Bevægelige søskendeskaber - Institut for Uddannelse og ...

Bevægelige søskendeskaber
DPU, 16. januar 2011
v/ lektor ph.d. Ida Winther, lektor ph.d. Charlotte Palludan og lektor ph.d. Eva Gulløv og
forskningsassistent Mads Middelboe Rehder, DPU, Århus Universitet.
Brudte familier er ikke et nyt fænomen i Danmark, og brud kan skyldes mange ting: skilsmisse,
dødsfald, fængsling, sygdom, adskillelse pga. arbejde, og at forældrene vælger at bo hver for sig.
Brud i familien får konsekvenser for familiens børn, som sjældent har valgt det, og for de
søskendeskaber børnene er en del af. Disse søskendeskaber brydes, indskrænkes, og udvides
måske med nye sociale søskende, hvis forældrene indgår nye parrelationer, hvori der enten
allerede findes eller kommer nye halvsøskende, og måske brydes også de igen. Der er efterhånden
en stigende del af søskende, som lever i søskenderelationer, der ikke er stabile, lineære relationer
over tid eller bundet til den kernefamilie, den enkelte blev født ind i. Søskenderelationer skabes
midlertidigt, senere i livet, på deltid etc. Vi kalder det bevægelige søskendeskaber.
Vi kender til nogle af de muligheder, men også problematiske og måske destabiliserende faktorer,
opbrud og nye familieformer kan medføre. Nyeste forskning viser (bl.a. Hede Ottesen/SFI 2010,
Würtz Rasmussen 2009, Scharff Smith & Jakobsen 2010), at børn af skilte forældre potentielt er i
risiko for at havne i kriminalitet, droppe ud af uddannelsessystemet, hyppigere blive
marginaliseret og få sundhedsmæssige problemer (bl.a. i sammenhæng med rusmidler) end børn,
der vokser op i kernefamilier. Vi ved, at børn, der er udsat for andre former for brud i familielivet
som fængsling af en forældre og anbringelse, på lignende vis kan udvise kriminelle reaktioner og er
i risiko for at få psykosociale problemer etc. (bl.a. Christoffersen 1993, Molbech 2009 og SFI 2010).
Uanset hvordan brud sker, så resulterer det i nye figurationer af familielivet og hverdagen. Nogle
børn har levet længe i deres brudte familier, andre oplever, at brud sker flere gange, hvorved der
opstår en form for brydning som gentagelse, og for andre igen er brud noget ganske nyt, og hele
familien skal finde deres ben at stå på i en ny form. Der kan være tale om en potentiel livskrise.
Ikke at det er en permanent krise for alle børn, men at denne form for familiebrud kan betyde, at
man oplever en livskrise.
1

Der eksisterer imidlertid ikke meget viden om, hvilken rolle søskende spiller for børns liv og
livsvilkår i brudte familier. Derfor vil denne undersøgelse rette sig mod at skaffe indsigt i og
forståelse af, hvordan børn, der udsættes for brud i familien og dermed bevægelse i
søskendeforholdet, håndterer dette livsvilkår og evt. livskrise, og hvilken betydning
søskenderelationer har for deres håndtering. Der vides heller ikke meget om børnenes måder at
opleve og være biologiske og sociale søskende: Bruger de hinanden som netværk i hverdag og i
særlige udsatte situationer? Kan de overkomme den fysiske adskillelse og foranderligheden, og
hvordan gør de det? Hvilke former for loyalitet og samhørighed etableres, og hvilken betydning
har det i børnenes hverdagliv? Spiller søskendeskabernes form og indhold ind på oplevelsen af
ensomhed og evnen til at magte tilværelsen? Og hvilke betydninger har forskellige typer af
søskende? Kort sagt hvordan mestrer disse børn at leve i brudte familier, og hvordan er
søskenderelationerne en del af deres mestringsstrategier? Et er at blive givet biologiske eller nye
sociale søskende, men hvordan forvaltes kravene om, at man skal fortsætte som eller etablere sig
som psykologiske søskende (kunne lide hinanden, tænke om hinanden som søskende, dele mor
eller far med nye søskende)? Det forventes, at børn skal fungere sammen helst endda etablere
positive relationer, men gør de faktisk det og i så fald hvornår og hvordan?
Brudte familier specielt skilsmissefamilier er især blevet undersøgt inden for psykologien og
sociologien, og oftest med fokus på forholdet til forældrene - altså med et fokus på traditionelle
vertikale relationer. Men hvis nu det forholder sig således, at børn i disse bevægelige
søskendeskaber reelt bruger hinanden som netværk og ressourcer er de horisontale relationer
særdeles interessante, hvilket kalder på en ny viden. Med udgangspunkt i søskendes egne
formuleringer af, hvad der giver mening, problemer og livskvalitet vil dette forskningsprojekt
derfor rette fokus mod netop disse underbelyste livsbetingelser og mestringsstrategier. Gennem
etnografisk inspirerede metoder vil vi studere søskende fra forskellige typer af brudte familier, og
undersøge, hvorvidt og hvordan søskendeskaber kan forstås som en form for mestringsstrategi.
2

