: Puppies. (Snap-shot). Trykt som postkort. 1986.

53 Jeff Koons: A String of Puppies. 1988

54
Rogers vs. Koons
Art Rogers, en professionel fotograf, optog det sorthvide
billede af parret med de 7 hundehvalpe og
udgav det som postkort.
Jeff Koons fandt postkortet, fjernede oplysningen om
fotografens copyright, og bad sin fabrik i Italien om
at producere en farvet skulptur efter billedet, med
hundehvalpene i blåt, blomster placeret forskellige
steder og snuderne let forstørret.
Skulpturerne blev udstillet på et galleri i New York.
Der blev solgt 3 eksemplarer til en pris af $ 367.000
Rogers læste om salget og anlagde sag mod Koons og
galleriet for brud på ophavsretten, og med krav om
andel i indtægterne fra salget af skulpturerne.

55
Rogers vs. Koons
Koons indrømmede at have kopieret fotografiet, men
hævdede at kopiering var lovlig (“fair use”) fordi
skulpturen var en parodi og en kritisk kommentar
til masseproduceret, banal kunst.
Retten fandt at Koons havde lavet er nærgående kopi
af værket, at han havde kenskab til originalen og
bevidst havde eftergjort det. Fotografiet var desuden
ophavsretligt beskyttet som værk.
Retten fandt desuden at værket var produceret med
henblik på salg til høje priser (som Koons andre
værker), og at “fair use” ikke kunne accepteres som
begrundelse for frifindelse. Rogers kunne herefter
sagsøge Koons for erstatning.

56
Jeff Koons: Balloon Dog (19??)
Støbt keramik overtrukket med et blåt reflekterende lag

57
Koons' Balloon Dog
Koons' skulptur bygger på en figur som ikke er beskyttet
af ophavsretten fordi der er tale om en figur
som rutinemæssigt produceres af gade-artister,
klovner og andre lign. udøvende kunstnere.
Problemet er derfor snarere om Koons' udgave er
resultatet af en selvstændig, skabende indsats som
giver figuren et personligt præg? Altså om Koons'
udgave er ophavsretligt beskyttet? Svaret svæver i
vinden.

58
Arthur Köpcke: Rapportpige.
1974.
Modifikation af foto fra
Ugens Rapport.

59
Köpckes Rapportpige
Arthur (“Addie”) Köpcke udstillede billedet på en
udstilling med titlen Tanga. Billedet er et af flere
bygget på fotografier (ikke kopier) fra Ugens
Rapport med påklæbede elementer, bl.a. hår.
Fotografen sagsøgte Köpcke for brud på ophavsretten.
Akademirådet forsynede Köpcke med en
udtalelse om at han var “kunstner” hvorefter
sagen bortfaldt.
Ved en efterfølgende udstilling i samme galleri
kunne gæsterne lave sin egen gør-det-selv-
Köpcke ved hjælp af en stak Ugens Rapport,
klister, speedmarkere og poser med hår.

John Schoenherr: Illustration
til George R.R. Martin:
“And Seven Times
Never Kill Man.” Analog.
ca. 1975.

Chewbacca & Han Solo I: George Lucas: Star Wars. 1977

62
Chewbacca?
Figuren i Stars Wars (1977) har en påfaldende
lighed med den tidligere illustration i Analog
(1975?).
Det er meget sandsynligt at George Lucas har
hentet ideen derfra.
Men eftersom ingen – endnu – har hævdet at filmen
har krænket ophavsretten til illustrationen, foreligger
der ikke et ophavsretligt problem. Ophavsretten
forudsætter at potentielt krænkede gør krav
på deres rettigheder. Sker det af den ene eller den
anden grund ikke inden for en rimelig tid, bortfalder
problemet.

63
Lovgivningens bestemmelser

64
Kunst og ophavsret
I ophavsretten – i hvert fald i den danske lov om
ophavsret – bruges kunst, kunstner og kunstnerisk
i flere af de tidligere nævnte betydninger.
Det belyses i det følgende gennem diskussion af
udvalgte paragraffer i loven.

