Kom bedst fra A til B på glatte veje og i sne (pdf) - DMI

8
Af Tage Schmidt
At køre på glatte vinterveje er blevet
betydeligt nemmere og mindre risikabelt
end tidligere, hvis man er i
en moderne bil med computerstyret
elektronisk stabilitetskontrol – den
antiskrid-teknik der hyppigst benævnes
ESP i instruktionsbøger og tekniske
beskrivelser, men også kendes
under andre betegnelser afhængig af
bilmærke, for eksempel DSC og VDC.
Bilindustriens fællesnavn for teknikken
er ESC, der står for Electronic Stability
Control og bruges i det følgende.
ESC begyndte langsomt at blive indført i
nogle få luksusbiler i midten af 1990’erne,
og er fra omkring 2005 hurtigt blevet
mere og mere almindelig, så teknikken i
de seneste år har været standard i praktisk
taget alle nye bilmodeller, inklusive de
allerbilligste. Fra og med i år er ESC blevet
obligatorisk i alle nye biler, der sælges
i EU.
Da campister af mange naturlige grunde
må antages fortrinsvis at køre i ret nye
biler, vil de følgende råd om vinterkørsel
hovedsagelig dreje sig om biler med ESC.
Men da mange campingpladsejere antageligt
også har en ældre nummer 2 bil, skal
man være opmærksom på, at en del af det
følgende også gælder kørsel i glat føre uden
hjælp fra den moderne antiskrid-teknik.
Kom bedst fra A til B
på glatte veje og i sne
Når det er rigtig glat
Naturlovene gælder altid
Først en advarsel: Man må ikke forestille
sig, at man med ESC kan tillade sig at
sætte hastigheden op, styre mere friskt i
sving og accelerere stærkere i glat føre.
ESC giver ikke dækkene i sig selv bedre
vejgreb, og ESC kan ikke sætte naturlovene
ud af kraft.
Også med ESC er det altså stadig friktionen
mellem dæk og vej, der sætter den endelige
grænse for, hvor hurtigt man kan køre uden
at komme galt af sted. Hastigheden skal
stadig afpasses efter føret.
Med andre ord: ESC er en sikkerhedsteknik,
der kan hjælpe den fornuftigt kørende
bilist til at holde bilen under kontrol, når
vejen er mere glat end ventet. For at være
på den sikre side skal man indrette sin
kørsel efter føret fuldstændig som i biler
uden ESC.
Minimér risikoen – i sving og lige ud
Risikoen for at skride ud på glat vej er som
regel størst i sving. Styr blødt gennem dem
i så flad og jævn en kurve, som trafik og
vej- og oversigtsforhold tillader. Indled for
eksempel et højresving yderst i venstre side
af kørebanen, skær svinget inderst i højre
side og afslut det ude i venstre side.
FAKTABOX:
ORIENTERING · 4/12
På lige vej kan man både med og uden ESC
have held til at køre langt på meget glat vej
med forholdsvis høj konstant hastighed i
topgear uden at komme i vanskeligheder,
når det der ikke er sidevind og vejen ikke
hælder unormalt meget til siden.
Men selv på lige, vandret vej skal der ikke
megen blæst eller ujævnhed til pludselig at
forstyrre bilens balance, når der er meget
glat. Derfor skal man passe på ikke blive
overmodig, fordi det går godt.
Hvis man på lige vej opdager, at der er
ekstremt glat, kan man ikke gøre noget
bedre end at træde koblingspedalen i bund
og lade hastigheden falde af sig selv. Det
giver god mulighed for at komme ned på
en sikker lav hastighed eller få bilen standset
helt uden uheld.
Tag det roligt, hvis bilen skrider lidt
ESC vil altid hjælpe bilisten i større eller
mindre grad afhængig af, hvor store sideværts
kræfter der er i gang i forhold til
friktionen mellem dæk og vej – hvilket
afhænger af svingets krumning og farten.
Hvis man mærker en let udskridning i
en bil med ESC, skal man normalt ikke
foretage sig noget selv, men lade ESCteknikken
neutralisere udskridningen.
Isslag er så glat, at vejhældning og sidevind kan være nok til at sende bilen ud i grøft, kantsten, autoværn
eller – i heldigste fald – blot en rabat ved allerlaveste hastighed, uanset om bilen har ESC eller ej og vinterdæk eller ej.
