Konsekvensanalyse af kommunalt ... - Dansk Byggeri

Til 

Dansk Byggeri 

Dokumenttype 

Rapport 

Dato 

Oktober, 2010 

KONSEKVENSANALYSE AF 

KOMMUNALT BYGNINGS- 

VEDLIGEHOLD 

DANSK BYGGERI

DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGSVEDLIGEHOLD 

Revision 1.5 

Dato 2010/10/22 

Udarbejdet af Kristian Buur, Frank Ørbech Pedersen, Jakob Rosenberg Nielsen og Thomas 

Westergaard-Kabelmann 

Kontrolleret af Kristian Buur og Thomas Westergaard-Kabelmann 

Godkendt af Thomas Westergaard-Kabelmann 

Ref. 70142296 

1


INDHOLD 

1. Indledning 3 

1.1 Rapportstruktur 3 

2. Resumé 4 

3. Definitioner og begreber 6 

3.1 Vedligehold 6 

3.2 Kvalitetsniveau 6 

3.3 Forholdet mellem kvalitet og vedligehold 7 

4. Metode og resultater 8 

4.1 Input til analysen 9 

4.2 Scenarier 12 

4.3 Analyse og resultat 17 

5. Overvejelser om finansiering af bygningsvedligehold 19 

5.1 OPP 19 

5.2 ESCO 20 

5.3 Samlet udbud 21 

5.4 Operationel SALB-model 22 

5.5 Driftspartnerskaber 23 

5.6 Samlet udbud af bygningsmassen på funktionsudbud 24 

BILAG 

Bilag 1 

Skøn på Kommunernes vedligeholdelsesudgifter 

Bilag 2 

Grundlag for beregning af vedligeholdelsesudgifter 

Bilag 3 

Status Quo -scenarium: Vedlighold og værditab 

Bilag 4 

Investeringsscenarium I: Vedlighold og værditab 

Bilag 5 

Investeringsscenarium II: Vedlighold og værditab 

Bilag 6 

Økonomisk konsekvensanalyse 

2


1. INDLEDNING 

Dansk Byggeri har bedt Rambøll foretage en økonomisk konsekvensanalyse af den kommunale 

bygningsdrift. Formålet med analysen er at beregne et skøn for de økonomiske omkostninger, 

der vil være ved fortsat drift og vedligehold af de kommunale bygninger, som det foregår i dag, 

hvor der kan konstateres et stigende investeringsefterslæb og gradvis nedbrydning af tilstanden 

af den kommunale bygningsportefølje. 

I analysen sammenholdes situationen i dag med to alternative scenarier, hvor der foretages de 

nødvendige investeringer i den kommunale bygningsmasse med henblik på at genoprette bygningerne 

til et byggeteknisk tilfredsstillende niveau, og hvor der efterfølgende foretages forebyggende 

vedligehold, der sikrer en langtidsholdbar tilstand af bygningsporteføljen. Disse investeringsscenarier 

vil alle understøtte en ordentlig bygningsdrift, men adskille sig fra hinanden ved 

tidshorisonten og størrelsen af investeringerne. 

Resultatet af konsekvensanalysen vil bestå af et skøn på de samlede økonomiske omkostninger 

ved en fortsættelse af den nuværende drift af de kommunale bygninger 10 og 20 år frem i tiden 

og tilsvarende skøn for de beskrevne investeringssituationer. Derudover vil analysen indeholde 

en vurdering af, hvorvidt der ville være en økonomisk gevinst ved at vælge et investeringsscenarium 

nu, frem for at fortsætte den nuværende drift og vedligehold af de kommunale bygninger. 

1.1 Rapportstruktur 

Efter indledningen præsenteres i kapitel 2 et resumé af analysens resultater og anbefalinger. I 

kapitel 3 forklares definitioner og begreber anvendt for analysen, og i kapitel 4 præsenteres den 

valgte metode og de tilhørende resultater. I kapitel 5 gives en række overvejelser omkring alternative 

finansieringsformer af bygningsvedligehold. Som bilag er vist de anvendte data og tekniske 

beskrivelser af Rambølls bygningsmodeller. 

3


2. RESUMÉ 

I dag er der ikke krav om, at kommunerne skal foretage særskilt registrering af deres udgifter til 

bygningsvedligehold, og det er derfor svært præcist at fastlægge udgifterne på dette område. 

Undersøgelser har dog skønnet, at udgifterne ligger i omegnen af 2,6 mia. kr. om året, hvilket 

denne analyse vurderer til at være et forholdsvist retvisende skøn på kommunernes samlede 

vedligeholdelsesudgifter. 

Fordeles disse 2,6 mia. kr. ud på kommunernes bygninger, giver det ca. 100 kr. til vedligehold 

pr. kvadratmeter om året. Rambøll har vurderet, at dette medfører en bygningstilstand, hvor 

bygningsdelene varierer mellem begyndende forfald med enkelte defekte komponenter, over til, 

at bygningsdelene er nedbrudte og skal udskiftes. Funktionen er endvidere nedsat eller ophørt, 

og der er fare for følgeskader. Denne vurdering af tilstandsniveauet bekræftes af tidligere undersøgelser 

af den tekniske tilstand i kommunernes bygninger. 

De kommunale bygninger havde primo 2007 en samlet værdi på knap 189 mia. kr. Rambøll har 

beregnet tabet i bygningsværdien, hvis kommunerne fastholder det nuværende vedligeholdelsesniveau 

også i fremtiden. Årligt vil det medføre et tab i bygningsværdien på gennemsnitligt 4,7 

mia. kr., og hen over de næste 20 år vil det medføre en halvering af den nuværende bygningsværdi. 

Det betyder altså, at man ved det nuværende vedligeholdelsesniveau vil se et værditab i 

den kommunale bygningsmasse på 98,2 mia. kr. Dette vil betyde en kraftig stigning i problemerne 

med skimmelsvamp, indeklimaproblemer, lukning af skoler osv. 

Rambøll har videre vurderet, at hvis kommunerne skal sikre et byggeteknisk tilfredsstillende niveau 

i deres bygninger, skal deres årlige vedligeholdelsesudgifter stige fra de nuværende 2,6 til 

3,4 mia. kr. Kommunerne skal endvidere foretage investeringer i omegnen af 22-25 mia. kr. i 

genopretning af deres bygninger. Disse investeringer kan ske løbende eller over kortere tidsperioder. 

Men næsten uanset investeringsform vil det være en god forretning for kommunerne. Det 

store tab i den kommunale bygningsmasse, der er en konsekvens af det nuværende vedligeholdelsesniveau, 

betyder, at såvel en stigning i de årlige vedligeholdelsesudgifter som investeringer i 

genoprettende vedligehold er økonomisk rentable beslutninger. 

Økonomisk set vil det dog være en fordel, at investeringer i genopretning sker med en aggressiv 

investeringsprofil, hvor bygningernes tilstand genoprettes inden for 5-års perioder, således at 

den nuværende løbende forringelse i værdien af de kommunale bygninger bringes til ophør. I en 

nettonutidsværdibetragtning er der over en 20-års horisont et overskud på ca. 28,0 mia. kr. ved 

hurtig genopretning af de kommunale bygninger, mens en løbende genopretning giver et overskud 

18,2 mia. kr. 

Det er dog klart allerede på nuværende tidspunkt, at kommunerne givet deres trængte økonomi 

ikke har eller får de nødvendige økonomiske midler til disse investeringer inden for nær fremtid, 

og at der derfor er et presserende behov for at overveje og genoverveje alternative måder til at 

finansiere og organisere vedligehold af kommunernes bygninger. 

Ved nybyggeri kan kommunerne således overveje at organisere sig i Offentlige Private Partnerskaber 

(OPP). OPP har været anvendt med gode resultater i forbindelse med skolebyggerier i 

Trehøje og Langeland kommuner, og blandt projekter under forberedelse er skolebyggeri i Frederikshavn, 

samt institutionsbyggeri i Skanderborg. Trods de gode resultater fremgår det dog fra 

disse eksempler, at de administrative byrder ved at anvende OPP er omfattende. Det bør derfor 

overvejes at tage tiltag til at nedbringe disse byrder med henblik på at gøre flere kommuner interesseret 

i at anvende OPP som en løsning ved nybyggeri. 

Ved vedligehold kan kommunernes overveje at organisere sig i store driftspartnerskaber, som 

det er sket i Allerød, Dragør, København, Frederiksberg kommuner eller at anvende Sale And 

Lease Back (SALB) som på skoleområdet i blandt andet Fredensborg, Farum og Slagelse kommuner. 

Derudover anvendes Energy Service COmpany (ESCO) samarbejder i stigende grad, hvilket 

blandt andet kan ses i Sorø, Middelfart, Kalundborg, Gribskov og Greve kommuner, samt partnerskaber, 

hvor kommunerne udbyder driften af hele bygningsporteføljen. Et godt eksempel er 

her Gribskov Kommune, hvor børnehave, handicap- og plejeboliger blev udbudt i et samlet ud- 

4


bud, Endelig kan kommunerne vælge at bundte opgaverne og udbyde dem i store klumper som i 

Københavns Kommune og i det private erhvervsliv, hvor denne metode er meget udbredt. 

Alle disse organisationsformer vil i kraft af, at der indgås længerevarende kontrakter, også bidrage 

til at sikre den nødvendige budgetsikkerhed i kommunerne for det fremtidige vedligehold. Der 

er dog behov for at løse en række problematikker, for at disse metoder og organisationsformer, 

herunder især OPP og SALB, kan virke som operationelle løsninger for kommunerne i forbindelse 

med deres bygningsdrift og vedligeholdelse. 

5


3. DEFINITIONER OG BEGREBER 

3.1 Vedligehold 

I analysen anvendes følgende definitioner for vedligehold: 

• Afhjælpende vedligehold er vedligehold, som udføres for at afhjælpe akut skade eller 

svigt. Denne form for vedligehold omfatter reparation eller udskiftning af defekte komponenter 

o. lign. 

• Oprettende vedligehold er vedligehold, som medfører et kvalitetsspring, der helt eller delvist 

bringer ejendommen (eller dele heraf) op på kvalitetsniveau ”som bygget”. Denne form 

for vedligehold omfatter typisk samlet renovering og/eller udskiftning af bygningsdele, fx hele 

tagbelægningen, hele facadeoverfladen, alle vinduer, hele installationssystemet eller væsentlige 

dele heraf. 

• Forebyggende vedligehold er vedligehold, som udføres inden ejendommens ydeevne er på 

et brugsmæssigt utilfredsstillende stade, eller for at forhindre følgeskader. Denne form for 

vedligehold omfatter typisk lovpligtige eftersyn og arbejder, der udføres med faste intervaller 

for at forebygge nedslidning eller minimere risikoen for driftsstop eller ulykker. 

3.2 Kvalitetsniveau 

Et almindeligt udgangspunkt for at vurdere en bygnings kvalitet er den tilstand, som bygningen 

fik ved opførelsen givet ved "kvalitetsniveau som bygget". Behovet for at vedligeholde hænger 

sammen med den forringelse af bygningen, der sker bl.a. som følge af klimatiske og brugsmæssige 

påvirkninger. Kvalitetsmålsætningen for vedligehold kan således defineres som den grad 

"kvalitetsniveau som bygget", der skal opretholdes igennem bygningens levetid. 

I forhold til udgangspunktet ” kvalitetsniveau som bygget” sker der med tiden ligeledes en udvikling 

i den generelle kvalitet for bygninger, det kan være nye lovkrav om bedre isolering mv. eller 

løbende ændringer i byggeriets teknologi og kvalitet, fx indførelse af nye byggematerialer og nye 

elektroniske styresystemer. Disse krav betragtes principielt som anlægsinvesteringer. 

Vedligehold er dermed den del af ejendomsdriften, der sigter på at opretholde bygningers ydeevne. 

Ud fra "kvalitetsniveau som bygget" fastlægges kvalitetsniveauet "vedligehold som planlagt". 

Dette kvalitetsniveau er politisk bestemt. 

Der anvendes følgende kategorier for bygningsdelenes tekniske tilstand: 

• Tilstandsgrad 0: Bygningsdelen er ny og som bygget – funktionen er som beskrevet. 

• Tilstandsgrad 1: Bygningsdelen er intakt, men med begyndende slid og synlige skader 

(kun kosmetiske skader) – funktionen er som beskrevet. 

• Tilstandsgrad 2: Bygningsdelen er begyndt at forfalde, med enkelte defekte komponenter 

– funktionen er nedsat – fare for følgeskader. 

• Tilstandsgrad 3: Bygningsdelen er nedbrudt og skal udskiftes – funktionen er ophørt – 

fare for følgeskader. 

6


3.3 Forholdet mellem kvalitet og vedligehold 

I analysen anvendes følgende betragtninger om forholdet mellem kvalitet og forskellige former 

for vedligehold: 

• Kvalitetsniveauet for det byggede sænkes successivt ved forebyggende og afhjælpende 

vedligehold. 

• Kvalitetsniveauet for det byggede retableres ved oprettende vedligehold. 

• Kvalitetsniveauet for det byggede hæves, foranlediget af forbedringer eller fra brugerkrav. 

Forbedringer kan opstå som følge af skærpede myndighedskrav fx brandsikring eller ved 

ændrede funktionskrav. 

Figur 3.1 illustrerer forholdet mellem kvalitetsforringelsen af en bygning over tid samt forholdet 

mellem forebyggende og oprettende vedligehold. 

Figur 3.1 Forholdet mellem kvalitet og forebyggende og oprettende vedligehold 

7


4. METODE OG RESULTATER 

Den anvendte metode er klassisk cost-benefit, hvor der opstilles et status quo-scenarium, der 

sammenlignes med forskellige investeringsscenarier. I status quo-scenariet beregnes de samlede 

økonomiske udgifter ved en fortsættelse af den nuværende praksis for bygningsvedligehold i 

kommunerne. I investeringsscenarierne beregnes udgifterne ved genopretning af bygningsmassen 

til en byggeteknisk tilfredsstillende tilstand kombineret med et forebyggende vedligehold, der 

sikrer fastholdelse af byggetilstanden på langt sigt. 

