NYT POOL-MEKKA I KBH. - Den Danske Billard Union

Mor forarget
over Billardunion
af Ole Pedersen, formand for DDBU
Sådan var overskriften på
en artikel i Jyllandspostens
Københavnsudgave
lørdag d. 13 november 2004.
Nu er Jyllandspostens Københavnsudgave
ikke en
avis jeg normalt læser, så
der gik et par dage før
artiklen via mail havnede i
min PC. Og jeg må da nok
sige, at da jeg læste artiklen,
der handler om et
af vore talenter i Pool -
Henrik Asperups tur til
VM i 9-Ball for juniorer,
der foregik i Australien i
slutningen af oktober og
starten af november, fik
jeg noget galt i halsen.
Artiklen beskriver, at Den
Danske Billard Union
(DDBU) ikke ville støtte
en holdleder økonomisk
til at tage med Henrik til
Australien. Og det har
artiklen fuldstændigt ret i.
Men den beskriver ikke,
hvorfor DDBU sagde nej,
og det vil jeg her prøve at
beskrive.
Det Europæiske Pool Forbund
(EPBF) har udtaget
Henrik til at deltage i dette
VM. (Og det er ikke noget
DDBU har haft indflydelse
på.). Disse papirer
får DDBU i starten af juli
2004, og ikke, som Lene
Asperup påstår, et helt år i
forvejen.
Da DDBU modtager papirerne,
sender vi dem
videre til Henrik, samtidig
med at DDBU accepterer,
at EPBF bruger Henrik i
det kommende VM for
juniorer.
8
Rejseplanerne fra EPBF
var, at alle de europæiske
spillere og ledere skulle
mødes i Frankfurt når den
tid kom. De skulle så rejse
videre som et samlet hold,
under ledelse af EPBF’s
sportsdirektør.
Jeg har på skrift fra Gre
Leenders EPBF’s præsident,
at spillerne gerne må
have en national leder
med. Men vedkommende
har ingen indflydelse på
de beslutninger, der bliver
taget undervejs. For holdet
rejser som et EPBF
Team. EPBF betaler også
for deres udtagne spillere
og EPBF’s ledere.
Hyggeonkel
Så kan vi så sige, at vi
kunne sende en »hyggeonkel«
med Henrik, eller
sende en med ham til
Frankfurt, hvor han støder
sammen med EPBF Teamet.
Da Henrik som der
står i artiklen, er meget
moden af en 17 årig at
være, valgte DDBU, at vi
ikke ville betale 20.000
kr. for at sende en »hyggeonkel«
med til Australien.
Ej heller ville DDBU
betale én for at rejse frem
og tilbage 2 gange mellem
København og Frankfurt,
for at bringe og hente
Henrik, det var vi overbevist
om, at han godt kunne
klare selv. Han er jo ikke
helt uerfaren i at rejse, så
en tur Kastrup-Frankfurt
og retur med fly kunne vel
ikke gå helt galt.
Nu har Henrik også deltaget
i mindst 2 EM, så
det var ikke totalt ukendte
mennesker, han skulle
møde i Frankfurt lufthavn.
DDBU er ikke kendt for,
(og vi har indtil nu aldrig
gjort det), at sende unge
mennesker ud i den store
verden, for at deltage i
diverse turneringer uden
en holdleder. Men i dette
tilfælde mener vi, at vi
kunne bruge pengene på
en mere fornuftig måde,
når EPBF har taget hånd
om de unge mennesker og
stiller minimum 2 holdledere
til rådighed.
Men hele denne sag er
helt kørt af sporet fra start.
Der er nogle mennesker,
der har arbejdet meget i
kulissen, for at støtte at
Henrik fik en dansk holdleder
med til Australien.
Her skal nævnes, at det
ikke var en person fra
DDBU man ønskede, men
en ganske kompetent træningspartner,
det skal indrømmes.
Dette er sket uden
DDBU har fået ret mange
oplysninger om, hvad der
foregik.
DDBU tilskud
DDBU valgte (efter at
Henriks mor havde skaffet
6.000 kr. fra en sponsor)
via Grøn Pool Fond at
støtte med 5.000 kr. til
turen, men det var ikke
den person pengene blev
søgt til, der deltog på
turen, det var en helt
anden. Og sådan er det
gået hele vejen, siden
nogen fandt på, at der
skulle en holdleder med
Henrik til Australien.
Jeg sidder her og er meget
splittet, for hvad skal
DDBU gøre næste gang
EPBF udtager en af vore
talenter. Skal DDBU undlade
at acceptere udtagelsen,
og ikke rette henvendelse
til talentet, som
dermed går glip af en
kæmpeoplevelse.
For ingen skal være i tvivl
om, at jeg vil anbefale
DDBU’s bestyrelse, at
gøre nøjagtigt det samme
næste gang, for jeg mener
DDBU har gjort det helt
rigtige i denne sag, uanset
hvor mange mødre der er
forarget over billardunionen.
■