Projektets mål
1) En øget forskningsbaseret viden om søskendeskabers vilkår og betydning for børn i
forskellige former for brudte familier.
2) En øget forskningsbaseret indsigt i børns kollektive mestringsstrategier.
3) Skabelse af nye former for udveksling og deling af viden om børns sociale ressourcer,
bevægelige søskendeskaber og familiebrud.
Forskningsdesign
Vi vil udvælge op til 12 søskendeskaber (12 er det optimale for at få de forskellige variationer
dækket). 8 af de udvalgte søskendeskaber skal være karakteriseret ved, at de har oplevet et eller
flere familiebrud, som følge af deres forældres skilsmisse. Børnene lever derfor deres hverdagsliv i
flere forskellige hjem og familiære konstellationer. De resterende 4 søskendeskaber er frataget
muligheden for at dele hverdag med den ene forælder som følge af, at denne er indsat i fængsel
eller udsendt som soldat.
Undersøgelse af den første gruppe (skilsmissebørnene) kan i særlig grad give os indsigt i de
betydninger, forskellige børn tillægger søskendeskaber, når de bevæger sig mellem flere hjemlige
materielle settings med forskellige værelser, garderober, medier etc. Og mellem sociale relationer
med forskellige regler, forventninger og begivenheder. Studiet af den anden gruppe (børn af
indsatte og udsendte) kan dels tilbyde os viden om søskendeskabets betydning for børns mestring
af langvarige fysiske fravær af og komplicerede samværsmuligheder med den ene forælder. Dels
viden om den forskel det evt. gør for mestringsstrategierne, når familiebruddet indebærer et
potentielt stigmatiserende livsvilkår som fængsling af en forælder, fremfor når der er tale om et
brud, der potentielt er forbundet med ære i kraft af soldaterforældrens indsats.
Vi har valgt, at børnene i de valgte søskendeskaber primært skal være i alderen 5-18 år. Da
søskendeskaber er bevægelige, kan vi ikke udelukke, at der i nogle af søskendegrupperne også vil
indgå yngre og ældre søskende, men udvælgelseskriteriet er forekomsten af børn i alderen 5-18
år. Børnene i undersøgelsen vil således gå i skole og evt. børnehave og typisk indgå i
3

fritidsaktiviteter og kammeratskabsrelationer. Ligesom de vil have andre familiemedlemmer og
voksen relationer end deres forældre samt lærere og pædagoger. De institutionelle,
slægtskabsrelaterede og mere uformelle sammenhænge børnene indgår i, er væsentlige at
inddrage i undersøgelsen, da de muligvis udgør en væsentlig kontekst for søskendeskabers
mestringsstrategier i relation til brud i den nærmeste familie og hjemlige sammenhæng.
Konkret vil vi have kontakt med de ca. 12 søskendeskaber (25-40 børn afhængig af
søskendeskabernes størrelse) i et halvt år jf. tidsplanen. I praksis fordeles søskendeskaberne
mellem de 3 forskere, der således meget jævnligt vil deltage i hverdagslivet i hjemmene og følges
med børnene i de øvrige sammenhænge, de indgår i eksempelvis skoler, lokalområde,
familiesammenkomster etc., hvor søskendeskabet kan vise sig relevant. For børnene med indsatte
eller udsendte forældre vil vi, i det omfang det er muligt følge med i formelle og uformelle
sammenhænge, der relaterer sig til netop dette livsvilkår i f.eks. organisationer,
pårørendeforeninger og om muligt ved besøg hos den indsatte forælder.
Vi vil observere, hvordan børnene ’gør’ søskendeskaber, og hvordan de særlige og varierende
sociale samt materielle betingelser dette foregår under kommer til udtryk i hverdagen og har
implikationer for børnenes praksis. Samtaler med børnene om deres erfaringer, tanker og egne
forståelser af søskendeskabet og dets betydning for deres mestring af deres specifikke
omstændigheder vil være integreret i deltagelsen. Vi vil være optaget af såvel søskendes face-to-
face samvær som deres kommunikation og relatering til hinanden, når de ikke er fysisk sammen. I
den forbindelse vil vi have en særlig opmærksomhed på betydningen af digitale medier som
telefoner og computere (forskningsassistent Mads Rehder er ekspert i netop denne del af
projektet). Som supplement til samtaler med børnene vil vi dels bede børnene lave tidslinier over
væsentlige begivenheder i relation til deres søskendeskab og kortlægge de fysiske rum og ruter,
søskendeskabet bevæger sig indenfor. Dels vil vi lave kvalitative interview med én forælder fra
hver af de involverede søskendeskaber om deres oplevelser med og fortolkninger af børnenes
mestringsstrategier og søskendeskabets rolle herfor.
Vi har en antagelse om, at praksisformer, tanker og konkrete omstændigheder vil variere med
søskendeskabets sammensætning af hhv. biologiske og sociale søskende. Derudover har vi en
antagelse om, at det gør en forskel for mestringsstrategierne, om forældrenes skilsmisse eller
4