Desværre kan isslag under visse vejrforhold optræde så pludseligt, at det eneste varsel, man får, er at se lastbiler og vogntog pludselig
stille sig på tværs af vejen og biler forude ende brat ude i vejsiden – måske i ens egen side. Her hjælper ESC kun, hvis man i forvejen
kører meget langsomt.
Sammenkørt sne med smeltevand eller regn på kan være lige så overraskende ekstremt glat. Her kan for eksempel et lidt kraftigt tryk
på speederen få en baghjulstrukket bil uden ESC til straks at snurre rundt om sig selv, også ved lav hastighed.
Man skal også have stor respekt for rimfrost, der kan gøre vejen lige så glat som frossen fugt på vejen.

Sådan forebygger du uheld
I milde tilfælde sker det helt udramatisk
– somme tider kan ESC faktisk gribe så
hurtigt ind, at man knapt når at mærke en
udskridning, før den er standset.
Hvis hastigheden i et sving er så høj, at
bilen når at glide mærkbart sidelæns, mens
den automatisk stabiliseres, skal man ikke
gøre andet end at dreje på rattet for at for
at få bilen derhen, hvor man vil – ud af
svinget uden at forlade vejen eller ende i
modsat vejbane.
Kørsel og fastkørsel i sne
Risikoen for at gå i stå eller køre fast er det
værste særlige problem ved kørsel i sne.
Mens ESC automatisk – uden at man
behøver selv at gribe ind – gør det mindre
krævende og risikofyldt at køre i glat føre,
kan det være nødvendigt at rådføre sig med
instruktionsbogen om, hvad man bedst gør
med ESC, når bilen sidder fast i sne.
Som regel skal man om muligt slå ESC
fra, til man er blevet kørende, fordi man
ellers ikke kan få motoren til at trække tilstrækkeligt.
I den situation skal man altså
faktisk indstille sig på at gøre præcis, som
tidligere har måttet gøre i biler uden ESC.
Hvordan man så lettest kommer i gang
igen, afhænger meget af forholdene. Men
det nytter i hvert fald kun sjældent at træde
vedholdende på speederen i det forfængelige
håb, at hjulene til sidst vil gribe fat.
Man opnår som regel kun, at de graver sig
dybere ned i sneen og/eller gør underlaget
endnu glattere.
Hvis man kan få nogen til at skubbe, er et
blødt pres fra en hånd i forbavsende mange
tilfælde tilstrækkelig til straks at bringe
FAKTABOX:
Hvis du er usikker på, hvordan føret egentlig er, kan det hjælpe at holde godt øje med, hvordan cyklister,
fodgængere og andre biler – ikke mindst de forankørende – bevæger sig.
Hvis du kører i glat føre på almindelige dæk, så husk at bilen foran måske er på vinterdæk og dermed har kortere bremsestrækning.
Hold ekstra god afstand.
Hvis du selv er på vinterdæk i glat føre, så tænk på, at bilen bagved måske ikke er og derfor ikke bremser så godt. Forsøg at holde den
på god afstand ved at træde let på bremsen, så bremselygterne advarer, før du begynder at bremse for alvor.
Vejsalt er dyrt for kommunerne, så der er naturlig tilbøjelighed til at søge at spare på det. Regn derfor ikke med, at der altid er saltet
effektivt overalt, hvor man er vant til at forvente det.
bilen fri i forbindelse med forsigtig brug
af speederen.
Hvis man er henvist til at hjælpe sig selv,
kan det være hurtigst at give sig god tid
til at grave lange, lige render foran alle
hjulene. Derfor skal man have en lille sneskovl
med i bilen.
Nogle få håndfulde grus eller groft sand,
som kastes ind under de trækkende hjul,
kan hjælpe dem til at bide fat, hvis de
spinner på sammenkørt sne. Derfor skal
man have en pose grus eller sand med i
bilen. Gruset eller sandet skal anbringes,
så hjulene kan trække det med ind under
sig, når de drejer rundt. Man kan eventuelt
prøve at lægge hele baner foran hjulene til
tilløb i dyb sne.
Men man kan også – hvis de trækkende
hjul står i en fordybning i blød sne – have
ORIENTERING · 4/12
held til at bringe bilen fri ved egen hjælp
ved at “rokke” den frem og tilbage i skiftevis
et mellemgear og bakgear, så der laves
render i sneen – meget korte, men lange
nok – til tilløb.
