ETAG 001 - ETA-Danmark

ETAG 001 

Udgave: Juni 1998 

Retningslinie for Europæisk Teknisk 

Godkendelse 

af 

Metalankre til beton 

Del 1: Ankre generelt 

Officiel dansk udgave, udgivet af det autoriserede 

danske medlem af EOTA, 

ETA-Danmark A/S Venlighedsvej 6 DK 2970 Hørsholm 

telefon: +45 45 76 20 20 www.etadanmark.dk 


1

Indledning. 

En Retningslinie for Europæisk Teknisk Godkendelse er et dokument, imod hvilket en 

byggevares/produkts egnethed til en bestemt anvendelse kan vurderes. 

Retningslinien anvendes af udpegede europæiske godkendelsesorganer med henblik på at 

udføre sådanne vurderinger inden for De Europæiske Fællesskaber (EU). Såfremt 

bedømmelsen fører til en positiv vurdering, vil det resultere i udstedelsen af en 

Europæisk Teknisk Godkendelse (ETA) for det pågældende produkt. 

Europæiske tekniske godkendelser er et af de midler, der er anerkendt i henhold til 

Byggevaredirektivet, EØF 89/106, med henblik på CE-mærkning. 

Såfremt der skulle være spørgsmål i forbindelse med denne retningslinie* eller dens 

anvendelse, kan disse rettes til ETA-Danmark A/S, Venlighedsvej 6 - 2970 Hørsholm på 

telefon eller telefax + 45 76 20 20 eller + 45 76 33 20. 

Claes Skjernov 

Adm.direktør 

ETA-Danmark A/S 

*Denne udgave indeholder Del 1 til 4 inklusive bilag A, B og C - Del 5 og 6 udgives seperat. 

Note: Indholdet af denne publikation er resultatet af bidrag fra alle medlemmer af 

EOTA og er tiltrådt af Det Stående Byggeudvalg under Kommissionen. 

Nærværende udgave er den officielle danske oversættelse af det originale 

engelske dokument, og i tilfælde af tvivlsspørgsmål skal det engelske 

referencedokument danne grundlag for fortolkningen. 


2

Indholdsfortegnelse 

Introduktion 

Referencer 

Del 1., Ankre generelt 

Afsnit 1: 

INTRODUKTION 

1 INDLEDNING 

1.1 Lovgrundlag 

1.2 Status for ETA-Retningslinier 

2 ANVENDELSESOMRÅDE 

2.0 Generelt 

2.1 Ankre 

2.1.1 Typer og funktionsprincipper 

2.1.2 Materialer 

2.1.3 Dimensioner 

2.2 Beton 


2.2.2 Betonelementer 

2.3 Indvirkninger 

2.4 Kategorier 

2.5 Beregnings- og installationskvalitet 

3 TERMINOLOGI 

3.1 Generel terminologi og forkortelser 

3.1.1 Bygværker og produkter 

3.1.2 Ydeevne 

3.1.3 ETA-Retningslinie format 

3.1.4 Levetid 

3.1.5 Overensstemmelse 

3.1.6 Forkortelser 

3.2 Særlig terminologi og forkortelser 

3.2.1 Generelt 

3.2.2 Ankre 

3.2.3 Beton og stål 


3.2.5 Belastninger/kræfter 

3.2.6 Prøvninger 

Afsnit 2 


3

Vejledning til vurdering af egnethed til brug 

4 KRAV TIL BYGVÆRKER 

4.0 Generelt 

4.1 Mekanisk modstandsdygtighed og stabilitet (ER 1) 


4.1.1.1 Generel virkemåde 

4.1.1.2 Temperatur 

4.1.1.3 Forudsigelighed 

4.1.2 Egnethed 

4.1.2.1 Korrekt installation 

4.1.2.2 Betonstyrker 

4.1.2.3 Revnebevægelser 

4.1.2.4 Gentagen/variabel last 

4.1.2.5 Vedvarende last 

4.1.2.6 Installationstyper 

4.1.2.7 Mindre slaglaster 

4.1.3 Tilladelige brugsbetingelser 

4.1.3.1 Lastniveau 

4.1.3.2 Forskydning 

4.1.3.3 Kantafstand og indbyrdes ankerafstand 

4.1.3.4 Forankringsstyrke 

4.1.4 Holdbarhed 

4.2 Brandsikring (ER 2) 

4.3 Hygiejne, sundhed og miljø (ER 3) 

4.4 Sikkerhed ved anvendelsen (ER 4) 

4.5 Beskyttelse mod støjgener (ER 5) 

4.6 Energibesparelser og varmeisolering (ER 6) 

5 VERIFIKATIONSMETODER 

5.0 Generelt 

5.1 Metoder relateret til 4.1, Mekanisk modstandsdygtighed og stabilitet (ER 1) 


5.1.2 Prøvninger af egnethed 

5.1.3 Prøvning af tilladelige brugsbetingelser 

5.1.4 Prøvninger af holdbarhed 

5.2-5.6 Metoder relateret til 4.2 til 4.6 

6 VURDERING OG BEDØMMELSE AF ET ANKERS EGNETHED TIL EN BESTEMT 

ANVENDELSE 

6.0 Generelt 

(a) 5% fraktil af brudbelaster 

(b) Omregning af brudlaster for at tage højde for beton- og stålstyrke 

6.1 Vurdering og bedømmelse relateret til Mekanisk modstandsdygtighed og stabilitet 



4

6.1.1.1 Kriterier, der gælder alle prøvninger 

6.1.1.2 Kriterier, der gælder for specifikke prøvninger 


6.1.2.1 Kriterier 

6.1.2.2 Vurdering af tilladelige brugsbetingelser 

6.1.2.2.1 Karakteristisk modstand af enkeltankre 

6.1.2.2.2 Partiel sikkerhedsfaktor g2 

6.1.2.2.3 Afstand scr,N og kantafstand ccr,N ved trækbelastning (betonkeglebrud) 

6.1.2.2.4 Kantafstand ccr,sp og afstand scr.sp ved trækbelastning (spaltningsbrud) 

6.1.2.2.5 Karakteristisk forskydningsmodstand ved udlirkning 

6.1.2.2.6 Karakteristisk forskydningsmodstand, afstand scr,V og kantafstand ccr,V ved forskydningsbelastning 

ved kanten (brud i betonkanten) 

6.1.2.2.7 Minimum afstand smin og minimum kantafstand cmin 

6.1.2.2.8 Forskydningsfunktion 

6.1.3 Vurdering af holdbarhed 

6.2-6-6 Vurdering og bedømmelse i relation til 4.2 til 4.6 

6.7 Identifikation af ankre 

7 ANTAGELSER, DER DANNER GRUNDLAG FOR BEDØMMELSE AF EGNET- 

HEDEN TIL DEN PÅTÆNKTE ANVENDELSE 

7.0 Generelt 

7.1 Beregningsmetoder for ankre 

7.2 Anbefalinger for emballering, transport og oplagring 

7.3 Installation af ankre 

Afsnit 3: 

Attestering af overensstemmelse 

8 Attestering af overensstemmelse 

8.0 Generelt 

8.1 EU-beslutninger 

8.2 Foranstaltninger i forbindelse med opgaver 

8.2.1 Førstegangsafprøvning 

8.2.2 Prøveemner udtaget på fabrikken 

8.2.3 Fabrikkens egen produktionskontrol 

8.2.4 Forudgående kontrol og løbende overvågning af fabrikkens produktionskontrol 

8.3 Dokumentation 

8.4 CE-overensstemmelsesmærket og information 

Afsnit 4: 

ETA INDHOLD 

9 INDHOLDET AF ETA=EN 

9.1 Definition af ankeret og dets påtænkte anvendelse 

9.1.1 Definition 


5

9.1.2 Brug 

9.1.3 Kategorier 

9.2 Ankerets egenskaber med hensyn til mekanisk modstandsdygtighed og stabilitet samt 

verifikationsmetoder 

9.3 Attestering af overensstemmelse og CE-mærkning 

9.4 Forudsætninger, under hvilke egnetheden af ankeret til den påtænkte anvendelse er 

positivt bedømt 

9.4.1 Beregningsmetoder for forankringer 

9.4.2 Transport og oplagring 

9.4.3 Installation af ankre 

9.5 Lovgrundlag og generelle betingelser 

Introduktion. 

Denne retningslinie for europæisk teknisk godkendelse (ETA) af ”Metalankre til beton” 

fastlægger grundlaget for vurdering af ankre, der skal anvendes i revnet og ikke-revnet beton eller 

alene i ikke-revnet beton og indeholder følgende: 

Del 1. Ankre generelt 

Del 2. Momenttilspændte ekspansionsankre 

Del 3. Underskårne ankre 

Del 4. Deformationskontrollerede ekspansionsankre* 


6

Del 4. Lim ankre* 

Del 5. Ankre til lette systemer* 

* De markerede afsnit er ikke indeholdt i den foreliggende udgave, men vil blive udgivet 

efterfølgende. 

Følgende bilag er fuldgyldige dele af retningslinierne: 

Bilag A: Detaljer vedr. prøvninger 

Bilag B: Prøvninger for tilladelige brugsbetingelser 

Bilag C: Beregningsmetoder for forankringer 

Af hensyn til udenlandske referenceudgaver er følgende hjælpeverber anvendt i overensstemmelse 

med ARules for the drafting and presentation af European Standards (PNE Rules)@ : 

Engelsk Tysk Fransk 

shall muß doit 

should sollte il convient de 

may darf peut 

can kann peut 

Denne retningslinie fastlægger kravene til ankre, godkendelseskriterierne de skal opfylde, og 

indeholder en vejledning til forståelse af disse væsentlige karakteristika ligeledes vurderingen og 

de prøvningsmetoder, der anvendes i forbindelse med vurderingen. 

Endvidere indeholder den de mere generelle aspekter af relevans, herunder den information, der 

kræves af alle involverede samt kvalitetskontrol. 

Den generelle fremgangsmåde for vurdering, der er vedtaget i denne retningslinie, er baseret på at 

man kan kombinere relevant eksisterende viden og erfaring af ankres virkemåde med prøvning. Ved 

denne fremgangsmåde er prøvning nødvendig for at vurdere egnetheden af ankre. 

Ankre og deres virkemåde er af interesse for en række erhverv, producenter, planlægningsingeniører 

og konstruktører, entreprenører og specialuddannede installatører. Virkemåden i brug 

afhænger af mange faktorer, inklusive ankerets udformning, betonkvaliteten, kvaliteten af 

installeringen, typen af belastning etc. 

Ovennævnte faktorers individuelle og samlede påvirkning er ikke tilstrækkelig kendt for 

nærværende til at man ud fra teoretiske betragtninger alene kan fastslå ankerets virkemåde ved 

forskellige belastninger. Det er derfor nødvendigt at udføre prøvninger for at tilvejebringe en sikker 

vurdering af de forskellige faktorers indflydelse på forankringens lastevne og langtids- stabilitet. 

Prøvninger af egnethed er afgørende ved vurdering af ankre. 

Disse er påkrævet af følgende grunde: 

(a) Ankrene må ikke være for følsomme over for afvigelser fra producentens installationsvejledninger, 

som almindeligvis kan forekomme under opførelse af bygværker. 

Sådanne afvigelser kan eksempelvis omfatte: 

! Rengøring af borehullet 


7

! Fugtindhold af betonen og fugt på overfladen af borehullet 

! Underskæring af borehullet i tilfælde af underskærings ankre 

! Drejningsmoment 

! Ekspansion af deformationskontrollerede og underskæringsankre 

! Blanding af mørtel , hvor der anvendes lim-ankre 

! Strejfting (kollision) af armeringen under installation 

Proceduren for prøvning af installationssikkerheden for et bestemt anker skal tage højde for de 

variationer i forhold til producentens specifikationer, der kan forekomme på byggepladsen. 

Variationer, der ikke har nogen væsentlig indflydelse på ankerets virkemåde, kan udelades af 

prøvningsprogrammet. 

Større fejl er ikke omfattet af denne retningslinie og skal undgås ved hensigtsmæssig uddannelse og 

træning af installatøren. Sådanne større fejl kan være følgende: 

! Anvendelse af et bor med en forkert diameter (f.eks. + 1mm) eller med tolerancer for 

borekanten, der ligger ud over, hvad der er specificeret i denne retningslinie. 

! Anvendelse af forkert boreudstyr, f.eks. i forbindelse med underskæringsankre. 

! Anvendelse af forkert installationsværktøj. 

! Manglende rengøring af borehul, hvis rengøring er foreskrevet af producenten. 

! Installation af ankeret, således at emnet ikke kan installeres uden væsentlig manipulation 

( f.eks. hvis ankeret er ikke plant med betonoverfladen i tilfælde, hvor det er påkrævet). 

! Indhamring af et anker, der skal installeres ved rotation (f.eks. ankerstangen i limankre). 

(b) Ankre må ikke være for følsomme over for basismaterialets variationer i egenskaberne 

! Da de aktuelle betonstyrke i en konstruktion kan være højere end den beregnede værdi, 

skal ankrene fungere hensigtsmæssigt i alle styrkeklasser, der er omfattet af denne 

retningslinie, også selv om den karakteristiske modstand, der er anført i den europæiske 

tekniske godkendelse er begrænset til den laveste styrkeklasse. 

! Ankre, der er vurderet til brug i revnet beton, prøves i betonelementer med en 

revnebredde på 0,3 mm og 0,5 mm. I henhold til Eurocode nr. 2 er acceptable 

revnebredder i armerede betonkonstruktioner begrænset til wk = 0,3 mm (wk = 95 % 

fraktilen af alle revner, der forekommer i konstruktionen) ved kvasi-permanent 

belastning. Dog kan revnebredden overstige w = 0,3 mm, når konstruktionen er belastet 

til den tilladelige brugsbelastning, som er højere end den kvasi-permanente last. 

Almindeligvis er disse revner kun åbne i korte perioder og belastninger påvirker derfor 

ikke konstruktionens holdbarhed negativt, men de kan have indflydelse på ankerets 

virkemåde ved belastning/forskydning. Dette forhold er der taget højde for ved prøvning 

i revner med en bredde på 0,5 mm. 

Ankre kan placeres i revner, der løber i én retning eller i skæringspunktet mellem krydsende 

revner. I henhold til udførte undersøgelser er revnebredden ved krydsende revner ca. 50 % af den 

tilsvarende bredde på revner i én retning. For ankre omfattet af denne retningslinie er der foretaget 

en sammenligning af deres virkemåde i revner i én retning og ved krydsende revner: Resultatet 

betyder, at der kan tillades prøvning i revner i én retning alene for simplificeringens skyld. Hvis et 


8

nyudviklet anker (ikke vist i figur 2.2) forventes at fungere mindre hensigtsmæssigt, hvis det 

anbringes i krydsningspunktet mellem to revner, end hvis det placeres i revner i én retning, vil 

nødvendigheden, arten og omfanget af prøvninger i krydsningspunktet mellem revner(ne) blive 

bestemt af det godkendelsesorgan, der er ansvarlig for vurderingen. 

! I armerede betonkonstruktioner kan revnebredden variere afhængig af den last, der 

påføres konstruktionen. Disse revneåbninger kan have afgørende indflydelse på ankerets 

virkemåde. Disse ankre skal derfor prøves med en trækbelastning i åbne og lukkede 

revner i henhold til bilag A, 5.5. 

(c) På grund af tolerancer ved fremstilling og slid kan den faktiske diameter på boret variere i 

forhold til den klassificering, der er specificeret i denne retningslinie. Derfor skal prøvninger 

udføres med bor, der ligger i yderkanterne af de specificerede tolerancer. 

(d) Ankre kan blive udsat for vedvarende belastninger, eller belastninger med varierende styrke 

(hverken udmattelses- eller dynamiske belastninger). 

Da ankre skal fungere efter hensigten under disse betingelser, udføres korresponderende prøver 

med en belastning af ankeret, der er større end den tilladelige brugsbelastning for at reducere 

varigheden af prøvningsperioden. 

(e) Normalt installeres ankre til forankring for forudbestemt eller gennem installationen, med 

pejling i forhold til referenceretningen på betonoverfladen. Dette afspejles i de krævede 

prøvninger. Hvis ankre skal anvendes uden direkte bæring mod underlaget (se figur 4.1), er 

yderligere prøver nødvendige for at kontrollere egnetheden til denne type installation. 

I egnethedsprøvningerne er nogle af de påvirkningsfaktorerne kombineret, og ankerets virkemåde 

prøvet i forhold til en kombination af uhensigtsmæssige betingelser. Disse kombinationer er 

således, at uhensigtsmæssige resultater kan forventes; eksempelvis egnethed i højtstyrkebeton, hvor 

hullet er boret med bor med en diameter på grænsen af det specificerede og med en revnebredde på 

? w = 0,5 mm. Kombinationen af uhensigtsmæssige betingelser gør det muligt at reducere 

prøvningsomfanget. 

I egnethedsprøvninger er det accepteret, at der kan være en veldefineret men begrænset reduktion 

af ankerets kapacitet sammenlignet med resultater på prøvningen af tilladelige brugsbetingelser. 