fængsling/udsendelse er en relativ ny livssituation eller et velkendt vilkår. Endelig formoder vi, at
det har en betydning, om børnene altid bor sammen, eller om de i perioder er bosat adskilt. Med
henblik på at undersøge disse antagelser vil vi sørge for en variation i udvælgelsen af de hhv. 8 og
4 søskendeskaber således, at der både er repræsenteret søskendeskaber bestående af biologiske
søskende og af en blanding af biologiske og sociale søskende. Indenfor hver af disse typer af
sammensætninger vil vi i øvrigt tilstræbe, at der er såvel søskendeskaber, for hvem brud i familien
er nyt, som nogle der er bekendt med livsvilkåret. Ligesom vi vil tilstræbe et varieret bomønster i
begge grupper. Der vil i udvælgelsesprocessen blive arbejdet med en matrix over de nævnte
variationer af søskendeskaber.
Kontakten til søskendeskaberne vil, hvad angår skilsmissefamilierne, gå gennem forskernes
relationer til familier og pædagogiske institutioner. Vi følger her en såkaldt ’sneboldsmetode’, hvor
vi starter i eget netværk, og herfra udvikler kontakter til andre for os ukendte i relevante
livssituationer. Børn af indsatte og udsendte soldater vil blive kontaktet gennem etablerede
organisationer og foreninger for netop denne målgruppe (bl.a. Savn, Pensionen Engelsborg,
Forsvars akademiet). Alle børn vil på grund af den etnografiske tilgang, der kræver jævnlig og tæt
kontakt over længere tid, primært være bosiddende i hovedstadsområdet.
Projektet er designet således, at vi er tre seniorforskere i forskningsteamet, der arbejder i et
kompakt forløb på to år (suppleret af en videnskabelig assistent, som er specialiseret i virtuelle
medier). Vi har valgt at være tre på samme niveau, da det giver os mulighed for at tilrettelægge
vores arbejde med forskningsprojektet synkront (jf. den vedlagte tidslinie). Empirien vil vi
producere, bearbejde og analysere som et fælles ’korpus’. Det betyder ikke, at vi vil være til stede
alle tre de samme steder og blandt de samme børn, men ideen er at skabe og arbejde på et fælles
materiale bestående af feltdagbøger, interviewudskrifter, børnenes kortlægning af henholdsvis
rum og netværk, billede- og lydoptagelser. Derfor vil vi også sikre os, at alle involverede børn og
forældre møder de tre forskere og forskningsassistenten i starten af projektet og igen ved
børnecampen midtvejs (se nedenfor vedrørende camp).
De tre forskere har alle lang professionel erfaring med etnografiske undersøgelser, men vi har
forskellige specialiserede erfaringer, som vil komme til gavn i denne undersøgelse. Som børne- og
ungeforskere på DPU har vi i forskellige projekter undersøgt børns hverdagsliv f.eks. i
5

daginstitutioner, skolen, fritidssammenhænge, i familie og i hjem. Her har børns livsvilkår og
forskellige håndteringer af hverdagen været i centrum. Mere præcist har Eva Gulløv gennem
mange år beskæftiget sig med de yngste børn primært i daginstitutioner, med særlig fokus på
børnenes dannelse af sociale relationer og måder at skabe sammenhæng mellem institutionsliv og
familieliv. Et særligt interessefelt har i de senere år været civiliseringsprocesser og forbindelser
mellem institution og civilsamfundet. Charlotte Palludan har i sin forskning fokus på hverdagslivets
sanselige praksisformer: rytmer, toner og stemninger og deres status som subtile ulighedskabende
dynamikker. Børnehavestudier i Danmark (og Catalonien) udgør tyngden i Charlottes produktion,
men i de seneste år har hun arbejdet med et familiestudie, der har vægt på relationer mellem
skole og hjem. Ida W. Winther har i mange år arbejdet med både begrebet og fænomenet hjem,
hjemmets materialitet og dets lyde, og ikke mindst mestringsstrategier til at kunne ’gøre sig’
hjemme. Ida har både arbejdet med børn på 10-11 år, men også voksne pendlere som lever i flere
hjem. Desuden har hun arbejdet med 14-17 årige i fritidsklubber, hvor de unges brug af
mobiltelefoner har været omdrejningspunktet. På bedding er et 4 måneders filmet feltarbejde på
Christiansø, som skal ende med en lille film om børnenes hverdagsliv. Centralt i hendes arbejde er
begreber om hjemstavn, territorier, strategier, hverdagsliv og forholder mellem socialitet og
materialitet.
Da vi som pædagogiske antropologer arbejder empirisk, og feltarbejdet er en central del af vores
metode, er vi meget bevidste om etiske aspekter. Vi har således solid erfaring med at håndtere
henvendelser til børn, at inddrage børn som informanter og omgås aspekter som anonymitet og
sløring med omhyggelighed. De konkrete metodiske design vil blive behandlet særligt i forhold til
etiske aspekter i den samlede forskergruppe. Vores teoretiske og empiriske specialeområder
betyder, at vi hver især og sammen kan trække på et omfattende netværk i feltet, og at vi har
erfaring med at kommunikere med børn. Desuden har vi stor erfaring med at lave
forskningsformidling bl.a. med visuelle metoder. Vi har på forskellig vis gennem de sidste 10 år
prioriteret at formidle vores forskningsresultater meget bredt. Det sidste har betydning for den
måde, vi tænker projektets formidlingsstrategi.
6

