Teknologi og marginalisering - Teknologirådet

Konklusioner
Der er rum for forbedringer
Jo mere mennesker lades i stikken med stress
og følelsen af at være nedvurderet og kontrolleret,
jo større er risikoen for marginalisering
At være marginaliseret betyder, at man befinder
sig i samfundets margin. Som marginaliseret har
man ikke adgang til de livsvilkår og udfoldelsesmuligheder,
der er normale og almindeligt
anerkendte i samfundet. Man er underlagt marginaliserende
arbejdsvilkår, hvis ens arbejdsvilkår
adskiller sig fra de gængse arbejdsvilkår i
samfundets centrum, dvs. hvis man ikke besidder
det, som ’vi’ i samfundets centrum har, og
som ’vi’ betragter som et godt og udviklende arbejde.
Gennem det gode arbejde får vi tilfredsstillet
grundlæggende behov for materielle goder, selvrealisering
og nære sociale relationer. Hvis disse
behov ikke tilfredsstilles, kan man tale om marginalisering.
Sociologen Erik Allardt betegner de
fundamentale behov med begreberne at have, at
være og at elske. Man kan blive marginaliseret
hvis man mister sit arbejde (at have), mister indflydelse
og selvrespekt (at være) eller hvis man
bliver isoleret og de sociale bånd skæres over (at
elske).
Problemerne ligger i anvendelsen
Enkeltstående teknologier kan ikke udpeges som
årsager til marginalisering. Men i projektet er
mange anvendelsesbegrænsninger blevet tydelige.
Begrænsninger på det overordnede niveau
(den politiske og økonomiske styring), på ledelsesniveau,
på uddannelsesniveau og på brugernes
individuelle og lokale niveau.
Man kan i høj grad skelne mellem god og dårlig
brug af teknologien – anvendelser der forøger
risikoen og anvendelser der formindsker risikoen
for marginalisering.
For mennesker, der måske også af andre grunde
er i farezonen, befinder sig i en randgruppe,
kan det udgøre hele forskellen, om teknologien
anvendes på en inkluderende eller en ekskluderende
måde.
De tekniske hjælpemidler, der anvendes på
projektets tre fagområder, er i sig selv almindelige:
GPS, pc’er, arkiveringsprogrammer, online
databaser, håndholdte computere, der kan lidt
mere end en mobiltelefon, et geografisk informationssystem…
Problemerne opstår når de anvendes i en teknologisk
forandring af store sammenhængende
systemer og skal tages i brug af mange samtidig
– og når de overordnede mål er i konflikt med
deltagernes forventninger, forudsætninger og
ønsker.
I sig selv rummer teknologierne en række muligheder
for at lette arbejdet, udføre det bedre og
mere effektivt. De rummer også positive muligheder
for at forbedre de ansattes deltagelse og
tilfredsstillelse i arbejdet. Risikoen for negative
virkninger ligger især i at:
● Trygheden trues når medarbejderne ikke mestrer
den nye teknologi og når den indføres på
en måde, der betyder øget risiko for fyringer,
tab af kompetencer og ændret fokus på kerneopgaverne.
● Selvbestemmelsen trues når medarbejderne
ikke er i stand til at drage fordel af teknologiens
muligheder for øget indflydelse men
tværtimod føler, at teknologien fører til øget
styring og kontrol.
● Arbejdets meningsfuldhed trues, når medarbejderne
ikke kan udnytte de øgede muligheder
for kommunikation og lettelse af arbejdsfunktioner
men tværtimod føler, at teknologien
æder nærvær og dominerer over mellemmenneskelige
relationer.
Konklusioner om forebyggelse
En hovedkonklusion er, at man bør inddrage alle
parter mere bredt og direkte i udviklingen og
indførelsen af ny teknologi. Det er et stærkt,
gennemgående fund fra alle de aktører og faggrupper,
der har deltaget i projektet. Teknologierne
bør konciperes, udvikles, implementeres og
videreudvikles i et tæt og tillidspræget forhold
mellem den overordnede ledelse, leverandørerne
og rådgiverne, den daglige ledelse og de medarbejdere,
der skal bruge systemet. Ledelsen skal
sikre at teknologiens brug bliver funktionel og
overkommelig for alle, både ved en klar, enkel og
relevant brugerflade og ved passende uddannelse
og læring.
Her står arbejdspladserne, fagforeningerne og
ledelserne over for en vigtig opgave, som kan
forebygge mange vanskeligheder i omstillings-
47