BILLARDSKOLER - Den Danske Billard Union

Den første Grand Prix-turnering 2006
Fra venstre ses Sara Nielsen, Aars, Grethe Okkerholm, Nimtofte, Susanne
Pedersen, Muldbjerg og Dorte Jensen, Brønderslev
Det var som om foråret, denne
solbeskinnede lørdag morgen,
den 1. april 2006, havde bestemt
sig til at vise sig fra sin smukkeste
side – for at glæde de 14 damer,
som alle skulle ankomme til NB
88, Nimtofte Billard klub, hvor
vi afholdt Grand Prix-turneringen.
I alle tilfælde var det et skønt
vejr, og damerne ankom til tiden i
godt humør, og alle helt friske og
udhvilede, (ikke sandt Dorte??)
altså, når vi lige undtager ”Vivi
og hendes følgesvende”. De kom
først ved 11-tiden, efter at Bess
havde prøvet at ”finde” dem, efter
en del telekommunikation. Men
de kom. Her kan vi sige hurra for
mobiltelefonen.
Bess og Nold, samt Pia-Karina
og Steen havde kaffe og rundstykker
klar til os da klokken var
9.00, og det kunne vi så hygge os
med til kl. 10.00. Vi fik ikke sunget
Nimtofte BK’s kampsang, nok
mest fordi holdet kom sådan lidt
drypvis, som man jo gør. Så bød
Bess velkommen og Steen fortalte,
hvor vi skulle stille op.
Vi var 16 piger/damer i alt, i
alderen fra 12 til 69 år. Vi spillede
ved fire borde, og jeg må indrømme,
at da jeg selv spillede med,
kunne jeg ikke rigtig følge med
i hvordan det gik ved de andre
borde. Dog spurgte jeg på et tidspunkt
Pia-Karina, hvordan det gik
med hende, hendes svar lød således:
”Det går af rø… hekkenfeldt
til”. Og det stod til troendes, da
hun kun vandt én kamp, og derfor
ikke var med længere.
Ved mit eget bord gik det stille
og roligt, jeg vandt én kamp, og
tabte én, så vandt jeg en mere, og
var dermed videre. Yvonne blev
puljevinder i vores pulje, tror jeg
nok.
Det kan du nok bedre se – ikke
Annette??? plus de andre puljevindere!
Da vi blev budt velkommen, blev
der sagt, at vi ikke spiste middag
før vi var færdige med at spille,
men til gengæld kunne man købe
nogle rigtig dejlige hjemmelavede
toasts, hvis man blev sulten, og det
var der en del, der benyttede sig af.
Nold stod for al madlavning, for
det er han knaldgod til.
Nå, tilbage til spillet. – I semifinalen
skulle jeg spille mod Pia fra
Muldbjerg (Pia med tvillingerne)
om, hvem der skulle spille om første
og andenpladserne, mens Rosa
og Dorte var dommere.
Pia sagde bagefter, at jeg ”kuglede”
hende ud af banen, forstået
sådan, at jeg gik videre, men jeg
skulle jo også kun gå til 84, mens
Pia skulle gå til 112, men hun er
også god.
Dorte og Rosa spillede så om,
hvem der gik videre til tredje og
fjerdepladserne. De lavede en
god, solid og lang kamp ud af det,
de skulle begge gå til 70, så det
var en meget lige kamp. – Dorte
vandt.
Ved det andet bord spillede
Susanne og Sara samt ????? det
husker jeg ikke Annette. – Skønt
Susanne kæmpede bravt, måtte
hun ned og bide i billardbordtæppet,
for lille Sara på 12 år, var hende
en tand for stærk. - Sara vandt.
Nu var det min tur til at gøre
spillet surt for den unge dame,
Sara, men jeg spillede en kamp,
som en konfirmand uden arme,
mens Sara bevarede sit gode
overblik – hun gik hele vejen – og
vandt denne grand prix turnering.
Sara, bliv ved at være sådan en
sød, rar, køn og venlig pige, så vil
du vinde alles hjerter.
Tillykke Sara
Da præmierne var behørigt og
muntert overrakt af vores formand,
Bess, og Grethe fra unionen,
havde givet alle os ”tøser” en
fin buket blomster, som hun havde
været rundt ved diverse handlende,
for at få sponsoreret, skulle
vi have vores velfortjente middag.
– Den var, som sædvanlig, så godt
tilberedt af Nold, som fik hjælp af
Bess ved serveringen af den. Det
var kartofler og mørbradbøffer i
flødesovs, med alskens salater og
dressinger til. – Det smagte pragtfuldt.
Da afskeden nærmede sig, led
himlen med alle dem, som ikke
vandt. Solen lukkede sig inde bag
nogle mørke skyer, som var fulde
af tårer på deres vegne. Skyernes
tårer løb simpelthen over – og
ud over landet, på hele deres vej
hjem. Men sådan er livet og billard.
Der blev grinet meget, når der
blev lavet en ”gris”, og der var dyb
beundring, når der blev lavet noget
rigtig godt. – Det var en herlig dag.
Til sidst vil jeg sige TAK, til alle
dem, der op til turneringen lavede
et stort arbejde, så alt ”kørte på
skinner”.
Tak til Nold for den gode mad,
som også var smukt arrangeret, og
tak til Grethe for de smukke ord
og blomster.
TAK – for en dejlig dag!
Grethe M. Okkerholm
P.S: Det var i øvrigt rart, at der
var nogle gæster med, som stille
sad og fulgte med i alle spillene
– syntes jeg!