Forankring og formidling
Projektet er et integreret forsknings- og formidlingsprojekt. Vi ønsker, at projektet skal forankres
og udmøntes, hvilket skal ske i kraft af et samarbejde mellem forskere, professionelle og frivillige
indenfor børnesagen. Dette samarbejde skal omhandle både analyser og formidling. For at sikre
den størst mulige effekt har vi nedsat et aftagerråd med repræsentanter fra relevante institutioner
og organisationer, som løbende skal sikre, at projektet justeres og rettes til. Desuden vil kontakten
til aftagerrådet øge vores formidlingsimpact og gøre projektet så aktuelt og relevant som muligt.
Rådet forpligter sig desuden til i afslutningsfasen at levere en handlingsplan for, hvordan den
kommende viden kan forankres. Som kvalitetssikring af projektet er der endvidere etableret en
tværfaglig baggrundsgruppe af nationale forskere med faglige eksperticer, der supplerer
forskergruppens egne. Baggrundsgruppen sikrer, at vi på mest optimal måde får inddraget
eksisterende relevant viden og bidrage med oplæg, der kan supplere vores analyser med andre
faglige perspektiver. Aftagerråd og baggrundsgruppe vil sammen med udvalgte professionelle og
frivillige indenfor børnesagen inviteres til en vidensgenerende ’voksencamp’ ca. midtvejs i
projektet, hvor foreløbige analyser vil blive diskuteret og perspektiveret. Endelig har vi etableret et
internationalt advisoryboard. Seminarer med boardet og en afsluttende international konference
forankrer projektet internationalt. Men mest af alt er det børnene og deres stemmer som er
afgørende. Dels som deltagende informanter i feltarbejdet. Dels som deltagere ved en
vidensgenerende ’børnecamp’, hvor børnene mødes og kan drøfte problemstillingen og vores
foreløbige forståelser af sammenhænge. Børn vil derudover være en af målgrupperne for vores
formidling.
Vores foreløbige ideer til formidlingsprojekter er: 1. Kortfilm om og med børn. Materialet til denne
film er det materiale, som kommer fra de filmede feltarbejder (det er primært Ida W. Winther, der
arbejder på denne måde, assisteret af den videnskabelige assistent Mads Middelboe Rehder). En
film kan noget andet og nå andre steder hen end den skrevne tekst (jf. ”Sinas historiere” i bogen
”De dømtes børn” af Anette Molbech). Vi ønsker desuden at tage kontakt med DR, hvor deres
omorganisering af ”Tværs” kunne være en mulig formidlingsplatform. 2. En journalistisk
bearbejdet publikation. 3. Konferencer for relevante professionelle, frivillige og videnskabelige
7

miljøer. De vil blive afholdt i den sidste del af projektet i form af en mindre international
konference og en større national konference. 4. Videnskabelige artikler (nationalt såvel som
internationalt).
Når forskningsprojektet varetages af fastansatte lektorer på Århus Universitet betyder, at
projektet har en fremtidig forankring i et velkonsolideret forskningsmiljø. Lektorerne indgår i
Enheden for pædagogisk-antropologisk børne- og ungeforskning ved Dpu og i nationale samt
internationale forskningsnetværk. Umiddelbart er projektet tænkt i en flad struktur om et fælles
projekt. Men vi tænker selvfølgelig også i projektledelse. Lektor ph.d Ida W. Winther vil være den
projektansvarlige, hvilket betyder at der både er tænkt i arbejdstid til projektdeltagelse og
projektledelse.
Herunder følger:
Oversigt over projektets organisering
Tidsplan
Budget (og financeringsplan)
Anbefaling fra professor Daniel Miller (London)
Curriculum Vitae og publikationsliste (med relevans for projektet) for den samlede forskergruppe
8

Organisering
Aftagerråd
Charlotte Guldberg:
Forstander, Skodsborg
Observations- og
Behandlingshjem,
Børnesagkyndig dommer
for Landsretterne
Birgitte Holmberg
Pedersen: Retspræsident,
dommer (børne- og
familieret)
Bente Boserup:
Rådgivningschef/souschef
i ”Børns vilkår”
Søren Gade Hansen:
Børnerådet
(sekretariatet)
Nikolaj Lubanski: Direktør
for forskning og udvikling.
Professionshøjskolen
Metropol
Repræsentant for
Egmontfonden
Forskningsgruppen på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole
Institut for pædagogik, Århus Universitet
Forskningsleder lektor, ph.d Ida Wentzel Winther,
lektor ph.d Charlotte Palludan, lektor ph.d Eva Gulløv,
forskningsassistent cand. pæd i antropologi Mads Middelboe Rehder
Baggrundsgruppe
Lektor Annette Kronborg:
Familieret jurist (KU)
Professor Kjeld Høgsbro:
Socialt arbejde, sociolog
(AAU)
Seniorforsker, Mai Heide
Ottesen: Programleder for
børne- og
familieforskning, SFI
Lektor Jette Kofoed: Cyber
- og minioritetsforsker
(AU)
Post. doc Astrid Würtz
Rasmussen: Økonom (AU)
Lektor Jens Christian
Nielsen: Programleder for
Center for
ungdomsforskning
(CEFU/AU)
Filmskaber Perle Møh:,
Visuel antropolog
Forfatter Anette Molbech:
Antropolog, journalist
(bl.a. til ”De dømtes
børn”)
Forsker Mette Bertelsen:
Militærpsykologisk
Afdeling.
Forsvarsakademiet.
Internationalt
advisory board
Daniel Miller (antropolog,
focus på materialitet og
teknologi) Professor på
London University
(England)
Orvar Löfgren (etnolog,
fokus på følelser,
pendling, kulturanalyse)
Professor på Lunds
Universitet (Sverige)
Carol Smart (sociolog,
familieret og nye
familieformer), professor
Manchester University
(England)
9