Under vanskelige forhold sker igangsætning
bedst i et højere gear, idet man da
ikke skal lade sig genere af rusk i transmissionen
eller af, at motoren hakker. Jo
højere gear man kan bruge, desto bedre
mulighed har man for at få hjulene til at
tage fat.
Tilkobling kan i nogle tilfælde med fordel
ske ved, at man mindsker trykket på speederen
under tilkoblingen i stedet for som
sædvanlig at øge det.
Med en forhjulstrukket bil kan det i dyb
sne hjælpe at dreje rattet fra side til side
under igangsætningen.
9

10
Specielt om automatgear
Hvis man kører i stå op ad bakke, kan
man ofte med fordel bakke tilbage ned
i bunden – og gerne bakke lidt op ad en
eventuel bakke på den anden side – for at
få nyt tilløb.
Undgå at gå i stå og køre fast
At undgå at gå i stå og sidde fast i sne
består for en stor del i hele tiden at at tænke
forud.
Man skal for eksempel tænke sig godt
om, før man begynder at vende om på en
vej med sammenkørt sne. Et meget hældende
vejprofil eller langsgående sporriller
i sneen kan gøre det svært eller umuligt at
få bilen ud af stedet ved egen hjælp, når
den under vendingen er kommet til at stå
på tværs.
Man kommer lettest frem ved at følge i
spor, som andre biler har lavet. Hvis man
tvinges til standsning af andre trafikanter,
skal man forsøge at komme til at holde et
sted, hvor der ser ud til at være særlig gode
betingelser for at sætte i gang igen.
Det er bedst at parkere med forenden ned
ad en bakke, og man bør aldrig standse
med forenden opad, hvis man ikke har
mulighed for at bakke væk.
FAKTABOX:
Efterhånden findes der så mange forskellige automatgearsystemer, at det ikke er muligt at give nogenlunde
korte generelle glatføre-råd ud over at oplyse, at man med de fleste nye automatgear kan nøjes med at slippe speederen,
hvor man med manuelt gear ville koble ud, og at det i nogle situationer kan være bedst at give neutral gas.
For at vide, hvordan man bedst forholder sig i glatføre-situationer, er man nødt til at læse de pågældende afsnit i bilens instruktionsbog,
og det kan være nyttigt at tage på et glatførekursus med bilen.
Hvis sne gør det svært at komme op ad
en vej med forhjulstræk, kan det nytte at
bakke op, fordi man derved flytter vægt
over på de trækkende hjul.
I biler uden ESC kan et for hårdt tryk på
speederen nemt føre til, at bilen går i stå
som følge af hjulspin, især op ad bakke.
Det undgås bedst ved at køre i så højt gear
som muligt uden risiko for, at motoren
hakker i stå.
Råd om vinterdæk
Under alle omstændigheder vil vinterdæk
med god mønsterdybde give afgørende
meget bedre muligheder for at nå frem til
målet gennem sne end almindelige dæk.
Den bedste uvildige rådgivning om vinterdæk
– og valg mellem vinterdæk og almindelige
dæk – findes på Trafikstyrelsens
hjemmeside:
http://www.bilviden.dk/Sikkerhed/
Vinterd%C3%A6k.aspx
I dyb løs sne er snekæder til stor hjælp til at
sikre fremdrift og undgå fastkørsel.
Hvis man skal køre i udenlandske områder
med megen sne, skal man måske overveje
at vælge de vinterdæktyper, som de lokale
Glatførekurser for campister
FAKTABOX:
ORIENTERING · 4/12
bilister bruger. Hvor ispigge i dækkene er
tilladt, kan det være den optimale løsning.
Forenede Danske Motorejere, FDM, arrangerer kurser i kørsel med campingvogn på deres køretekniske
anlæg. Her køres både på asfalt og på kunstige baner, hvor forholdene svarer til at køre på glat vej og i sne. Kurserne kan også omfatte
øvelse i glatføre-kørsel uden campingvognen på slæb, og der indgår altid gennemgang af elementær køreteknisk teori.
Kurserne finder som regel sted i forårsmånederne, men kan arrangeres året rundt, afhængigt af tilmelmeldinger. Man behøver ikke at
være medlem af FDM for at deltage, men medlemmer har rabat på prisen. Deltagelse bør være dækket af den almindelige ansvars- og
kaskoforsikring, men check med forsikringsselskabet.
Oplysning om kurserne kan fås på telefonerne 86 85 33 22 (Jyllandsringen) og 46 13 61 00 (Sjællandsringen).