Oktober - The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints

EN PROFET
VIDNER
»Jeg vidner for jer, at
Mormons Bog virkelig
er Guds ord, at kommunikationen
mellem
jorden og himlen er
blevet åbnet igen, og
at Herrens sande veje
er blevet åbenbaret til
mennesker på jorden,
hvorved han har vist
de midler, hvorigennem
enhver, der virkelig
tror på Kristus,
kan modtage kundskab
og velsignelser.«
Præsident David O. McKay
(1873-1970), »Marks Pointing
to Authenticity of Book
of Mormon«, Instructor, okt.
1952, s. 318.
34 Liahona
»det, der glæder sjælen mest« (1 Ne 11:22-23;
se også 1 Ne 8:12, 15). Kapitel 11 i 1 Nefi
indeholder en detaljeret beskrivelse af
livets træ som symbol på Frelserens liv,
tjenestegerning og offer – »Guds velvilje«
(1 Ne 11:16).
Træets frugt er et symbol på velsignelserne
ved forsoningen. At spise af træets
frugt repræsenterer modtagelse af de ordinancer
og pagter, hvorved forsoningen kan
gøres virkningsfuld i vores tilværelse. Frugten
beskrives som »ønskværdig til at gøre
én lykkelig« (1 Ne 8:10), og den skaber stor
glæde og et ønske om at dele den glæde
med andre.
Interessant nok er Mormons Bogs vigtigste
tema – at invitere alle til at komme til Kristus –
det centrale i Lehis syn. Af særlig interesse
er jernstangen, som fører hen til træet (se
1 Ne 8:19). Jernstangen er Guds ord.
At klamre sig til jernstangen modsat
bestandigt at holde fast ved den
Fader Lehi så fire grupper af mennesker
i sin drøm. Tre af disse grupper skyndte sig
frem ad den lige og snævre sti for at søge
at nå træet og dets frugt. Den fjerde gruppe
søgte ikke efter træet, men ønskede i stedet
den store og rummelige bygning som deres
endelige mål (se 1 Ne 8:31).
I 1 Nefi 8:21-23 hører vi om en gruppe
mennesker, som trængte sig frem for at
komme til stien, som fører til livets træ.
Men da disse mennesker mødte tåger af
mørke, som repræsenterer »Djævelens fristelser«
(1 Ne 12:17) for de vild og gik tabt.
Læg mærke til, at der i disse vers ikke
nævnes noget om jernstangen. De, som ignorerer
eller behandler Guds ord letsindigt, har
ikke adgang til det guddommelige kompas,
som viser vejen til Frelseren. Tag i betragtning,
JEG ÆNSEDE DEM IKKE
Gennem hele mit liv har jeg opnået åndelig styrke ved vendingen »vi ænsede dem ikke«
(1 Ne 8:33). I 1 Nefi er der nogle af dem, som er på vej hen til træet, der ikke ænser de
spottende røster. Foragtende fingre peger ad dem, men de svigter ikke. De lytter ikke. På
samme måde kan vi høre høje, fristende stemmer i dag. Til tider kan det være en kamp ikke
at følge de stemmer, men Lehi viser os, at det er muligt.
Jeg har opdaget, at jeg kan dæmpe de verdslige stemmer, når jeg besøger templet, læser
i mine skrifter, går i kirke og følger profeten. Når jeg gør de enkle ting, bliver jeg i stand til
at høre Helligåndens røst. Det er den stemme, som er værd at lytte til. Og når jeg følger
Åndens røst, opnår jeg større styrke til at modstå fristelse.
Når vi følger Lehis eksempel og »ikke ænser dem«, kan vi holde os på den lige og snævre
sti og vedvarende nyde Guds kærlighed.
Melissa Heaton, Utah i USA
FOTOILLUSTRATION: DAVID STOKER