Denne reduktion retfærdiggøres af det faktum, at tilstedeværelsen af ovennævnte ugunstige 

betingelser a) til c) kan være mindre end ved normale betingelser. Derfor er der til trods for 

ankerfejl eller brud ved lavere belastninger generelt en konstant sandsynlighed for fejl eller brud. 

Da ankerets virkemåde kan være følsom over for variationer i installationsproceduren, er 

sikkerhedsfaktoren for installationen afhængig af resultaterne fra prøvninger af installationssikkerhed. 

Prøvninger af produktets tilladelige brugsbetingelser er inkluderet for at man kan uddrage 

konstruktionsmæssige data, der relaterer sig til ankerets funktionsegenskaber. Det er hensigten, at 

disse skal afspejle de betingelser, der normalt kan forventes i praksis på byggepladsen; f.eks. ankre 

beregnet og konstrueret i henhold til metoderne i bilag C og installeret i henhold til producentens 

trykte installationsvejledning. Prøvning af tilladelige brugsbetingelser er begrænset til det mest 

nødvendige for at bekræfte, om ankerets virkemåde ved vurderingen falder inden for gældende 

erfaring (se 3.2.1). 


9

I modsat fald er det fulde prøvningsprogram nødvendigt, som anført i bilag B med den passende 

mulighed. En af de tre beregningsmetoder (se bilag C) anvendes for at komplementere 

prøvningsresultaterne, således at der tilvejebringes omfattende information om ankrene. 

Følgende parametre tages i betragtning i forbindelse med vurderingsprocessen: 

(a) Den karakteristiske modstand for ankeret skal baseres på en gennemsnitlig betonstyrke fcm for 

den specificerede betonklasse. Imidlertid kan den aktuelle betonstyrke for en konstruktion være 

mindre end den målte værdi for kontrolkegler eller cylindre. Dette er afspejlet i Eurocode nr. 2 

ved udregning af betonens beregningsmodstand. Derfor vurderes den karakteristiske ankermodstand 

ved betonens karakteristiske trykstyrke fck. 

(b) Den karakteristiske ankermodstand i revnet beton vurderes for en revnebredde på ?w 0,3 mm. 

Denne bredde kan opfattes som 95 % fraktilen af alle revner, der optræder i en konstruktion under 

kvasipermanente belastninger. I praksis kan ankre placeres i mindre revner eller væk fra revner. 

Påvirkningen af spredningen i den aktuelle revnebredde på brud- eller eventuelt fejlgivende 

belastninger er taget i betragtning i materialets sikkerhedsfaktor. 

Under udførelsen af vurderinger, kan det ansvarlige godkendelsesorgan tage andre relevante data i 

betragtning, f. eks. prøvningsresultater tilvejebragt af producenten, og dette kan medføre en 

reduktion af det prøvningsprogram, der kræves af godkendelsesorganet (se 5.1.3). 

REFERENCER 

1 CEN: Eurocode nr. 2, Beregning af betonkonstruktioner 

Del 1: Generelle regler og regler for bygværker; ref. Nr. ENV 1992-1-1: 1991 E 

2 Byggevaredirektivet (CPD) af 21 december 1998 vedrørende indbyrdes tilnærmelse af 

medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer (89/106/EØF) 

samt de ændrede bestemmelser (93/68/EØF). 

3 ISO 898: Befæstelsesmidler, mekaniske egenskaber . 

Del1: 1988, skruer, bolte og tapskruer. 

Del 2: 1992, Nuts with specified proofload values, coarse thread. 


10

4 ISO 3506: 1979, Befæstelseselementer af rustfrit stål, specifikationer. 

5 ISO 5922: 1981, Tempergods. 

6 Rådsdirektiv 89/106/EØF, Meddelelse fra kommissionen om basisdokumenter , 28. 

februar 1994. 

7 Internal Regulations CEN/CENELEC 

Del 3: Rules for the drafting and presentation of European Standards (PNE Rules), 

udgave 1991 - 09. 

8 ENV 206: 1990-03, Beton. Egenskaber, produktion, udførelse, kontrol og godkendelseskriterier. 

9 ISO 6783: Coarse aggregates for concrete - determination of particle density and water 

absorbtion - hydrostatic balance method. 

10 ENV 197-1: 1992, Cement. Sammensætning, Krav til egenskaber og godkendelseskriterier. 

11 DIN 8035: 1976-11, Hammerbor (Hammer drills) 

12 NF E 66-079, Rotary and rotary impact masonry drill bits with hardened tips, 

Dimensions July 1993. 

13 ISO 273: 1979-06, Befæstelseselementer. Gennemgangshuller for skruer og bolte. 

14 CEN: Eurocode nr. 3, Stålkonstruktioner 

Del 1-1: Generelle regler for bygningskonstruktioner, ENV 1993-1-1: 1992 E. 

Del 1: Ankre generelt 

Afsnit 1: Introduktion 

1. Indledning 


11

1.1 Lovgrundlag 

Denne retningslinie for Europæisk Teknisk Godkendelse er udarbejdet i fuld overensstemmelse 

med forskrifterne i Rådets direktiv 89/106/EØF (byggevaredirektivet) og er udarbejdet på grundlag 

af følgende betingelser: 

! udstedelse af endeligt mandat fra Kommissionen den 18 april 1996 

! udstedelse af endeligt mandat fra EFTA (ikke relevant i denne sammenhæng) 

! godkendelse af retningslinien af EOTA Executive Commission den 5 september 1997 

! tilslutning til retningslinien fra Kommissionen ved høring den 7-8 oktober 1997 og brev 

fra Kommissionen af 29 oktober 1997. 

! tilslutning til retningslinien fra EFTA (ikke relevant i denne sammenhæng) 

Denne retningslinie er offentliggjort af medlemsstaterne på deres officielle sprog i henhold til 

byggevaredirektivets artikel 11.3. 

1.2 Status for ETA-retningslinier 

1.2.1 En ETA er den ene af to typer tekniske specifikationer i henhold til byggevaredirektivet, 

der medfører, at medlemsstaterne skal antage, at alle godkendte produkter er egnede til 

den forudsatte anvendelse, og at de bidrager til opfyldelsen af de væsentlige krav i 

byggevaredirektivet gennem en økonomisk rimelig levetid (se del 1. 4,0), under 

forudsætning af at: 

! bygværket er korrekt konstrueret og opført. 

! produkternes overensstemmelse med ETAen er tilfredsstillende attesteret. 

1.2.2 En ETA-retningslinie er grundlag for en ETA, f.eks. som teknisk vurdering af egnetheden 

til den forudsatte anvendelse*. 

ETA-retningslinier er udtryk for en fælles forståelse imellem godkendelsesorganerne af 

betingelserne i byggevaredirektivet og basisdokumenterne 6 med hensyn til produkterne 

og deres anvendelse inden for rammerne af det mandat, der er givet af Kommissionen 

efter høring af Det Stående Byggeudvalg. 

1.2.3 ETA-retningslinier er bindende for udstedelse af ETAer for det pågældende produktområde 

og dets forudsatte anvendelse, når de er tiltrådt af Kommissionen efter høring af 

Det stående byggeudvalg og offentliggjort af medlemsstaterne på deres officielle sprog. 

Deres anvendelighed og tilfredsstillelsen af ETA-retningslinien for et produkt og dets 

forudsatte anvendelse skal vurderes af et autoriseret godkendelsesorgan fra sag til sag. 

Opfyldelse af bestemmelserne i en ETA-retningslinie (undersøgelser, prøvninger og 

vurderingsmetoder) fører til en antagelse af egnethed til brug alene ved en bedømmelse 

fra sag til sag. 

Produkter, der falder uden for en ETA-retningslinies gyldighedsområde kan, hvor det er 

hensigtsmæssigt, overvejes ved en godkendelsesprocedure i henhold til byggevare- 


12

direktivets artikel 9.2. 

Kravene i ETA-retningslinien er angivet i form af formål og indvirkninger, der skal tages 

i betragtning. ETA-retningslinien specificerer værdier og karakteristika, hvis 

overensstemmelse danner grundlag for antagelsen om, at kravene er opfyldt, hvor den 

aktuelle tekniske viden muliggør det. Retningslinien kan indikere alternative muligheder 

til eftervisning af opfyldelsen af kravene. 

*En ETA-Retningslinie er ikke i sig selv en teknisk specifikation i Byggevaredirektivets betydning. 

2 Anvendelsesområde 

2.0 Generelt 

Denne retningslinie for Europæisk Teknisk Godkendelse (ETA) af AMetalankre til beton@ 

danner grundlag for vurdering af ankre, der skal anvendes i revnet og ikke-revnet beton 

og består af: 

Del 1 Ankre generelt 

Del 2 Momentspændte ekspansionsankre 

Del 3 Undercut ankre 

Del 4 Deformationskontrollerede ekspansionsankre 

Del 5 Lim-ankre 

Del 6 Ankre til lette systemer 

Kravene og vurderingsmetoderne, der er anvendelige for alle ankre er beskrevet i denne 

retningslinie. Senere dele indeholder relevante tillæg og/eller afvigende krav og 

vurderingsmetoder, såvel som detaljer vedrørende antallet af prøvninger, der skal 

gennemføres for hver enkelt ankertype, og er kun anvendelige sammen med Del 1. 

Følgende bilag er fulde dele af retningslinien: 

Bilag A Detaljer vedr. prøvninger 

Bilag B Prøvninger af tilladelige brugsbetingelser - detaljeret information 

Bilag C Beregningsmetoder for forankringer 

Retningslinien omfatter vurdering af efterinstallerede ankre i normalstyrkebeton, når 

deres anvendelse skal opfylde det væsentlige krav nr. 1 og 4 jf. Byggevaredirektivet (se 

4.1.1.1 og 4.4), og når fejlfunktion af forankringer udført med disse produkter fører til en 

risiko for bygværkets stabilitet og kan medføre risiko for menneskeliv og/eller 

betydelige økonomiske risici. 

De fastgjorte genstande kan være understøttede, enten statisk bestemt ( én eller to 

understøtninger) eller statisk ubestemt (mere end to understøtninger) (se figur 2.1). 

Del 6 Ankre for lette systemer omfatter desuden beskrivelse af andre betontyper. 


13

Figur 2.1, Eksempler på forankrede komponenter 

2.1 Ankre 

2.1.1 Typer og funktionsprincipper 

Denne retningslinie vedrører metalankre, der installeres i borede huller i betonen og 

forankres ved ekspansion, underskæring eller limning, som beskrevet nedenfor og vist i 

figur 2.2 (se side 16) 

Ekspansionsankre er forankret i borehuller ved tvungen ekspansion. En trækspænding, 

der påføres ankret, overføres til betonen ved friktion og en vis fastlåsning mellem 

ekspansionskappen og betonen. 

To typer ekspansionsankre er omfattet: 

(1) Momenttilspændte (figur 2.2.a) og 

(2) Deformationskontrollerede (figur 2.2.c1 og 2.2.c2) 

Ved momenttilspændte ankre opnås ekspansionen ved et drejningsmoment på skruen eller 

bolten. Forankringskraften reguleres ved drejningsmomentet. 

Ved deformationskontrollerede ankre opnås ekspansionen i almindelighed ved slag på en 

kappe eller konus. I figur 2.2.c1 ekspanderes kappen ved inddrivning af en konus, og 

forankringen kontrolleres ved inddrivningslængden af ekspansionselementet. I figur 2.2. 

c2 sker ekspansionen ved inddrivning af en kappe over ekspansionselementet; 

forankringen kontrolleres ved den længde kappen inddrives over ekspansionselementet. 

Underskæringsankre forankres fortrinsvis ved mekanisk fastlåsning opnået ved en 

underskæring i betonen. Underskæringen kan opnås ved at hamre eller rotere 

ankerkappen ind i et boret undercut-hul (figur 2.2b1) eller ved at hamre ankerkappen ind 

over en konisk bolt i et cylindrisk hul. I det tilfælde skæres betonen hovedsageligt væk 

frem for at blive komprimeret (figur 2.2.b2). 

Limede ankre (figur 2.2d) forankres i borede huller, ved at man limer metaldelene til 

væggene i det borede hul med en mørtel (f.eks. kunstharpiks). Trækkræfterne overføres 


14

til betonen ved adhæsionskræfter mellem metaldelene og mørtlen og mørtlen og 

betonoverfladen i det borede hul. 

For ankertyper, størrelser og brugsbetingelser, der ikke er specificeret i de følgende 

afsnit og dele, vil retningslinien give nyttig information, specielt med reference til 

vigtige funktionskrav, som dog kun må anvendes efter nøje overvejelse om deres værdi 

og relevans for de anførte procedurer. 


Denne retningslinie vedrører ankre, hvor alle metaldele, der er direkte forankret i 

betonen og er beregnet til at overføre de påførte laster, er lavet af enten kulstofstål, 

rustfrit stål eller tempergods. Ankrene kan indeholde ikke-bærende materiale som f.eks. 

plastik, for at modvirke rotation. 

Ved limankre kan de indlimede metaldele være af enten kulstofstål eller af rustfrit stål og 

mørtlen kan hovedsagelig være kunstharpiks, cement eller en kombination af begge som 

bindemiddel. 

2.1.3 Dimensioner 

2.2 Beton 

Denne retningslinie finder anvendelse for ankre med en minimumsgevindstørrelse på 6 

mm (M 6). Vedrørende ankre til anvendelse i lette systemer henvises til Del 6. 

Generelt skal den mindste forankringsdybde hef være 40 mm. I særlige tilfælde, f. eks i 

konstruktionsdele, statisk ubestemte bygningskomponenter ( som f.eks. Nedhængte lofter) 

og bygningskomponenter, der kun er udsat for indendørs påvirkning, kan hef reduceres til 

minimum 30 mm. 

Ankre med indvendigt gevind er kun omfattet, hvis de har en gevindlængde på min. d+5 

mm, efter der er taget højde for eventuelle tolerancer. 


Denne retningslinie finder anvendelse for brug af ankre i normalstyrkebeton, mellem 

styrkeklasser C20/25 og C50/60 inklusive, i henhold til ENV 206 (undtagelse, se Del 6). 

Denne retningslinie omfatter ikke forankring i afretningslag og puds, som ikke har de 

samme karakteristika som betonen eller er af udpræget lav styrke. 

2.2.2 Betonkomponenter 

Denne retningslinie finder anvendelse hvor minimumstykkelsen af de betonelementer, 

hvori ankrene skal installeres, er h 2hef og mindst h 100 mm. (For lim-ankre, se Del 5 

og for ankre til letvægtssystemer, se Del 6.) 


15

Hvis tykkelsen af betonelementerne er mindre, end hvad der er krævet ovenfor, kan 

modstanden blive reduceret på grund af for tidlige spaltningsfejl eller en reduktion af 

forskydningsmodstanden for forankringer langs kanten. Endvidere kan minimumsværdierne 

for kantafstand og indbyrdes ankerafstand vise sig ikke at være tilstrækkelige på 

grund af spaltningsfejl, der kan opstå under installationen. En mindre betontykkelse er 

derfor kun tilladt, hvis de ovenfor anførte forhold er taget i betragtning ved beregning og 

installation af forankringen. 

Figur 2.2, Ankertyper 

(a) Eksempel på momentkontrollerede ekspansionsankre (Del 2) 

(b) Eksempel på undercut ankre (Del 3) 

(c) Eksempel på deformationskontrollerede ekspansionsankre (Del 4) 

(d) Eksempel på lim-ankre (Del 5) 


16

2.3 Indvirkninger 

Denne retningslinie omfatter alene anvendelse, hvor de betonelementer, hvori ankrene 

installeres udsættes for statiske eller kvasistatiske indvirkninger. 

Denne retningslinie omfatter kun ankre udsat for statisk eller kvasistatisk træk, 

forskydning eller kombineret træk og forskydning eller bøjning. 

2.4 Kategorier 

Denne retningslinie finder anvendelse for forankring med henvisning til: 

(a) Anvendelseskategorier (se afsnit 5 og 6) 

! anvendelse i revnet og ikke-revnet beton 

! anvendelse alene i ikke-revnet beton 

(b) Holdbarhedskategorier (se afsnit 5 og 6) 

! anvendelse i konstruktioner, der er udsat for tørre, indendørs betingelser 

! anvendelse i konstruktioner, der er udsat for andre miljømæssige betingelser 

Mulige kombinationer af kategorier og vurderingsmuligheder er vist i tabel 2.1. 

Vurderingsmuligheder valgt af producenten afhænger af anvendelsesområdet (se tabel 

5.3). 

Tabel 2.1: Mulige kombinationer af kategorier og vurderingsmuligheder 

1 

2 

3 

4 

Anvendelseskategorier 

Revnet og 

ikke-revnet beton 

Ikke-revnet beton 

alene 


17 

Holdbarhedskategorier 

Tørre indendørs 

betingelser 

V 

Andre miljømæssige 

betingelser 

Muligheder 

Afhængig af 

anvendelsesområdet

5 

6 

7 

8 

9 

10 

2.5 Beregnings- og installationskvalitet 

V 

V 

Ved fastlæggelse af vurderings- og beregningsprocedurerne i denne retningslinie, 

forudsættes det, at beregningen af forankringerne og ankrenes specifikationer udføres af 

en ingeniør, der har erfaring i forankring og betonarbejde. Det forudsættes ligeledes, at 

ankerinstallationen udføres af uddannede installatører under vejledning af 

byggepladsingeniøren, således at man sikrer, at specifikationerne bliver effektivt 

indarbejdet. 