65
Lov om ophavsret § 1
§ 1. Den som frembringer et litterært eller kunstnerisk
værk, har ophavsret til værket, hvad enten
dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt
skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som
musikværk eller sceneværk, som filmværk eller
fotografisk værk, som værk af billedkunst,
bygningskunst eller brugskunst, eller det er
kommet til udtryk på anden måde.

66
Lov om ophavsret § 1
Stk. 2. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller
plastisk form udførte værker af beskrivende art
henregnes til litterære værker.
Stk. 3. Værker i form af edb-programmer henregnes
til litterære værker

67
Lov om ophavsret § 2
§ 2. Ophavsretten medfører, med de i denne lov
angivne indskrækninger, eneret til at råde over
værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at
gøre det tilgængeligt for almenheden, i oprindelig
eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdet i
anden litteratur- eller kunstart eller i anden
teknik.

68
Lov om ophavsret § 3
§ 3. Ophavsmanden har krav på at blive navngivet i
overensstemmelse med, hvad god skik kræver, såvel
på eksemplarer af værket som når dette gøres tilgængeligt
for almenheden.
Stk. 2. Værket må ikke ændres eller gøres tilgængeligt
for almenheden på en måde eller i en sammenhæng,
der er krænkende for ophavsmandens litterære
eller kunstneriske anseelse eller egenart.
Stk. 3. Sin ret efter denne paragraf kan ophavsmanden
ikke frafalde, medmindre det gælder en efter
art og omfang afgrænset brug af værket.

69
Lov om ophavsret § 4
§ 4. Den, der oversætter eller på anden måde bearbejder
et værk, herunder overfører det til en anden
litteratur- eller kunstart, har ophavsret til værket i
denne skikkelse, men kan ikke råde over det på en
måde, som strider mod ophavsretten til det oprindelige
værk.
Stk. 2. Ophavsretten til et nyt og selvstændigt værk,
som er frembragt ved fri benyttelse af et andet, er
ikke afhængig af ophavsretten til det oprindelige
værk.

70
Lov om ophavsret § 12
§ 12. Af et offentliggjort værk må enhver fremstille
eller lade fremstille enkelte eksemplarer til sin
private brug. Sådanne eksemplarer må ikke udnyttes
på anden måde.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke ret til at
1) opføre et bygningsværk
2) fremstille eksemplarer af et kunstværk ved afstøbning,
ved aftryk fra original plade eller på
nogen anden måde, som indebærer, at eksemplaret
kan opfattes som en original
3) fremstille eksemplarer af edb-programmer i
digital form

71
[Stk. 2 fortsat]
Lov om ophavsret § 12
4) fremstille eksemplarer i digital form af databaser,
når eksemplarfremstillingen sker på
grundlag af en gengivelse af databasen i digital
form, eller
5) fremstille eksemplarer af andre værker end edbprogrammer
og databaser, medmindre det udelukkende
sker til personlig brug for fremstilleren
eller dennes husstand.

72
Lov om ophavsret § 12
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2, nr. 5, er det ikke
tilladt uden ophavsmandens samtykke at fremstille
eksemplarer i digital form på grundlag af et eksemplar,
der er lånt eller lejet.

73
Lov om ophavsret § 12
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 2 giver ikke ret til at
benytte fremmed medhjælp ved eksemplarfremstillingen,
når der er tale om
1) musikværker
2) filmværker
3) værker af brugskunst, eller
4) kunstværker, såfremt eksemplarfremstillingen
har form af en kunstnerisk gengivelse.

74
Lov om ophavsret § 12
Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke brugeren ret til
ved eksemplarfremstilling af musikværker og filmværker
at anvende teknisk udstyr der er stillet til
rådighed for almenheden på biblioteker, i forretningslokaler
eller på andre offentligt tilgængelige
steder.

75
Lov om ophavsret § 19
§ 19. Når et eksemplar af et værk med ophavsmandens
samtykke er solgt eller på anden måde overdraget
til andre inden for Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde, må eksemplaret spredes
videre. Når det gælder viderespredning i form af
udlån eller udlejning, finder bestemmelsen i 1. pkt.
også anvendelse ved salg eller anden form for overdragelse
til andre uden for det Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde.