Forskellen mellem scenarierne over en 10-årig og 20-årig tidshorisont vil indikere, om der er en 

økonomisk gevinst ved at vælge en anden strategi end den nuværende praksis for bygningsvedligehold. 

Forskellen mellem scenarierne beregnes ved nettonutidsværdien (NPV) af nettoudgiftsstrømmen, 

hvor sidstnævnte er udgifterne i hvert af scenarierne fratrukket hinanden over de 

nævnte 10- og 20-årige tidsperioder. 

Analysens videns- og datagrundlag er eksisterende undersøgelser, nøgletal, registerudtræk samt 

Rambølls model for optimering af bygningsvedligehold, jf. Figur 4.1 nedenfor. 

Figur 4.1 Overblik over konsekvensanalyse af kommunal bygningsvedligeholdelse 

Afsnit 4.2 Scenarier 

Status Quo Scenarium 

Forebyggende vedligehold: 2,6 mia. kr. 

Bygningstilstand: 2‐3 

Oprettende vedligehold: 0 kr. 

Værditab i bygningsmasse: 4‐5 mia. pr. år. 

Investeringsscenarier 

Forebyggende vedligehold: 3,3‐3,4 mia. kr. 

Bygningstilstand: 1,5 

Oprettende vedligehold: 22‐25 mia. kr. 

Værditab i bygningsmasse: 0,2‐0,8 mia. pr. år. 

Afsnit 4.3 Analyse og resultat 

Trin 1 

Fastlæggelse af kommunal 

bygningsmasse pr. kommune og pr. 

bygningstype 

Trin 2 

Fastlæggelse af 

tilstandsniveau 

pr. bygningstype 

Trin 3 

Fastlæggelse af optimal 

forebyggende vedligehold pr. 

tilstandsniveau 

Trin 4 

Fastlæggelse af værditab ved 

forskelligt vedligehold 

Trin 5 

Fastlæggelse af investering for 

afhjælpende og oprettende 

vedligehold 

Samfundsøkonomisk konsekvensanalyse 

NPV = Status Quo Scenarium – Investeringsscenarier , 2010‐2020 og 2010‐2030 

IRR = Status Quo Scenarium – Investeringsscenarier , 2010‐2020 og 2010‐2030 

Afsnit 4.1 Input til analysen 

Anvendte data og 

undersøgelser 

Registerdata: 

Danmarks Statistik, 2007 

Bygningsmasse målt i m2 pr. 

kommune og pr. bygningstype 

Undersøgelse : 

”Ejendomsadministration i 

kommuner og regioner”, 2008, 

Styregruppen forTværfaglige 

samarbejder (STS) og Rambøll, 2008 

Vedligeholdelsesudgifter (anslået) 

Tilstandsniveau (stikprøve) 

Anvendte modeller 

Rambøll, 2010 

Model for optimering af 

bygningsvedligehold 

Anvendte nøgletal 

V&S Prisbogen, Byggecentrum, 2010 

Renoveringsudgift, kr./m2 

Anlægsudgift, kr/m2 

Resultat 

Økonomisk optimal 

strategi for kommunal bygningsvedligehold 

Overordnet set består analysen af tre dele givet ved input til analysen, opstilling af scenarier og 

gennemførelse af analyse og beregning af resultater. I de følgende afsnit gives en beskrivelse af 

hver af disse tre overordnede dele af analysen og de tilhørende resultater. 

8


4.1 Input til analysen 

4.1.1 Anvendte data og undersøgelser 

Værdien af den kommunale ejendomsmasse 

Fra Danmarks Statistik er anvendt den kommunale åbningsbalance pr. 1. januar 2007, der angiver 

værdien af den kommunale ejendomsmasse. Værdiansættelsen er som udgangspunkt foretaget 

ud fra kostprisen korrigeret for afskrivninger siden anskaffelsen, dog måles ejendomme anskaffet 

før 1. januar 1999 til den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. januar 2004 korrigeret for 

afskrivninger, der er foretaget i 2004 og efterfølgende år. Værdien af den kommunale ejendomsmasse 

inklusiv grunde udgør omkring 188,6 mia. kr. 1 , hvilket svarer til en gennemsnitlig 

værdi pr. kommune på omkring 1,9 mia. kr. 

I de 188,6 mia. kr. har det dog ikke været muligt at adskille ejendoms- og grundværdier, og derfor 

indeholder tallet både grund- og ejendomsværdier Da grunde skønsmæssigt udgør omkring 

25-33 procent af den samlede værdi, har de kommunale ejendomme ifølge denne opgørelse altså 

en samlet værdi på mellem 126-142 mia. kr. Da opgørelsen fra Danmarks Statistik ikke afspejler 

de aktuelle markedsværdier, vurderes den dog til at have en risiko for at undervurdere den samlede 

værdi af den kommunale ejendomsmasse. 

Bygherreforeningen har i rapporten ”Organisering af kommunale bygherre- og ejendomsforvaltningsopgaver”, 

2006, opgjort det kommunale bygningsareal til ca. 29,5 mio. etagemeter og beregnet 

på grundlag af en værdiansættelse på 6.500 kr./m 2 . den samlede værdi til ca. 200 mia. 

kr. Samme rapport vurderer, at de årlige anlægsinvesteringer i kommunerne udgør ca. ti mia.kr., 

mens vedligeholdelsesarbejdet i 2006 er budgetteret til 2,3 mia.kr 

Da der således er forskellige skøn for værdien af den samlede kommunale ejendomsmasse, er 

det valgt i lighed med analysen ”Ejendomsadministration i kommuner og regioner – bedre rammer 

for velfærd” udgivet af Styregruppen for Tværfaglige samarbejder (STS) 2 i 2008, som arbejdsantagelse 

at tage udgangspunkt en samlet værdi af de kommunale ejendomme på 188,6 

mia. kr. Derved ignoreres, at grunde også indgår i dette skøn, men samtidig er det forsøgt at finde 

et kompromis mellem de eksisterende skøn, der til en vis grad tager højde for en eventuel 

undervurdering af de kommunale ejendomme i opgørelsen fra Danmarks Statistik. 

Kommunernes bygningsmasse 

Fra Danmarks Statistik er anvendt et udtræk fra 2007 indeholdende data på samtlige kommunale 

bygninger givet ved bygningernes etage-m 2 , total m 2 , byggeår og bygningstype. Listen indeholder 

32.135 samlegrupper af bygninger, fordelt over 28 forskellige bygningstyper. Da disse bygningstyper 

med rimelighed kan slås sammen i mere overordnede kategorier, er de 28 bygningstyper 

sammenlagt til 6 overordnede bygningstyper. 

Vedligeholdelsesudgifter og tilstandsniveau 

Fra undersøgelsen ”Ejendomsadministration i kommuner og regioner – bedre rammer for velfærd” 

er anvendt skøn for kommunernes vedligeholdelsesudgifter og skøn for tilstandsniveauet 

for de kommunale bygninger fastlagt gennem en stikprøveundersøgelse. 

Rambøll har bidraget til undersøgelsen i form af indsamling og analyse af data om den faktiske 

ejendomsadministration og formidling af disse input og resultater til STS. Konkret har Rambøll 

gennemført følgende hovedaktiviteter: 

• En web-baseret survey henvendt til alle 98 kommuner, hvoraf 65 kommuner har svaret, 

hvilket giver en besvarelsesprocent på 66,3 pct. 

• Personlige interviews med bygningschefer i 12 kommuner og 2 regioner suppleret med 

kvalitative interviews med relevante kommuner. 

1 

Ejendomsværdien omfatter for kommunerne funktionerne 9.58.81, 9.58.84 og 9.68.87 i den autoriserede kontoplan. 

2 

Slots- og Ejendomsstyrelsen, Finansministeriet, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, det tidligere Velfærdsministerium og 

Erhvervs- og Byggestyrelsen. 

9


• Registreringer af tilstandsniveauet for 300 ejendomme på samlet 760.663 m 2 i 7 udvalgte 

kommuner og 1 region (dog kun bygninger vedr. psykiatri). 

4.1.2 Anvendte nøgletal 

Fra V&S Prisbogen udgivet af Byggecentrum og fra Rambølls eksperter er anvendt forskellige enhedsomkostninger 

såsom renoveringsudgift pr. m 2 og anlægsudgift pr. m 2 for forskellige typer af 

kommunale bygninger. Disse enhedsomkostninger er videre indgået i beregningen af størrelsen 

på de investeringer, som er nødvendige med henblik på at afhjælpe kommunernes bygningsmæssige 

efterslæb gennem afhjælpende og oprettende vedligehold. 

4.1.3 Anvendte modeller 

Rambøll har udviklet en model, der beregner udviklingen af ejendomsværdien på grundlag af et 

kendt forløb af bygningernes tilstandsgrad, med henblik på at beskrive udviklingen i bygningers 

tilstandsgrad og de økonomiske konsekvenser ved givne tilstandsniveauer. Det overordnede formål 

med modellen er: 

• At kunne dokumentere omfang og ressourcer for det fremtidige vedligehold i forhold til et givet 

kvalitetsniveau. 

• Inden for en given økonomisk ramme at åbne mulighed for at prioritere og regulere på det 

ønskede kvalitetsniveau. 

• At kunne dokumentere et eventuelt bygningsmæssigt efterslæb. 

Modellen består af to faser: 

• Fase 1 er en beregning af den vægtede gennemsnitlige tilstandsgrad (VGT) sammenholdt 

med det totale beløb, der investeres til vedligehold. Modellen viser, hvorledes der opnås mest 

vedligehold for pengene i forhold til at fastholde VGT i et givet budgetår 3 . 

• Fase 2 sammenholder beregningen af VGT med bygningsdelenes levetider og omkostningerne 

ved at gå fra en tilstandsgrad til en anden. Derved opnås mulighed for en automatisk beregning 

af de økonomiske konsekvenser i forhold til udviklingen i bygningernes tilstandsgrad. 

I analysen anvendes modellen til at beregne de vedligeholdelsesudgifter, kommunerne årligt skal 

anvende, hvis tilstanden af deres bygninger skal fastholdes på et bruger- og byggeteknisk tilfredsstillende 

niveau. Modellen anvendes endvidere til at beregne det bygningsmæssige efterslæb, 

kommunerne genererer ved det nuværende niveau for forebyggende vedligehold. 

Modellen er baseret på følgende antagelser: 

• Beregningerne tager udgangspunkt i to forskellige skøn over kommunernes nuværende 

investeringer i bygningsvedligehold. 

• Vurdering af bygningernes tilstandsgrad er foretaget på baggrund af Rambølls erfaringer 

med kommunal bygningsdrift og en tidligere undersøgelse, jf. Vedligeholdelsesudgifter og 

tilstandsniveau i afsnit 4.1.1 ovenfor. 

• Beregningen af bygningernes ejendomsværdi er baseret på kommunernes åbningsbalance, 

jf. 4.1.1 ovenfor. Den anvendte ejendomsværdi er således ikke et udtryk for bygningernes 

salgsværdi. Det er en teknisk betragtning af ejendomsværdiens udvikling på baggrund 

af ejendommenes forfald over tid. 

• Vurderingen af behovet for opretning af bygninger er baseret på Rambølls matematiske 

model til simulering af forskellige budgetscenarier med udgangspunkt i, at bygningerne 

oprettes til en gennemsnitlig tilstandsgrad på 1.5 til 2.0, jf. afsnit 3.2 ovenfor. 

• Alle tal er baseret på V&S prisbøgernes nøgletal for vedligehold af bygninger – Renovering 

og drift 2010, jf. afsnit 4.1.2 ovenfor. 

3 

Fase 1-modellen kan ikke på nuværende tidspunkt automatisk vise udviklingen af VGT i forhold til en ændret økonomi, da VGT er et 

øjebliksbillede af tilstandsgraden ved en given økonomi, og da der ikke er en kobling til levetider mv. 

10


• Det bygningsmæssige vedligeholdsefterslæb afvikles ved dels at oprette bygningerne til 

en bygningstilstand over 2, samt ved at øge det forebyggende vedligehold således, at niveauet 

kan fastholdes. 

• Der er en klar sammenhæng mellem bygningstilstand og bygningsværdi og derigennem 

en sammenhæng mellem bygningsværdi og vedligeholdelse. I modellen er der antaget et 

lineært forhold mellem vedligeholdelse og værditabet i bygningsmassen. Dette er en konservativ 

antagelse, idet denne antagelse ikke tager hensyn til det accelererede forfald, der 

finder sted for ældre bygninger. Det har imidlertid ikke været muligt empirisk at underbygge 

dette forhold med aktuelle data fra de kommunale bygninger. 

11


4.2 Scenarier 

Som beskrevet indledningsvist til dette kapitel opstilles der som led i konsekvensanalysen forskellige 

scenarier, som sammenlignes med hinanden. Disse scenarier viser på forskellig vis, hvorledes 

tilstanden af de 6 overordnede typer af kommunale bygninger udvikler sig over en 10- og 

20-årig tidshorisont givet deres nuværende tilstand, byggeår og de ressourcer, der er afsat til 

forskellige former for vedligeholdelse. Et givet scenarium består af forskellige niveauer af investeringer, 

vedligehold og eventuelt værditab i den kommunale bygningsmasse hen over den valgte 

tidshorisont, jf. nedenfor. 

SCENARIUM 

INVESTERING VEDLIGEHOLD VÆRDITAB 

4.2.1 Status quo-scenarium 

Grundscenariet, som alle øvrige scenarier sammenlignes med, er det såkaldte status quoscenarium. 

I dette scenarium beregnes de samlede økonomiske udgifter ved en fortsættelse af 

den nuværende praksis for bygningsvedligehold i kommunerne. 

Investering 

I dette scenarium er det antaget, at der ikke foretages investeringer i oprettende vedligehold. 

