Oktober - dlg

More documents

Recommendations

Info

| 8. OKTOBER 2010 | korT NyT DLG Systemsmøring – let og effektivt Af Britta Mølgaard Laursen, divisionschef, Service & Energi DLG Systemsmøring er dit gratis redskab til at passe godt på dine maskiner. Rådgivingen om smøreolie er samlet i et smart system, som hjælper med til at holde rede på smøringen og vedligeholdelses-intervaller på dine forskellige maskiner. Du kan bruge systemet både online på www.<strong>dlg</strong>systemsmoring.dk eller få en opdateret smøremappe. DLG Systemsmøring giver dig overblik og sikkerhed for rigtig smøring på det rigtige tidspunkt. Online-løsningen er brugervenlig, og du kan selv opdatere planen med dine seneste maskinkøb, via din egen personlige adgangskode, og printe planerne ud. Er du opdateret? Hvis ikke, så kontakt din lokale energichef, som er klar til at gennemgå din maskinpark. Optimal vitamin- og mineralforsyning – også til vildt Af Bjarne Løvbjerg, salgschef, Vitfoss Landmænd er gode til at sørge for, at deres produktionsdyr er optimalt forsynede med vitaminer og mineraler. De ved, at ellers vil deres produktionsresultater forringes. Udover vitaminer og mineraler supplerer landmændene ofte med sliksten, så dyrene har fri adgang til mineraler og vitaminer. De vilde hovdyr som sika-, då-, rå- og krondyr mangler derimod mineralforsyning. Dyrene opholder sig i skove og ernærer sig primært af skud, blade og græs. Deres føde er især i vinterperioden meget næringsfattig, så her vil et supplement med Salto Vildt give dyrene et vigtigt tilskud af salt og øvrige mikromineraler samt vitamin A og E. Vinterfodrer man dyrene med hø eller andet grovfoder, vil det være helt naturligt, at man ved foderpladsen også har opsat en Salto Vildt sliksten. Nye ortofotos af Danmark Af Troels Nielsen, salgs- og markedschef, Datalogisk Er du landmand, miljø- eller planteavlskonsulent, og har du brug for de nyeste kort over Danmark, er der nu hjælp at hente. Den 1. oktober 2010 blev der sendt nye ortofotos på gaden. Det er målfaste luftfotos med en opløsning på 12,5 cm. Sidst, der blev taget ortofotos, var i 2008. Det er COWI, der har taget billederne i løbet af forsommeren 2010. Datalogisk forhandler billederne, der både kan fås på en harddisk eller over internettet. Det sidste er en ny løsning, der bl.a. betyder lettere installation af billederne hos kunden og kortere leveringstid. Er du interesseret i de nye ortofotos, kan du henvende dig til Datalogisk A/S på telefon 70 20 33 11. Næringsstofindholdet af årets høst 2010 Årets høst er kendetegnet ved et højere proteinindhold for både byg og hvede end i 2009, mens fosforindholdet for hvede er lidt højere end i 2009. Af Jesper Pagh, chefkonsulent, DLG Husdyrernæring Hvert år i forbindelse med, at årets høst kommer i hus iværksætter DLG Husdyrernæring et omfattende analyseprogram. Formålet er at få indblik i den fodringsmæssige kvalitet af de forskellige kornarter. I vinter- og vårbyg er proteinindholdet ca. 0,5 pct. højere end i 2009. For fosfor gælder det, at det er uændret i vårbyg, men lidt højere i vinterbyg. Energiindholdet falder lidt i vinterbyg, mens det stiger i vårbyggen. Proteinindholdet er højere, mens energiindholdet er uændret. For fosfor er indholdet steget med 0,3 g. pr. kg. Det er værd at bemærke, at variationen i energi for vårbyg i år er markant højere end for hvede og vinterbyg i de foreløbige analyser. For hjemmeblandere betyder det, at en analyse af vårbyggen er en bedre investering end en analyse på hveden eller vinterbyggen. Konsekvenser