3 Terminologi 

3.1 Generel terminologi og forkortelser 

3.1.1 Bygværker og produkter 

3.1.1.1 Bygværker, og dele heraf (basisdokument 1.3.1) 

Udtrykket Abygværker@ omfatter alt, hvad der er bygget eller er resultat af bygge- og 

anlægsarbejder, når det er fast forbundet til terræn. Udtrykket omfatter således både 

bygninger og anlægsarbejder, herunder både bærende og ikke-bærende elementer. 

3.1.1.2 Byggevarer (basisdokume nt 1.3.2) 

Omfatter varer, som fremstilles med henblik på at indgå varigt i bygvæker, og som 

markedsføres som sådanne. Byggevarer og varer omfatter materialer, bygningsdele og 

komponenter (enkelte eller i sæt) til præfabrikerede systemer eller installationer, som 

gør det muligt for bygværkerne at opfylde de væsentlige krav. 

3.1.1.3 Indbygning af byggevareprodukter (basisdokument 1.3.2) 

At en byggevare indgår varigt i et bygværk betyder: 

- at bygværkets ydeevne reduceres, hvis byggevaren fjernes, og 

- at demontering eller udskiftning af varen indebærer bygge- eller anlægsaktivitet. 

3.1.1.4 Forudsat anvendelse (basisdikument 1.3.4) 


18 

V 

V 

V 

1 - 6 

7 - 12

Den forudsatte anvendelse af en byggevare henviser til den eller de funktioner, som det 

er meningen, at byggevaren skal have for opfyldelsen af de væsentlige krav. 

(NB! Denne definition dækker alene egnethed til den forudsatte anvendelse, for så vidt 

den er relevant i forhold til Byggevaredirektivet). 

3.1.1.5 Udførelse (ETA-retningslinieformat) 

Anvendt i dette dokument til at omfatte alle typer indbygningsteknikker som installation, 

samling, indbygning etc. 

3.1.1.6 System (EOTA/TB vejledning) 

3.1.2 Ydeevne 

Dele af bygværket virkeliggjort ved: 

! en særlig kombination af et sæt definerede produkter, og 

! særlige konstruktionsmetoder for systemet og/eller 

! særlige udførelsesmetoder. 

3.1.2.1 Egnethed til den forudsatte anvendelse (for byggevarer) 

(Byggevaredirektivet 2.1) 

Byggevarerne skal have egenskaber, der ved den forudsatte anvendelse i bygværket, 

hvori de indbygges, anvendes eller installeres og som forudsættes rigtigt konstrueret og 

opført, opfylder de væsentlige krav. 

(NB! Denne definition dækker alene den forudsatte anvendelse, for så vidt den er 

relevant i forhold til Byggevaredirektivet). 

3.1.2.2 Brugbarhed (af bygværket) 

Evnen til at opfylde kravet om den forudsatte anvendelse og specielt de væsentlige krav, 

der er relevante for den forudsatte anvendelse. 

Med byggevarerne skal der kunne opføres bygværker, der skal være anvendelige til 

byggearbejde (både i deres helhed eller i dele heraf) som er egnede til deres forudsatte 

brug med forbehold af normal vedligeholdelse gennem en økonomisk rimelig levetid. 

Kravene gælder generelt laster, der er forudsigelige (Byggevaredirektivet Bilag 1, 

forord). 

3.1.2.3 Væsentlige krav (for bygværker) 

De væsentlige krav til bygværker, som kan have indflydelse på en vares tekniske 

egenskaber, fremgår af Byggevaredirektivets bilag 1, artikel 3.1. 


19

3.1.2.4 Ydeevne (for bygværker, dele af bygværker eller produkter) (basisdokument 1.3.7) 

Ydeevne er det kvantitative udtryk (værdi, sortering, klasse eller niveau, som enten 

angiver, hvordan et bygværk, en del af et bygværk eller en byggevare forholder sig til en 

udefra kommende påvirkning, eller hvilken påvirkning de selv frembringer, alt sammen 

under de forudsatte anvendelsesvilkår. 

Bemærkning: For så vidt det er praktisk muligt, skal egenskaber for produkter eller grupper af produkter, 

beskrives i målbare ydeevnetermer i de tekniske specifikationer og Retningslinier for ETA. Metoder til 

beregning, måling og prøvning (hvor det er muligt), vurdering af byggepladserfaring og verifikation tillige 

med overensstemmelseskriterier skal anføres i den relevante tekniske specifikation eller de deri anførte 

relevante henvisninger. 

3.1.2.5 Påvirkninger (på bygværker eller dele deraf) (basisdokument 1.3.6) 

Påvirkninger, som kan have betydning for, om bygværket overholder de væsentlige krav, 

er sådanne, som påvirker bygværket eller dele deraf. Sådanne påvirkninger kan være af 

mekanisk, biologisk, termisk eller elektromagnetisk art. 

Bemærkning: Interaktion mellem forskellige produkter i et bygværk er at betragte som påvirkninger. 

3.1.2.6 Klasser eller niveauer (for væsentlige krav og dermed forbundne ydeevnekrav til 

byggevarer) 

( basisdokument 1.2.1) 

En klassifikation af byggevarernes ydeevne(er) udtrykt som en række kravniveauer for 

bygværker, bestemt i basisdokumenterne eller i henhold til den procedure, der er fastlagt 

i Byggevaredirektivets artikel 20.2a. 

3.1.3 ETA-Retningslinieformat 

3.1.3.1 Krav til bygværket 

(ETA-Retningslinieformat 4) 

Et mere detaljeret udtryk for og anvendelighed af termer, der finder anvendelse i 

Retningslinien med hensyn til de relevante krav i basisdokumenterne, (givet konkret form 

i basisdokumenterne og yderligere specificeret i mandatet), til bygværker eller dele 

deraf, idet der er taget hensyn til bygværkets holdbarhed og brugbarhed. 

3.1.3.2 Verifikationsmetoder for byggevarer 

(ETA-Retningslinieformat 5) 

Verifikationsmetoder, der bruges til at bestemme byggevarernes ydeevne i forhold til 

kravene til bygværket (beregninger, prøvninger, teknisk viden, erfaring, vurdering af 

byggepladserfaring etc.). 

Bemærkning: Disse verifikationsmetoder er alene relateret til vurderingen af og bedømmelsen af egnetheden 

til den forudsatte anvendelse. Verifikationsmetoder for speciel konstruktion af bygværker er her benævnt 


20

Aprojektprøvning@, for identifikation af byggevarer Aidentifikationsprøvning@, for overvågning af udførelse 

Aovervågningsprøvning@ og for attestering af overensstemmelse AAC-prøvning@. 

3.1.3.3 Specifikationer for byggevarer 

(ETA-Retningslinie 6) 

3.1.4 Levetid 

Omsætning af kravene til præcise og målbare (så vidt det er muligt og proportionalt med 

risikoen) eller kvalitative betingelser, der er relateret til byggevarerne og deres 

forudsatte anvendelse. En opfyldelse af specifikationerne anses for at være tilfredsstillet 

af egnetheden til den forudsatte anvendelse for de pågældende byggevarer. 

Bemærkning: Specifikationer kan også formuleres med henvisning til verifikation af specielle konstruktioner 

til identifikation af byggevarer, overvågning af udførelse eller udførte bygværker og attestering af 

overensstemmelse, når det skønnes relevant. 

3.1.4.3 Levetid for bygværker eller dele deraf (basisdokument 1.3.5(1)) 

Levetiden er den periode, hvor bygværkets ydeevne opretholdes på et niveau, der svarer 

til opfyldelsen af de væsentlige krav. 

3.1.4.2 Levetid for byggevarer 

Levetiden for byggevarer, er den periode, hvor byggevarens ydeevne opretholdes på et 

niveau, der er overensstemmende med den forudsatte anvendelse under passende 

brugsbetingelser. 

3.1.4.3 Økonomisk rimelig levetid 

(Basisdokument 1.3.5(2) 

Den levetid, der tager hensyn til alle relevante aspekter, så som omkostninger til 

projektering, konstruktion og brug, omkostninger, risici og følger af svigt af bygværket i 

dets levetid og omkostninger, ved forsikring til dækning af disse risici, planlagt delvis 

fornyelse, omkostninger ved inspektion, vedligehold, pasning og reparation, 

omkostninger ved drift og administration, bortskaffelse samt miljøforhold. 

3.1.4.4 Vedligehold (af bygværker) (basisdokument 1.3.3(1)) 

Vedligehold er en række forebyggende eller andre foranstaltninger i forbindelse med 

bygværker, der skal sikre, at det i sin levetid opfylder alle sine funktioner. Disse 

foranstaltninger omfatter rengøring, eftersyn, maling, reparation, udskiftning af dele af 

bygværket i nødvendigt omfang etc. 

3.1.4.5 Normalt vedligehold (af bygværker) (basisdokument 1.3.3.(2)) 

Normalt vedligehold omfatter almindeligvis inspektioner, der finder sted, når udgiften til 

det indgreb, der skal udføres, ikke er urimelig i forhold til værdien af den pågældende 

del af bygværket under hensyntagen til følgeomkostninger. 


21

3.1.4.6 Holdbarhed (af byggevarer) 

En byggevares evne til at bidrage til bygværkets levetid ved at opretholde dets ydeevne 

under tilsvarende driftsbetingelser på et niveau, der er foreneligt med opfyldelsen af de 

væsentlige krav til bygværket. 

3.1.5 Overensstemmelse 

3.1.5.1 Attestering af overensstemmelse (af byggevarer) 

Forskrifter og procedurer i henhold til Byggevaredirektivet og fastlagt i direktivet med 

henblik på at sikre - med en acceptabel sandsynlighed - at den specificerede ydeevne for en 

byggevare er opnået ved en løbende produktion. 

3.1.5.2 Identifikation af en byggevare 

Produktegenskaber og verifikationsmetoder, der tillader en sammenligning mellem en 

given byggevare og den tilsvarende beskrevet i den tekniske specifikation. 

3.1.5 Forkortelser 

AC: Attestering af overensstemmelse 

CEC: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber 

CEN: Comité Europén de Normalisation (Sammenslutning af de europæiske 

standardiserimngsorganer) 

CPD: Byggevaredirektivet (Construction Products Directive) 

EC: De Europæiske Fællesskaber 

EFTA: Det europæiske frihandelsområde 

EN: Europæisk standard 

FCP: Fabriksproduktionskontrol 

ID: Basisdokumenter hørende til Byggevaredirektivet 

ISO: International Standardisation Organisation 

SCC: Det Stående Byggeudvalg (rådgiver for Kommissionen) 

EOTA: European Organisation for Technical Approvals 

ETA: Europæisk Teknisk Godkendelse (European Technical Approval) 

ETAG: European Technical Approval Guideline (Retningslinie for europæisk 

teknisk godkendelse) 

TB: EOTA Technical Board (EOTA teknisk bestyrelse) 

UEAtc: Union Européenne pour l=Agrément technique dans la construction 

TC: Technical Committee (Teknisk komite) - anvendes ikke 

WG: Working Group (arbejdsgruppe) 

3.2 Særlig terminologi og forkortelser 



22

3.2.2 Ankre 

Anker En fremstillet, samlet komponent til opnåelse 

af forankring mellem basismaterialet (beton) 

og vægfast genstand 

Anker i henhold til gældende erfaring 

Ankergruppe 

Vægfast genstand 

Forankring 


23 

Anker med en ydeevne, der er i overensstemmelse 

med ligningerne i bilag B 

Flere ankre, der virker sammen 

En genstand, der skal fastgøres til betonen 

En samling, der består af basismaterialet 

(beton), et anker eller en ankergruppe og en 

komponent, der fastgøres i betonen 

De tegn og symboler, der ofte er anvendt i denne retningslinie er opstillet nedenfor og 

illustreret i figur 3.1 - 3.3. Yderligere specielle tegn og symboler er beskrevet i teksten. 

a1 = Indbyrdes afstand mellem ydre ankre ved tilstødende forankringer i 

retning 1 

a2 = Indbyrdes afstand mellem ydre ankre ved tilstødende forankringer i 

retning 2 

b = Bredden af betonelementet 

c1 = Kantafstand i retning 1 

c2 = Kantafstand i retning 2 

ccr = Kantafstand til sikring af overførsel af karakteristisk modstand for et 

enkelt anker 

ccr,N = Kantafstand til sikring af overførsel af karakteristisk betonkeglemodstand 

ved træk på et enkelt anker, uden kant- og afstandseffekt i tilfælde 

af betonkeglebrud 

ccr, sp = Kantafstand til sikring af overførsel af karakteristisk betonkeglemodstand 

ved træk i et enkelt anker uden kant -eller afstandseffekt i tilfælde 

af spaltningsbrud 

ccr, V = Kantafstand vinkelret på retningen af forskydningskræfterne for at sikre 

transmission den karakteristiske forskydningskraft på et enkelt anker, 

uden hjørne-, afstands- og komponenttykkelseseffekt i tilfælde af 

betonkeglebrud 

cmin = Tilladelig minimumskantafstand

d = Ankerbolt/gevinddiameter 

d0 = Borehulsdiameter 

d1 = Diameter på underskåret hul 

d2 = Diameter på ekspanderet underskæringsanker 

dcut = Skærediameter på et bor 

dcut, max = Skærediameter ved øvre tolerancegrænse (se bilag A, figur 3.1) 

(maksimal borediameter) 

dcut, min = Skærediameter ved nedre tolerancegrænse (se Bilag A, figur 3.1) 

(minimumsborediameter) 

dcut, m = Middel skærediameter på et bor (se Bilag A, figur 3.1) 

df = Diameter - frit mål - på hullet i den genstand, der skal fastgøres 

dnom = Udvendig diameter på ankeret 

h = Tykkelse af betonelement 

hmin = Minimumstykkelse af betonelement 

h0 = Dybde af cylindrisk borehul fra ansatsen 

h1 = Dybde af borehul på det dybeste sted 

hef = Effektiv forankringsdybde (se Figur 3.3) 

hnom = Total indbygningsdybde i betonen 

s1 = Indbyrdes afstand mellem ankre i en gruppe i retning 1. 

s2 = Indbyrdes afstand mellem ankre i en gruppe i retning 2. 

scr = Indbyrdes afstand til sikring af overførsel af karakteristisk modstand 

for et enkelt anker 

scr, N = Indbyrdes afstand til sikring af transmission af karakteristisk betonkeglemodstand 

ved træk af et enkelt anker, uden kant og afstandseffekt i 

tilfælde af betonkeglebrud 

scr, sp = Indbyrdes afstand til sikring af overførsel af karakteristisk betonkeglemodstand 

ved træk af et enkelt anker, uden kant- og afstandseffekt i 

tilfælde af spaltningsbrud 


24

scr, V = Indbyrdes afstand vinkelret på forskydningskræfter til sikring af 

transmission af karakteristisk forskydningsmodstand for et enkelt anker, 

uden hjørne-, afstands- og komponenttykkelseseffekter i tilfælde af 

betonbrud 

smin = Minimum tilladelig indbyrdes afstand 

T = Drejningsmoment 

Tinst = Krævet eller maksimalt anbefalet tilspænding af ekspansionsankre eller 

forspændingsankre 

tfix = Tykkelse af fastspændingsanordning 

3.2.3 Beton og stål 

fc = Betontrykstyrke målt på cylindre 

fc, cube = Betontrykstyrke målt på terninger 

fc, test = Betontrykstyrke på prøvningstidspunktet 

fcm = Middelværdi af betontrykstyrke 

fck = Nominel karakteristisk betontrykstyrke (baseret på cylinder) 

fck, cube = Nominel karakteristisk betontrykstyrke (baseret på terning) 

fy, test = Stålets flydegrænse ved prøvning 

fyk = Nominel karakterisk flydespænding 

fu, test = Stålets maksimale trækstyrke ved prøvning 

fuk = Stålets nominelle karakteristiske maksimale trækstyrke 


Revnet og ikke-revnet beton er defineret i Bilag C. 

3.2.5 Laster/kræfter 

F = Generel kraft 

N = Nominel kraft (+N = trækkraft) 


25

3.2.6 Prøvninger 

V = Forskydningskraft 

Nrk, Vrk= Karakteristisk ankermodstand ( 5% fraktilen af resultater) ved træk- og 

forskydningskræfter respektive. 

Prøvningsemne = betonelement, i hvilken ankeret prøves. 

Revne i én retning= revne, der løber i én retning med en næsten konstant bredde i 

betonelementet. 