Tidsplan
10

Budget
11

Anbefaling fra professor Daniel Miller
12

Samlet Curriculum Vitae og
publikationslister for projektgruppen
Projektleder Ida Wentzel Winther
Født 28. juni 1965 – Them, Danmark
Lektor ved DPU, Århus Universitet. Tuborgvej 165, 2400 Kbh. NV,
Tlf. 88889034, mobil 51890434. idwi@dpu.dk
Uddannelse
2004 Ph.d. grad fra Danmarks Pædagogiske Universitet på baggrund af afhandlingen
‛Hjem og hjemlighed – en kulturfænomenologiske feltvandring‛
1995 Cand.mag. fra Københavns Universitet i fagene Kultursociologi og Moderne kultur
og kulturformidling
Relevante ansættelser
2007- Lektor ved DPU, Institut for Pædagogik (DPU)
2005-2007 Adjunkt ved Institut for Pædagogisk Antropologi (DPU)
2000-2004 Ph.d stipendidat, DPU (afbrudt af et års barsel)
1998-1999 Forskningsassistent ved Danmarks Pædagogiske Universitet
1997-1999 Fastansat seminarielærer ved Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium
1996-1997 Forskningsassistent ved Institut for Social Udvikling (ISU)
1995-1997 Undervisningsassistent/amanuensis ved Institut for Litteraturvidenskab, KU
13

Igangværende projekter
2011 – ‛Hverdagsliv for børn på Christiansø‛. Et filmet feltarbejde om hvordan børn på en
lille ø lever, hvordan de bruger skolen og er koblet op og bruger de digitale medier.
Et 4 måneders feltarbejde, som skal resulterer i en film.
2010-2011 ‛Hjemlyde‛. En undersøgelse af hvordan hjem/boligen lyder. Om lytning og
Tidligere:
sanselighed.
2008-2010 Tilknyttet projektet ‛The mobile Home Center‛ finansieret af Højteknologifonden. Et
tværvidenskabeligt projekt med bl.a. Århus Universitet (innovation Space Lab),
Århus Arkitektskole, Alexandra instituttet og Bang og Olufsen (B&O). Gennemførte
de empiriske studier. Artikler om pendlere – her i blandt skilsmissebørn - og deres
måder at gøre sig hjemme langt hjemme fra
2005-2009 "Hvor går grænsen? Højspændingsæstetik og etisk kvalitet i den aktuelle
mediekultur, ledet af Professor Anne Jerslev (støttet af FKK i samarbejde med Film-
og Medievidenskab, Københavns Universitet). I dette projekt stod jeg for et
delprojekt med titlen: "Grænser for påhed?", som for det første sætter fokus på store
børns måder at være 'på' gennem mobiltelefonen. For det andet hvordan man kan
'private den' i det offentlige rum. Jeg har i den forbindelse skrevet om unge og
mobiltelefoni, lydbobler og ipod kultur.
2000-2004 Ph.d projekt om begrebet og fænomenet hjem.
1998-2000 Undersøgelser af nye former for dagtilbud, og de konsekvenser det har for børne- og
Øvrige
familieliv.
Underviser på henholdsvis kandidatuddannelsen på Pædagogisk antropologi (specielt
omkring metode), ph.d kurser, og har haft dusinvis af specialestuderende.
Keynote speaker på nationale og internationale konference (Fx NFPF konferencen. 2012.
Motion and emotion (2010). Home and Urbanity (2009). Mobility, Friction and Flows (2008).
Medialiseringens grænse (2007, 2009).
14

Oplæg ved højteknologi fondens projekt om ’oplevelser i hjemmet’. Med deltagelse fra
datalogisk Institut, Århus Universitet, Arkitektskolen i Århus, Bang & Olufsen og
Alexandra Instituttet (støttes af højteknologi fonden). Efteråret 2007. Og ved projektet
’Hjem til fremtiden’. Netværket Komlalt (højteknologiske netværk). April 2007. Bl.a. med
deltagelse af DONG og B&O. Hos Ikea og i foråret 2011 Velux.
Paneldeltager på Göteborg Kunsthals fusionsaften d. 28. november 2007. Om udstillingen
Hjemlighed og hjemløshed.
Fra 2005 -2011: Oplæg på ca. 25 forskellige tegnestuer og afdelinger på landets
arkitektskoler som fx JUULFROST, AART, Arkithema, Afdeling 6 og 1, om emnet ’hjem og
hjemlighed’’, og strategier til at gøre sig hjemme.
Meget af min forskning er formidlet min forskning i tv, radio og skandinaviske aviser. Fx
Apropos P1 d. 27/1-09, Nordjyske Stiftstidende 22/6-08 ‛Er der nogen på linien?‛, Asterisk
‛Mobiltelefonernes magtovertagelse‛ (2008), Deadline. DR2. Om unge og mobiltelefoner,
december 2007, Fagbladet Tid & Tendenser 20/3-06, Børsen (fællesinterviw med Sjælsø
Gruppen) om hjemmets betydning, Göteborgposten 6/11-06, Gæst hos Poul Fris på P1
formiddag, 4/10-06, Gæst i Læst og påtalt. P1. Sendt første gang 3/10-06, Politiken: ‛Vi er
hjemmedyr og nomader‛ 4/10-06. Helsides interview.
Organisator for visuel antropologi netværket på DPU (fra 2008 og videre frem). Afholder
bl.a. filmsessioner.
Forår 2010: Stipendium til Tromsø Universitet (Erasmus mobilitetpenge). 2 ophold/kursus
ud i film redigering.
Deltager i det internationale medie antropologi netværk EASA
Sidder i Styregruppen for Nordisk visuelt sociologi netværk . Nordisk råds støtte fra 2006
I Kvinfo’s ekspertpanel
Og deltager i Enheden for antropologisk-pædagogisk børne- og unge forskning’ (DPU) og det
tværinstitutionelle børne- og ungeforskergruppe (DPU og RUC)
Publikationer med relevans i forhold til projektet
Hansen, A. B., Krogh, P. G., Petersen, M. G. and Winther, I. W. (2010) ‚Tactics for Homing‛
in Mobile Life - A Fieldwalk Study of Extremely Mobile People. MobileHCI (peer reviewed)
Winther, Ida W. (20xx): ‚To practice mobility - emotion in commuting‛ (comming)
Winther, Ida W (2009): ‛’Homing oneself’ – Home as a practice‛. In Haecceity papers Eds.
Babara Penner & Daniel pavlovits. Vol. 04, Issue 02. pp. 49-83.(peer reviewed)
Winther, Ida W (2009): ”Mobiltelefonen som fantomvæg‛. S. 231-254 In Hvor går grænsen –
brudflader i den moderne mediekultur (Red). Anne Jerslev og Christa Lykke Christensen.
Tiderne Skifter.
15