Dette betyder ikke, at der ikke sker oprettende vedligehold i kommunerne i dag, men antagelsen 

er udelukkende et resultat af utilstrækkelig viden om disse aktiviteter. Som arbejdsantagelse er 

derfor givet, at kommunernes samlede investeringer i vedligehold sker i forebyggende aktiviteter. 

Denne antagelse betyder, at det vurderede værditab i de kommunale bygninger bliver mindre 

end, hvis der i analysen blev antaget både oprettende og forebyggende vedligehold inden for 

de afsatte økonomiske rammer. 

Hvis det således eksempelvis blev antaget, at kommunerne brugte 70 procent til forebyggende 

vedligehold, og 30 procent til oprettende vedligehold, vil dette indledningsvis forbedre den gennemsnitlige 

tilstandsgrad for bygningsmassen. Denne tilstandsforbedring vil dog være ret ubetydelig, 

da de nybyggede arealer kun vil udgøre en ret lille andel af det samlede etageareal. Den 

gode tilstand af de nybyggede arealer vil gøre, at disse forværres langsommere end den øvrige 

bygningsmasse, hvilket også vil have en gavnlig virkning på den gennemsnitlige tilstandsgrad, 

men igen vil denne kun påvirkes meget lidt pga. nybyggeriets beskedne andel af det samlede 

etageareal. 

Men da der samlet set bruges færre penge til forebyggende vedligehold, må man forvente, at der 

over en længere tidsperiode forekommer et hurtigere fald i bygningsmassens gennemsnitlige tilstandsgrad, 

hvilket vil have stor negativ indflydelse på bygningsmassens samlede ejendomsværdi. 

For derfor ikke at komme til at overvurdere de negative konsekvenser på et utilstrækkeligt 

grundlag er det besluttet, at grundscenariet skulle baseres på en antagelse om, at de tilgængelige 

midler udelukkende anvendes til forebyggende vedligehold. 

Vedligehold 

Scenariet har som udgangspunkt, at kommunerne fastholder deres nuværende udgiftsniveau for 

bygningsvedligehold også i fremtiden. Det er imidlertid vanskeligt præcist at vurdere kommunernes 

nuværende vedligeholdelsesudgifter, hvilket skyldes, at der ikke er krav om, at kommunerne 

skal foretage særskilt registrering på dette område. 

I undersøgelsen ”Ejendomsadministration i kommuner og regioner – bedre rammer for velfærd”. 

er der foretaget et skøn på vedligeholdelsesudgifterne på 2,6 mia. kr. om året. Dette skøn er baseret 

på oplysninger om budgetter til vedligeholdelse i 2007, som kommunerne har angivet i en 

12


spørgeskemaundersøgelse, samt en række forskellige forudsætninger. Fra denne beregning 

fremgår ligeledes, at udgifterne til udvendig vedligeholdelse er ca. 1,6 mia. kr., mens de anslåede 

udgifter til indvendig vedligeholdelse udgør omkring 1,0 mia. kr. 

Med henblik på at forsøge at bekræfte dette vedligeholdelsesskøn har Rambøll derfor foretaget 

en alternativ beregning ved brug af den autoriserede kontoplan, jf. bilag 1. Denne viser, at vedligeholdelsesudgifterne 

i 2007 var omkring 2,0 mia. kr., og at disse udgifter i nominelle termer er 

steget med omtrent 100 mio. kr. om året til henholdsvis 2,1 i 2008 og 2,2 mia. kr. i 2009. 

Forskellen mellem de to skøn givet ved 0,6 mia. kr. (= 2,6 - 2,0 mia. kr.) kan blandt andet henføres 

til, at den bygningsvedligeholdelse, som er foretaget af kommunernes egne ansatte, ikke er 

medtaget i skønnet baseret på den autoriserede kontoplan. Det er dog ikke muligt præcist at 

fastlægge udgifterne til den vedligeholdelse, som er foretaget af kommunernes egne ansatte, 

hvorfor en præcis afdækning af forskellen ikke kan dokumenteres. 

Som nævnt er skønnet på de 2,6 mia. kr. baseret på kommunernes egne angivelser af de budgetterede 

udgifter til vedligehold i 2007. Det er imidlertid Rambølls vurdering, at dette skøn kan 

vise sig at være for højt i forhold til de reelle udgifter, kommunerne anvender til egentligt oprettende 

og forebyggende vedligehold. Dette ud fra følgende betragtninger: 

• I forbindelse med kommunernes interne administration af ejendomsfunktionen er det almindeligt, 

at lønomkostninger til medarbejderne i et vist omfang finansieres over vedligeholdsbudgetterne. 

Dette betyder, at der fragår beløb fra den egentlige drift og vedligeholdelse af 

bygningerne til aflønning af det administrative personale. Ifølge Rambølls erfaringer udgør aflønningen 

af medarbejdere i flere kommuner omkring 25 procent af det samlede vedligeholdsbudget. 

• I kommunernes budgetter er der sjældent afsat midler til mindre løbende ombygninger og 

funktionstilpasninger, hvorfor disse ligeledes finansieres over vedligeholdsbudgetterne. Det er 

Rambølls erfaring, at denne post i flere kommuner ligeledes udgør omkring 25 procent af det 

samlede vedligeholdsbudget. 

Rambøll vurderer således, at det i en række kommuner kun er omkring halvdelen af de samlede 

budgetterede vedligeholdelsesudgifter, som faktisk anvendes til bygningsvedligehold. Rambøll 

har ikke tilstrækkelig med empirisk belæg for at antage, at dette gør sig gældende i samtlige 

kommuner. Men disse to forhold understeger, at der er en risiko for, at de reelle udgifter til vedligehold 

er lavere end de 2,6 mia. kr. På den anden side foreligger der ingen præcise opgørelser 

over, hvor mange midler kommunerne afsætter til genopretning på deres anlægsudgifter, hvilket 

kan betyde flere vedligeholdelsesudgifter og derved modvirke de to ovennævnte forhold. 

I alt i alt eksisterer der således en række usikkerheder omkring de præcise niveauer for kommunernes 

vedligeholdelse, som ikke umiddelbart lader sig løse uden større gennemgange af kommunernes 

regnskaber. Rambøll har derfor valgt at vurdere niveauet ved anvendelse af deres 

bygningsmodel. Konkret sker dette ved at indsætte forskellige beløb til vedligeholdelse og for 

hvert af disse beløb at beregne de tilhørende bygningstilstande. På baggrund af denne fremgangsmåde 

fremgår, at et vedligeholdelsesniveau på 2,6 mia. kr. svarer til, at de kommunale 

bygninger har en tilstandsgrad mellem 2-3, hvilket konkret medfører: 

• At bygningsdelen varierer mellem begyndende forfald med enkelte defekte komponenter, 

over til, at den er nedbrudt og skal udskiftes. 

• At funktionen er nedsat eller er ophørt. 

• At der er fare for følgeskader. 

Med forbehold over for, at de kommunale bygningers tilstand er blevet yderligere forværret inden 

for de sidste tre år, svarer et tilstandsniveau på 2-3 i Rambølls model til det tilstandsniveau, som 

blev målt i forbindelse med undersøgelsen ”Ejendomsadministration i kommuner og regioner – 

13


bedre rammer for velfærd” 4 . Dermed gives indirekte en vis bekræftelse på, at niveauet for kommunernes 

vedligehold på såvel drifts- og anlægskonti er i omegnen af de 2,6 mia. kr. Det er derfor 

dette niveau, som anvendes som udgangspunkt for vedligehold i status quo-scenariet. 

Værditab 

Som følge af antagelsen om fortsættelse af det nuværende niveau for vedligehold i kommunerne, 

sker der i status quo-scenariet et markant værditab i den kommunale bygningsmasse. Som det 

fremgår ovenfor medfører en fortsættelse af det nuværende vedligeholdelsesniveau en tilstandsgrad 

på mellem 2-3, hvor bygningsdelene varierer mellem begyndende forfald med enkelte defekte 

komponenter over til, at de er nedbrudte og skal udskiftes. 

Det konkrete værditab i den kommunale bygningsmasse som følge af dette vedligeholdelsesniveau 

beregnes i Rambølls bygningsmodel, jf. 4.1.2 ovenfor. Udgangspunktet for denne beregning 

er værdien af den kommunale ejendomsmasse på 188,6 mia. kr. som angivet i den kommunale 

åbningsbalance pr. 1. januar 2007, jf. afsnit 4.1.1 ovenfor. Denne værdi fremskrives under den 

nævnte antagelse om en fortsættelse af det nuværende vedligeholdelsesniveau i kommunerne, 

jf. Figur 4.2 nedenfor. 

Figur 4.2: Værditab i den kommunale bygningsmasse i status quo-scenariet, 2010-2030 

(mia. kr) 

180 

160 

140 

120 

100 

80 

60 

2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 2028 2030 

Status Quo scenarium 

Som det fremgår, medfører en fortsættelse et fald i værdien af den kommunale ejendomsmasse 

på omkring 100 mia. kr. over de næste 20 år – fra omkring 175 mia. kr. primo 2010 til omkring 

75 mia. kr. ultimo 2030. I Bilag 3 er vist en detaljeret beskrivelse af værditabet i den kommunale 

bygningsmasse opdelt på bygningstype og bygningsalder. 

Oversigt 

I status quo-scenariet medfører en fortsættelse af kommunernes nuværende udgiftsniveau for 

bygningsvedligeholdelse - skønnet til maksimalt 2,6 mia. kr. om året – en værdiforringelse i bygningsmassen 

på gennemsnitligt 4,7 mia. kr. om året, svarende til 52,6 mia. kr. i perioden 2010- 

2020 eller 98,2 mia. kr. i perioden 2010-2030, jf. Tabel 4.1 nedenfor. 

4 

I denne undersøgelse blev de kommunale bygningers tekniske niveau målt til mellem 40-60 på en skala fra 0-100, hvor 40 svarer til 

2,5 i Rambølls model og 60 svarer til 2,0 i modellen. 

14


Tabel 4.1: Investering, vedligehold og værditab – status quo-scenarium 

Status quo-scenarium (mia. kr.) 

Årligt 2010-2020 2010-2030 

Investering 0 0 0 

Vedligehold 2,6 28,0 53,5 

Værditab 4,7 52,6 98,2 

Det skal dog understreges, at der er en risiko for, at værditabet i bygningsmassen i dette scenarium 

kan blive større end de estimerede 4,7 mia. kr. om året. Dette skyldes, at Rambølls model 

antager et lineært forhold mellem vedligeholdelse og værditab i bygningsmassen, hvilket er en 

konservativ antagelse, der ikke tager hensyn til det accelererede forfald, som finder sted for ældre 

bygninger. 

4.2.2 Investeringsscenarium I 

I investeringsscenarierne beregnes de samlede økonomiske udgifter ved en genopretning af 

kommunale bygninger til en tilfredsstillende tilstand gennem investeringer i oprettende vedligehold, 

og derefter ved gennemførelse af afhjælpende og forebyggende vedligehold, der sikrer en 

stabil og byggeteknisk tilfredsstillende tilstand. 

Hvorledes investeringer i genopretning konkret kan og skal gennemføres rent finansielt bør være 

genstand for en selvstændig analyse og drøftelser mellem de ansvarlige parter. Det er dog klart 

allerede på nuværende tidspunkt, at kommunerne givet deres trængte økonomi ikke har eller får 

de nødvendige økonomiske midler til disse investeringer inden for nær fremtid, og at der derfor 

er behov for at overveje alternative måder at finansiere vedligehold af kommunernes bygninger. 

I kapitel 5 nedenfor foreslås derfor en række forskellige modeller til finansiering ved genopretning 

af kommunernes bygninger. 

Investering 

I investeringsscenarium I antages, at kommunerne løbende investerer ca. 1,2 mia. kr. om året i 

oprettende vedligehold, hvormed bygningernes gennemsnitlige tilstandsgrad hæves til 1,5–2,0 

over en 20-årig periode. 

Vedligehold 

Sideløbende investeringerne i oprettende vedligehold antages videre, at kommunerne hæver udgifterne 

til afhjælpende og forebyggende vedligehold med henblik på at fastholde bygningstilstanden 

på 1,5-2,0. Ved anvendelse af Rambølls bygningsmodel vil sikring af dette bygningstilstandsniveau 

kræve, at de årlige vedligeholdelsesudgifter stiger fra de nuværende ca. 2,6 mia. 

kr. til 3,4 mia. kr. 

Værditab 

Trods investeringer i oprettende vedligehold og det forhøjede forebyggende vedligehold, vil der i 

dette scenarium i lighed med status quo-scenariet ske et fald i bygningsmassens værdi de første 

5 år. Herefter knækker kurven, men først hen imod slutningen af den betragtede periode er den 

samlede ejendomsværdi igen på et niveau, der nærmer sig 2007-niveauet, jf. Figur 4.4 nedenfor. 

Overblik 

I investeringsscenarium I medfører øgede investeringer i oprettende og forebyggende vedligehold 

på samlet set 2,0 mia. om året – fra de nuværende ca. 2,6 til ca. 4,6 mia. kr. - en stigning i bygningernes 

tilstandsniveau til 1,5–2,0 over en 20-årig periode. Trods øgede investeringer sker der 

en værdiforringelse i bygningsmassen især i starten af perioden. Dette indhentes dog senere, og 

hen over perioden 2010-2030 er der kun et mindre tab på 2,9 mia. kr. I alt investeres knap 25,0 

mia. kr. i oprettende vedligehold og 71,9 mia. kr. i forbyggende vedligehold, jf. Tabel 4.2 nedenfor. 

15


Tabel 4.2: Investering, vedligehold og værditab – investeringsscenarium I 

Investeringsscenarium I (mia. kr.) 