F t Ru = Brudlast ved prøvning 

F t Ru, m = Middelværdi af brudlaster i en prøvningsserie 

F t Rk = 5% fraktilen af brudlaster i en prøvningsserie 

n = Antal af prøvninger i en prøvningsserie 

v = Variationskoefficient 

w = Forøgelse af revnebredde ved belastning af anker og revnebredde på 

installeringstidspunktet for ankeret 

( N, v)= Forskydning (bevægelse) af ankeret i betonoverfladen i forhold til 

betonoverfladen i retning af lasten (træk, forskydning) uden for 

fejlområdet. 

Forskydningen omfatter stål- og betondeformationer og muligt slip af 

ankeret. 

Figur 3.1 Installeret anker 

Figur 3.2 Betonelement, indbyrdes ankerafstand og kantafstand 


26

Figur 3.3 Dimensioner af boret hul og specifikke ankertyper 

Del 2: Vejledning til vurdering af egnethed til brug 

4 Krav til bygværker 

4.0 Generelt 

Denne del identificerer de ydeevneegenskaber, der skal undersøges for at de relevante 

krav kan opfyldes: 

! at udtrykke de væsentlige krav til bygværker (og dele deraf under hensyntagen til 

holdbarhed og drift) i Byggevaredirektivet - konkretiseret i basisdokumenterne 

og yderligere specificeret i mandatet - i detaljer og på en måde, der er i 


27

overensstemmelse med omfanget af denne retningslinie 

! at anvende dem inden for retningsliniens anvendelsesområde (produkt/system og 

forudsat anvendelse) og indikere de heraf følgende relevante egenskaber og 

eventuelt andre aspekter. 

Ved at forbinde de væsentlige krav i Byggevaredirektivet med de relevante afsnit i 

basisdokumenterne, kan de relaterede egenskaber for ankeret og prøvningsmetoderne til 

verifikation af disse tages fra Tabel 4.1. 

Levetiden for et anker skal mindst være forenelig med levetiden for den vægfaste 

genstand. 

Retningslinien er skrevet med den antagelse, at ankerets forventede levetid ved den 

forudsatte anvendelse er mindst 50 år. Alle ankerspecifikationer og vurderingsmetoder 

skal tage højde for den forventede levetid. 

Ankerets angivne levetid skal ikke kan opfattes som en garanti udstedt af producenten 

(eller godkendelsesorganet), men er alene at opfatte som et middel til at vælge de rigtige 

ankre i forhold til bygværkets forventede økonomisk rimelige levetid (basisdokument 

5.2.2). 

4.1 Mekanisk modstandsdygtighed og stabilitet 


4.1.1.1 Generel virkemåde 

Forankringer skal være konstrueret og udført på en sådan måde, at de påvirkninger, de 

vil kunne komme ud for under brug ikke fremkalder nogen af følgende skader: 

(a) Sammenstyrtning af bygværket eller dele heraf 

(b) Større deformationer i uacceptabelt omfang 

(c) Beskadigelse af andre af bygværkets dele eller af installationer eller fast udstyr 

som følge af en større deformation af de bærende dele 

(d) Beskadigelse ved ydre påvirkning som ikke står i et rimeligt forhold til den 

oprindelige årsag. 

4.1.1.2 Temperatur 

Installerede ankre skal kunne modstå beregningslasternes (træk, forskydning og 

en kombination heraf) som de udsættes for i løbet af den forventede levetid, 

under forudsætning af: 

(1) en tilstrækkelig brudstyrke (brudgrænsetilstand) 

(2) en tilstrækkelig modstand mod forskydning (anvendelsesgrænsetilstand) 


28

Ankerets funktion, herunder dets evne til at modstå dets beregningslast med en passende 

sikkerhedsfaktor og til at begrænse forskydninger, må ikke påvirkes kreativtaf hurtige 

temperaturskift på betonoverfladen, inden for et område af -40 0 C til +80 0 C (undtagelse, 

se Del 5). 

4.1.1.3 Forudsigelighed 

Ankerets virkemåde, både ved normale brugsbetingelser og under forventede 

dårlige forhold (se 4.1.2 Egnethed), skal i al væsentlighed være forudsigeligt. 

Tabel 4.1 Forbindelse mellem væsentlige krav og ankerets egenskaber 

ER 

1 

Mekanisk 

modstandsdygtighed 

dog 

stabilitet 

Relevante ID ' for bygværk 

ID 1 

2.1.3 

Brud 

2.1.4 

Uacceptabel deformation 

Relevante ID ' for 

produktegenskaber 

Stabilitet underovervejende 

statiske påvirkninger. 

Holdbarhed af mekanisk 

modstandsdygtighed 


29 

Relevante produktegenskaber 

Egnethed under normale 

arbejdspladsbetingelser. 

Krav til virkemåde under 

last/forskydningspåvirknin 

ger, en bestemt brudlast og 

begrænset spredning 

Verifikationsmetode 

Prøvning for egnethed: 

-Installationssikkerhed 

ved 

byggepladsbetingelser 

- i lav/højstyrkebeton 

- ved revnebevægelser 

- ved gentagen / 

vedvarende last 

- ved ændringer af 

temperaturen

4 

Samme kriterier, som er gældende for ER 1 


4.1.2.1 Korrekt installation 


30 

Tilladelige 

brugsbetingelser: 

Karakteristisk modstand 

mod træk/forskydning/og 

kombination heraf. 

Karakteristisk indbyrdes 

afstand og kantafstand 

Karakteristisk 

forskydningsmodstand 

ved udlirkningsfejl 


forskydningsmodstand tæt 

på en kant 

Indbyrdes afstand og kantafstand 

ved karakteristisk 

forskydningsmodstand 

Minimums indbyrdes 

afstand og 

minimumskantafstand 

Forskydning for 

anvendelsesgrænsetilstan 

d 

Prøvning af tilladelige 

brugsbetingelser: 

Træk/forskydning/kom- 

bination heraf. Uden 

indflydelse af kant- og 

afstandseffekter på 

belastningen. 

Træklaster med 

karakteristisk indbyrdes 

afstand eller karakteristisk 

kantafstand. 

Forskydningslast ved 

firdobbelt ankergruppe. 

Forskydningslast tæt 

ved kant. 

Forskydningslast ved 

hjørne. 

Ved min. Indbyrdes 

afstand og min. 

kantafstand. 

Udledt af træk/forskyd- 

ningslaster (se ovenfor) 

En korrekt ankerinstallation skal let kunne opnås under normale byggepladsbetingelser 

med det udstyr, producenten specificerer, uden deraf følgende skade, som kan 

uhensigtsmæssig påvirkning af deres funktion under brug. Installationen skal kunne 

gennemføres ved normale temperaturer i omgivelserne inden for et område fra -5 o C til 

+40 0 C. 

Det skal være muligt at kontrollere og verificere den korrekte installation af ankeret. 

Med undtagelse af tilfælde, hvor specialværktøj er stillet til rådighed af producenten, 

skal installationen kunne gennemføres rimelig ubesværet ved anvendelse af værktøj, der

normalt forefindes på byggepladsen. 

4.1.2.2 Betonstyrker 

Ankre skal kunne fungere korrekt i beton evt. med en styrke inden for det styrkeområde, 

der er dækket af denne Retningslinie. 

4.1.2.3 Revnebevægelser 

Ankre, der forudsættes anvendt i revnet beton, skal også på lang sigt, opretholde deres 

funktion effektivt, så længe revnebredden ligger inden for det område, der er dækket af 

denne Retningslinie. 

4.1.2.4 Gentagen/variabel last 

Ankre skal også på længere sigt kunne opretholde deres funktion effektivt selv om 

brugslasten varierer. 

4.1.2.5 Vedvarende last 

Ankre skal vedvarende kunne opretholde deres design last for fastgørelsen i den 

antagende levetid uden væsentlig forøgelse af forskydningen, der kan gøre forankringen 

ineffektiv. 

4.1.2.6 Installationstyper 

Ankrene skal fungere korrekt for de installationstyper de af producenten er beregnet til. 

Installationer i henhold til figur 4.1(a) og figur 4.1(b), er omfattet af denne 

retningslinie. 

Efter en installation inklusive momentstilspænding, skal fastgørelsen være fastspændt 

mod underlaget (basismaterialet). Dette kan evt. sikres ved et mellemrum mellem 

ankerets kappe og den vægfaste genstand forudindstillet fastgørelse, figur 4.1(b), eller 

spændeskiven in-place fastgørelse, figur 4.1(a) eller ved indlæg af et sammentrykkeligt 

materiale langs kanten af kappen (se Del 2). 

Hvis producenten ønsker andre installationstyper vurderet, f.eks. Figur 4.1(c), kan 

yderligere prøvninger være nødvendige. 

4.1.2.7 Mindre stødlaster 

En forankring skal vedvarende kunne modstå mindre stød, der må forventes at finde sted 

under normale brugsbetingelser, både hvad angår selve ankeret såvel og den vægfaste 

genstand, uden skade på ankeret eller skadelig effekt på bæreegenskaberne. 

Denne retningslinie omfatter ikke betydelige stødlaster, f.eks. ankre til fastgørelse af 

indretninger til fall-arresting. 


31

Figur 4.1 Installationstyper 


De brugsbetingelser, der er taget i betragtning ved vurderingen, er i en vis udstrækning 

genstand for valg af muligheder, der foretages af ansøgeren af godkendelsen. Omfangen 

af de vurderinger, der skal danne grundlag for verifikation af kravene, afhænger af den 

valgte mulighed. 

4.1.3.1 Lastniveau 

Ankrene skal opretholde et lastniveau, der sikrer, at de kan anvendes til praktisk 

forekommende anvendelsestilfælde i overensstemmelse med deres diameter og 

indbygningsdybde. Alle ankre skal kunne modstå træklaster, selv i de tilfælde, hvor den 

overvejende last stammer fra forskydning. 

I tilfælde af fejlfunktion som følge af udtrækning, skal den mindste karakteristiske 

trækmodstand være 30% af den karakteristiske betonkeglemodstand for styrkeklasse 

C20/25, beregnet efter den metode, der er anført i Bilag B med den specificerede 

forankringsdybde. 

4.1.3.2 Forskydning 

Forskydningen af ankre skal både på kort og langt sigt forblive inden for de grænser, der 

er valgt af konstruktøren som funktion af den forudsatte anvendelse. 

4.1.3.3 Kantafstand og indbyrdes ankerafstand 

I brug skal ankrene kunne anvendes med afstande ( indbyrdes mellem ankrene og fra 

anker til kanten af en betonkomponent), der er forenelig med normal anvendelse i 

bærende konstruktioner. 

4.1.3.4 Forankringsstyrke 


32

Under installationen må ankrene ikke fejlfungere som følge af brud på bolten, skaftet 

eller gevindstykket, eller medføre brud på betonen. 

4.1.4 Holdbarhed 

Ankeregenskaberne må ikke ændre sig gennem levetiden, og derfor må de mekaniske 

egenskaber (fx. materiale og overfladebehandling), som ankerets egnethed og bæreevne, 

ikke påvirkes ugunstigt af de omgivende fysisk/kemiske påvirkninger, så som korrosion 

eller nedbrydning som følge af miljømæssige forhold (fx. alkali, fugt og forurening). 

De dele af ankeret, der er beregnet til af bevæge sig imod hinanden ved installation (fx. 

møtrik på gevind eller konus i kappe), må ikke under brugen udsættes for blokering, så 

ankerets funktion svækkes, når ankeret brudbelastes. 

4.2 Brandsikring 

Ikke relevant. 

4.3 Hygiejne, sundhed og miljø 


4.4 Sikkerhed ved anvendelsen 

Hvis ankre anvendes i tilfælde, hvor sikkerhed ved anvendelsen er relevant, fx. 

fastgørelse af ikke-bærende dele af bygværket og brud, der medfører nedfaldende dele, 

gælder de samme kriterier som for ER 1. 

4.5 Beskyttelse mod støjgener 


4.6 Energibesparelser og varmeisolering 


5 Verifikationsmetoder 

5.0 Generelt 

Dette afsnit refererer til de verifikationsmetoder, der anvendes til at bestemme de 

forskellige ydeevneaspekter for produktet i relation til kravene til bygværket 

(beregninger, prøvninger, ingeniørmæssig erfaring, byggepladserfaring etc.). 

5.1 Metoder relateret til 4.1, Mekanisk modstandsdygtighed og stabilitet 


33


Prøvninger, som er grundlag for vurderingen, falder i tre kategorier: 

(1) Prøvninger til bekræftelse af egnethed 

(2) Prøvninger til bestemmelse af de tilladelige brugsbetingelser 

(3) Prøvninger til kontrol af holdbarhed 

Del 1 af denne Retningslinie angiver prøvningsbetingelser og godkendelseskriterier 

gyldige for alle typer ankre. 

Efterfølgende dele indeholder prøvningsbetingelser, antal af prøvninger og 

godkendelseskriterier alene er gyldige for specifikke ankertyper. 

Det er antaget, at der for hver boltdimension kun er en forankringsdybde. Hvis ankeret er 

beregnet til installation med to dybder, skal disse prøvninger i almindelighed udføres for 

begge dybder. I særlige tilfælde, fx. ved metalbrud, kan antallet af prøvninger reduceres. 

5.1.2 Prøvninger af egnethed 

Formålet med egnethedsprøvninger er at fastlægge om et anker er i stand til at fungere 

sikkert og effektivt under brug, inklusive overvejelser om ugunstige betingelser ved 

byggepladsinstallation og i brug. 

Den generelle fremgangsmåde for egnethedsprøvninger vil blive baseret på prøvning af 

de følgende funktionsaspekter: 

(1) Installationssikkerhed - indflydelse af installationsfejl så som diameteren af det 

borede hul, rengøring af hullet, vand i hullet, ankerintensiteten og kontakt med 

armeringen ved boring. 

Prøvninger til kontrol af installationssikkerhed som anført i Del 2 til 6 skal tage hensyn 

til producentens trykte installationsvejledning. 

(2) Funktion i lav-styrkebeton (C20/25). 

(3) Funktion i høj-styrkebeton (C50/60). 

(4) Funktion ved revnebevægelser (kun ved vurdering ved brug i revnet beton). 

(5) Funktion ved gentagen belastning. 

(6) Funktion ved vedvarende belastning. 

(7) Indflydelse af drejningsmoment på trækstyrken. 

Prøvning af egnethed af alle typer ankre, der skal anvendes i revnet og ikke-revnet beton, 

er sammenfattet i Tabel 5.1 og for ankre til anvendelse alene i ikke-revnet beton, for alle 

typer af ankre, i Tabel 5.2. 

Tabel 5.1, Prøvning af egnethed til anvendelse i revnet og ikke-revnet beton 

Formål med 

prøvning 

Beton 

Revnebredde 


34 

Kriterier 

Prøvningsprocedur 

e beskrevet i Bilag

1 

2 

3 

4 

5 

6 

7 

prøvning ?w (mm) 

Installationssikker 

hed 


hed - kontakt med 

armering (2) 

Funktion i lavstyrkebeton 

Funktion i højstyrkebeton 

Funktion ved 

revnebevægelser 

Funktion ved 

gentagen 

belastning 

Drejningsmo - 

mentprøver 

(1) 

C20/25 

C20/25 

C50/60 

C20/25 

C20/25 

C50/60 

0,3 

0,3 

0,5 

0,5 

0,1 - 0,3 

0 

0 


35 

Lastforskydningsfu 

nktion 

6.1.1.1 

6.1.1.1 

6.1.1.1 

6.1.1.1 

6.1.1.1 & 6.1.1.2(a) 

6.1.1.1 & 6.1.1.2(b) 

- 

Højeste belastning 

a (3) 

$ 0,8 (4) 

$ 0,7 (4) 

$ 0,8 

$ 0,8 

$ 0,9 

1,0 (5) 

6.1.1.2(d) 

e beskrevet i Bilag 

A 

(1) Afhængig af ankertype (se Del 2 til 6) 

(2) Kun nødvendig for ankre med hef < 80 mm til anvendelse i betonelementer med en 

armeringsafstand < 150 mm. 

(3) a - se ligning (6.2) 

(4) Gyldig for 2 = 1,2; for andre værdier af , se 6.1.2.2.2. 

(5) Brudlasten skal falde inden for samme spredningsområde som resultatet af reference- 

trækprøvninger. 

Tabel 5.2 Prøvning af egnethed til anvendelse alene i ikke-revnet beton. 

1 

2 

3 

4 

5 

6 

7 

Formål med 

prøvning 


hed 


hed - kontakt med 

armering (2) 

Funktion i lavstyrkebeton 

Funktion i højstyrkebeton 

Funktion ved 

revnebevægelser 

Funktion ved 

gentagen 

belastning 

Drejningsmo - 

mentprøvning 

Beton 

(1) 

C20/25 

C20/25 

C50/60 

C20/25 

C20/25 

C50/60 

Kriterier 

Lastforskydningsfu 

nktion 

6.1.1.1 

6.1.1.1 

6.1.1.1 

6.1.1.1 

6.1.1.1 & 6.1.1.2(b) 

6.1.1.1 & 6.1.1.2(c) 

- 

Højeste belastning 

a (3) 

$ 0,8 (4) 

$ 0,7 (4) 

$ 0,8 

1,0 

1,0 (5) 

1,0 (5) 

6.1.1.2(d) 

Prøvningsprocedur 

e beskrevet i Bilag 

A 

5.2.1 

5.8 

5.2.1 

5.2.1 

5.5 

5.7 

5,10 

5.2.1 

5.8 

5.2.1 

5.2.1 

5.5 

5.6 

5,10

mentprøvning 

(1) Afhængig af ankertypen (se Del 2 til 6). 