af årets høst Hvis du som svineproducent anvender færdigfoder fra DLG, vil årets analyseresultater automatisk blive implementeret i dine foderblandinger. Som bruger af tilskudsfoder eller Landmix vil det ofte være nødvendigt med en reoptimering af dit fuldfoder. Det kan være at tilskudsfoderets iblandingsprocent skal justeres eller, at din Landmix skal tilpasses de nye kornværdier. Som basis for denne reoptimering kan du enten bruge årets gennemsnitsanalyser, eller du kan få analyseret en repræsentativ prøve af det korn, som du har i siloen. Næringsstofindholdet i årets høst betyder, at der skal bruges marginalt mindre protein fra soja, raps og solsikke. Det lidt højere indhold af fosfor i hveden gør desuden, at der kan tilsættes lidt mindre monocalciumfosfat i blandinger. Du kan kontakte din landmixkonsulent eller din lokale DLG-konsulent, hvis du ønsker vejledning i korrekt prøveudtagning eller justering af din(e) foderblandinger. Materiale Analyseparameter Antal prøver DLG-2010, basis 15 pct* VSP-tal for 2009 Vårbyg foder FE so 10 105,5 103,8 FE sv 10 105,9 103,7 Fosfor g. pr. kg 12 2,8 2,9 Råprotein, pct 17 9,3 8,8 Vinterbyg foder FE so 6 103,3 106,1 FE sv 6 103,3 106,1 Fosfor g. pr. kg 5 2,8 2,6 Råprotein, pct 8 9,4 8,6 Foderhvede FE so 12 112,1 113,2 * Foreløbige analyseværdier for høsten 2010 TEkNik FE sv 12 113,9 115,2 Fosfor g. pr. kg 15 2,8 2,5 Råprotein, pct 18 9,8 8,5 DM i pløjning med Kongskilde og DLG Endnu en gang er kongskilde og DLG hovedsponsor for DM i pløjning. Arrangementet afholdes i Nordjylland hos klitgaard Agro d. 29-30. oktober. Af Tommy overby, salgschef, kongskilde Soil Kongskilde vil til DM i pløjning være repræsenteret med et bredt maskinprogram, hvor blandt andet plove og harver vil være i fokus. På standen kan du få en faglig diskussion over en kop kaffe. Standens ene maskine vil være en 5-furet Vari Flex CX Plus med variabel furebredde, hydraulisk stenudløser, forplove, hydraulisk indstilling af 1.fure, knivskær og traktormønstret landhjul. Denne plov er for traktorer op til 200 hk og henvender sig til mange landmænd. Der er højere proteinindhold i både hvede og byg i år.
Foto: Ole Joern Majs til modenhed trives på marginaljord Af Else Damsgaard Fortsat fra forsiden plAntEAvl Karl Peter Mauritzen har dyrket majs til modenhed i seks år og dyrker i år 20 af sine 50 ha majs til modenhed. Mælkeproducent Karl Peter Mauritzen fra Frifelt ved Skærbæk har gennem seks år dyrket majs til modenhed, og det har givet en del brugbar viden. – Jeg startede med det som en slags forsøg, hvor jeg høstede det med det almindelige skærebord på mejetærskeren, men efter godt én sæson købte jeg et plukkerbord, for spildet var alt for stort. Med plukkebordet og særlige solde går det udmærket, siger Karl Peter Mauritzen, der i år dyrker 20 af sine 50 ha majs til modenhed. Nøgleordet er stabilitet Sønderjyden har i mange år dyrket majs til ensilage og kender den stabilitet, der kendetegner majsen – og det gælder også på marginaljorder. Kort om bedriften Karl Peter Mauritzen driver gård med 135 årskøer – ligger ved Frifelt ved Skærbæk Der er 80 ha jord til gården. Derudover forpagter han 245 ha Ud af 50 ha majs dyrkes 20 ha i år til modenhed 1 fuldtidsmedarbejder – Vi har nogle høje sandjorder, hvor vi kun kan opnå 35 khg byg pr. ha, mens majsen giver 12 ton. Det er værd at tage med, og så slår majsen næsten aldrig fejl. Den er fantastisk nem og fungerer godt i sædskiftet, og det er lettere at bekæmpe ukrudt, forklarer han. Forlænger høstsæsonen En anden fordel – i Karl Peter