Årligt 2010-2020 2010-2030 

Investering 1,2 13,1 25,0 

Vedligehold 3,4-3,5 37,4 71,9 

Værditab 0,1 21,4 2,9 

4.2.3 Investeringsscenarium II 

Investering 

I investeringsscenarium II investeres konsekvent i opretning af bygninger, der er ældre end 30 

år. Opretningen sker ved renovering af klimaskærm og tekniske installationer, og investeringerne 

kommer i større portioner end i investeringsscenarium I. I perioderne 2010-2015 og 2025-2030 

investeres således samlet set ca. 20 mia. kr. og hermed hæves bygningernes gennemsnitlige tilstandsgrad 

til 1,5–2,0 på en kortere årrække givet ved ca. 5 år. 

Vedligehold 

For at fastholde denne tilstandsgrad investeres yderligere 0,4 mia. kr. i oprettende vedligehold i 

perioden 2015-2025, ligesom der investeres 3,4 mia. kr. om året til afhjælpende og forebyggende 

vedligehold. 

Værditab 

Ved denne investeringsstrategi knækkes værditabskurven hurtigt og stabiliseres på en samlet 

ejendomsværdi på ca. 180 mia. kr. allerede i 2015, jf. Figur 4.4 nedenfor. 

Overblik 

I investeringsscenarium II medfører den mere aggressive investeringsstrategi i oprettende vedligehold 

en hurtigere stigning i bygningernes tilstandsniveau og en meget lavere værdiforringelse i 

bygningsmassen. Dette betyder, at investeringerne i oprettende vedligehold samlet set bliver lavere, 

og over perioden 2010-2030 investeres kun 21,5 mia. kr. mod knap 25,0 mia. kr. i investeringsscenarium 

I, jf. Tabel 4.3 nedenfor. 

Tabel 4.3: Investering, vedligehold og værditab – investeringsscenarium II 

Investeringsscenarium II (mia. kr.) 

Årligt 2010-2020 2010-2030 

Investering 1,0 11,0 21,5 

Vedligehold 3,4 37,4 71,9 

Værditab 0,1 1,7 1,7 

16


4.3 Analyse og resultat 

4.3.1 Samfundsøkonomisk konsekvensanalyse 

Forskellen mellem scenarierne over en 10-årig og 20-årig tidshorisont vil indikere, om der er en 

økonomisk gevinst ved at vælge en anden strategi end den nuværende praksis for bygningsvedligehold. 

Forskellen mellem scenarierne beregnes ved nettonutidsværdien (NPV) af nettoudgiftsstrømmen, 

hvor sidstnævnte er udgifterne i hvert af scenarierne fratrukket hinanden over de 

nævnte 10- og 20-årige tidsperioder. 

Analysen har vist, at hvis kommunerne skal have et byggeteknisk tilfredsstillende niveau i deres 

bygninger, skal de årlige udgifter til forebyggende vedligehold stige fra de nuværende 2,6 til 3,4 

mia. kr. Kommunerne skal endvidere foretage investeringer i oprettende vedligehold på mellem 

22-25 mia. kr. Disse investeringer kan enten foretages aggressivt over 5-årige perioder eller løbende 

over de næste 10-20 år. Overordnet set skal kommunernes udgifter til oprettende og forebyggende 

vedligehold stige fra 2,6 mia. kr. til omkring til gennemsnitligt 4,3-4,6 mia. kr. om 

året, jf. Figur 4.3 nedenfor. 

Figur 4.3: Samlede vedligeholdelsesudgifter – Status quo- og investeringsscenarier, 2010- 

2030 

(mia. kr) 

6,0 

5,0 

4,0 

3,0 

2,0 

1,0 

0,0 

2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 2028 2030 

Status Quo scenarium Investeringsscenarium I Investeringsscenarium II 

Som yderligere beskrevet er det dog ikke ligegyldigt, hvorledes de øgede investeringer implementeres. 

En aggressiv investeringsstrategi med større portioner af investeringer i 5-årige perioder, 

som illustreret i investeringsscenarium II, giver en hurtigere forbedring i bygningernes tilstand 

og dermed et mindre værditab i bygningsmassen. Samlet set betyder dette lavere samlede 

investeringer i kommunernes bygninger, jf. Figur 4.4 nedenfor. 

17


Figur 4.4: Værdien i den kommunale bygningsmasse – Status quo- og investeringsscenarier, 

2007-2030 

(mia. kr) 

200 

180 

160 

140 

120 

100 

80 

60 

2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023 2025 2027 2029 

Status Quo scenarium Investeringsscenarium I Investeringsscenarium II 

Uanset investeringsform vil det dog være en god forretning for kommunerne at investere mere i 

deres bygninger. Det store tab i den kommunale bygningsmasse, der er en konsekvens af det 

nuværende vedligeholdelsesniveau, betyder, at såvel en stigning i de årlige vedligeholdelsesudgifter 

som investeringer i genoprettende vedligehold er økonomisk rentable beslutninger. I en 

nettonutidsværdibetragtning (NPV) er der over en 20-års horisont et overskud på henholdsvis 

18,2 og 28,0 mia. kr. ved genopretning af de kommunale bygninger frem for en fortsættelse af 

den nuværende vedligeholdelsesstrategi, jf. Tabel 4.4 nedenfor. 

Tabel 4.4: Økonomisk konsekvensanalyse – Genopretning af de kommunale bygninger 

Økonomisk konsekvensanalyse (mio. kr. og %) 2010-2020 2010-2030 

Investeringsscenarium I vs. Status quo-scenarium 

NPV (7 % diskonteringsrente) 3.911 18.213 

Investeringsscenarium II vs. Status quo-scenarium 

NPV (7 % diskonteringsrente) 19.346 28.033 

4.3.2 Optimal strategi for kommunalt bygningsvedligehold 

En sammenligning mellem de to investeringsscenarier viser, at den aggressive investeringsstrategi 

i scenarium II giver lavere samlede investeringer, lavere værditab i den kommunale bygningsmasse 

og hurtigere stigning i de kommunale bygningers tilstand. Anbefalingen er derfor, at 

dette er den optimale strategi for kommunernes fremtidige bygningsvedligehold. 

18


5. OVERVEJELSER OM FINANSIERING AF BYGNINGSVED- 

LIGEHOLD 

Som beskrevet i de forrige kapitler bør implementering og finansiering af investeringer i genopretning 

og vedligehold af de kommunale bygninger være genstand for en selvstændig analyse og 

drøftelser mellem de ansvarlige parter. 

Det er dog klart allerede på nuværende tidspunkt, at kommunerne givet deres trængte økonomi 

ikke har eller får de nødvendige økonomiske midler til disse investeringer inden for nær fremtid, 

og at der derfor er behov for at overveje alternative måder til vedligeholdelse af kommunernes 

bygninger. 

Rambøll foreslår på denne baggrund: 

• Ved nybyggeri at overveje at organisere sig i OPP-selskaber. 

• Ved vedligehold at organisere sig i store driftspartnerskaber eller at anvende SALB, ESCO 

eller i partnerskaber, hvor kommunerne fastholder ejerskabet til bygningerne gennem udbud 

af driften af hele bygningsporteføljen. Endelig er der mulighed for at bundte opgaverne 

og udbyde dem i store klumper. 

Disse organisationsformer vil i kraft af, at der indgås længerevarende kontrakter, også bidrage til 

at sikre den nødvendige budgetsikkerhed i kommunerne for det fremtidige vedligehold. 

Nedenfor er hver af de foreslåede organisationsformer beskrevet nærmere. 

5.1 OPP 

OPP er betegnelsen for en metode til at håndtere privat involvering i et offentligt byggeri, bygningsdrift 

mv. Der kan ikke opstilles en egentlig definition af OPP, men en afgrænsning kan foretages 

ved hjælp af følgende tre betingelser: 

• Den private del af finansieringen er substantiel. 

• Finansiering, design, etablering og drift er koblet sammen i et samlet udbud. 

• Der foretages en systematisk, økonomisk funderet deling af risici mellem den offentlige og 

den private part. 

Regeringen ønsker at fremme OPP i byggeriet. Således fremhæves OPP i den statslige byggepolitik 

som en metode, der kan medvirke til at fremme effektivitet og kvalitet i dansk byggeri, og 

som samtidig vil kunne understøtte de statslige bygherrers hensyn til dels slutbrugerne, dels staten 

selv. For at fremme udbredelsen af OPP stilles der i statsbyggeriet krav om, at de statslige 

bygherrer foretager en vurdering af, om de konkrete byggerier skal gennemføres som et offentligt-privat 

partnerskab. 

Eksempler: Blandt gennemførte eksempler er skolebyggerier i Trehøje og Langeland kommuner, 

og blandt projekter under forberedelse er skolebyggeri i Frederikshavn Kommune, samt bygning 

af daginstitution i Skanderborg Kommune, jf. Box 5.2 nedenfor. 

19


Box 5.1: OPP-projekt ved skolebyggeri i Trehøje Kommune 

Trehøje Kommune indgik i 2005 et OPP med et privat konsortium, der skal opføre en ny folkeskole til 120 

mio. kr. Konsortiet er opdelt sådan, at MT Højgaard A/S er entreprenør på opgaven, mens Dan Ejendomme 

skal stå for driften og den tyske Nord LB Bank er finansieringspartner. 

"Drift og vedligehold er tænkt ind i projektet fra starten. Vi køber ikke en bygning, men vi lejer en pakke, 

som består af finansiering, selve byggeriet samt drift og vedligehold i 30 år fremover. Det betyder, at der i 

projekteringen og under hele byggefasen er taget højde for, at skolen skal holde i 30 år med færrest mulige 

omkostninger. Derfor har vi fået en bygning i en langt højere kvalitet end ellers. Desuden har vi parkeret alle 

bekymringer med hærværk, slid, reparationer og lignende hos OPP-selskabet. Vi leverer lærere, elever og 

bøger, og kan så bare koncentrere os om at udfylde disse prægtige rammer med den bedst mulige undervisning." 

Kommunaldirektør i Trehøje Kommune, Preben Staun. 

Kommunen skal i de kommende år regne med en fast årlig udgift på 10-11 mio. kr. til leje af skolen. Ifølge 

beregninger, som Trehøje Kommune har fået foretaget, sparer kommunen cirka 10 procent i forhold til, hvis 

kommunen selv skulle have foretaget et lignende byggeri. Trehøje Kommune har dog måttet investere meget 

arbejdstid i at få gennemført OPP-projektet. Kommunen mener, at der er mange uafprøvede juridiske aspekter, 

som ikke tidligere har været aktuelle, fordi det offentlige og det private ikke tidligere har samarbejdet så 

tæt om en kommunal driftsopgave. 

Kilde: FTF, MTHøjgaard 

Box 5.2: OPP-projekt ved bygning af daginstitution i Hørning i Skanderborg Kommune 

En ny stor daginstitution er på vej i Hørning. Institutionen opføres som den første i Danmark som et såkaldt 

OPP-projekt. Prækvalifikationen viser, at der er stor interesse for at være med. I alt 11 byggeselskaber har 

anmodet om at blive prækvalificeret. OPP-modellen betyder bl.a., at det selskab, der udvælges til at bygge 

daginstitutionen også bliver driftsherre og ejer af institutionen. Skanderborg Kommune forpligter sig på den 

anden side til at leje bygningerne for en nærmere aftalt periode. 

"Der er aldrig tidligere opført en daginstitution i et offentligt-privat partnerskab i Danmark, og som regel anvendes 

OPP-modellen til langt større byggeprojekter. Derfor har vi imødeset antallet af tilbudsgivere til prækvalifikationen 

med stor spænding", siger direktør Henning Haahr, Skanderborg Kommune. Henning Haahr 

tilføjer, at det på den baggrund er meget positivt, at 11 tilbudsgivere har anmodet om at blive prækvalificerede 

til OPP-projektet. 

Der er både store landsdækkende og mindre lokale selskaber blandt ansøgerne. Af de 11 selskaber udvælges 

fem til at afgive et tilbud på opgaven. Den nye institution i Hørning erstatter de tre ældre og utidssvarende 

institutioner Børnehuset Oasen, Børnehuset Mølleparken og Nørre Alles Børnehave. Daginstitutionen kan 

rumme 200 børn samt 50-60 pladser til gæstedagpleje/legestue. 

Kilde: Lokalavisen/Skanderborg, 7. maj 2010. 

5.2 ESCO 

ESCO er et partnerskab mellem en offentlig eller privat virksomhed og en ESCO-virksomhed 

(Energy Service Company). Idéen med et ESCO-partnerskab er, at man udliciterer arbejdet med 

energibesparelser til en ESCO-virksomhed, der er specialiseret i realisering af energibesparelser. 

Samtidig finansierer energibesparelserne investeringerne til både energirenovering og - 

rådgivning. 

Konceptet sikrer, at entreprenøren er interesseret i at opnå så stor en energibesparelse som muligt, 

ligesom kommunen er det. Dette koncept har hidtil været mest udbredt i udlandet, men er 

så småt på vej i Danmark. 

20


Partnerskabet mellem kommunen og ESCO-virksomheden giver en garanti for realisering af en 

bestemt mængde energibesparelser. Garantien sikrer, at investeringen bliver tilbagebetalt inden 

for den i aftalen fastsatte periode. Ved aftalens udløb, tilfalder alle besparelser kommunen. 

Eksempler fra kommunerne er Middelfart, Kalundborg, Gribskov og Greve kommuner. 

Box 5.3: ESCO - samarbejde om energibesparelser for de kommunale ejendomme, Middelfart Kommune 

I forbindelse med kommunalreformen i 2007 blev det klart for Middelfart Kommune, at de stod over for nogle 

energivedligeholdelsesudfordringer. Derfor ville det gavne at investere i kommunens bygningsmasse for at 

sikre en fremtidig energibesparelse. Desuden kunne dette skabe et bedre arbejdsmiljø og forebygge almindelige 

renoveringer. Middelfart Kommune var inspireret af de svenske kommuner, og fik derfor TAC A/S til at 

lave et forprojekt. 

Opgaven vedrørte energianalyse, asbestregistrering, energimærkning og bud på garanteret driftsbesparelse 

ift. 190.000 kvadratmeter/96 bygninger (skoler, institutioner, plejehjem, foreningshuse, klubhuse, sportshaller). 