(2) Kun nødvendig for ankre med hef < 80 mm til anvendelse i betonelementer med en 

armeringsafstand < 150 mm. 

(3) a - se ligning (6.2). 

(4) Gyldig for 2 = 1,2; for andre værdier af , se 6.1.2.2.2. 

(5) Brudlasten skal falde inden for samme spredningsområde som resultatet af reference- 

trækprøvninger. 

5.1.3 Prøvning af tilladelige brugsbetingelser 

De tilladelige brugsbetingelser for ankre i beton er under indflydelse af en række 

faktorer, herunder følgende: 

! Ankertype (ekspansion, undercut, limet etc.). 

! Ankerets konstruktion og materialespecifikation (indbygningsdybde, 

borehulsdiameter, tværsnit af ståldelene, styrken af ankermaterialet etc.). 

! Lastretning på ankeret (træk, skråt træk, forskydning etc.). 

! Betonelementets tilstand ( revnet eller ikke-revnet) 

! Betonstyrkeklasse 

! Position af ankrene i betonelementet (indbyrdes afstand mellem ankrene, 

kantafstand etc.). 

Fejltilstanden er vigtig for fastlæggelse af de tilladelige brugsbetingelser, da forskellige 

partielle sikkerhedsfaktorer, som angivet i Bilag C, vil være gældende i henhold til 

fejltilstanden. 

Omfanget af prøvningsprogrammet vil afhænge af ansøgerens forespørgsel med hensyn 

til rækken af brugsbetingelser, der skal vurderes for hver enkelt ankertype. 

I almindelighed vil ansøgeren vælge en af de muligheder, der er vist i Tabel 5.3, baseret 

på en af følgende brugsbetingelser: 

! Ankeret er til anvendelse i både revnet og ikke-revnet beton (mulighed 1 - 6), 

! Ankeret er alene beregnet til anvendelse i ikke-revnet beton (mulighed 7 - 12). 

! Den karakteristiske modstand er angivet som funktion af betonstyrken (mulighed 

1, 3, 5 for revnet beton og mulighed 7, 9, 11 for ikke-revnet beton). Prøvningerne 

udføres med betonstyrker C20/25 og C50/60, 

eller 


36

! Indflydelsen af betonstyrken på den karakteristiske modstand er udeladt. I dette 

tilfælde skal alle prøvninger udføres med betonstyrke C20/25, og prøvninger 

med betonstyrke C50/60 er ikke nødvendige. Derfor er en enkelt karakteristisk 

modstand gyldig for alle betonstyrkeklasser > C20/25 (mulighed 2, 4, 6 for 

revnet beton og mulighed 8,10, 12 for ikke-revnet beton). 

! Den karakteristiske modstand er angivet som funktion af lastretningen (mulighed 

1 og 2 for revnet beton og mulighed 7 og 8 for ikke-revnet beton), 

eller 

! Alene den karakteristiske modstand er angivet for alle lastretninger (mulighed 3 

og 6 for revnet beton, og mulighed 9 og 12 for ikke-revnet beton). 

! Begge værdier for indbyrdes afstand mellem ankre scr og smin og for kantafstand 

ccr og cmin fastsættes (mulighed 1 til 4 for revnet beton, og mulighed 7 til 10 for 

ikke-revnet beton). Til beregningsbrug tillader denne procedure interpolation af 

den karakteristiske modstand i forhold til indbyrdes afstand og kantafstand i 

henhold til beregningsmetoderne, 

eller 

! Den indbyrdes afstand mellem ankrene scr og kantafstanden ccr fastsættes af 

ansøgeren. Disse værdier kan ikke reduceres (mulighed 5 og 6 for revnet beton, 

og mulighed 11 og 12 for ikke-revnet beton). 

Som eksempel er de krævede prøvninger for mulighed 1 opsummeret i Tabel 5.4. Denne 

mulighed kræver det største prøvningsomfang. For nemheds skyld, er detaljer i 

forbindelse med prøvningsbetingelserne og antallet af prøver for de forskellige 

muligheder anført i Bilag B. 

Prøvningsprocedurerne er anført i Bilag A. 

Prøvningsomfanget kan reduceres, hvis ankerets virkemåde er i overensstemmelse med 

gældende erfaring. 

Hvis producentens eksisterende information er tilgængelig og de korresponderende 

prøvningsrapporter indeholder alle relevante data, kan godkendelsesorganet reducere 

antallet af prøver anført i Bilag B, idet der gøres brug af de eksisterende oplysninger. 

Disse vil imidlertid kun blive vurderet, hvis resultaterne er overensstemmende med 

instituttets prøvningsresultater eller erfaringer. 

De krævede prøvninger til vurdering af de tilladelige brugsbetingelser er baseret på 

beregningsmetoderne angivet i Bilag C. Derfor er valget af beregningsmetoder en 

betingelse for vurderingen og bedømmelsen af ankre. Relationerne mellem de forskellige 

vurderingsmuligheder og beregningsmetoden er angivet i Tabel 5.3. Anvendelse af andre 

beregningsmetoder vil betyde en revurdering af de nødvendige prøvninger. 

Tabel 5.3 Vurderingsmuligheder dækket af denne Retningslinie 


37

Muligh 

ed 

1 

2 

3 

4 

5 

6 

7 

8 

9 

10 

11 

12 

Revnet 

og ikkerevnet 

H 

H 

H 

H 

H 

H 

Ikkerevnet 

alene 

H 

H 

H 

H 

H 

H 

C20/25 

alene 

H 

C20/25 

til 

C50/60 

H 

H 

F Rk 

en 

værdi 

5.1.4 Prøvninger til kontrol af holdbarheden 

H 

H 

H 

H 

H 

H 

H 

H 

H 

H 

H 

H 

H 

H 

H 

H 

H 

FRk 

Funktio 

n af 

retning 

H 

H 

H 

H 


38 

c cr 

H 

H 

H 

H 

H 

H 

H 

H 

H 

H 

H 

s cr 

H 

H 

H 

H 

H 

H 

H 

H 

H 

H 

H 

c min 

H 

H 

H 

H 

H 

H 

H 

H 

s min 

H 

H 

H 

H 

H 

H 

H 

H 

Beregni 

ngsmet 

ode i 

hht. 

Bilag C 

Ankerets virkemåde kan påvirkes af korrosion, nedbrydning af overfladebehandlingen 

eller fastlåsning af bevægelige dele (fx. Konus og kappe). 

Derfor skal nedenstående tages i betragtning. 

(a) Korrosion 

Ingen specielle prøvningsbetingelser kræves, hvis betingelserne i 6.1.3 er opfyldt. Hvis 

ankeret skal anvendes i særlig aggressivt miljø, så som permanent eller periodevis 

nedsænket i havvand eller i områder, hvor salttåger kan forekomme, svømmehaller med 

klorholdig atmosfære eller i områder med ekstrem kemisk forurening (fx. i 

røggas/afsvovlingsanlæg eller vejtunneller, hvor afisningsmidler anvendes), er specielle 

overvejelser og prøvninger påkrævet, idet der tages højde for miljømæssige betingelser 

og tilgængelig erfaring. 

(b) Overfladebehandling 

Holdbarheden af overfladebehandling som sikrer egnetheden og ankerets bæreevne skal 

eftervises. 

Ingen specielle prøvningsbetingelser kan angives i denne Retningslinie til kontrol af 

holdbarheden af nogen form for overfladebehandling, fordi det afhænger af den anvendte 

type overfladebehandling. 

Passende prøvninger fastsættes af det ansvarlige godkendelsesorgan. 

Følgende miljømæssige betingelser skal tages i betragtning ved vurderingen af 

holdbarheden af overfladebehandlinger: 

Tørre indendørs betingelser 

! højt alkali-indhold (pH $ 13.2) 

H 

H 

A 

B 

C 

A 

B 

C

! temperaturområde -5 0 C til +40 0 C 

Andre miljømæssige betingelser 

! højt alkali-indhold (pH $ 13.2) 

! temperaturområde -40 0 C til +80 0 C 

! kondenseret vand 

! klorider 

! svovldioksyd 

! kvælstofilte 

! ammoniak 

Zinkbelægninger (elektro- eller varmgalvaniserede) behøver ikke udsættes for prøvning, 

hvis brugen af ankeret er indendørs. 

Tabel 5.4 Prøvninger af tilladelige brugsbetingelser (mulighed 1). 

1 

2 

3 

4 

5 

6 

7 

8 

9 

Formål med prøvning 


modstand for træk 

uden indflydelse af 

kant el. indbyrdes 

afstand 


modstand ved 

forskydningslast 


kant- el. indbyrdes 

afstand 


modstand for 

Beton 

styrkeklas 

se 

C20/25 

C50/60 

C20/25 

C50/60 

C20/25 

C50/60 

C20/25 

C50/60 

C20/25 

Revnebredde 

?w mm 

0 

0 

0,3 

0,3 

0 

0 

0,3 

0,3 

0 

Lastretn 

ing 

N 

N 

N 

N 

V 

V 

V 

V 

45 0 


39 

Afstande 

s > s cr,N 

c > ccr,N 

Elementty 

kkelse h 

$hmin 

Bemærkni 

nger 

Prøvning 

med 

enkeltanker 

Prøvninger 

Bilag A 

5.2.1 

5.3.1 

Noter 

- 

(4) 

- 

(4) 

- 

(4) 

- 

(4) 

-

10 

11 

12 

13 

14 

15 

16 

17 

18 

19 

20 

modstand for 

kombineret træk og 

forskydningslast 


kant- el. indbyrdes 

afstand 

Indbyrdes afstand 

for karakteristisk 

trækmodstand 

Kantafstand ved 

karakteristisk 

trækmodstand 


forskydningsmodsta 

nd i ikke-revnet 

beton ved 

udlirkningsfejl 



nd i ikke-revnet 

beton tæt ved kant 



nd i revnet beton tæt 

ved kant 

Indbyrdes afstand 

og kantafstand ved 

karakteristisk 


nd 

Minimum kant- 

afstand og center- 

afstand 

C50/60 

C20/25 

C50/60 

C20/25 

C20/25 

C20/25 

C20/25 

C50/60 

C20/25 

C20/25 

C20/25 

0 

0,3 

0,3 

0 

0 

0 

0 

0 

0,3 

0 

0 

45 0 

30 0 /60 0 

30 0 /60 0 

N 

N 

V 

V 

v 

v 

v 

(1) 


40 

s 1=s 2=s cr,N 

c > c cr,N 

s > s cr,sp 

c 1=c 2=c cr,sp 

s=s cr,N 

c$c cr,N 

c 1 for 

betonfejl 

c 2$c cr,V 

s$s cr,V 

c1 for 

betonfejl 

c2$ccr,V 

s$scr,V 

c1 for 

betonfejl 

c2=ccr,V 

s=s cr,V 

s=s min 

c=cmin 

=h min 

$h min 

=hmin 

4-dobbelt 

forankring 

Prøvning 

med enkelt 

anker i 

hjørne 

4-dobbelt 

forankring 

Prøvning 

med enkelt 

anker v. 

kant, 

lastretning 

c1 

Prøvning 

med enkelt 

anker v. 

kant, 

lastretning 

c1 

2 ankre i 

gruppe v. 

hjørne, 

lastretning 

c1 

2 ankre i 

gruppe v. 

kant af 

afforskallet 

prøveemne 

(1) Drejningsmoment øget i trin på 0,2 Tinst. 

(2) Værdien c1 skal vælges således, at brud i betonkanten dominerer i forhold til 

stålbrud eller udlirkningsfejl. 

(3) Prøvning kan udelades, hvis prøvningsresultaterne i henhold til Tabel 5.4 pkt. 16 

er i overensstemmelse med gældende erfaring (se Bilag B). 

(4) Prøvning kan udelades, hvis der optræder brud i stålet ved prøven i beton af 

styrkeklasse C20/25. 

(5) Hvis stålbrud optræder, kan den indbyrdes afstand reduceres (for detaljer se 

Bilag A, 5.3.3). 

(6) Hvis forskellige typer ankre af samme størrelse er tilgængelige, skal det stiveste 

anker med den højeste stålstyrke vælges. 

(c) Fastlåsning 

Der er ikke angivet nogen prøvningsbetingelser til eftervisning af overensstemmelse med 

kravene anført i 4.1.4, da de afhænger af særlige forholdsregler til forhindring af 

5.4 

5.2.2 

5.2.1 

5.3.3 

5.3.1 

5.3.1 

5.3.2 

5.9 

(4) 

- 

(4) 

- 

- 

(5) 

(6) 

(2) 

(2) 

(3) 

(2) 

(3) 

(2) 

(3) 

-

fastlåsning og skal fastsættes af det ansvarlige godkendelsesorgan. 

5.2 - 

5.6 Metoder relateret til 4.2 til 4.6 

Ikke relevant. For undtagelser se 4.4. 

6 Vurdering og bedømmelse af ankres egnethed til den påtænkte anvendelse 

Dette afsnit beskriver i detaljer de ydeevnekrav, der skal opfyldes (afsnit 4) i præcise og 

målbare (for så vidt det er muligt og proportionalt med betydningen af risikoen) eller 

kvalitative betingelser, relateret til produkterne og deres påtænkte anvendelse ved hjælp 

af verifikationsmetoder (afsnit 5). 

Følgende kriterier skal bedømmes: 

(a) 5% fraktilen af brudlasten 

5% fraktilen af brudlasterne målt ved prøvningsserie, skal beregnes i henhold til 

statistiske procedurer for at opnå en konfidensgrad på 90%. Hvis en præcis eftervisning 

ikke finder sted, antages i almindelighed en normal fordeling og en ukendt 

standardafvigelse af antallet. 

F5% = F¯ (1-ks ·v) (6.0) 

fx. n = 5 prøver ks = 3.40 

n = 10 prøver ks = 2.57 

(b) Omsætning af brudlaster for at tage højde for beton- og stålstyrker 

I visse tilfælde kan det være nødvendigt at omsætte resultaterne fra en prøvningsserie, så 

de korrelerer med en betonstyrke, der er forskellig fra prøveemnets (fx. ved 

sammenligning af resultater fra gentagne lastprøver med resultater fra statiske trækprøver 

udført på et andet prøveemne). Ved anvendelse af denne fremgangsmetode, skal 

brudtypen tages i betragtning. 

I tilfælde af betonbrud, skal omsætningen ske ifølge ligningen (6.0a): 

FRU (fC) = F t Ru · (fc/fc,test) 0,5 (6,0) 

hvor: 

FRu (fc) = brudlast ved betonstyrke fc 

I tilfælde af udtrækningsfejl, skal betonstyrkens indflydelse på bruddet fastslås. Hvis 

ikke bedre information kan tilvejebringes, kan ligningen (6.0a) bruges som tilnærmelse. 


41

I tilfælde af stålbrud, skal brudlasten omsættes til den nominelle stålstyrke ved ligningen 

(6.0b): 

F uk 

FRu (fuk)= F t Ru· Fu,test 

hvor: 

FRu (fuk) = fejllast ved nominel stålbrudstyrke 

6.1 Vurdering og bedømmelse relateret til 4.1 (mekanisk modstandsdygtighed og 

stabilitet) 


Godkendelse af et anker kan kun opnås, hvis kriterierne for egnethedsprøvningerne 

opfyldes for alle prøvningsresultater. For at opfylde kravene kan det i særlige tilfælde 

være nødvendigt at reducere den karakteristiske modstand, der anføres i ETAen (se 

6.1.2.2.1(b)). 

6.1.1.1 Kriterier, der gælder alle prøvninger 

For alle prøvninger betegnet fra 1 til 6 i Tabel 5.1 eller Tabel 5.2 skal følgende kriterier 

være opfyldt: 

(a) Last/forskydningskurverne skal vise en konstant stigning (se Figur 6.1). En reduktion 

af lasten og/eller en horisontal eller næsten horisontal del af kurven som følge af et 

ukontrolleret slip af ankeret er ikke acceptabelt op til en last på: 

N1 = 0,7 NRu (prøvning i revnet beton) (6.1a) 

N1 = 0,8 NRu (prøvning i ikke-revnet beton) (6.1b) 

hvor: 

NRu er den maksimale last ved den enkelte prøvning. 

Definitionen på ukontrolleret slip er angivet i efterfølgende dele af denne Retningslinie. 

Hvor kravene i ligningen (6.1) ikke opfyldes ved prøvning, skal den karakteristiske 

modstand, der angives i ETAen, reduceres (se 6.1.2.2.1(b)). 

Denne reduktion kan udelades, hvis ikke mere en prøve inden for en individuel serie 

prøvninger viser en last/forskydningskurve med en kort udfladning under den værdi, der 

er bestemt ved ligningen (6.1), såfremt alle de følgende betingelser er opfyldt. 