76
Lov om ophavsret § 19
Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 er det ikke tilladt
uden ophavsmandens samtykke til almenheden at
sprede eksemplarer af værker gennem udlejning.
Dette gælder dog ikke for bygningsværker og
brugskunst.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 er det ikke tilladt
uden ophavsmandens samtykke til almenheden at
sprede eksemplarer af filmværker og eksemplarer af
edb-programmer i digitaliseret form gennem udlån.
Dette gælder dog ikke, når et eksemplar af et edbprogram
i digitaliseret form udgør en del af et litterært
værk og udlånes sammen med dette.

77
Lov om ophavsret § 19
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 medfører ingen
indskrænkning i retten til at modtage afgift m.v.
efter lov om biblioteksafgift.

78
Lov om ophavsret § 20
§ 20. Når et værk er udgivet, eller når et eksemplar er
endeligt overdraget til andre, må de udgivne eller
overdragne eksemplarer vises offentligt.

79
Lov om ophavsret § 22
§ 22. Af et offentliggjort værk er det tilladt at citere i
overensstemmelse med god skik og i det omfang,
som betinges af formålet.

80
Lov om ophavsret § 23
§ 23. Offentliggjorte kunstværker og værker af
beskrivende art, jf. § 1, stk. 2, må gengives i kritiske
eller videnskabelige fremstillinger i tilslutning til
teksten, når det sker i overensstemmelse med god
skik og i det omfang, som betinges af formålet.
Gengivelsen må ikke ske i erhvervsøjemed

81
Lov om ophavsret § 23
Stk. 2. Et offentliggjort kunstværk må gengives i en
alment oplysende fremstilling og gengives i en
kritisk eller videnskabelig fremstilling i erhvervsøjemed,
såfremt betingelserne for aftalelicens efter
§ 50 er opfyldt. Dette gælder dog ikke, såfremt
ophavsmanden over for nogen af de aftalesluttende
parter har nedlagt forbud mod værkets gengivelse.

82
Lov om ophavsret § 23
Stk. 3. Offentliggjorte kunstværker må gengives ved
omtale af dagsbegivenheder i aviser og tidsskrifter,
når det sker i overensstemmelse med god skik og i
det omfang, som betinges af formålet. Bestemmelsen
i 1. pkt. finder ikke anvendelse på værker, der er
frembragt med henblik på gengivelse i aviser eller
tidsskrifter.
● Stk. 4. Udgivne kunstværker eller eksemplarer af
kunstværker, der af ophavsmanden er overdraget
til andre, må gengives i aviser, tidsskrifter, film og
fjernsyn, når gengivelsen er af underordnet betydning
i den pågældende sammenhæng.

83
Lov om ophavsret § 24
§ 24. Kunstværker, der indgår i en samling, eller
som udstilles eller udbydes til salg, må gengives i
kataloger over samlingen. Sådanne kunstværker må
endvidere gengives i meddelelser om udstilling eller
salg, herunder i form af overføring til almenheden.
Stk. 2. Kunstværker må afbildes, når de er varigt
anbragt på eller ved en for almenheden tilgængelig
plads eller vej. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke
anvendelse, såfremt kunstværket er hovedmotivet
og gengivelsen udnyttes erhvervsmæssigt.
Stk. 3. Bygninger må frit afbildes.

84
Lov om ophavsret § 38
§ 38. Ophavsmanden har ret til vederlag ved videresalg
af eksemplarer af kunstværker, herunder
malerier, collager, tegninger, graveringer, tryk,
litografier, skulpturer, vægtæpper, keramisk kunst,
glaskunst og fotografiske værker (følgeretsvederlag).
Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter eksemplarer af
kunstværker som er udført i ét eksemplar eller i
et begrænset antal af ophavsmanden selv eller med
dennes tilladelse. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter
ikke bygningsværker.