Winther, Ida W. (2008): ‛Børn i køkkenet‛. In: Køkkenet. Lars Dybdahl & Ida Engholm
(Red). Gyldendal
Winther, Ida W (2008): ‛Skole-hjem samarbejde – en pudsig betegnelse‛. In Skole-hjem
samarbejde som kulturel selvfølgelighed - en multisited etnografisk afdækning Red. Niels Kryger,
Birte Ravn, Charlotte Palludan og Ida Winther. DPU.
Winther, Ida W.(2007a): ‛Tilgængelig, nærværende og potentielt fraværende - om unges
mobiltelefoni‛. S. 49-71 in Dansk Sociologi nr. 2, årgang 18. 2007. (peer reviewed)
Winther, Ida W. (2007f): ‛Stuerene sofastykker‛. Katalogtekst til udstillingen Sofastykker på
Silkeborg Bad.
Winther, Ida W. (2006a): Hjemlighed – kulturfænomenologiske studier. DPU’s forlag.
København.
Winther, Ida W. (2006d): ‛Børneværelset som hjemsted‛. In Børns steder – om børns egne
steder og voksnes steder til børn. Red. Kim Rasmussen. Billesø & Balzer.
Winther, Ida W. (2006f): ‚Kids’ rooms as plus territory‛. In Interaccões No. 2, pp. 9-26
(2006). http://www.eses.pt/interaccoes. (Peer-reviewed).
Winther, Ida W. (2005a): ‛Hjemme-regler: uden regler er et hjem ikke et hjem‛. In: Rum og
arkitektur. Kristian Larsen (red). København: Gad. Pre-reviewed.
Winther, Ida W. (2004): Hjem og Hjemlighed – en kulturfænomenologiske feltvandring. Ph.d.
afhandling. København. DPU’s forlag.
16

CV og publikationsliste for Charlotte Palludan
Født 30. januar 1965 i Charlottenlund, Danmark
Lektor ved DPU, Århus Universitet. Tuborgvej 165, 2400 Kbh. NV,
Tlf. 88889451, mobil 40736975.mail cp@dpu.dk
Uddannelse
2005 Ph.d. i pædagogik på baggrund af afhandlingen: Børnehaven gør en forskel: Et
pædagogisk-antropologisk hverdagslivsstudie af differentieringsprocesser
1993 Mag.art. i kultursociologi på baggrund af magisterkonferencen: Håbet om
Relevante ansættelser
uddannelse, drømmen om familie.(Et studie af unge grønlandske kvinders
uddannelses- og familiestrategier)
2001 - Ansat ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole som hhv. Ph.d. studerende,
studielektor, adjunkt og nu lektor.
1998 Deltager i forskersamarbejde mellem Danmarks Pædagogiske Institut og
Danmarks Pædagoghøjskole. Forskningstema: Professionalitet og professionelle i
børnehaver
1998 Udlånt til Udviklingscenteret for folkeoplysning og voksenundervisning. Opgave:
Evaluering af nationalt forsøg med musiske skoler for børn.
1997 – 2001 Lektor ved Danmarks Pædagoghøjskole.
1994 – 1997 Videnskabelig medarbejder ved Danmarks Lærerhøjskole, Videreuddannelsen for
pædagoger .
1994 – 1995 Ansat og senere konsulent i Kulturministeriet – sekretariatet for børnekultur.
1991 Medarbejder ved Udviklingscenteret for folkeoplysning og voksenundervisning
på forskningsprojekt om folkeskolen som lokalt kulturcenter .
17

1989 Medarbejder ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds og Organisationsstudier,
Københavns Universitet på forskningsprojekt om folkeskolelæreres relationer til
Danmarks Lærerforening.
Igangværende projekter
2007 – 2010 Skole hjem samarbejde som kulturel selvfølgelighed. Forskningsprojektet er støttet
Tidligere
af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation og er placeret ved Enheden for
Børne og Unge Forskning, Institut for Pædagogik, DPU. CPs del har særlig vægt
på hjemmenes perspektiv på relationen mellem skole og hjem. Projektet
indbefatter derfor etnografisk feltarbejde i små skolebørns hjem
2007 Når små børn går i skole. Projektet er baseret på et feltarbejde på Escola Anbi,
Vallvridera, Barcelona. Feltarbejdet gennemføres i foråret 2007. Projektet indgår
som led i en fortløbende udvikling af såvel metodiske tilgange til, som teoretiske
forståelser af, små børns sanselige manifestationer i pædagogiske institutioner.
Projektet er støttet af Pædagogisk Udviklingsfond (PUF)
2005 – 2006 Forskningsprojekt om implementering af læreplaner i dagtilbud i samarbejde med
forskere ved Learning Lab Denmark, DPU.
2000 – 2005 Forskningsprojekt om reproduktion af social ulighed i daginstitutioner, Ph.d.
projekt
1996 Forskningsprojekt om omsorg i børnehaver
Publikationsliste med relevans i forhold til projektet
Palludan, C. (2010) Etiske udfordringer i forældresamarbejdet. I Aabro, C. Pædagogers etik,
BUPL
Dannesboe Karen I, Niels Kryger, Charlotte Palludan, Birte Ravn (2010), The social world
of childrens homework. International journal about parents in education, vol. 4, no 1, 11-22
Palludan, Charlotte (under publicering): ‛En tidlig barndom med perspektiver‛. In:
NORDISK BARNEHAGEFORSKNING et tidsskrift for forsknings- og utviklingsarbeid for og
om arbeid i førskole og barnehage.
18