Der er i forbindelse med udbuddet ikke sket virksomhedsoverdragelse af medarbejdere, men medarbejdere 

(ca. tre årsværk) skal lære at drifte de nye teknologiske anlæg. Oplæring sker via kurser. 

Den årlige økonomiske er bruttogevinst 3,3 mio. kr., som dog varierer med de aktuelle energipriser. Udbudsomkostningerne 

var samlet set 450.000 kr. fordelt med 200.000 kr. til ekstern rådgivning og 250.000 kr. til 

internt forbrug. Den årlige økonomiske nettogevinst er derved 3,2 mio. kr., hvilket medfører, at ESCOprojektet 

kan tjenes ind på 8-12 år. 

Ud over den økonomiske gevinst har det kommunale system fået tilført en masse ny viden, som sandsynligvis 

bliver ført videre til det private system. ESCO-projektet og dets medfølgende struktur har desuden givet Middelfart 

Kommune overblik over, hvad de har, og hvad der kan effektiviseres. Der er kommet større fokus på 

servicekontrakter, og handlemåden på området er blevet systematiseret og mere rationel. 

Kilde: Dokumentationsdatabasen, Konkurrencestyrelsen og KL 

5.3 Samlet udbud 

Et samlet udbud er en form for offentligt-privat samarbejde, hvor man tænker alle faser i et byggeri 

sammen i et udbud – lige fra udvikling af konceptet, projektering og anlæg til drifts- og vedligeholdsfasen. 

Til forskel fra OPP, som også rummer privat finansiering. Med sin totaløkonomiske 

tilgang kan et samlet udbud sikre kvalitetsbyggeri med begrænsede udgifter til drift og vedligehold. 

Samlet udbud kan bruges både ved større og mindre bygge- og renoveringsprojekter. 

En fordel ved et samlet udbud er muligheden for at inddrage de kommende brugere af byggeriet 

allerede fra starten af processen. Et åbent samspil mellem bygherre, brugere, entreprenør og 

driftsleverandører i planlægningsfasen giver mulighed for at skabe grundlaget for at gennemføre 

et kvalitetsbyggeri, som tager højde for de efterfølgende driftsudgifter. 

Det kan fx være relevant at gennemføre et samlet udbud, hvis en kommune vil bygge en daginstitution, 

som lever op til en række pædagogiske visioner, og som imødekommer de kommende 

brugeres behov (personale og forældre til børnene). Samtidig vil kommunen gerne sikre sig et 

byggeri af høj kvalitet med et begrænset forbrug af energi og vand, og som er let at gøre rent. I 

udbuddets kravspecifikation kan kommunen beskrive de funktioner, som byggeriet skal opfylde 

og hvilken vedligeholdelsesstand, der ønskes opretholdt, frem for at udspecificere kravene i detaljer. 

Eksempler fra kommunerne er Gribskov, hvor børnehave, handicap og plejeboliger blev udbudt i 

et samlet udbud. 

21


Box 5.4: 

I foråret 2005 besluttede den tidligere Græsted-Gilleleje Kommune, at der var behov for etableringen af både 

en ny daginstitution og nye handicapboliger i kommunen til psykisk udviklingshæmmede og svært fysisk udviklingshæmmede. 

Kommunen udformede et udbud af et offentligt-privat samarbejde og udbød i april 2005 

totalleverancen af projektering, anlæg og drift af 22 handicapboliger samt en daginstitution til ca. 120 børn. 

Kuben blev udvalgt som totalleverandør af såvel anlæg som drift af byggeriet i 15 år. 

Kommunen ansatte to rådgivende ingeniørfirmaer og et advokatfirma til at bistå med udbuddet. Udbudsform 

var et OPS – med drift i 15 år. Udbuddet tog ca. 4 måneder at udarbejde. Der blev prækvalificeret 3 konsortier/virksomheder 

og alle tre afgav bud. Udbuddet kostede ca. 700.000 – store dele dog finansieret af andet 

end anlægsrammen, da det blev betragtet som udviklingsarbejde til brug for senere udbud. Anlægssummen 

var 45 mio. kr. og drifts- og vedligeholdelsessummen er 10,6 mio. pr. år. 

Samlet udbud har igennem projektet givet gode rammer for brugerinddragelse, hvilket har resulteret i løsninger, 

der i højere grad opfylder brugernes behov. Kommunen har generelt gennem projektet høstet mange 

brugbare erfaringer og ser mange fordele ved udbudsformen. 


5.4 Operationel SALB-model 

SALB-modeller har som udgangspunkt, at der kan være et betydeligt potentiale i at udskille bygningsdrift 

og -vedligeholdelse fra kommunens løbende prioriteringer. Brugen af SALB kan derfor 

overvejes med henblik på at overdrage ansvaret for bygningsdriften fuldt ud, så dette sker på 

markedsmæssige vilkår. 

En sådan overdragelse, hvor driften optimeres efter langsigtede og totaløkonomiske principper, 

skal ske uden at kommunen mister indflydelse og mulighed for at fastholde den ønskede tætte 

dialog med brugerne om bygningsmæssige forhold. 

Fremtidig anvendelse af SALB som driftsform kan fx baseres på følgende principper: 

• Salg af ejendommene til privat/institutionel investor, med eventuel tilbagekøbsklausul. 

• Fuld overdragelse af alle bygningsmæssige risici, herunder også risici, som ikke er forudset 

ved aftalens indgåelse, eksempelvis skimmelsvamp. 

• Indgåelse af langvarigt lejemål på bygningerne, eksempelvis 25 eller 30 år på kendte huslejevilkår. 

• Kommunens styring af lejemålene sker via funktionskrav, der sikrer, at bygningerne til 

stadighed lever op til kommunens krav i forhold til indeklima, funktionsduelighed, energiforbrug, 

fremtoning, rengøring, udearealer etc. 

• Fortsat tæt inddragelse af brugerne og tæt føling med bygningsmassen. 

• Fleksibilitet som muliggør tilpasninger af bygningerne og strukturen i bygningsmassen til 

ændrede behov gennem aftaleperioden. 

En sådan model vil indebære, at kommunen indgår aftaler om operationel leasing. Med operationel 

leasing får køber det fulde ansvar for bygningernes drift, og herved forbedres mulighederne 

for at få de nødvendige skattemæssige godkendelser, om end dette skal undersøges og afklares 

særskilt. 

Operationel leasing stiller endvidere en række nye krav til kommunen. Dette gælder ikke mindst i 

udbudsfasen, hvor fastlæggelsen af de funktionskrav, som aftalen skal bygges op omkring, er afgørende. 

Det kræver grundige forberedelser, før der er tilstrækkelig sikkerhed for, at kommunen 

hermed sikres de nødvendige styringsværktøjer. 

22


Opfyldelsen af funktionskrav kombineret med et stort efterslæb på en række bygninger rejser 

særlige spørgsmål omkring deponering, idet staten normalt forlanger deponi ved væsentlige bygningsmæssige 

forbedringer. Det punkt skal ligeledes afklares særskilt. 

Disse forhold samt afklaringen af de skattemæssige forhold skal være på plads, inden udbuddet 

sættes i gang, da usikkerhed herom alternativt vil være ødelæggende for interessen for at byde. 

Det udestår at se, hvordan markedet vil prissætte den risiko, det er at overtage det fulde ansvar 

for hele kommunens bygningsmasse. På den ene side er markedet uerfarent, på den anden side 

rummer modellen væsentlige potentialer, som kunne begrunde en aggressiv prissætning. 

Hertil kommer, at kommunernes relativt store bygningsvolumen samt det forhold, at kommunerne 

indirekte udbyder vedligeholdelsesarbejder på en stor bygningsmasse i 25 eller 30 år, burde 

tilsige en fornuftig prissætning. 

Der udestår altså betydelige undersøgelser for at afdække, om en SALB-model baseret på operationel 

leasing vil være en del af en hensigtsmæssig løsning ved genopretning og vedligehold af 

kommunernes bygningsmasse. 

Eksempler fra kommunerne er givet udelukkende i form af finansiel SALB, som er afprøvet på 

skoleområdet i blandt andet Fredensborg, Farum og Slagelse. 

5.5 Driftspartnerskaber 

Driftspartnerskaber er en samarbejdsmodel mellem en offentlig bygherre (kommunen) og en privat 

virksomhed om en driftsopgave. Kommunen udbyder opgaven og overdrager den konkrete 

udførelse til en privat part. Kontrakten udarbejdes med fælles målsætninger og økonomiske incitamenter, 

som motiverer begge parter i samarbejdet til at gøre dét, de er bedst til. 

I kontrakten beskrives og fordeles risici og gevinster ved opgaveløsningen. Efter kontraktindgåelse 

etableres projektgrupper, og parterne samarbejder om planlægning og tilrettelæggelse af opgaven. 

I projektgrupperne opsamles løbende erfaringer, som bruges til den fremtidige udvikling 

af opgaveløsningen. 

Driftspartnerskaber forudsætter, at der udvikles en høj grad af tillid mellem partnerne. Partnerne 

skal turde fremlægge forventninger til hinanden, både hvad angår kvalitet og økonomi. Driftspartnerskabet 

forudsætter politisk opbakning såvel som en strategisk vurdering af, hvilke opgaver, 

der skal indgå i driftspartnerskabet, og hvordan de skal udbydes. Endelig forudsætter driftspartnerskaber 

en organisatorisk forberedelse i kommunen, som skal sikre en god kommunikation 

af projektet til medarbejdere og brugere. 

I samarbejder, der er baseret på driftspartnerskaber, ændrer rollerne sig for kommunen og den 

private virksomhed. Kommunens rolle vil således være en rådgiverrolle over for leverandøren (eller 

konsortiet af leverandører). Ved at kommunen inddrager leverandøren allerede i planlægningen, 

må det forventes, at der frigives ressourcer i administrationen til mere strategiske og tværgående 

opgaver. Leverandørens rolle vil være at medvirke i planlægning og styring, hvilket betyder, 

at leverandøren skal være med til at syne bygningerne og registrere vedligeholdelsesbehovet 

for bygningerne. 

Eksempler fra kommunerne er bygningsvedligeholdelse i Allerød, Dragør, København, Frederiksberg 

kommuner. 

23


Box 5.5: Pilotprojekt Partnerskab Østerbro, Københavns Kommune 

Københavns Kommunes Ungdoms- og Uddannelsesforvaltning ønskede at afprøve nye samarbejdsformer inden 

for drift og vedligehold. Som udgangspunkt blev dette afprøvet på en lille gruppe ejendomme givet ved 5 

skoler og 5 daginstitutioner på Østerbro i København. Kommunen besluttede derfor at udbyde opgaven i en 

partnerskabsmodel med det overordnede formål at udbrede samarbejdsformen til flere områder i byen, hvis 

samarbejdsformen var en succes. 

Følgeomkostninger ved partnerskabsformen er estimeret til 400.000 kr. samlet set. Midtvejs i partnerskabet 

blev der foretaget en måling på forskellen mellem de estimerede priser på opgaver, der skulle udføres, og de 

endelige priser, opgaverne blev udført for. Den måling viste en besparelse på 19 %, og korrigeret for følgeomkostninger 

svarer dette til en årlig nettobesparelse på 900.000 kr. Ud over den økonomiske besparelse har 

den enkelte institution fået et løft, som ikke ville være muligt i et normalt vedligeholdelsesscenario. Der er 

blevet udført flere opgaver på de respektive skoler og fritidshjem end på ejendomme, der ligger uden for 

partnerskabet 


5.6 Samlet udbud af bygningsmassen på funktionsudbud 

Ved funktionsudbud forstås et udbud af bygningsvedligehold og beslægtede arbejder, hvor vedligeholdelsespligten 

af hele eller dele af bygningsporteføljen overdrages til en entreprenør over en 

længerevarende periode, fx 15 år. 

Entreprenøren skal – mod et fast årligt vederlag – sørge for, at kommunens krav til bygningernes 

funktion overholdes i hele kontraktperioden, og ejerskabet til bygningerne er stadig kommunens. 

Funktionskravene kan sidestilles med tilstandskrav, men med den forskel, at entreprenøren har 

frihed til at vælge produkter, metoder og udførelsestidspunkt. 

Grænseværdierne for den krævede tilstand fastlægges ud fra kommunens servicestrategi for 

bygningernes tilstand. Grænseværdierne kan opdeles i servicekategorierne 1 (høj), 2 (mellem) 

og 3 (lav). 

Det er ikke på forhånd detaljeret beskrevet, hvordan opgaven skal løses. I stedet er der opstillet 

en række målbare funktionskrav. Derfor er der langt større mulighed for innovation og for, at opgaven 

løses på en måde, der er mere hensigtsmæssig for både kommunen og entreprenøren. 

Grundlaget for et funktionsudbud er en grundig gennemgang og tilstandsregistrering af entreprisens 

enkelte bygninger, således at der kan skabes det bedst mulige grundlag for entreprenørernes 

tilbudsberegning. 

Funktionsbeskrivelser og udbud af drift og vedligeholdsopgaver på funktionskrav er en i kommunal 

sammenhæng ny måde at samarbejde med private leverandører på, kendes dog fra vejområdet. 

Kommunens rolle bliver således som formidler af brugerhensyn og kontrol af, om det ønskede 

serviceniveau er opretholdt. 

Eksempler fra kommunerne er Københavns Kommune, men modellen er meget udbredt i det private 

erhvervsliv. 