! Afvigelsen er ikke væsentlig 


42

! Afvigelsen kan bedømmes som ukarakteristisk for ankerets virkemåde og skyldes 

prøvning af et defekt anker, en fejlbehæftet prøvningsprocedure etc. 

! Ankerfunktionen opfylder kriterierne i yderligere prøver i en serie på 10. 

Figur 6.1 Krav til last/forskydningskurven 

(b) Spredningen i last/forskydningskurverne skal begrænses for at imødegå et betydeligt 

fald i brudlast for grupper af ankre. Hvis ingen detaljeret analyse gennemføres til 

eftervisning af overensstemmelse med dette krav, må det antages at være opfyldt, hvis 

der i hver prøvningsserie ikke forekommer en variationskoefficient for 

ankerforskydningen på mindre end 40% ved en last, der svarer til 0,5 = F t Ru,,m . 

F t Ru,,m= gennemsnitlig brudlast i en prøvningsserie. 

Ved denne vurdering kan indflydelsen af tilbageværende forspændingskræfter på 

forskydningen ved F = 0,5 t Ru,m udelades. Dette kan gøres ved parallelforskydning af alle 

lastforskydningskurver til det punkt, hvor der er mindst tilbageværende 

forspændingskraft.(se Figur 6.2). 

Figur 6.2 Forspændingens indflydelse på last/forskydningskurverne 

(a) Originalkurve 

(b) Forskudte kurver til vurdering af spredningen ved F = 0,5 F t Ru,m 

(c) I hver prøvningsserie skal variationskoefficienten for brudlasten være mindre 

end v = 20%. 

(d) Faktor a skal i henhold til ligning (6.2a, b) være større end den værdi, der er 


43

anført i henholdsvis Tabel 5.1 eller Tabel 5.2. 

N t a = mindre værdi 

af 

Ru,m 

N 

(6.2a) 

t Ru,m og 

N t Rk (6.2b) 

N r Rk 

Hvor: N t Ru,m ; N r Rk 

= henholdsvis middelværdien eller 5% fraktilen af brudlasterne i en 

prøvningsserie. 

N t Ru,m ; N r Rk 

= henholdsvis middelværdien eller 5% fraktilen af referencebrudlasten ved 

betonstyrken i den vurderede prøvningsserie for henholdsvis revnet 

beton (ankre prøvet i revnet beton) eller ikke-revnet beton (ankre 

prøvet i ikke-revnet beton). 

Ligning (6.2b) er baseret på en prøvningsserie med et sammenligneligt antal 

prøvningsresultater i begge serier. Hvis antallet af prøvninger i de to serier er meget 

forskelligt, kan ligningen (6.2b) udelades, når variationskoefficienten for 

prøvningsserierne er mindre end eller lig med variationskoefficienten for 

referenceprøvningerne. 

Hvis ankrene falder inden for gældende erfaring (se Bilag B), anvendes 

referencebrudlasten som værdi for det forventede betonkeglebrud. 

Ligninger til beregning af N r Ru,m og N r Rk er anført i Bilag B. 

Hvis ankeret ikke falder inden for gældende erfaring, findes N r Ru,m og N r Rk ud fra 

prøvninger under betingelserne i henhold til 5.1.3 for enkeltankre uden kant- og 

afstandseffekter, belastet med træk. 

Hvis kriterierne for den krævede værdi af a (se henholdsvis Tabel 5.1 og 5.2) ikke 

opnås i en prøvningsserie, skal den karakteristiske modstand reduceres (se 6.1.2.2.1(b)). 

6.1.1.2 Kriterier der gælder for specifikke prøvninger 

Følgende kriterier skal vurderes: 

(a) Revnebevægelsesprøvning 

For hver prøvning skal omfanget af stigningen i ankerforskydningen - opført på et 

halvlogaritmisk måleark - enten henholdsvis aftage eller være næsten konstant : 

Forskydningen skal være mindre end 2 mm efter 20 cykler med revneåbninger og mindre 

end 3 mm efter 1000 cykler. 

De begrænsede forskydningsværdier anført ovenfor skal betragtes som 95% fraktilen af 

prøvningsresultaterne. 


44

(b) Gentagne lastprøvninger 

Stigningen i forskydningen under cyklerne skal stabilisere sig på en måde, der indikerer 

at brud ikke kan forventes at opstå efter yderligere nogle cykler. 

(c) Vedvarende lastprøvninger 

Stigninigen i forskydningen skal aftage med tiden på en måde, der indikerer at brud ikke 

kan forventes at opstå. 

(d) Momentprøvning 

95% fraktilen af trækkraften dannet ved drejningsmomentprøvninger med et moment 

T = 1,3 Tinst (beregnet på tilsvarende måde som i (6.0a) skal være mindre end den 

nominelle flydegrænse (As @ fyk) for bolt eller skrue. Efter prøvning skal det være muligt 

at løsne skruen. 

Figur 6.3, Kriterier for resultater fra prøvning med revnebevægelser 


6.1.2.1 Kriterier 

Følgende kriterier skal vurderes: 

(a) Ved alle trækprøvninger skal kravene til last-forskydningsfunktion anført i 

6.1.1(a) være opfyldt. 

(b) Spredningen af last-forskydningskurverne skal være begrænset og for ankre, der 

skal anvendes i revnet og ikke-revnet beton, må stejlheden af lastforskydningskurverne 

ikke være for forskellige for at imødegå en markant 

formindskelse af brudlast for grupper af ankre. 

Hvis der ikke gennemføres en grundig analyse, kan disse krav anses for at være 

opfyldt, hvis variationskoefficienten for forskydningen i hver prøvningsserie ved 

en last F = 0,5 F t Ru,m ikke er større end 25% og at forholdet for det 

gennemsnitlige sekantmodul mellem maksimal last og den oprindelige for ankre 

til anvendelse i revnet og ikke-revnet beton, ikke er større en ca. 3. 

(c) Den gennemsnitlige værdi af variationskoefficienten for brudlasterne i alle 

prøvningsserier med ankre under træklast, hvor fejl er forårsaget af betonbrud, - 

spaltning eller - udtrækning, skal være mindre end v = 15%. 


45

6.1.2.2 Vurdering af tilladelige brugsbetingelser 

Den følgende tekst vedrører mulighed 1. Vurderinger vedr. andre muligheder kan 

gennemføres tilsvarende under hensyntagen til vejledningen i Bilag B. 

6.1.2.2.1 Karakteristisk modstand af enkeltankre 

(a) Generelt 

Den karakteristiske modstand svarer til 5% fraktilen af brudlasterne for henholdsvis 

betonstyrke fck (enhver brudlast inkl. udlirkningsfejl) eller stålstyrke fyk eller fuk 

(stålbrud). Omsætningen af brudlaster til fck eller fuk skal udføres i henhold til 

henholdsvis ligningen (6.0a) og (6.0b). 

Den karakteristiske modstand for enkeltankre uden kant eller afstandseffekter under træk, 

forskydning eller en kombination af træk og forskydning vurderes ud fra prøvninger i 

henhold til Tabel 5.4 linie 1 til 12. 

Den karakteristiske modstand Frk for betonbrud (konus, udtræk og spaltning) beregnet 

efter følgende metoder for betonstyrkeklasser C20/25 skal rundes ned til følgende 

værdier: 

FRk kN = 3 / 4 / 5 /6 / 7,5 /9 / 12 / 16 / 20 / 25 / 30 / 35 / 40 / 50 / 60 / 75 / 95 / 

115 / 140 / 170 / 200 / 250 / 300 

Med yderligere erfaring hos prøvningslaboratorierne (fx. betydelig flere prøvningsresultater) 

kan trinnene i den karakteristiske modstand formindskes eller gyldige alene for 

bestemte brudtilstande eller for ankre uden for gældende erfaring. 

Den karakteristiske modstand for et anker i betonstyrkekasse > C20/25 uddrages ved at 

multiplicere med en faktor c. I tilfælde af betonkonusbrud og ankre inden for 

ovenstående værdier gældende erfaring er denne faktor = (fck / 20) 0,5 . 

I alle andre tilfælde skal faktor c beregnes i henhold til følgende ligning (6.3): 

NRk (C) 

= NRk (C20/25) 

NRk (C) = karakteristisk modstand for en betonstyrke > C20/25 

NRk (C20/25) = karakteristisk modstand for betonstyrkeklasse C20/25 

Vurdering af NRk skal udføres i henhold til 6.1.2.2.1(a) og (b) i dette afsnit. 

Ligningen (6.3) skal vurderes for prøvning i revnet og ikke-revnet beton. Den laveste 

værdi er bestemmende. 

For fastgørelser i ikke-revnet beton kan den karakteristiske last for revnet beton 

multipliceres med faktor ucr. 


46

For betonkonusbrud og ankre i henhold til gældende erfaring (se Bilag B) er faktor ucr 

= 1.4 (se Bilag C). I alle andre tilfælde er faktor ? ucr givet ved ligningen (6.4): 

med 

NRk (ikke-revnet beton) 

= NRk (revnet beton) 

NRk (ikke-revnet beton) = karakteristisk modstand i ikke-revnet beton, vurderet 

i henhold til (a) og (b) i dette afsnit. 

NRk (revnet beton) = karakteristisk modstand i revnet beton, vurderet i 

henhold til (a) og (b) i dette afsnit. 

Ligningen (6.4) skal vurderes for prøvning i lavstyrke- og højstykebeton. Den laveste 

værdi er bestemmende og skal anvendes ved forankring i alle styrkeklasser. Hvis disse 

værdier er markant forskellige og forskellen kan forklares med ankerets funktion, kan 

forskellige værdier for forskellige betonstyrkeklasser anføres i ETAen. 

Der skal skelnes mellem de følgende tilfælde ved vurderingen: 

(1) Hvor enkeltankre svarer til gældende erfaring i en eller flere lastretninger, skal 

den tilsvarende karakteristiske modstand beregnes i henhold til Bilag B. 

(2) Hvor enkeltankre ikke svarer til gældende erfaring, gælder følgende: 

Den karakteristiske modstand skal beregnes ud fra resultaterne fra tilsvarende 

prøvninger i henhold til 5.1.3 som beskrevet nedenfor: 

! Betonkonusbrud 

Hvis et betonkonusbrud opstår i lav- og højstyrkebeton, kan alle resultaterne 

vurderes samlet, og den karakteristiske modstand for de forskellige styrkeklasser 

skal beregnes i henhold til ligningen (6.0a). 

! Stålbrud 

Hvis stålbrud opstår i lav- og højstrykebeton, skal de målte brudlaster omsættes 

til fuk i henhold til ligningen (6.0b). Alle resultater kan vurderes samlet. 

! Andre brudtilstande 

I alle andre tilfælde skal den karakteristiske modstand for forskellige betonstyrkeklasser 

være lineær interpoleret mellem HRk for lav- og højstyrkebeton. 

Generelt er interaktionsligningerne angivet i Bilag B gældende. Hvis brudlasterne målt 

ved interaktionsprøvninger er mindre end de beregnede værdier i henhold til ligningerne, 


47

så skal en modificeret interaktionsligning med den samme generelle form vurderes 

således, at 5% fraktilen af resultaterne af de kombinerede træk- og forskydningsprøvninger 

er forudset. 

(b) Reduktion af den karakteristiske trækmodstand 

Den karakteristiske trækmodstand skal reduceres, hvis visse krav ikke er opfyldt som 

beskrevet i det følgende: 

(1) Last-forskydningsfunktion, træklast. 

Hvis kravene til last-forskydningsfunktionen i henhold til 6.1.1.1(a) ikke er opfyldt ved 

trækprøverne i henhold til 5.1.2 og/eller 5.1.3, skal den karakteristiske modstand, der 

anføres i ETAen, reduceres som følger: 

hvor: 

a1 

NRk= NRk,0. reg. a1 

NRk = karakteristisk modstand angivet i ETAen 

NRk,0 = karakteristisk modstand i henhold til 6.1.2.2.1(a) 

a1 = laveste forhold af N1/Nu for alle prøver 

N1 = last, ved hvilken der opstår ukontrolleret slip af ankeret (se Figur 6.1) 

N t Ru = brudlast i den pågældende prøvning 

req.a1 = 0,7 prøvninger i revnet beton 

0,8 prøvninger i ikke-revnet beton 

(2) Revnebevægelse, gentagne og vedvarende lastprøvninger 

Hvis kravene til forskydningsfunktionen ved gentagne og vedvarende lastprøvning i 

revnebevægelse ikke er opfyldt (se 6.1.1.2), skal den karakteristiske modstand reduceres 

og prøvningerne gentages, indtil kravene er opfyldt. 

(3) Brudlast i egnethedsprøver 

Hvis kravene til brudlasten i egnethedsprøvninger (se 6.1.1.1(B9 i henhold til 

henholdsvis Tabel 5.1, linie 3 til 6 eller Tabel 5.2, linie 3 til 6, ikke er opfyldt ved en 

eller flere prøvningsserier, skal den karakteristiske modstand reduceres som følger: 

hvor: 

a1 

NRk= NRk,0. reg. a1 


48

NRk , NRk,0 = se 6.1.2.2.1(b) 1 

a = den laveste værdi i henhold til ligning (6.2) af alle prøvningsserier 

req. a = den krævede værdi i henhold til henholdsvis Tabel 5.1 eller 

5.2 

Hvis kravene til forskydningsfunktionen og brudlast ikke er opfyldt, skal det tilfælde, 

der giver den laveste værdi af NRk være gældende. 

6.1.2.2.2 Partiel sikkerhedsfaktor 2 

Den partielle sikkerhedsfaktor 2 ( se Bilag C) vurderes ud fra prøvningsresultaterne 

fra installationssikkerhedsprøverne i henhold til henholdsvis Tabel 5.1 og 5.2, linie 1 og 

2. Værdier af a1 der er gældende for forskellige partielle sikkerhedsfaktorer 2, er 

angivet i Tabel 6.1. De prøver, der giver den største værdi af 2 er gældende. 

Tabel 6.1, Værdier af a i installationssikkerhedsprøvninger 

Partiel sikkerhedsfaktor 2 

1,0 

1,2 

1,4 

req a1 for prøvninger i henhold til henholdsvis Tabel 5.1 og 5.2 

6.1.2.2.3 Afstande scr,N og kantafstand ccr,N ved trækbelastning (betonkeglebrud) 

linie 1 


49 

0,95 

0,8 

0,7 

Afstanden scr,N uddrages af prøvningsresultater på fire-dobbelte ankergrupper med s1 = s2 

= scr,N (se Tabel 5.4, linie 13). Den gennemsnitlige brudlast skal være ca. fire gange 

værdien for ét anker uden kant eller afstandseffekter ved den samme betonstyrke. At 

statistiske årsager vil den gennemsnitlige brudlast for en fire-dobbelt ankergruppe i 

almindelighed være mindre end fire gange den gennemsnitlige last på fire enkelte ankre. 

Denne reduktion kan være af størrelsesordenen ca. 10%. Hvis denne betingelse ikke 

opfyldes, skal prøvningerne gentages med større afstand. 

Kantafstanden ccr,N skal betragtes som 0,5 scr,N. 

6.1.2.2.4 Kantafstand ccr,sp og afstand scr,sp for spændingslast (spaltningsbrud) 

Kantafstanden ccr,sp vurderes ud fra resultaterne af trækprøvninger på enkeltankre ved 

hjørne (c1 = c2 = ccr,sp) (se Tabel 5.4, linie 14). Den gennemsnitlige brudlast ved 

prøvninger med ankre i hjørne skal omtrent være den samme som for et anker uden kant 

og afstandseffekter ved samme betonstyrke. Hvis betingelserne ikke er opfyldt, skal 

prøvning gentages med en større kantafstand. 

linie 2 

0,85 

0,7 

0,6

Afstanden scr,sp skal betragtes som 2 ccr,sp. 

Hvis kantafstanden ccr,sp er mindre end eller lig med ccr,N, kan beregningen af 

spaltningsmodstanden udelades ved beregning af forankringerne (se Bilag C). 

6.1.2.2.5 Karakteristisk forskydningsmodstand ved udlirkning 

Hvis prøvningsresultaterne ved ankergrupper med en størrelse ( se Tabel 5.4, linie15) er 

i overensstemmelse med gældende erfaring (se Bilag B), beregnes den gældende 

karakteristiske modstand i henhold til Bilag C. Ellers skal værdien k (se Bilag C) 

vurderes udfra resultaterne af prøvninger, der er beskrevet i Bilag A, 5.3.3 i henhold til 

ligningen (6.7): 

med 

V t Rk 

k= NRk 

NRk = den beregnede trækkapacitet for ankergruppen 

Hvis gældende erfaring er accepteret, er NRk givet ved ligningen (6.7a): 

NRk= 

10 h ef 

1,5 0,5 (s + 3hef) 2 

. ƒ c,test 9 . h 

2 

ef 

Hvis værdien af k ikke er markant påvirket af ankerstørrelsen, skal én værdi af k være 

gældende for alle ankerstørrelser svarende til prøvningsresultaternes nedre grænse. 