Mauritzens øjne – er, at sæsonen bliver strakt mere ud, så høsten ikke bliver helt så hektisk. – Vi kan udnytte mejetærskeren over en længere periode, og selv om det måske regner omkring 1. november, så kan vi godt høste, hvis altså jorden er farbar. Og det er godt, for DLG vil naturligvis gerne modtage majsen løbende, så tørreanlægget ikke skal stoppes pga. vådt vejr, siger han. Vælg de lukkede kolber Når Karl Peter Mauritzen planlægger majsafgrøderne, sker det i tæt samarbejde med DLG. – Jeg følger oftest anbefalingerne, og det går på tidlige sorter, hvor bladene lukker hele kolben, for er de ikke helt lukket, bliver kernerne snaskede og rådner øverst i kolben. Jeg har prøvet det en enkelt gang, og det er ikke optimalt, understreger han, mens han funderer over, hvor stort et areal han skal så til næste sæson. SvIn | 8. OKTOBER 2010 | / Kokos har en del af æren Hos en svineproducent på Midtfyn er der 1.250 søer, der de sidste to måneder har fået kokosolie i foderet. Det får de også fremover! Af Else Damsgaard Ulrich Rasmussen besluttede i sommer, at foderet til søerne skulle optimeres, for resultaterne i farestalden levede ikke helt op til forventningerne. Skiftet indebar, at der kom kokos på menuen, men også at hvedeandelen i blandingen gik fra 20 til 40 pct. – Vi har oplevet en rigtig flot udvikling på kort tid. Dels ser vi en klart større ædelyst, dels at søerne malker bedre, så vi fastholder at bruge kokosolie. Den har helt sikkert en del af æren, siger svineproducenten, der blev selvstændig i 2001. Bonus ved kasse ét Hos pattegrisene var der fra start bonus ved kasse ét. Dødeligheden hos dem faldt meget. Nu efter to måneder er den steget lidt igen, men alt i alt er den produktionsfaktor gået den rigtige vej. Dertil kommer forbedret fravænningsvægt. – Vi har oplevet, at fravænningsvægten er steget fra 6 til 7 kg, fordi søerne ganske enkelt malker bedre. Samtidig kan de passe flere grise, for vi kan på ugeplan se, at vi har flere fravænnede grise pr. årsso, understreger Ulrich Rasmussen. Nemt at skifte fedtstof Han har i det hele taget oplevet, at det har været let at skifte fra en type fedt til en anden. Søerne tøvede ikke et sekund ved skiftet. Dertil kommer, at kokos er lettere at håndtere i fedttanken end det fedt han tidligere brugte. – Da vi skulle skifte fedtkilde, rensede vi fedttanken fuldstændig for at være sikker på, at vi ikke stod med et mix. Efterfølgende har vi så kunne sænke temperaturen i tanken, så den nu er omkring 45°C. Det påvirker energiomkostningerne på den rigtige måde, og olien Ulrich Rasmussen blander Vegamax og Kokusolie i sit svinefoder Foto: Kurt Hardi Pattegrisene har taget godt imod kokosolien. Dødeligheden faldt og fravænningsvægten steg. holder sig nok også mere intakt, når den ikke skal stå ved alt for høj temperatur, siger fynboen, Om Allested Svinebrug der konkluderer, at en god start for pattegrisene følger dem resten af grisevejen. Svineproducent Ulrich Rasmussen driver Allested Svinebrug med fire gårde på Midtfyn. Det er Gl. Allestedgaard, Ravnelund, Krogengaarden og Pilegaard. Der er to sobesætninger med samlet 1.250 søer – knap halvdelen er ’Englandsgrise’. På én ejendom er der smågrise og på en anden slagtesvin. Bruger hjemmeblandet foder Er med i et I/S, der omfatter jordbruget. Bidrager her med 330 ha. Otte fuldtidsansatte
Page 1 and 2: Dansk maltbyg ender i japanske øl
Page 3: SVIN | 8. OKTOBER 2010 | / Acid One
Page 7 and 8: pLAnTEAVL Med DLG i majsmarken DLG

Oktober - dlg

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?