85
Lov om ophavsret § 38
Stk. 2. Følgeretsvederlag skal betales ved alle videresalg,
hvor der som sælgere, købere og formidlere
deltager professionelle på kunstmarkedet, herunder
auktionshuse, kunstgallerier og kunsthandlere.
Pligten til at betale vederlag påhviler
sælgeren eller formidleren. Der skal kun betales
vederlag, hvis salgsprisen overstiger 300 euro
(ekskl. moms). Det samlede vederlag kan ikke
overstige 12.500 euro (ekskl. moms) pr. eksemplar.
[ ... ]

86
Lov om ophavsret § 38
Stk. 4. Retten til vederlag består indtil ophavsrettens
udløb, jf. § 63. Retten er personlig og uoverdragelig.
Efter ophavsmandens død falder retten dog i arv til
ophavsmandens ægtefælle og livsarvinger. Efterlader
ophavsmanden sig ikke ægtefælle eller livsarvinger,
tilfalder vederlagsretten den organisation,
som er nævnt i stk. 5.
[ ... ]

87
Lov om ophavsret § 65
§ 65. En udøvende kunstners fremførelse af et
litterært eller kunstnerisk værk må ikke uden
kunstnerens samtykke
1) optages på bånd, film eller anden indretning, der
kan gengive den, eller
2) gøres tilgængelig for almenheden.
Stk. 2. Er fremførelsen optaget som anført i Stk. 1,
nr. 1, må den ikke uden den udøvende kunstners
samtykke eftergøres eller gøres tilgængelig for
almenheden, før 50 år er forløbet efter udløbet af
det år, da fremførelsen fandt sted. [...]

88
Fremførelsesret
Bestemmelsen i § 65. Stk. 1. indebærer at fremførelser
kun er beskyttede hvis der er tale om
fremførelser af “litterære og kunstneriske
værker”
Kravet udelukker typisk en række præstationer fra
sportsfolk og artister, f.eks. akrobater, jonglører,
tryllekunstnere, imitatorer, slangetæmmere,
striptease-dansere.

89
Fremførelsesret
Fremførelsen skal i sig selv være “kunstnerisk”. Det
udelukker typisk forelæsninger og foredrag,
nyheds-oplæsning, indtaling af faglitterære lydbøger
mv.

90
Suppl. litteraturhenvisninger

91
Litteratur 1
Søren Kjørup: Kunstens filosofi – en indføring
i æstetik. København: Roskilde Universitetsforlag.
2000. 213 s.
David Favrholdt: Æstetik og filosofi. Seks
essays. København: Høst Humaniora. 2000.
222 s.
Livingston, Paisley: “Filosofisk æstetik efter
1960.” I: Poul Lübcke (red). Engelsk og amerikansk
filosofi. Videnskab og sprog. København:
Politikens Forlag. 2003. s. 491-518.

92
Litteratur 2
Thomasson, Amie L.: “The Ontology of Art.” I: Peter
Kivy (red.): The Blackwell Guide to Aesthetics. Oxford:
Blackwell Publishing. 2004. S. 78-92.
Davies, Stephen: “Music” I: Jerold Levinson (red.):
The Oxford Handbook of Aesthetics. Oxford: Oxford
University Press. 2003. S. 489-515.

93
Litteratur 3
Rasmus Reeh: Fotografilovens historie – og andre
foto-essays. København: Dagspressens Forlag.
1985. 150 s.
New Media Forum: New Media. Definitioner. Ophavsret.
Registrering. Roskilde: Museet for Samtidskunst.
2006. 108 s.
Morten Rosenmeier & Stina Teilmann (red.): Art and
Law. The Copyright Debate. København. DJØF
Publishing. 2005. 168 s.
Preben Juul Madsen m.fl. Kunst & Kunstforfalskning.
København: Palle Fogtdal. 1989. 127 s. (Ill.)

94
Litteratur 4
Simon Stokes: Art & Copyright. Oxford / Portland,
Oregon: Hart Publishing. 2001. 184 s. [Primært om
engelske forhold
Johnson Okpaluba: “Appropriation Art: Fair Use or
Foul?” I: Daniel McClean & Karsten Schubert (red.):
Dear Images. Art, Copyright and Culture. London:
Ridinghouse. 2002. 512 s. [Om bl.a. Jeff Koonssagen.]
“Retten til eget billede.” I: Peter Schønning, Merete
Eckhardt & Malene Ehlers (red.): Personlighedsret.
Kbh.: Forlaget Thomson. 2007. S. 51-150.

95
Slut