Dette er også gældende for bestemte grupper af ankerstørrelser. Hvis værdien af k øges 

markant med ankerstørrelsen, kan forskellige k-værdier bruges ved prøvning af hver 

ankerstørrelse. 

Hvis der ved prøvning med den mindst tilladte indbyrdes afstand forekommer stålbrud 

og k i henhold til ligningen (6.7a) er mindre end: 

1,0 for hef < 60 mm, eller 

2,0 for hef $ 60 mm, 

kan den beregnede udlirkningsmodstand beregnes i henhold til Bilag C. 

6.1.2.2.6 Karakteristisk forskydningsmodstand, afstand scr,V og kantafstand ccr,V ved 

forskydningsbelastning ved kanten (brud i betonkanten) 

Hvis prøvningsresultaterne for de enkelte ankre ved kant (c2 $ 1,5c1, h $ 1,5c1) med 

forskydningslast ved kant (se Tabel 5.4, linie 16 og 17) er i overensstemmelse med 


50

gældende erfaring (se Bilag B), beregnes den karakteristiske modstand i henhold til 

Bilag C, hvor ccr,V = 1,5c1 og scr,V 3 c1 (c1 = kantafstand i lastretningen). 

Hvis de ovennævnte prøvningsresultater ikke er i overensstemmelse med gældende 

erfaring, skal den karakteristiske forskydningsmodstand for de forskellige betonstyrkeklasser 

vurderes ud fra prøvningsresultaterne i henhold til Tabel 5.4, linie 16 og 17 

(ikke-revnet beton) og linie 18 (revnet beton), ved anvendelse af ligningen (6.0a). For 

ikke-revnet beton, skal resultaterne for lav- og højstyrkebeton vurderes samlet. Den 

indbyrdes afstand scr,V = 2 ccr,V uddrages fra resultaterne af prøver for dobbeltankergrupper 

ved hjørnet (c2 = ccr,V, s = 2ccr,V, h $ 1,5 c1) (se Tabel 5.4, linie 19) belastet 

med forskydning mod kant. Den gennemsnitlige brudlast for gruppen skal være omtrent to 

gange den gyldige værdi for ét anker for tilsvarende betingelser, men uden kant og 

indbyrdes afstandseffekter (se prøvningsresultater i henhold til Tabel 4, linie 16 og 17). 

Hvis denne betingelse ikke er opfyldt, skal prøvningerne gentages med større indbyrdes 

afstand og kantafstand. 

6.1.2.2.7 Minimumafstand smin og minimum kantafstand cmin 

Den mindste afstand smin og den mindste kantafstand cmin skal vurderes ud fra resultaterne 

af installationsprøvningerne med dobbelt-ankergrupper (c = cmin, s = smin) ( se Tabel 5.4, 

linie 20). 5% fraktilen af drejningsmoment, T5%, beregnet i henhold til (6.0a), ved 

hvilken en hårfin revne er observeret ved et anker i dobbelt-ankergruppen, skal opfylde 

ligningen (6.8): 

T . req. T (ƒ / ƒ) 0,5 

= 

5% 

inst inst c,test ck 

De følgende værdier for inst skal anvendes: 

(a) Spredning i de friktionskoefficienter, som bestemmer størrelsen af spaltningskræfterne 

ved henholdsvis det krævede eller anbefalede drejningsmoment, 

kontrolleres under fremstilling til de værdier, der foreligger hos de ankre, der er 

anvendt til godkendelsesprøvningerne: 

inst = 1,3 ankre i revnet beton 

= 1,7 ankre i ikke-revnet beton 

(b) Spredning i de friktionskoefficienter som bestemmer størrelsen af spaltnings- 

kræfterne ved det krævede eller det anbefalede drejningsmoment, kontrolleres 

ikke under produkt til de værdier, der foreligger hos de ankre, der er anvendt 

ved godkendelsesprøvningerne: 

inst = 1,5 ankre i revnet beton 

= 2,1 ankre i ikke-revnet beton. 

Spaltningskræfterne ved henholdsvis det krævede eller det anbefalede drejningsmoment, 

afhænger af den genererede forspændingskraft under tilspændingen og forholdet mellem 


51

spaltningskraft og forspændingskraft. Forspændingskraft og spaltningskraft kan måles ved 

passende prøvninger (se Bilag A). 

6.1.2.2.8 Forskydningsfunktion 

Som minimum skal forskydninger ved korttids- og langtidstræk og -last anføres i ETAen 

for lasten F, som svarer omtrentlig til værdien i henhold til ligningen (6.9): 

F= 

FRk 

FRk 

F• M 

= Karakteristisk modstand i henhold til 6.1.2.2.1 

F = 1,4 

M = materialets partielle sikkerhedsfaktor i henhold til Bilag C ved tilsvarende 

brudtilstand. 

Forskydningen ved korttidstræk- og forskydningslaster ( NO og VO) vurderes ud fra 

prøvninger på enkeltankre uden kant- eller afstandseffekter i henhod til Tabel 5.4, linie 1 

til 8. Den uddragede værdi skal svare omtrent til 95% fraktilen ved e konfidensgrad på 

90%. 

Korttidstræk og -forskydningerne NO og VO afhænger af betonstyrkeklassen og 

betonens tilstand (ikke-revnet og revnet). I almindelighed er det tilstrækkeligt at give en 

værdi for hhv. træk og forskydning, som repræsenterer de mest ufordelagtige 

betingelser, og som er gældende for alle betonstyrkeklasser og revnet og ikke-revnet 

beton. 

Ved forskydningslast, kan forskydningen øges på grund af mellemrum mellem den 

vægfaste genstand og ankeret. Effekten af dette er der taget højde for i beregningen 

(Bilag C). 

I mangel af anden information kan N8 beregnes på følgende måde: 

For ankre, der skal anvendes i ikke-revnet og revnet beton, eller alene i ikke-revnet 

beton, skal kun langtidsforskydningen ved træklast N8 beregnes ud fra resultaterne af 

revnebevægelsesprøvningerne (se Tabel 5.1, linie 5) i henhold til ligningen (6.10): 

hvor 

ml 

N8 = 1,5 

N8 = langtids- forskydning 


52

med 

m1 = gennemsnitlig ankerforskydning efter 103 revnebevægelser 

For ankre, der alene skal anvendes i ikke-revnet beton, skal langtidsforskydningen ved 

træklast N8 beregnes ud fra resultaterne af gentagne eller vedvarende lastprøvninger (se 

Tabel 5.2, linie 5 og 6) i henhold til ligningen (6.11): 

m2 

N8 = 2,0 

m2 = gennemsnitlig forskydning ved gentagne lastprøvninger efter 105 

lastcykler eller vedvarende lastprøvninger efter afslutning af prøvninger 

(se Bilag A). Den største værdi er bestemmende. 

Langtidsforskydningen V8 kan antages at være omtrent lig med 1,5 gange værdien af VO 

. 

Den last, ved hvilken det første slip finder sted, kan ikke, med undtagelse af specielle 

tilfælde, sikres på længere sigt på grund af påvirkningen af effekten af krympning af 

betonen, revnedannelse etc. 

6.1.3 Vurdering af holdbarhed 

(a) Korrosion 

Den vurdering/prøvning, der er nødvendig med hensyn til korrosionsbestandighed, vil 

afhænge af ankerets specifikation i forbindelse med dets anvendelse. Underbyggende 

bevis for at korrosion ikke finder sted, er ikke nødvendigt, hvis ankerets ståldele er 

beskyttet mod korrosion som beskrevet nedenfor: 

Ankre til brug i konstruktioner, der er udsat for atmosfærisk påvirkning eller permanent 

fugtigt indendørs klima: 

Ankerets metaldele skal være fremstillet af en passende rustfri stålkvalitet. Den rustfri 

stålkvalitet skal være egnet til forskellige miljømæssige forhold (maritime, industrielle 

etc.) og skal være i overensstemmelse med gældende regler. Kvalitet A4 jf. ISO 3506 (4) 

eller tilsvarende kan anvendes ved indendørs eller andre miljømæssige forhold, hvis der 

ikke forekommer særligt aggressivt miljø. 

Hvis miljøforholdene imidlertid er særlig aggressive, så som ved permanent nedsænkning 

i havvand eller stænkzone for havvand, klorholdig atmosfære ved indendørs 

svømmebassiner eller atmosfære med ekstrem kemisk forurening (fx. afsvovlingsanlæg 

eller vejtunneler, hvor afisningsmidler anvendes), skal der tages særlige forholdsregler 

vedrørende korrosionsresistens. Ifølge gældende erfaring vil de rustfri stålkvaliteter, 


53

som nævnt ovenfor, ikke have den nødvendige korrosionsresistans i disse aggressive 

miljøer. 

Konstruktioner under tørre indendørs forhold: 

I almindelighed er det ikke nødvendigt at korrosionsbeskytte ståldelene, da den 

korrosionsbeskyttelse, der foretages for at undgå korrosion under opbevaring inden brug 

for at sikre en korrekt funktion fx. zinkbelægning med en minimum tykkelse på 5µ anses 

for at være tilstrækkelig . Tempergodsdele i almindelighed, fx. Type B32-12 og W40 05 

jf. ISO 5922:1981 (5) , behøver ingen beskyttelse. 

Hvor en anden form for beskyttelse (materiale eller overfladebehandling) end den 

ovennævnte er angivet, er det nødvendigt af tilvejebringe bevis til understøttelse af dens 

effektive virkning under de brugsbetingelser, der skal omfattes. 

Hvis et anker er fremstillet af forskellige metaller, skal disse være elektrolytisk 

kompatible. I tørre indendørs miljøer, er kulstål kompatibelt med tempergods. 

(b) Overfladebehandling 

Vurderingen af overfladebehandlingens holdbarhed baseres på typen af behandling og 

de påtænkte anvendelser (fx. tørre indendørs omgivelser eller udendørs omgivelser). 

(c) Fastlåsning 

Vurdering af risikoen for fastlåsning af rustfri stålankre baseres på overvejelser 

vedrørende stålkvaliteten/-kvaliteterne og overfladebehandlingen af det stål, der 

anvendes i relation til gældende erfaring med fastlåsning i tilsvarende tilfælde. 

6.2 til 6.6 Vurdering og bedømmelse i relation til 4.2 til 4.6 

Ikke relevant. Vedrørende undtagelser, se 4.4. 

6.7 Identifikation af ankre 

For at sikre at de ankeremner, der er brugt ved førstegangsvurderingen (se 5) er i 

overensstemmelse med den specifikation, der er henvist til i ETAen, er det nødvendigt at 

identificere deres relevante specifikationer og egenskaber, som kan have indflydelse på 

deres funktion, ydeevne og holdbarhed. 

Identifikationsprøvningerne anvendes til at verificere ankrenes egenskaber, herunder 

dimensioner, materialesammensætning, anti-korrosionsbeskyttelse og mærkning af 

ankrene og forskellige komponenter. 

Yderligere bidrager identifikationsprøvningerne til at skabe grundlag for kvalitetskontrol 

af produktionen. 

Gennem prøvning af komponenternes materialesammensætning skal følgende egenskaber 

bestemmes: Trækstyrke, elasticitetsgrænse, brudforlængelse og hårdhed. De målte 

værdier skal sammenlignes med de minimumsværdier eller styrkeklasser, der er angivet 


54

i ISO eller europæiske standarder. Den måde, hvorpå komponenterne er fremstillet, skal 

også kontrolleres (fx. kolddeformation, bratkøling, hærdning). 

Ved prøvning af kulstålsskruer, bolte, møtrikker og gevindkoner, kan der henvises til ISO 

898, del 1 og 2 (3) . 

Ved prøvning af rustfri stålskruer, kan der henvises til ISO 3506 (4) . For bratkølede 

komponenter, skal overfladehårdheden og hærdedybde bestemmes. Hårdhedsprøvning 

skal enten være efter Brinell eller Vickers-metoden. Hvor det er muligt, skal en 

materialedeklaration i henhold til den relevante materialestandard være tilgængelig. 

Hvis det skønnes hensigtsmæssigt, skal overfladebeskaffenheden, fx. ruhed , arten og 

tykkelsen af en eventuel beskyttende overfladebehandling måles. 

Egenskaber jf. producentens specifikationer til produktionskontrol og som krævet 

ovenfor, skal kontrolleres ved hjælp af prøvningsmetoder i henhold til ISO, europæisk 

eller anerkendt standard som anført af producenten og accepteret af godkendelsesorganet. 

Hvor det er muligt, skal kontrollen udføres på færdige komponenter. Hvor dimensioner 

eller andre faktorer udelukker prøvning efter en anerkendt standard fx. trækegenskaber 

hvor det krævede forhold mellem længde og diameter ikke findes for den færdige 

enkeltkomponent, skal prøvning ske på den færdige komponent hvis praktisk muligt, for 

at tilvejebringe prøvningsresultater til sammenligningsformål. Hvor det ikke lader sig 

gøre, skal prøvning ske på råmaterialerne. Det skal imidlertid bemærkes, at hvor en 

produktionsmetode ændrer materialets egenskaber, kan en ændring af fremstillingsprocessen 

medføre, at resultaterne af disse prøvninger er uanvendelige. 

Prøveemner, der afviger fra producentens specifikationer, skal identificeres, og 

passende foranstaltninger skal tages for at sikre overensstemmelse, før ankrene prøves. 

Et minimumsantal af hver komponent (fx. møtrikker, skruer, spændeskiver, kapper, 

plasticdele af mindre betydning med hensyn til bæreevne og specielle bore-bits og 

installationsværktøjer, hvis nødvendigt) afhængig af faktorer som produktionsproces og 

partistørrelse skal udtages af hver produktionsserie, og dimensionerne måles og 

kontrolleres i forhold til producentens tegninger. De specificerede tolerancer for alle 

komponenterne skal være opfyldt og dimensionerne af disse komponenter skal være i 

overensstemmelse med relevante ISO eller europæiske standarder, hvor det er relevant. 

De opnåede resultater skal vurderes for at sikre, at de ligger inden for producentens 

specifikationer. 

7 Antagelser, der danner grundlag for bedømmelse af egnetheden til den påtænkte 

anvendelse 

7.7 Generelt 

Dette afsnit fastlægger forudsætningerne for beregninger, udførelse, vedligehold og 

reparation, som er em forudsætning for vurderingen af egnetheden til den påtænkte 

anvendelse i henhold til Retningslinien (hvor det er nødvendigt, og for så vidt de har 


55

etydning for vurderingen eller for produktet). 

7.1 Beregningsmetoder for ankre 

Vurderingen af et anker skal foretages under antagelse af, at en af beregningsmetoderne i 

Bilag C anvendes. Hvis der imidlertid foreslås en alternativ beregningsmetode, skal 

godkendelsesorganet bedømme denne beregningsmetode og dens relevans ved 

vurderingen, specielt relevansen at de prøvninger, der skal udføres. 

Vurderingen som helhed skal foretages ud fra forudsætningen, at beregninger og 

dimensionering er baseret på tekniske overvejelser og i særdeleshed på følgende: 

! Forberedelsen til kontrollerbare beregningsnotater og tegninger til bestemmelse 

af betonens tilstand (revnet eller ikke-revnet) i det område, hvor forankringen 

skal foretages, de overførte laster samt lastoverførslen til bygværket. 

! Kontrol af direkte lastoverførsel til betonen i henhold til Bilag C, ved 

anvendelse af en af beregningsmetoderne og den angivne partielle sikkerhedsfaktor. 

! Overvejelser ikke alene vedrørende direkte laster, men også vigtige yderligere 

laster som følge af indre (fx. krympning) eller ydre deformationer (fx. 

temperaturforandringer) i ankeret, i den fastgjorte genstand eller i betonen 

sammen med kontrol af fordelingen af laster i konstruktioner eller samlinger. 

Under antagelse af at ankrenes installationsposition kan have stor betydning for deres 

virkemåde (fx. ankerets placering i forhold til armering eller understøtninger, i revnet 

eller ikke-revnet beton etc.) antages det endvidere, at placeringen af ankre kan markeres 

tydeligt på konstruktionstegningerne. 

7.2 Anbefalinger for emballering, transport og oplagring 

Kun i særlige tilfælde, fx. ved limankre, vil det være nødvendigt at overveje specielle 

anbefalinger for transport og oplagring. I sådanne tilfælde skal godkendelsesorganet, i 

ETAen, gøre opmærksom på de nødvendige forholdsregler. 

7.3 Installation af ankre 

Lasteevnen og pålideligheden af forankringer afhænger i høj grad af den måde, hvorpå 

ankrene installeres. Producentens installationsvejledning spiller i den forbindelse en 

væsentlig rolle ved vurderingen af ankerets egnethed til den påtænkte anvendelse. 

Denne Retningslinie tager højde for en rimelig grad af unøjagtighed ved mangelfuld 

installation, og derfor vil kontrolmetoder på byggepladsen i almindelighed ikke være 

nødvendige. Det antages imidlertid, at større fejl på byggepladsen undgås ved hjælp af 

vejledninger og korrekt uddannelse af installatøren og rådgivning på stedet. 