24

BILAG 1 

SKØN PÅ KOMMUNERNES VEDLIGEHOLDELSESUDGIFTER 

1-1

Skøn over kommunernes vedligeholdelsesudgifter 

Rambøll har foretaget et skøn på kommunernes vedligeholdelsesudgifter ved brug af den autoriserede 

kontoplan. I denne beregning er medtaget følgende konti på art 4.5 Entreprenør- og 

Håndsværksydelser: 

• 0.25.10 Fælles formål (faste ejendomme) 

• 0.25.12 Erhvervsejendomme 

• 0.25.13 Andre faste ejendomme 

• 0.32.31 Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller 

• 3.22.01 Folkeskoler 

• 3.35.60 Museer 

• 3.35.61 Biografer 

• 3.35.62 Teatre 

• 3.35.63 Musikarrangementer 

• 3.35.64 Andre kulturelle opgaver 

• 5.25.12 Vuggestuer 

• 5.25.13 Børnehaver 

• 5.25.14 Integrerede daginstitutioner 

• 5.25.15 Fritidshjem 

• 5.25.16 Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud 

• 5.32.30 Ældreboliger 

• 6.45.50 Administrationsbygninger 

• 6.45.51 Sekretariat og forvaltninger 

• 6.45.53 Administration vedrørende jobcentre og pilotjobcentre 

• 6.45.55 Administration vedrørende miljøbeskyttelse. 

Ved anvendelse af kommunernes regnskaber 5 viser denne beregning, at kommunerne i 2007 

brugte 2,03 mia. kr. på bygningsvedligeholdelse. Beregningen viser videre, at disse udgifter stiger 

med omtrent 100 mio. kr. om året, jf. Bilagstabel 5.1 nedenfor. 

Bilagstabel 5.1 Skøn over kommunernes vedligeholdelsesudgifter, 2007-2009 

Konti 

Forbrug Art 4.5 (1000 kr.) 

2007 2008 2009 

3.22.01 Folkeskoler 546.939 540.074 580.000 

5.25.12 Vuggestuer 25.501 24.360 21.822 

5.25.13 Børnehaver 104.609 99.194 107.469 

5.25.14 Integrerede daginstitutioner 187.770 200.515 246.825 

5.25.15 Fritidshjem 14.545 12.711 12.273 

5.25.16 Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud 34.715 32.549 33.569 

5.32.30 Ældreboliger 125.260 147.741 184.465 

5.32.34 Plejehjem og beskyttede boliger 105.491 105.598 132.596 

0.32.31 Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller 181.584 203.322 195.306 

6.45.50 Administrationsbygninger 167.967 182.803 200.348 

6.45.51 Sekretariat og forvaltninger 166.594 164.063 169.503 

6.45.53 Administration vedrørende jobcentre og pilotjobcentre 1.100 1.305 2.249 

6.45.54 Administration vedrørende naturbeskyttelse 0 0 8 

6.45.55 Administration vedrørende miljøbeskyttelse 15 6 52 

3.35.60 Museer 21.157 23.660 19.276 

3.35.61 Biografer 1.570 1.261 1.578 

3.35.62 Teatre 983 1.178 1.701 

3.35.63 Musikarrangementer 5.472 4.299 5.334 

3.35.64 Andre kulturelle opgaver 30.273 37.180 39.923 

0.25.10 Fælles formål (faste ejendomme) 107.865 106.805 97.724 

0.25.11 Beboelse 92.886 101.681 114.622 

0.25.12 Erhvervsejendomme 35.825 30.527 43.134 

0.25.13 Andre faste ejendomme 70.560 81.834 93.194 

Total 2.028.681 2.102.666 2.302.971 

5 Tabel REGK31, Offentlig Finanser, Statistikbanken, Danmarks Statistik. 

1-2

BILAG 2 

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF VEDLIGEHOLDELSESUDGIFTER 

2-1

Grundlag for beregning af vedligeholdelsesudgifter 

Til beregning af vedligeholdelsesudgifter anvendes fra Danmarks Statistik et udtræk fra 2007 indeholdende 

data på samtlige kommunale bygninger givet ved bygningernes etage m 2 , total m 2 , 

byggeår og bygningstype. Listen indeholder 32.135 samlegrupper af bygninger fordelt over 28 

forskellige bygningstyper. Da disse bygningstyper med rimelighed kan slås sammen i mere overordnede 

kategorier, er de 28 bygningstyper sammenlagt til 6 overordnede bygningstyper. 

For hver kombination af bygningernes type og alder fastlægges vedligeholdelsesudgifterne for 

forskellige tilstandsgrader på baggrund af Rambøll erfaring og V&S Prisbogen udgivet af Byggecentrum, 

jf. Bilagstabel 5.2 nedenfor. 

Bilagstabel 5.2: De kommunale bygningers formål, alder, etage-m 2 , tilstand 

og udgifter til forebyggende vedligehold 

Formål og byggeår Etageareal 

(m2) 

Antal 

samlegru 

pper 

Tilstandsgrad 

Tilstandsgrad 

0-1 

(kr./m2) 

Tilstandsgrad 

1-2 

(kr./m2) 

Tilstandsgrad 

2-3 

(kr./m2) 

Administration 2.596.058 2.497 259 129 95 

-1970 1.462.216 1.437 2.0 - 

1971-1980 554.593 363 2.0 - 2.5 

1981-1990 347.773 294 1.5 - 2.0 

1991-2000 96.696 244 1.0 - 1.5 

2001-2010 134.780 159 0.5 - 1.0 

Andre formål 6.002.836 16.605 222 111 82 

-1970 3.100.695 8.120 2.0 - 

1971-1980 863.359 2.192 2.0 - 2.5 

1981-1990 758.658 2.393 1.5 - 2.0 

1991-2000 807.645 2.534 1.0 - 1.5 

2001-2010 472.479 1.366 0.5 - 1.0 

Dagpasning 2.205.417 3.162 259 129 95 

-1970 810.236 1.464 2.0 - 

1971-1980 386.128 458 2.0 - 2.5 

1981-1990 350.649 406 1.5 - 2.0 

1991-2000 484.277 566 1.0 - 1.5 

2001-2010 174.127 268 0.5 - 1.0 

Døgninstitution mv 2.273.940 1.614 297 149 109 

-1970 1.045.581 827 2.0 - 

1971-1980 602.201 236 2.0 - 2.5 

1981-1990 300.023 212 1.5 - 2.0 

1991-2000 150.657 184 1.0 - 1.5 

2001-2010 175.478 155 0.5 - 1.0 

Kultur og fritid 3.351.073 4.415 239 115 87 

-1970 1.486.598 2.224 2.0 - 

1971-1980 791.664 633 2.0 - 2.5 

1981-1990 502.704 574 1.5 - 2.0 

1991-2000 322.468 593 1.0 - 1.5 

2001-2010 247.639 391 0.5 - 1.0 

Skole/SFO 9.994.349 3.842 287 144 106 

-1970 6.302.650 2.222 2.0 - 

1971-1980 2.402.960 617 2.0 - 2.5 

1981-1990 567.334 352 1.5 - 2.0 

1991-2000 302.760 351 1.0 - 1.5 

2001-2010 418.645 300 0.5 - 1.0 

Total 26.423.673 32.135 

På dette grundlag kan udgifterne til afhjælpende, oprettende og forebyggende vedligehold beregnes 

for hver kombination af type og alder af bygning. 

2-2

BILAG 3 

STATUS QUO -SCENARIUM: VEDLIGHOLD OG VÆRDITAB 

3-3

Bilagstabel 5.3: Vedligeholdelsesudgifter til bygningstilstand 2-3, 2010-2030 

(mio. kr.) 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 

Administration 247 247 247 247 247 247 247 247 247 247 247 247 247 247 247 247 247 247 247 247 247 

-1970 139 139 139 139 139 139 139 139 139 139 139 139 139 139 139 139 139 139 139 139 139 

1971-1980 53 53 53 53 53 53 53 53 53 53 53 53 53 53 53 53 53 53 53 53 53 

1981-1990 33 33 33 33 33 33 33 33 33 33 33 33 33 33 33 33 33 33 33 33 33 

1991-2000 9 9 9 9 9 9 9 9 9 9 9 9 9 9 9 9 9 9 9 9 9 

2001-2010 13 13 13 13 13 13 13 13 13 13 13 13 13 13 13 13 13 13 13 13 13 

Andre formål 492 492 492 492 492 492 492 492 492 492 492 492 492 492 492 492 492 492 492 492 492 

-1970 254 254 254 254 254 254 254 254 254 254 254 254 254 254 254 254 254 254 254 254 254 

1971-1980 71 71 71 71 71 71 71 71 71 71 71 71 71 71 71 71 71 71 71 71 71 

1981-1990 62 62 62 62 62 62 62 62 62 62 62 62 62 62 62 62 62 62 62 62 62 

1991-2000 66 66 66 66 66 66 66 66 66 66 66 66 66 66 66 66 66 66 66 66 66 

2001-2010 39 39 39 39 39 39 39 39 39 39 39 39 39 39 39 39 39 39 39 39 39 

Dagpasning 210 210 210 210 210 210 210 210 210 210 210 210 210 210 210 210 210 210 210 210 210 

-1970 77 77 77 77 77 77 77 77 77 77 77 77 77 77 77 77 77 77 77 77 77 

1971-1980 37 37 37 37 37 37 37 37 37 37 37 37 37 37 37 37 37 37 37 37 37 

1981-1990 33 33 33 33 33 33 33 33 33 33 33 33 33 33 33 33 33 33 33 33 33 

1991-2000 46 46 46 46 46 46 46 46 46 46 46 46 46 46 46 46 46 46 46 46 46 

2001-2010 17 17 17 17 17 17 17 17 17 17 17 17 17 17 17 17 17 17 17 17 17 

Døgninstitution mv. 248 248 248 248 248 248 248 248 248 248 248 248 248 248 248 248 248 248 248 248 248 

-1970 114 114 114 114 114 114 114 114 114 114 114 114 114 114 114 114 114 114 114 114 114 

1971-1980 66 66 66 66 66 66 66 66 66 66 66 66 66 66 66 66 66 66 66 66 66 

1981-1990 33 33 33 33 33 33 33 33 33 33 33 33 33 33 33 33 33 33 33 33 33 

1991-2000 16 16 16 16 16 16 16 16 16 16 16 16 16 16 16 16 16 16 16 16 16 

2001-2010 19 19 19 19 19 19 19 19 19 19 19 19 19 19 19 19 19 19 19 19 19 

Kultur og fritid 292 292 292 292 292 292 292 292 292 292 292 292 292 292 292 292 292 292 292 292 292 

-1970 129 129 129 129 129 129 129 129 129 129 129 129 129 129 129 129 129 129 129 129 129 

1971-1980 69 69 69 69 69 69 69 69 69 69 69 69 69 69 69 69 69 69 69 69 69 

1981-1990 44 44 44 44 44 44 44 44 44 44 44 44 44 44 44 44 44 44 44 44 44 

1991-2000 28 28 28 28 28 28 28 28 28 28 28 28 28 28 28 28 28 28 28 28 28 

2001-2010 22 22 22 22 22 22 22 22 22 22 22 22 22 22 22 22 22 22 22 22 22 

Skole/SFO 1.059 1.059 1.059 1.059 1.059 1.059 1.059 1.059 1.059 1.059 1.059 1.059 1.059 1.059 1.059 1.059 1.059 1.059 1.059 1.059 1.059 

-1970 668 668 668 668 668 668 668 668 668 668 668 668 668 668 668 668 668 668 668 668 668 

1971-1980 255 255 255 255 255 255 255 255 255 255 255 255 255 255 255 255 255 255 255 255 255 

1981-1990 60 60 60 60 60 60 60 60 60 60 60 60 60 60 60 60 60 60 60 60 60 

1991-2000 32 32 32 32 32 32 32 32 32 32 32 32 32 32 32 32 32 32 32 32 32 

2001-2010 44 44 44 44 44 44 44 44 44 44 44 44 44 44 44 44 44 44 44 44 44 

Total 2.547 2.547 2.547 2.547 2.547 2.547 2.547 2.547 2.547 2.547 2.547 2.547 2.547 2.547 2.547 2.547 2.547 2.547 2.547 2.547 2.547 

Bilagstabel 5.4: Værditab i den kommunale bygningsmasse, 2007-2030 

(mio. kr.) 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 

Administration 

-1970 9,8 9,7 9,6 9,5 9,3 9,0 8,8 8,5 8,3 8,0 7,7 7,5 7,2 7,0 6,7 6,5 6,2 5,9 5,7 5,4 5,2 4,9 4,6 4,4 

1971-1980 3,5 3,5 3,4 3,4 3,3 3,2 3,1 3,0 2,9 2,8 2,7 2,6 2,5 2,4 2,3 2,2 2,1 2,0 1,9 1,8 1,7 1,6 1,5 1,4 

1981-1990 2,9 2,8 2,7 2,6 2,5 2,5 2,4 2,3 2,3 2,2 2,1 2,1 2,0 2,0 1,9 1,8 1,8 1,7 1,7 1,6 1,5 1,5 1,4 1,4 

1991-2000 1,0 0,9 0,9 0,8 0,8 0,8 0,8 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 

2001-2010 2,7 2,2 1,7 1,2 1,2 1,2 1,2 1,1 1,1 1,1 1,1 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 0,9 0,9 0,9 0,9 0,8 0,8 0,8 0,8 

Andre formål 

-1970 16,2 16,1 16,0 15,9 15,4 15,0 14,6 14,2 13,8 13,4 13,0 12,5 12,1 11,7 11,3 10,9 10,5 10,0 9,6 9,2 8,8 8,4 8,0 7,5 

1971-1980 4,3 4,2 4,2 4,1 4,0 3,9 3,8 3,7 3,5 3,4 3,3 3,2 3,1 3,0 2,9 2,7 2,6 2,5 2,4 2,3 2,2 2,0 1,9 1,8 

1981-1990 4,8 4,7 4,5 4,4 4,3 4,2 4,1 4,0 3,9 3,8 3,7 3,6 3,5 3,4 3,3 3,2 3,1 3,0 2,9 2,8 2,7 2,6 2,5 2,4 

1991-2000 5,6 5,5 5,4 5,2 5,1 5,0 4,9 4,8 4,7 4,6 4,5 4,3 4,2 4,1 4,0 3,9 3,8 3,7 3,6 3,5 3,4 3,3 3,2 3,0 

2001-2010 5,5 4,8 4,1 3,4 3,3 3,2 3,2 3,1 3,1 3,0 2,9 2,9 2,8 2,7 2,7 2,6 2,5 2,5 2,4 2,4 2,3 2,2 2,2 2,1 

Dagpasning 

-1970 4,8 4,7 4,6 4,6 4,4 4,3 4,2 4,1 4,0 3,8 3,7 3,6 3,5 3,4 3,2 3,1 3,0 2,9 2,8 2,6 2,5 2,4 2,3 2,2 

1971-1980 2,2 2,1 2,1 2,0 2,0 1,9 1,9 1,8 1,7 1,7 1,6 1,6 1,5 1,5 1,4 1,3 1,3 1,2 1,2 1,1 1,1 1,0 0,9 0,9 

1981-1990 2,5 2,4 2,3 2,2 2,2 2,1 2,1 2,0 2,0 1,9 1,9 1,8 1,8 1,7 1,7 1,6 1,6 1,5 1,5 1,4 1,4 1,3 1,2 1,2 

1991-2000 3,8 3,6 3,5 3,4 3,4 3,3 3,2 3,1 3,1 3,0 2,9 2,9 2,8 2,7 2,6 2,6 2,5 2,4 2,4 2,3 2,2 2,2 2,1 2,0 

2001-2010 2,2 1,9 1,6 1,4 1,3 1,3 1,3 1,3 1,2 1,2 1,2 1,2 1,1 1,1 1,1 1,1 1,0 1,0 1,0 1,0 0,9 0,9 0,9 0,9 

Døgninstitution mv. 