Palludan, Charlotte (2009): ‛Saglighed eller personlighed – sproglig praksis er stemt‛. In:
Laursen, HP. & Holm, L. (Red.), En bog om sprog i daginstitutioner: Analyser af sproglig praksis.
København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag.
Palludan, Charlotte (2008): ‛Når 0.klasses elever skaber skole-hjem relationer‛. In: Kryger,
N., Palludan. C, Ravn, B. og Winther, I. (2008), Midtvejsrapport: Skole-hjem samarbejde som
kulturel selvfølgelighed: En multi-sited etnografisk afdækning. DPU, Aarhus Universitet.
Palludan, Charlotte (2007): ‚Two Tones: The Core of Inequality in Kindergarten?‛ In:
International Journal of Early Childhood, vol.39 nr 1 2007.
Palludan, Charlotte (2007): ‛Ændrer loven børns hverdag?‛ I: Olesen, J. (Red.), Når loven
møder børns institutioner. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.
Palludan, Charlotte (2005): Børnehaven gør en forskel. (baseret på ph.d afhandling) DPUs
Øvrige
forlag .
Underviser på henholdsvis kandidatuddannelsen på Pædagogisk antropologi, ph.d. kurser,
og har haft dusinvis af specialestuderende.
Jævnligt foredragsholder ved konferencer for pædagogisk personale og studerende på
uddannelsesinstitutioner, i kommuner og faglige organisationer i Danmark og Norge.
Forskningsformidling i fagblade og tidsskrifter for lærere og pædagoger
Forskellige former for redaktionsarbejde: Bl.a. Gæsteredaktør for Dansk Pædagogisk
Tidsskrift på Temanummeret: Kamp om pædagogikken - modstand og analyse, nr 2/2007. I
redaktionsgruppen for: ‛Dansk Sociologi‛ nr 3/7årg. Tema: Mænd, og ‛Tendens - tidsskrift
for kultursociologi‛ 6.årg. nr 1. Tema: Kærlighed
Tidligere medlem af Børnerådet.
Fra 2006 Tillidsrepræsentant ved Institut for Pædagogik, DPU
Fra 2000: Medlem af hovedbestyrelsen i DM – fagforening for højtuddannede
19

CV og publikationsliste for Eva Gulløv
Fødselsdato: 14. februar 1967, Gentofte, Danmark
Lektor ved DPU, Århus Universitet. Tuborgvej 165, 2400 Kbh. NV,
Tlf.: 88 88 94 34; e-mail: evag@dpu.dk
Uddannelse
1998 Ph.D. grad i antropologi, Københavns Universitet
1992 Magistergrad i antropologi (mag.scient.), Kbh. universitet
1990-1991 Studier ved École des Hautes Études en Sciences Sociales og Collège de
France under supervision af Professor Pierre Bourdieu.
1988 Bachelorgrad i antropologi, Københavns Universitet.
Forskningsrefaring og arbejdspositioner mm.
2009 Lektor med særlige kvalifikationer (MSK)
2005-2009 Forskningsleder af forskningsprojektet: Civilizing Institutions in a Modern
Welfare State finansieret af Det danske Forskningsråd for Samfund og
Erhverv.
2003 - Underviser på henholdsvis kandidatuddannelsen på Pædagogisk
antropologi, ph.d. kurser, ph.d. vejleder og har haft dusinvis af
specialestuderende.
2002 – 2004 Forskningsleder af forskningsprojektet: Minority Children in Danish Day-
care Institutions finansieret af Det danske Forskningsråd for Humaniora.
2001 - Lektor ved Institut for Pædagogisk antropologi, Danmarks Pædagogiske
Universitet.
1999-2001 Lektor ved Danmarks Pædagoghøjskole.
1998-1999 Seminarielærer på Gladsaxe Pædagogseminarium.
1998 Forsker på Rigshospitalet på et projekt om familier med syge børn.
1994-1998 Ph.d. stipendiat ved Institut for Antropologi, Københavns Universitet
1993 Undervisningsassistent ved Institut for Antropologi, Københavns
Universitet
20