Installationsvejledninger skal typisk indeholde følgende: 

! Før isætningen af et anker skal det kontrolleres, at betonens styrkeklasse ikke er 


56

lavere end den, der svarer til de karakteristiske laster. 

! Betonen skal være velkomprimeret, fx. uden markante huller. 

! Huller skal bores vinkelret på overfladen, medmindre producentens vejledninger 

specifikt angiver andet. 

! Normalt skal der anvendes hårdmetal slagborebits i overensstemmelse med ISO 

eller nationale standarder. Mange borebits har identifikationsmærker, der viser, 

at kravene er opfyldt. Hvis borene ikke bærer dette overensstemmelsesmærke, 

skal bevis for egnetheden fremlægges. 

! Alle specielle borebits (fx. stopbor eller diamantbor), der er krævet i henhold til 

producentens installationsvejledning, skal være i overensstemmelse med 

producentens specifikationer. Dette skal bekræftes af fabriksproduktionskontrollen 

for borene. 

! Hullerne skal renses for borestøv. 

! Det skal sikres, at ankre ikke installeres med mindre end den specificerede 

indboringsdybde. Kantafstand og den indbyrdes afstand skal holdes på de 

angivne værdier. Minustolerancer må ikke forekomme. 

! Huller skal bores med forsigtighed for at undgå at beskadige armeringen i 

nærheden af borehullet. 

! Der skal træffes særlige foranstaltninger, hvis der fejlbores, fx. hvis armeringen 

rammes. For eksempel kan det anbefales enten at installere ankeret umiddelbart 

ved siden af det fejlborede hul, under forudsætning af at forankringsdybden 

forøges med dybden af det fejlborede hul, eller foretage en ny boring med en 

minimumsafstand fra det fejlborede hul på mindst to gange dybden af dette. 

Alternativt kan en mindre afstand vælges under forudsætning af, at det fejlborede 

hul fyldes med højstyrkemørtel. Medmindre det fejlborede hul fyldes med 

mørtel, er det ikke tilladt ved forskydnings- eller skrå træklast, at være tættere 

end 1,0hef eller 5,0d0 på det fejlborede hul i retning af lastpåvirkningen. 

For ankre, der skal udsættes for temperaturer under 0 0 C, skal der træffes 

foranstaltninger til at undgå indtrængen af vand i hullet med efterfølgende risiko 

for frostsprængning. 

Endelig antages det, at den nødvendige information og relevante specifikationer til 

korrekt installation er tilgængelige på byggepladsen, og at den ansvarlige person giver 

installatøren alle nødvendige informationer. Det antages endvidere, at installationen er 

udført af uddannede installatører under vejledning af den person, der er ansvarlig for de 

tekniske forhold på byggepladsen. 


57

Afsnit 3 

8 Attestering af overensstemmelse 

8.0 Vurdering af overensstemmelsen 

8.1 EU beslutning 

Systemet til attestering af overensstemmelse, som er specificeret af EU Kommissionen 

imandatet Construct 95/139, Bilag 3, er system 1 vedr. ankre til letvægtssystemer 

henvises til Del 6, beskrevet i Rådsdirektiv (89/106 EØF) Bilag III 2.(i), som følger: 

(a) Producentens opgaver 

(1) Fabriksproduktionskontrol (se 8.2.3) 

(2) Yderligere prøvning af emner udtaget på fabrikken af producenten i overensstemmelse 

med en fastlagt prøvningsplan (se 8.2.2) 

(b) Certificeringsorganets opgaver 

(3) Førstegangsafprøvning af produktet (se 8.2.1) 

(4) Førstegangsinspektion af fabrikken og fabriksproduktionskontrollen (se 8.2.4) 

(5) Løbende overvågning, vurdering og bedømmelse af fabriksproduktionskontrollen 

(se 8.2.4) 

8.2 Foranstaltninger i forbindelse med opgaverne 

8.2.1 Førstegangsafprøvning 


58

Førstegangsafprøvning vil være til rådighed som en del af arbejdet i forbindelse med 

vurderingen af produkter til en ETA. 

Prøvningerne vil være gennemført af godkendelsesorganet eller på dettes ansvar 

(en vis del kan være udført af et godkendt laboratorium eller af producenten) i 

overensstemmelse med afsnit 5 i denne Retningslinie. Godkendelsesorganet vil have 

vurderet resultaterne af disse prøvninger i overensstemmelse med afsnit 6 af denne 

Retningslinie, som en del af udstedelsesproceduren for ETAen. 

Hvor det er relevant, bør denne vurdering anvendes af det godkendte organ som grundlag 

for overensstemmelseserklæringen. 

8.2.2 Prøveemner udtaget på fabrikken 

Da både store og små virksomheder producerer disse produkter, er der en stor variation 

i produktionsstørrelsen inden for grænserne af de størrelser, der produceres, og 

forskellige produktionsmetoder medfører yderligere variation. Derfor kan en præcis plan 

kun opstilles, hvis den tager udgangspunkt i hver enkelt sag. 

Normalt er det ikke nødvendigt at gennemføre prøvning på ankre, der er installeret i 

beton. Indirekte metoder vil normalt være tilstrækkelige, fx. kontrol af råvarer, 

fremstillingsproces og komponentegenskaber. 

8.2.3 Fabrikkens egen produktionskontrol 

Producenten skal gennemføre en permanent intern kontrol af produktionen. Alle 

elementer, krav og forholdsregler indarbejdet af producenten skal dokumenteres på en 

systematisk måde i form af skriftlige politikker og procedurer. Dette produktionskontrolsystem 

skal sikre, at produktet er i overensstemmelse med ETAen. 

8.2.4 Forudgående kontrol og løbende overvågning af fabrikkens produktionskontrol 

Vurdering af fabrikkens produktionskontrolsystem er certificeringsorganets ansvar. 

En vurdering skal gennemføres på hver enkelt fremstillingssted til eftervisning af, at 

FPCen er i overensstemmelse med ETAen og enhver yderligere information. 

Vurderingen skal være baseret på førstegangsinspektion på fabrikken. 

Efterfølgende løbende overvågning af FPCen er nødvendig for at sikre løbende 

overensstemmelse med ETAen. 

Det anbefales, at overvågningsinspektion gennemføres to gange årligt. For fabrikker, der 

er underlagt et certificeret kvalitetsstyringssystem, kan frekvensen af inspektionerne være 

mindre. 

8.3 Dokumentation 

Til af bistå certificeringsorganet ved udarbejdelsen af en vurdering af overensstemmel- 


59

sen, stiller det ETA-udstedet godkendelsesorgan nedenstående information til rådighed. 

Denne information, sammen med kravene i EU Guidance Paper Nr. 7, Construct 95/135, 

rev.1, vil i almindelighed være det grundlag, hvorpå FPCen er vurderet af 

certificeringsorganet: 

(1) ETAen 

(2) Grundlæggende fremstillingsprocesser 

(3) Produkt- og materialespecifikationer 

(4) Prøvningsplan 

(5) Anden relevant information 

Denne information vil som udgangspunkt være udarbejdet eller indsamlet af 

godkendelsesorganet og skal, hvor det er hensigtsmæssigt være tiltrådt af producenten. I 

det følgende gives en vejledning om hvilken type information, der kræves: 

(1) ETAen, se afsnit 4 i denne Retningslinie. 

Arten af enhver yderligere (eventuel fortrolig) information skal angives i ETAen. 

(2) Grundlæggende fremstillingsprocesser 

Den grundlæggende fremstillingsproces skal være beskrevet tilstrækkeligt detaljeret til 

at underbygge den foreslåede FPC metode. 

Ankre er normalt fremstillet ved konventionelle metalbearbejdningsmetoder. Enhver 

kritisk proces eller behandling af delene, som har indflydelse på ydeevnen, skal 

fremhæves. 

(3) Produkt- og materialespecifikationer 

Produkt- og materialespecifikationer vil blive krævet for de forskellige komponenter og 

udefra leverede komponenter, fx. møtrikker og spændeskiver. 

Disse specifikationer kan bestå af: 

- Detaljerede tegninger, inklusive fabrikationstolerancer 

- Råmaterialespecifikationer 

- Referencer til nationale, europæiske og/eller internationale standarder eller klasser. 

- Producentens datakort, fx. for råmaterialer, der ikke er omfattet af en anerkendt 

standard, så som kontrol af overfladebehandlingsskader som følge af friktion. 

(4) Prøvningsplan 

Producenten og det godkendelsesorgan, der udsteder ETAen, skal være enige om en 

prøvningsplan. (Byggevaredirektivet, Bilag III 1b). 

Prøvningsplanen er nødvendig for at sikre, at produktspecifikationerne forbliver 

overholdt. 

Gyldigheden af typen og frekvensen af den kontrol/prøvning der gennemføres under 

produktionen og af det færdige produkt, skal betragtes som en funktion af produktionsprocessen. 

Det gælder ligeledes den kontrol, der gennemføres under produktionen af 

egenskaber, som ikke kan inspiceres på et senere trin og kontrol af det færdige produkt. 

Dette vil normalt omfatte: 


60

! Materialeegenskaber, fx. trækstyrke, hårdhed, overfladebehandling 

! Bestemmelse af komponentdelenes dimensioner. 

! Tykkelse af overfladebehandling/overfladebehandlingens tykkelse 

! Kontrol af korrekt samling 

Hvor komponenter/materialer leveres udefra uden certifikat på de relevante egenskaber, 

skal de gøres til genstand for kontrol/prøvning af producenten før godkendelse. 

Hvordan prøvningsplanen opfylder kravene i mandatet med hensyn til vurdering af 

overensstemmelse er fastlagt i Tabel 8.1 (se side 65) 

EU-overensstemmelsesmærke og information 

Ethvert anker skal klart kunne identificeres før installation og skal være mærket med: 

! Producentens navn eller identifikationsmærke 

! Ankerets kommercielle navn (identitet) 

! Kategorien (anvendelseskategorier, holdbarhed, fx. yderligere mærkning for 

ankre af rustfrit stål for at kunne skelne mellem ikke rustfri- og rustfri 

stålankre.). Kategorien kan være en del af ankeridentiteten. 

! For ankre, der stikker ud fra betonoverfladen, skal anføres minimum forankringsdybde 

eller maksimal tykkelse af det emne, der skal fastgøres. 

! Hvis et anker med forskellige gevinddiameter er konstrueret til brug ved 

forskellige forankringsdybder, skal den anvendte forankringsdybde kunne 

konstateres efter installationen. 

Yderligere kan ACE@- mærket anbringes på ankeret. 

Emballagen eller den leveringsseddel, der ledsager produktet, skal bære ACE@- mærket 

og ledsages af: 

(1) Producentens navn og identifikationsmærke og fremstillingssted: 

! Hvis mærket anvendes af en ansvarlig agent i EU, skal denne identificeres i 

lighed med producenten. 

! Hvis ankeret produceres i trin på forskellige fabrikker, skal mindst den sidst 

ansvarlige for ACE@- mærket identificeres. 

(2) Angivelsen, der gør det muligt at identificere ankerets særlige kendetegn 

! Disse skal indeholde: 

- Ankerets identitet (handelsnavn), medlemsstatens nr., godkendelsesorganet og 


61

ETA - nummeret. 

- Kategorierne (anvendelseskategorier og muligheder, holdbarhedskategorier) 

- For ankre, der stikker ud fra betonoverfladen, skal angives minimum 

forankringsdybde og maksimal tykkelse af det emne, der skal fastgøres. 

! Angivelse for Astatisk eller quasi-statisk brug alene@ (se ETA, afsnit 11.1). 

(3) De sidste to cifre i det år, hvor ACE@- mærket blev påført. 

(4) Det gældende godkendelsesorgans identifikationssymbol: 

! Medlemsstatens nummer og godkendelsesorganets nummer eller symbol. 

(5) EU overensstemmelsescertifikatet: 

! Nummeret på EU overensstemmelsescertifikatet skal anføres. 

Alle installationsdata skal klart fremgå af emballagen og/eller på en medfølgende 

vejledning, gerne med illustration(er). 

Som minimum kræves følgende data: 

! Borebit-diameter (dcut) 

! Gevinddiameter (d) 

! Maksimal tykkelse på den genstand, der skal fastgøres (max tfix) 

! Mindste effektiv forankringsdybde (hef) 

! Minimumshuldybde (h0) 

! Nødvendig tilspænding (fx. krævede eller maksimale drejningsmoment) (Tinst) 

! Information vedrørende installationsproceduren, inkl. rengøring af hullet, helst 

med illustration. 

! Henvisning til eventuelt specielt installationsudstyr. 

! Identifikation af produktionsserien. 

Alle data skal præsenteres i en klar og utvetydig form. 


62


63

Tabel 8.1 Vurdering af overensstemmelse 

Førstegangsinspektion 

Væsentli 

ge krav 

1 + 4 

Ydeevnekarakteristika 

For anker/beton kombinationen i 

henhold til den valgte betonklasse: 

Forskydningsstyrke 

Bøjningsstyrke ( for ankre med udstikkende 

ende) 

Trækstyrke / udtræksfejl 

Minimum kantafstand til betonkomponent 

til sikring af styrkekarakteristika for 

et enkelte anker 

Minimum centerafstand for to ankre til 

sikring af styrkekarakteristika for det 

enkelte anker 

Last/forskydningsfunktion 

For ankeret: 

Træk/trækbrudstyrke 

Forskydningsstyrke 

Førstegangsafprøvning 

Alle egenskaber i kolonne 

2, se 8.2.1 

Førstegangsinspektion 

udført af: 

CB 

Relevante produktegenskaber 

Karakteristika som krævet i 6.7 i 

denne Retningslinie, inkl. Egenskaber 

for råmaterialer, og dimensioner 

på komponenterne 


64 

Løbende overvågning 

Prøvninger, data og 

parametre til eftervis - 

ning af karakteristika / 

egenskaber, kolonne 5 

og holdbarhed 

Prøvning og 

dokumentation som 

resultat af kravene i 6.7 i 

denne Retningslinie. 

Dette kan indehold: 

1. Overensstemmelsescertifikater, 

der viser 

overensstemmelse med 

alle relevante egenskaber 

(fx. materiale- 

egenskaber og dimensioner) 

for alle udefra 

leverede materialer og 

komponenter 

2. Direkte måling af dimensioner 

på komponenter 

3. Kontrol af korrekt 

samling, gevind etc. 

4. Direkte måling af relevantematerialeegenskaber, 

fx. overfladehårdhed,overfladefinish. 

Se 8.3(4) 

Minimums frekvens 

Pr. produktionsserie, 

kan være på råmaterialer, 

under processen 

eller på den 

færdige komponent 

eller det færdige 

produkt. 

Se 8.2.3 og den 

foreskrevne 

Løbende 

overvågning 

IB 

Løbende overvågning, 

karakteristika / 

egenskaber af 

interesse 

Som kolonne 5 og 

6 

Indeks: CB = direkte vurdering af certificeringsorgan og certificering af overensstemmelse 

IB= inspektionsorgan 

Fodnote: Selv om dette mandat indikerer vurdering af et certificeringsorgan eller producenten, kan de i tilfælde af en ETA overføre informationer fra det godkendelsesorgan, der har udstedt ETAen til disse formål.. 

Alle prøveudtagninger skal gennemføres uden hensyntagen til kvalitet og skal tydeligt identificeres. Prøveudtagningsprocedurer ink. metoder til optegning skal være aftalt mellem godkendelsesorganet og producenten 

Prøvningsresultaterne i disse prøvningsrapporter skal være på en form, der tillader direkte sammenligning med data i ETAen eller underliggende dokumentation.

Afsnit 4: ETA indhold 

9 Indholdet af ETAen 

9.1 Ankerdefinitioner og dets forudsatte anvendelse 

9.1.1 Definition 

9.1.2 Brug 

9.1.3 Kategorier 

(a) Anvendelseskategorier 

! Anvendelse i revnet og ikke-revnet beton. 

! Anvendelse i ikke-revnet beton alene. 

(b) Holdbarhedskategorier 

! Anvendelse i konstruktioner, der er udsat for tørre indendørs betingelser 

! Anvendelse i konstruktioner, der er udsat for andre miljømæssige betingelser 

9.2 Ankerets egenskaber med hensyn til mekanisk modstandsdygtighed og stabilitet og 

verifikationsmetoder 

! Karakteristiske værdier, der skal anvendes til beregning af brudgrænsetilstand 

! Karakteristiske værdier for forskydning ved anvendelsesgrænsetilstand 

9.3 Attestering af overensstemmelse og CE- mærkning 

9.4 Antagelser, for hvilke egnetheden til den forudsatte anvendelse er positivt bedømt 

9.4.1 Beregningsmetoder for ankre 

Beregningsmetoderne er anført i Bilag C. Metode A, B eller C skal finde anvendelse. 

9.4.2 Transport og oplagring 

9.4.3 Installation af ankre (under hensyntagen til Retningslinie, Del 1 til 6, 7.3) 

9.5 Lovgrundlag og almindelige betingelser 


65

ETAG 001 - ETA-Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?