-1970 7,0 6,9 6,9 6,8 6,6 6,4 6,3 6,1 5,9 5,7 5,5 5,4 5,2 5,0 4,8 4,7 4,5 4,3 4,1 3,9 3,8 3,6 3,4 3,2 

1971-1980 3,9 3,8 3,7 3,7 3,6 3,5 3,3 3,2 3,1 3,0 2,9 2,8 2,7 2,6 2,5 2,4 2,3 2,2 2,1 2,0 1,9 1,8 1,7 1,6 

1981-1990 2,5 2,4 2,3 2,2 2,2 2,1 2,1 2,0 2,0 1,9 1,8 1,8 1,7 1,7 1,6 1,6 1,5 1,5 1,4 1,4 1,3 1,3 1,2 1,2 

1991-2000 1,4 1,4 1,3 1,2 1,2 1,2 1,2 1,1 1,1 1,1 1,1 1,0 1,0 1,0 1,0 0,9 0,9 0,9 0,9 0,8 0,8 0,8 0,7 0,7 

2001-2010 2,8 2,4 2,0 1,6 1,6 1,5 1,5 1,5 1,4 1,4 1,4 1,3 1,3 1,3 1,3 1,2 1,2 1,2 1,1 1,1 1,1 1,1 1,0 1,0 

Kultur og fritid 

-1970 10,7 10,6 10,6 10,5 10,2 9,9 9,7 9,4 9,1 8,8 8,6 8,3 8,0 7,7 7,5 7,2 6,9 6,6 6,4 6,1 5,8 5,5 5,3 5,0 

1971-1980 5,4 5,3 5,3 5,2 5,1 4,9 4,8 4,6 4,5 4,3 4,2 4,0 3,9 3,8 3,6 3,5 3,3 3,2 3,0 2,9 2,7 2,6 2,4 2,3 

1981-1990 4,4 4,3 4,1 4,0 3,9 3,8 3,7 3,6 3,5 3,5 3,4 3,3 3,2 3,1 3,0 2,9 2,8 2,7 2,6 2,5 2,4 2,3 2,2 2,2 

1991-2000 3,2 3,1 3,0 2,9 2,8 2,8 2,7 2,6 2,6 2,5 2,5 2,4 2,3 2,3 2,2 2,2 2,1 2,0 2,0 1,9 1,9 1,8 1,7 1,7 

2001-2010 4,1 3,6 3,0 2,4 2,4 2,3 2,3 2,2 2,2 2,2 2,1 2,1 2,0 2,0 1,9 1,9 1,8 1,8 1,7 1,7 1,7 1,6 1,6 1,5 

Skole/SFO 

-1970 40,3 39,9 39,5 39,1 37,8 36,6 35,4 34,1 32,9 31,6 30,4 29,2 27,9 26,7 25,4 24,2 22,9 21,7 20,5 19,2 18,0 16,7 15,5 14,3 

1971-1980 14,3 14,1 13,9 13,7 13,2 12,8 12,3 11,8 11,4 10,9 10,4 9,9 9,5 9,0 8,5 8,0 7,6 7,1 6,6 6,1 5,7 5,2 4,7 4,2 

1981-1990 4,5 4,4 4,2 4,1 4,0 3,9 3,7 3,6 3,5 3,4 3,3 3,2 3,1 3,0 2,8 2,7 2,6 2,5 2,4 2,3 2,2 2,1 2,0 1,8 

1991-2000 2,8 2,7 2,6 2,5 2,4 2,4 2,3 2,2 2,2 2,1 2,1 2,0 1,9 1,9 1,8 1,8 1,7 1,6 1,6 1,5 1,5 1,4 1,3 1,3 

2001-2010 9,5 7,6 5,7 3,8 3,8 3,7 3,6 3,5 3,4 3,3 3,3 3,2 3,1 3,0 2,9 2,8 2,8 2,7 2,6 2,5 2,4 2,3 2,3 2,2 

Total 188,6 181,6 174,7 167,8 163,2 158,7 154,1 149,5 145,0 140,4 135,9 131,3 126,7 122,2 117,6 113,0 108,5 103,9 99,3 94,8 90,2 85,6 81,1 76,5 

3-4

BILAG 4 

INVESTERINGSSCENARIUM I: VEDLIGHOLD OG VÆRDITAB 

4-1


(mio. kr.) 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 


-1970 189 189 189 189 189 189 189 189 189 189 189 189 189 189 189 189 189 189 189 189 189 

1971-1980 72 72 72 72 72 72 72 72 72 72 72 72 72 72 72 72 72 72 72 72 72 

1981-1990 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 

1991-2000 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 

2001-2010 13 13 13 13 13 13 13 13 13 13 17 17 17 17 17 17 17 17 17 17 17 

Andre formål 653 653 653 653 653 653 653 653 653 653 666 666 666 666 666 666 666 666 666 666 666 

-1970 344 344 344 344 344 344 344 344 344 344 344 344 344 344 344 344 344 344 344 344 344 

1971-1980 96 96 96 96 96 96 96 96 96 96 96 96 96 96 96 96 96 96 96 96 96 

1981-1990 84 84 84 84 84 84 84 84 84 84 84 84 84 84 84 84 84 84 84 84 84 

1991-2000 90 90 90 90 90 90 90 90 90 90 90 90 90 90 90 90 90 90 90 90 90 

2001-2010 39 39 39 39 39 39 39 39 39 39 52 52 52 52 52 52 52 52 52 52 52 

Dagpasning 279 279 279 279 279 279 279 279 279 279 284 284 284 284 284 284 284 284 284 284 284 

-1970 105 105 105 105 105 105 105 105 105 105 105 105 105 105 105 105 105 105 105 105 105 

1971-1980 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 

1981-1990 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 

1991-2000 62 62 62 62 62 62 62 62 62 62 62 62 62 62 62 62 62 62 62 62 62 

2001-2010 17 17 17 17 17 17 17 17 17 17 22 22 22 22 22 22 22 22 22 22 22 


-1970 156 156 156 156 156 156 156 156 156 156 156 156 156 156 156 156 156 156 156 156 156 

1971-1980 90 90 90 90 90 90 90 90 90 90 90 90 90 90 90 90 90 90 90 90 90 

1981-1990 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 

1991-2000 22 22 22 22 22 22 22 22 22 22 22 22 22 22 22 22 22 22 22 22 22 

2001-2010 19 19 19 19 19 19 19 19 19 19 26 26 26 26 26 26 26 26 26 26 26 


-1970 171 171 171 171 171 171 171 171 171 171 171 171 171 171 171 171 171 171 171 171 171 

1971-1980 91 91 91 91 91 91 91 91 91 91 91 91 91 91 91 91 91 91 91 91 91 

1981-1990 58 58 58 58 58 58 58 58 58 58 58 58 58 58 58 58 58 58 58 58 58 

1991-2000 37 37 37 37 37 37 37 37 37 37 37 37 37 37 37 37 37 37 37 37 37 

2001-2010 22 22 22 22 22 22 22 22 22 22 28 28 28 28 28 28 28 28 28 28 28 

Skole/SFO 1.423 1.423 1.423 1.423 1.423 1.423 1.423 1.423 1.423 1.423 1.439 1.439 1.439 1.439 1.439 1.439 1.439 1.439 1.439 1.439 1.439 

-1970 908 908 908 908 908 908 908 908 908 908 908 908 908 908 908 908 908 908 908 908 908 

1971-1980 346 346 346 346 346 346 346 346 346 346 346 346 346 346 346 346 346 346 346 346 346 

1981-1990 82 82 82 82 82 82 82 82 82 82 82 82 82 82 82 82 82 82 82 82 82 

1991-2000 44 44 44 44 44 44 44 44 44 44 44 44 44 44 44 44 44 44 44 44 44 

2001-2010 44 44 44 44 44 44 44 44 44 44 60 60 60 60 60 60 60 60 60 60 60 

Total 3.395 3.395 3.395 3.395 3.395 3.395 3.395 3.395 3.395 3.395 3.449 3.449 3.449 3.449 3.449 3.449 3.449 3.449 3.449 3.449 3.449 


(mio. kr.) 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 


-1970 9,8 9,7 9,6 9,5 9,4 9,3 9,2 9,0 8,9 8,9 8,9 8,9 8,9 8,9 9,0 9,2 9,3 9,4 9,5 9,7 9,8 9,9 10,1 10,2 

1971-1980 3,5 3,5 3,4 3,4 3,3 3,3 3,2 3,2 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,2 3,2 3,3 3,3 3,4 3,5 3,6 3,7 3,8 3,9 

1981-1990 2,9 2,8 2,7 2,6 2,5 2,5 2,5 2,5 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 

1991-2000 1,0 0,9 0,9 0,8 0,8 0,8 0,8 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 

2001-2010 2,7 2,2 1,7 1,2 1,2 1,2 1,2 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 0,9 

Andre formål 

-1970 16,2 16,1 16,0 15,9 15,7 15,4 15,2 15,0 14,8 14,8 14,8 14,8 14,8 14,8 15,0 15,2 15,4 15,7 15,9 16,1 16,3 16,5 16,7 16,9 

1971-1980 4,3 4,2 4,2 4,1 4,1 4,0 4,0 3,9 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,9 4,0 4,0 4,1 4,1 4,2 4,4 4,5 4,6 4,7 

1981-1990 4,8 4,7 4,5 4,4 4,3 4,3 4,2 4,2 4,1 4,1 4,1 4,1 4,1 4,1 4,1 4,1 4,1 4,1 4,1 4,1 4,1 4,1 4,1 4,1 

1991-2000 5,6 5,5 5,4 5,2 5,1 5,0 4,9 4,8 4,7 4,6 4,6 4,5 4,5 4,4 4,4 4,4 4,4 4,4 4,4 4,4 4,4 4,4 4,4 4,4 

2001-2010 5,5 4,8 4,1 3,4 3,3 3,2 3,2 3,1 3,1 3,0 3,0 3,0 2,9 2,9 2,9 2,8 2,8 2,8 2,7 2,7 2,7 2,6 2,6 2,6 

Dagpasning 

-1970 4,8 4,7 4,6 4,6 4,5 4,4 4,4 4,3 4,3 4,3 4,3 4,3 4,3 4,3 4,3 4,4 4,4 4,5 4,6 4,6 4,7 4,7 4,8 4,9 

1971-1980 2,2 2,1 2,1 2,0 2,0 2,0 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 2,0 2,0 2,0 2,1 2,1 2,2 2,3 2,3 

1981-1990 2,5 2,4 2,3 2,2 2,2 2,2 2,2 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 

1991-2000 3,8 3,6 3,5 3,4 3,4 3,3 3,2 3,1 3,1 3,0 3,0 3,0 2,9 2,9 2,9 2,9 2,9 2,9 2,9 2,9 2,9 2,9 2,9 2,9 

2001-2010 2,2 1,9 1,6 1,4 1,3 1,3 1,3 1,3 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,0 


-1970 7,0 6,9 6,9 6,8 6,7 6,6 6,5 6,4 6,4 6,4 6,4 6,4 6,4 6,4 6,4 6,5 6,6 6,7 6,8 6,9 7,0 7,1 7,2 7,2 

1971-1980 3,9 3,8 3,7 3,7 3,6 3,6 3,5 3,5 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 3,5 3,5 3,6 3,6 3,7 3,8 3,9 4,0 4,1 4,2 

1981-1990 2,5 2,4 2,3 2,2 2,2 2,2 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 

1991-2000 1,4 1,4 1,3 1,2 1,2 1,2 1,2 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 

2001-2010 2,8 2,4 2,0 1,6 1,6 1,5 1,5 1,5 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,2 1,2 1,2 


-1970 10,7 10,6 10,6 10,5 10,3 10,2 10,1 9,9 9,8 9,8 9,8 9,8 9,8 9,8 9,9 10,1 10,2 10,3 10,5 10,6 10,8 10,9 11,0 11,2 

1971-1980 5,4 5,3 5,3 5,2 5,1 5,1 5,0 4,9 4,9 4,9 4,9 4,9 4,9 4,9 4,9 5,0 5,1 5,1 5,2 5,4 5,5 5,7 5,8 5,9 

1981-1990 4,4 4,3 4,1 4,0 4,0 3,9 3,9 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 

1991-2000 3,2 3,1 3,0 2,9 2,8 2,8 2,7 2,6 2,6 2,5 2,5 2,5 2,5 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 

2001-2010 4,1 3,6 3,0 2,4 2,4 2,3 2,3 2,2 2,2 2,2 2,2 2,1 2,1 2,1 2,1 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 1,9 1,9 1,9 1,9 