Publikationsliste med relevans i forhold til projektet
Gulløv, E. (forthcoming 2011), ‘ Welfare and self-care’. Antrhropology in Action.
Gulløv, E. (in print), ‘Kindergardens in Denmark. Reflections on continuity and
change’. Kjørholt, A. T. & J. Qvortrup (eds.) The Modern Child and the FlexibleLabour Market:
Exploring Early Childhood Education and Care. Oxford, New York: Palgrave Macmillan.
Gulløv, E. (2010), ‘Integration eller integrering i børnehaven’. P. Mikkelsen (red.)
Pædagogisk arbejde med tosprogede børn. Fredrikshavn: Forlaget Dafolo.
Gulløv, E. (2009), ’Barndommens civilisering. Om omgangsformer i institutioner’. S.
Højlund (red.) Barndommens organisering - i et dansk institutionsperspektiv. Roskilde: Roskilde
Universitetsforlag.
Gulløv, E. (2009), ’Om institutionalisering af børneopdragelse’. C. Aabro & S.G.
Olesen (red.), Individ, institution og samfund. Værløse: Billesø & Baltzer.
Gulløv, E. (2009), ‘Normaludvikling er institutionsbestemt’. Vera, tidsskrift for
pædagoger, nr. 49.
Gulløv, E., & Bundgaard, H. (2008), ‘Targeting immigrant children: Disciplinary
rationales in Danish pre-schools’. In: Dyck, Noel (ed.), Exploring Regimes of
Discipline. Oxford & New York: Berghahn Books.
Gulløv, E. (2008), ‘Institutional upbringing: A discussion of the politics of childhood
in contemporary Denmark’. In: James, Allison and Adrian James, European
Childhoods. Cultures, Politics and Childhoods in Europe. London: Palgrave Press.
Bundgaard, H. & Gulløv, E. (2008) Forskel og fællesskab. Minoritetsbørn i
daginstitution. København: Hans Reitzels Forlag.
Gulløv, E., & Bundgaard, H., ‘Children of Different Categories’. Journal of Ethnic and
Migration Studies, vol.32, January 2007 (no.1), pp. 145-155.
Fog Olwig, K. & Gulløv, E. (eds.) (2003), Children’s Places. New York: Routledge Falmer.
Gulløv, E. & Højlund, S. (2003), Feltarbejde blandt børn. København: Hans Reitzels forlag.
Gulløv, E. (1999), Betydningsdannelse blandt børn. København: Gyldendal
21

CV og produktionsliste for Mads Middelboe Rehder
Født 24. december i Herlev, Danmark
Uddannelseskonsulent og projektleder i eget firma, Syncline Media - Søpassagen 18, 2.sal, 2100
Kbh. Ø. Telefon: 26707873. Mail: madsrehder@gmail.com
Uddannelse
2009 Kandidatuddannelse i pædagogisk antropologi ved Danmarks Pædagogiske
Universitetsskole, Århus Universitet. Speciale: ‛Syncline – Et studie af videoblogs
online på YouTube og videobloggere offline i New York City‛.
2005 Læreruddannelse ved Frederiksbergs Lærerseminarium. Bacheloropgave: ‛Børn og
Ansættelser
TV - Folkeskolens danskundervisning set i forhold til TV’ets rolle i modernitetens
mediedannelse‛.
2010- Uddannelseskonsulent og projektleder i eget firma. Konsulentbistand og
projektledelse ydes primært som fast leverandør til Microsoft Uddannelse. Der
foreligger også faste samarbejdskontrakter med Frederiksberg kommune og Randers
kommune om konsulentbistand til rådgivning og udvikling af didaktisk
implementering af it og medier i kommunernes uddannelsesinstitutioner. Syncline
Media
2008-2010 Uddannelses- og medie konsulent, Microsofts Uddannelse
2007-2008 Instruktørassistent og fotograf på følgende dokumentarfilm: ‛Hjemme igen!‛ fra
Bosnien om repatrierede flygtninge. ‛Naboer‛ om værested for stofmisbrugere.
‛Nydansker på job‛ om at være nydansker på arbejde i Danmark. Viking Media.
2007 Kommunikationskonsulent, Ballerup Ny Skole
2005-2006 Klasselærer på mellemtrinnet og It-ansvarlig, Ballerup Ny Skole
2001-2005 Medarbejder i AV og IT center, Frederiksbergs Seminariets
2000 Programudvikler, Atlas Film og Metronome Productions
1999-2000 Instruktørassistent, MTV Produktion
22

1999 Produktionsassistent, Nordisk Film
1997-1999 Produktionsassistent og kameraassistent, Metronome Productions
Igangværende projekter
Udviklingsprojekt på Hellerup skole, Gentofte og Lindehøjsskolen, Herlev, hvor der
fokuseres på det didaktiske udbytte af implementering af netbooks i indskolingen.
Projektet udføres i et samarbejde mellem Gentofte kommune, Microsoft Uddannelse og
DPU, Institut for Didaktik. Syncline Media står for den didaktiske udvikling og sparring i
projektet, hyret af Microsoft Uddannelse.
Projektleder på et udviklingsprojekt i Frederiksberg kommune. Projektet fokuserer på
udviklingen af en ny form for it og medie sparring/konsulentbistand til undervisere fra
uddannelsesområdet.
Projektleder på et udviklingsprojekt i Randers kommune hvor der undersøges forskellige
muligheder og potentialer ved virtuel intervention i klasseværelset samt potentialet i
udviklingen af et it-elevråd og en medie-patrulje på skoler.
Foredrag og oplæg om Det Digitale Penalhus (nye måder at tænke it og medier ind i den
daglige undervisning ved hjælp af elektroniske redskaber og didaktiske refleksioner) i
kommuner, på skoler og til it-vejleder forsamlinger.
Workshops for både børn, lærere og seniorer i praktisk anvendelse af it og medier til
formidling, kommunikation og interaktion.
23