Mørke udsigter for global økonomi og dansk eksport

MØRKE UDSIGTER FOR GLOBAL
ØKONOMI OG DANSK EKSPORT
Dansk eksport af industri- og landbrugsvarer er steget 8 pct. i 2008, mens væksten i 2007 kun var 2,9
pct. Hvis man ikke vidste bedre, så skulle man tro, at alt var i god gænge. Men udsigterne for dansk
eksport er ved udgangen af 2008 meget mørke.
Af Jacob Warburg, cheføkonom i Danmarks Eksportråd
November 2008
Finanskrisen, som startede i det små startede allerede i foråret 2007, nåede et foreløbigt maksimum i den 15.
september 2008, hvor USA’s fjerde største investeringsbank, Lehman Brothers, indgav sin konkursbegæring.
Denne fallit førte til panik på de finansielle markeder. Frygten var, at når myndighederne tillod så stor en bank
at gå fallit, så kunne ingen være sikre. Derfor frøs pengemarkederne til, og ligegyldigt hvor meget likviditet
centralbankerne pumpede ud, så var ingen indstillet på at tage risiko på hinanden. Det livsnødvendige
finansielle kredsløb truede med at gå i stå. Selv almindelige drifts- og handelskreditter blev vanskelige at opnå,
og mange grundlæggende sunde virksomheder med snæver likviditet kom i knibe.
I USA førte det til vedtagelsen af TARP (Troubled Assets Relief Program), en 700 mia. dollar stor bemyndigelse
til administrationen om at købe de såkaldte ”giftige aktiver”, som afleder deres værdi fra amerikanske boliglån,
billån eller kreditkortlån. Sådanne aktiver var blevet næsten uomsættelige og udgjorde en dødvægt i bankernes
balancer. Senere viste det sig, at administrationen formentlig aldrig havde tænkt sig at købe disse aktiver, men
i stedet hellere ville bruge bemyndigelsen til direkte kapitalindskud i bankerne. Sådan havde man gjort i
Sverige i starten af 1990’erne, ligesom det var den strategi Gordon Brown i Storbritannien valgte, fordi man
hermed får meget større effekt af de anvendte midler og bedre mulighed for at sikre skatteyderne mod tab. For
den republikanske administration var det dog en ideologisk kamel at sluge i og med man i de foregående 8 år
havde fastholdt, at statsintervention i den finansielle sektor var af det onde.
Men heller ikke denne store amerikanske hjælpepakke var tilstrækkeligt til at genskabe tilliden i den finansielle
sektor, som nu for alvor bredte sig til Europa. Igen under ledelse af USA gennemførte man den 8. oktober en
koordineret rentenedsættelse på ½ pct. i USA, Euro-zonen, UK, Japan, Sverige m.fl. Dette gav en vis positiv
effekt, men det var først da Euro-landene, for lejligheden suppleret med Storbritannien, i weekenden den 11-
12. Oktober vedtog en kæmpeplan på næsten 2.000 mia. euro og meget vidtgående garantier overfor de
europæiske banker, at der kom en mærkbar lettelse på de finansielle markeder. Denne plan blev efterfølgende
fulgt op af lande udenfor Euro-samarbejdet.
Den store indsats virker indtil videre, og der har ikke været tilløb til tilsvarende systemiske panikker, som i
september. Det er dog langt fra det samme som, at faren nu er drevet over, hvilket også kan aflæses i de brat
faldende aktiekurser på de fleste finansielle selskaber. Hertil kommer, at nye lande nu er blevet inddraget i den
finansielle turbulens. Ud over Island, modtager Ukraine, Rumænien, Ungarn og Pakistan nu bistand fra IMF.
Rusland har oplevet massiv kapitalflugt. Argentina er på vej mod en meget uholdbar situation. Selv Kina, som
mange håbede ville kunne holde fri fra den økonomiske afmatning, viser nu svaghedstegn med faldende
investeringer og stigende arbejdsløshed.
Hele den vestlige verden er nu på vej i recession. National Bureau of Economic Research har for nylig meddelt
officielt, at toppunktet i den forrige højkonjunktur i USA indtraf i december 2007,og at det er gået tilbage
siden. Tyskland, Sverige, Storbritannien, Spanien, Frankrig m.fl. forventer negativ vækst i det kommende år.
Udsigterne for den russiske økonomi og mange af landene i Centraleuropa er meget usikre. I Danmark
forventes også meget lav vækst, måske negativ, i 2009, men fra et så højt aktivitets- og kapacitetsniveau, at
væksten under alle omstændigheder ville være gået i stå.
Som om det ikke kunne være nok, er der stadig flere store, skjulte jokere i spil, som kan gøre situationen
endnu vanskeligere. For det første er der risikoen for, at flere af de store og systemisk vigtige finansielle
institutioner får vanskeligheder. I november måtte de amerikanske myndigheder garantere CityBank med mere
end 300 mia. dollar og foretage et direkte indskud på ca. 20 mia. dollar. Andre, også i Europa, kan komme i
knibe. Hvis myndighederne ikke er i stand til at redde dem, truer en finansiel panik.
For det andet er der risikoen på valutamarkederne. Hidtil har man set en forventelig flugt til dollar og
schweizerfranc, som man ofte ser i usikre tider. I USA har det mildnet krisen en smule for forbrugerne, da

prisen på energi og andre importerede varer er blevet mindre. Men USA’s budgetunderskud forventes at vokse
meget kraftigt i 2009 og kommende år, og risikoen er derfor, at de internationale markeder ikke i samme
udstrækning vil turde efterspørge dollar. Det kan føre til et dollarfald, som kan bringe fornyet turbulens på
finansmarkedet og true med inflation i USA.
Og for det tredje er der risikoen for, at der lægges hindringer i vejen for den internationale handel – enten ved
at højere toldsatser, ved kvantitative begrænsninger, ved nye tekniske barrierer, eller ved statsstøtte til
hjemlige virksomheder. Der er mange muligheder allerede inden for de eksisterende WTO-regler, og naturligvis
endnu flere, som er i strid med WTO. Det gælder om at bremse sådanne initiativer i fødslen, inden de fører til
skadelige dominoeffekter.
Udsigterne for den globale økonomi er derfor mørke. Vi må forvente faldende efterspørgsel på Danmarks
eksportmarkeder. Hidtil har dansk eksport imidlertid klaret sig overraskende godt. Det er også erfaringen, at
dansk eksport typisk vinder markedsandele under lavkonjunkturer. Det hænger sammen med at
sammensætningen af danske eksportvarer med vægt på fødevarer, medicin og miljø- og energiteknologi, er
mindre konjunkturfølsom end mange andre landes. Men det skyldes formentlig også, at danske virksomheder
ofte er meget fleksible og hurtigt kan omstille produktionen til nye produkter og nye markeder. Endvidere øges
danske virksomheders modstandsdygtighed af den betydelige outsourcing, der er foretaget i de senere år, som
både har styrket konkurrenceevnen og giver flere instrumenter at spille på, når afsætningen falder. Endelig har
mange danske virksomheder har haft store overskud i en årrække, og er finansielt er godt rustet til en
modgangstid at finde nye kunder og vinde nye markedsandel. Den globale krise således nok ramme danske
eksportvirksomheder på afsætningen, men for mange indeholder den også muligheder for en strategisk
styrkelse af markedspositionen og dermed for at placere sig i en fordelagtig stilling
Redigeret 10. december 2008