Skole/SFO 

-1970 40,3 39,9 39,5 39,1 38,5 37,8 37,2 36,6 36,0 36,0 36,0 36,0 36,0 36,0 36,6 37,2 37,8 38,5 39,1 39,7 40,3 41,0 41,6 42,2 

1971-1980 14,3 14,1 13,9 13,7 13,5 13,2 13,0 12,8 12,5 12,5 12,5 12,5 12,5 12,5 12,8 13,0 13,2 13,5 13,7 14,2 14,7 15,1 15,6 16,1 

1981-1990 4,5 4,4 4,2 4,1 4,0 4,0 3,9 3,9 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 

1991-2000 2,8 2,7 2,6 2,5 2,4 2,4 2,3 2,2 2,2 2,1 2,1 2,1 2,1 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 

2001-2010 9,5 7,6 5,7 3,8 3,8 3,7 3,6 3,5 3,4 3,4 3,3 3,3 3,3 3,2 3,2 3,1 3,1 3,1 3,0 3,0 2,9 2,9 2,8 2,8 

Total 188,6 181,6 174,7 167,8 165,2 162,6 160,0 157,5 154,9 154,6 154,3 153,9 153,6 153,3 154,9 156,5 158,1 159,8 161,4 163,5 165,6 167,7 169,8 171,9 

4-2

BILAG 5 

INVESTERINGSSCENARIUM II: VEDLIGHOLD OG VÆRDITAB 

5-3


(mio. kr.) 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 


-1970 189 189 189 189 189 189 189 189 189 189 189 189 189 189 189 189 189 189 189 189 189 

1971-1980 72 72 72 72 72 72 72 72 72 72 72 72 72 72 72 72 72 72 72 72 72 

1981-1990 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 

1991-2000 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 

2001-2010 13 13 13 13 13 13 13 13 13 13 17 17 17 17 17 17 17 17 17 17 17 

Andre formål 653 653 653 653 653 653 653 653 653 653 666 666 666 666 666 666 666 666 666 666 666 

-1970 344 344 344 344 344 344 344 344 344 344 344 344 344 344 344 344 344 344 344 344 344 

1971-1980 96 96 96 96 96 96 96 96 96 96 96 96 96 96 96 96 96 96 96 96 96 

1981-1990 84 84 84 84 84 84 84 84 84 84 84 84 84 84 84 84 84 84 84 84 84 

1991-2000 90 90 90 90 90 90 90 90 90 90 90 90 90 90 90 90 90 90 90 90 90 

2001-2010 39 39 39 39 39 39 39 39 39 39 52 52 52 52 52 52 52 52 52 52 52 

Dagpasning 279 279 279 279 279 279 279 279 279 279 284 284 284 284 284 284 284 284 284 284 284 

-1970 105 105 105 105 105 105 105 105 105 105 105 105 105 105 105 105 105 105 105 105 105 

1971-1980 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 

1981-1990 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 

1991-2000 62 62 62 62 62 62 62 62 62 62 62 62 62 62 62 62 62 62 62 62 62 

2001-2010 17 17 17 17 17 17 17 17 17 17 22 22 22 22 22 22 22 22 22 22 22 


-1970 156 156 156 156 156 156 156 156 156 156 156 156 156 156 156 156 156 156 156 156 156 

1971-1980 90 90 90 90 90 90 90 90 90 90 90 90 90 90 90 90 90 90 90 90 90 

1981-1990 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 45 

1991-2000 22 22 22 22 22 22 22 22 22 22 22 22 22 22 22 22 22 22 22 22 22 

2001-2010 19 19 19 19 19 19 19 19 19 19 26 26 26 26 26 26 26 26 26 26 26 


-1970 171 171 171 171 171 171 171 171 171 171 171 171 171 171 171 171 171 171 171 171 171 

1971-1980 91 91 91 91 91 91 91 91 91 91 91 91 91 91 91 91 91 91 91 91 91 

1981-1990 58 58 58 58 58 58 58 58 58 58 58 58 58 58 58 58 58 58 58 58 58 

1991-2000 37 37 37 37 37 37 37 37 37 37 37 37 37 37 37 37 37 37 37 37 37 

2001-2010 22 22 22 22 22 22 22 22 22 22 28 28 28 28 28 28 28 28 28 28 28 

Skole/SFO 1.423 1.423 1.423 1.423 1.423 1.423 1.423 1.423 1.423 1.423 1.439 1.439 1.439 1.439 1.439 1.439 1.439 1.439 1.439 1.439 1.439 

-1970 908 908 908 908 908 908 908 908 908 908 908 908 908 908 908 908 908 908 908 908 908 

1971-1980 346 346 346 346 346 346 346 346 346 346 346 346 346 346 346 346 346 346 346 346 346 

1981-1990 82 82 82 82 82 82 82 82 82 82 82 82 82 82 82 82 82 82 82 82 82 

1991-2000 44 44 44 44 44 44 44 44 44 44 44 44 44 44 44 44 44 44 44 44 44 

2001-2010 44 44 44 44 44 44 44 44 44 44 60 60 60 60 60 60 60 60 60 60 60 

Total 3.395 3.395 3.395 3.395 3.395 3.395 3.395 3.395 3.395 3.395 3.449 3.449 3.449 3.449 3.449 3.449 3.449 3.449 3.449 3.449 3.449 


(mio. kr.) 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 


-1970 9,8 9,4 9,0 8,6 8,7 8,8 8,9 9,1 9,2 9,2 9,2 9,2 9,2 9,2 9,2 9,2 9,2 9,2 9,2 9,2 9,2 9,2 9,2 9,2 

1971-1980 3,5 3,4 3,2 3,0 3,1 3,1 3,2 3,2 3,3 3,3 3,3 3,4 3,4 3,5 3,4 3,4 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 3,4 3,4 3,5 

1981-1990 2,9 2,8 2,7 2,6 2,5 2,5 2,5 2,5 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 

1991-2000 1,0 0,9 0,9 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 

2001-2010 2,7 2,9 3,0 3,1 3,0 3,0 2,9 2,9 2,8 2,8 2,7 2,7 2,7 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 

Andre formål 

-1970 16,2 15,6 14,9 14,3 14,5 14,7 14,8 15,0 15,2 15,2 15,2 15,2 15,2 15,2 15,2 15,2 15,2 15,2 15,2 15,2 15,2 15,2 15,2 15,2 

1971-1980 4,3 4,1 3,9 3,7 3,8 3,8 3,9 3,9 4,0 4,0 4,1 4,1 4,2 4,2 4,2 4,1 4,1 4,0 4,0 4,0 4,1 4,1 4,2 4,2 

1981-1990 4,8 4,7 4,5 4,4 4,3 4,3 4,2 4,2 4,1 4,1 4,1 4,1 4,1 4,1 4,1 4,1 4,1 4,1 4,1 4,1 4,1 4,1 4,1 4,1 

1991-2000 5,6 5,5 5,4 5,2 5,2 5,1 5,1 5,0 4,9 4,9 4,9 4,9 4,9 4,9 4,9 4,9 4,9 4,9 4,9 4,9 4,9 4,9 4,9 4,9 

2001-2010 5,5 5,7 6,0 6,2 6,1 6,0 5,8 5,7 5,6 5,6 5,5 5,4 5,4 5,3 5,3 5,3 5,3 5,3 5,3 5,3 5,3 5,3 5,3 5,3 

Dagpasning 

-1970 4,8 4,6 4,3 4,1 4,2 4,2 4,3 4,3 4,4 4,4 4,4 4,4 4,4 4,4 4,4 4,4 4,4 4,4 4,4 4,4 4,4 4,4 4,4 4,4 

1971-1980 2,2 2,1 1,9 1,8 1,9 1,9 1,9 1,9 2,0 2,0 2,0 2,0 2,1 2,1 2,1 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,1 2,1 

1981-1990 2,5 2,4 2,3 2,2 2,2 2,2 2,2 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 

1991-2000 3,8 3,6 3,5 3,4 3,4 3,4 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 

2001-2010 2,2 2,2 2,3 2,3 2,3 2,2 2,2 2,1 2,1 2,1 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 


-1970 7,0 6,7 6,4 6,1 6,2 6,3 6,4 6,4 6,5 6,5 6,5 6,5 6,5 6,5 6,5 6,5 6,5 6,5 6,5 6,5 6,5 6,5 6,5 6,5 

1971-1980 3,9 3,7 3,5 3,3 3,3 3,4 3,4 3,5 3,5 3,6 3,6 3,7 3,7 3,8 3,7 3,7 3,6 3,6 3,5 3,6 3,6 3,7 3,7 3,8 

1981-1990 2,5 2,4 2,3 2,2 2,2 2,2 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 

1991-2000 1,4 1,4 1,3 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 

2001-2010 2,8 2,9 3,0 3,1 3,0 3,0 2,9 2,8 2,8 2,8 2,7 2,7 2,7 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 


-1970 10,7 10,3 9,9 9,4 9,6 9,7 9,8 9,9 10,1 10,1 10,1 10,1 10,1 10,1 10,1 10,1 10,1 10,1 10,1 10,1 10,1 10,1 10,1 10,1 

1971-1980 5,4 5,2 4,9 4,7 4,8 4,8 4,9 5,0 5,0 5,1 5,2 5,2 5,3 5,4 5,3 5,2 5,2 5,1 5,0 5,1 5,2 5,2 5,3 5,4 

1981-1990 4,4 4,3 4,1 4,0 4,0 3,9 3,9 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 

1991-2000 3,2 3,1 3,0 2,9 2,8 2,8 2,8 2,8 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7 

2001-2010 4,1 4,3 4,5 4,7 4,6 4,5 4,4 4,3 4,2 4,2 4,1 4,1 4,1 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 

Skole/SFO 

-1970 40,3 38,6 36,9 35,2 35,7 36,3 36,9 37,4 38,0 38,0 38,0 38,0 38,0 38,0 38,0 38,0 38,0 38,0 38,0 38,0 38,0 38,0 38,0 38,0 

1971-1980 14,3 13,6 13,0 12,3 12,6 12,8 13,0 13,2 13,4 13,6 13,8 14,1 14,3 14,5 14,3 14,1 13,8 13,6 13,4 13,6 13,8 14,1 14,3 14,5 

1981-1990 4,5 4,4 4,2 4,1 4,0 4,0 3,9 3,9 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 

1991-2000 2,8 2,7 2,6 2,5 2,4 2,4 2,4 2,4 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 

2001-2010 9,5 10,3 11,0 11,8 11,6 11,3 11,0 10,8 10,5 10,4 10,3 10,2 10,0 9,9 9,9 9,9 9,9 9,9 9,9 9,9 9,9 9,9 9,9 9,9 

Total 188,6 183,5 178,4 173,3 173,8 174,4 174,9 175,4 176,0 176,1 176,3 176,4 176,5 176,7 176,2 175,8 175,3 174,9 174,4 174,9 175,3 175,8 176,2 176,7 

5-4

BILAG 6 

ØKONOMISK KONSEKVENSANALYSE 

6-1

Økonomisk konsekvensanalyse 

Tabel 5.1: Økonomisk konsekvensberegning af genopretning af de kommunale bygninger 

Scenarier (mio. kr.) Årligt 

2010- 

2020 

2010- 

2030 

2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 

Status Quo scenarium 

Investering 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

Vedligehold 2.547 28.019 53.491 2.547 2.547 2.547 2.547 2.547 2.547 2.547 2.547 2.547 2.547 2.547 2.547 2.547 2.547 2.547 2.547 2.547 2.547 2.547 2.547 2.547 

Værditab 

Investeringsscenarium I 

4.677 52.563 98.210 6.916 4.565 4.565 4.565 4.565 4.565 4.565 4.565 4.565 4.565 4.565 4.565 4.565 4.565 4.565 4.565 4.565 4.565 4.565 4.565 4.565 

Investering 1.189 13.074 24.959 1.189 1.189 1.189 1.189 1.189 1.189 1.189 1.189 1.189 1.189 1.189 1.189 1.189 1.189 1.189 1.189 1.189 1.189 1.189 1.189 1.189 

Vedligehold 3.423 37.399 71.890 3.395 3.395 3.395 3.395 3.395 3.395 3.395 3.395 3.395 3.395 3.449 3.449 3.449 3.449 3.449 3.449 3.449 3.449 3.449 3.449 3.449 

Værditab 

Investeringsscenarium II 

136 21.391 2.856 6.916 2.589 2.589 2.589 2.589 2.589 306 306 306 306 306 -1.605 -1.605 -1.605 -1.605 -1.605 -2.102 -2.102 -2.102 -2.102 -2.102 

Investering 1.025 10.964 21.531 1.718 1.718 1.718 1.718 1.718 396 396 396 396 396 396 396 396 396 396 1.718 1.718 1.718 1.718 1.718 396 

Vedligehold 3.423 37.399 71.890 3.395 3.395 3.395 3.395 3.395 3.395 3.395 3.395 3.395 3.395 3.449 3.449 3.449 3.449 3.449 3.449 3.449 3.449 3.449 3.449 3.449 

Værditab 81 1.699 1.699 5.093 -541 -541 -541 -541 -541 -137 -137 -137 -137 -137 447 447 447 447 447 -447 -447 -447 -447 -447 

Investeringsscenarium I - Status Quo scenarium 

NPV 3.911 18.213 -2.036 -60 -60 -60 -60 -60 2.222 2.222 2.222 2.222 2.168 4.079 4.079 4.079 4.079 4.079 4.576 4.576 4.576 4.576 4.576 

IRR 23,0% 31,2% 

Diskonteringsrente 7% 7% 

Investeringsscenarium II - Status Quo scenarium 

NPV 19.346 28.033 -742 2.541 2.541 2.541 2.541 3.862 3.458 3.458 3.458 3.458 3.404 2.820 2.820 2.820 2.820 1.498 2.392 2.392 2.392 2.392 3.714 

IRR 342,9% 342,9% 

Diskonteringsrente 7% 7% 

6-2

Konsekvensanalyse af kommunalt ... - Dansk Byggeri

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?