Teknologi og marginalisering - Teknologirådet

8
sering bliver præget af mere flygtige relationer:
Man bliver mere isoleret fra andre i sit daglige
arbejde. Sidst, men ikke mindst, bliver teknologien
ofte anvendt til at fremme en effektivisering,
der lægger vægt på kvantitet og registrering
af målbare, dokumenterede resultater frem for
kvalitet og nærvær.
Første fase: Bidrag fra tre faggrupper
I projektets første fase blev det undersøgt hvordan
informations-, styrings- og ledelsesteknologierne
påvirker arbejdslivet i tre faggrupper:
● Buschauffører.
● Sagsbehandlere og socialrådgivere i jobcentre
mv.
● Social- og sundhedsmedarbejdere i hjemmeplejen.
For hver gruppe blev der gennemført en workshop
med deltagelse af ansatte på området (’vidner’)
samt forskere, organisationsfolk og projektledere
(’eksperter’).
Med udgangspunkt i Rejsescenens dramatisering
af typiske situationer formulerede deltagerne
først deres oplevelser af arbejdet med de nye
teknologier, deres viden om fordele og problemer,
både for usikre og teknologivante brugere,
og deres meninger om teknologiernes relevans i
forhold til de faglige kerneopgaver.
Dernæst blev tendenserne til marginalisering
belyst ud fra beretninger om vanskeligheder ved
at rekruttere og fastholde personale, utilfredshed,
stress og frustrationer, sygdom og udstødelse.
Til slut blev det diskuteret, hvor stærk en
sammenhæng der er mellem teknologi og marginalisering
og hvordan teknologierne kan implementeres
bedre.
Buschaufførernes arbejde er i forvejen meget
stress-præget. Workshoppen viste tillid til, at
teknologi kan løse en del problemer, især ved
bedre fremkommelighed i trafikken og mere
brugervenlig teknologi i bussen, for eksempel
ved ruteomlægninger, rettelse af fejl, indstilling
af sæder, indstilling af klippeautomater mv. Men
der er også hos en del af chaufførerne en udpræget
følelse af at være overladt til sig selv og en
oplevelse af, at teknologien bruges som kontrolredskab,
at den enkelte har ringe indflydelse og
at mulighederne for bedre tilrettelægge af arbejdet
og vagterne ikke udnyttes.
Blandt socialrådgivere og sagsbehandlere viste
workshoppen stor frustration over dårligt fungerende
it-systemer og voksende krav om registrering
og dokumentation. Mange føler, at deres
faglige kernekompetence tilsidesættes til fordel
for helt formelle krav om hurtig sagsbehandling
og målbare resultater; der er ikke tilstrækkelig
mulighed for nærhed og empati i forhold til borgerne.
Den standardiserede sagsbehandling og
selve computeren opleves af mange som systemkrav,
der står i modsætning til deres faglige
selvrespekt.
Social- og sundhedsmedarbejderne i hjemmeplejen
virker delt mellem de velfungerende ’superbrugere’,
der oplever de håndholdte computere
som et fordelagtigt hjælpemiddel, der giver
større mulighed for selvbestemmelse – og de
usikre brugere, der savner tekniske og sproglige
færdigheder og oplever computerregistreringerne
som et ekstra pres, føler sig mistænkeliggjorte
og kontrollerede og synes at omsorgen for
borgerne træder i baggrunden. Der er stor forskel
på, hvordan teknologien anvendes i de enkelte
kommuner.
Anden fase: Bearbejdning af teser
Ud af arbejdet i de tre workshops kom der en
lang række eksempler både på vellykket og mindre
vellykket indførelse af teknologier. Dermed
var der lagt op til en klassisk teknologivurdering:
Hvad er muligt og hvad er ønskeligt? Hvordan
kan implementeringen ændres, så man opnår
mere positive resultater og forebygger negative
virkninger?
Men de tre workshops viste også, at det er
svært at skelne teknologiens rolle fra andre
aspekter af marginaliseringen. Teknologiens
rolle er indlejret i hele organisationen og ofte
overskygget af individuelle historier.
Den lange række af udsagn om teknologiens
virkning fra de tre workshops blev derfor kogt
ned til fire teser:
● Teknologi øger indflydelsen.
● Teknologi æder nærvær.
● Teknologi øger kontrollen.
● Teknologi ændrer faglighed.
På en afsluttende workshop blev deltagerne i
de tre første workshops inviteret sammen med
yderligere eksperter. De fire teser blev udfoldet
og bearbejdet – og det resulterede i en række anbefalinger
og skærpede formuleringer.
Ud fra arbejdet i den afsluttende workshop
kan man sammenfattende sige, at teknologien
på de tre fagområder rummer mange positive
muligheder for at forbedre de ansattes deltagelse
og tilfredsstillelse i arbejdet. Risikoen for negative
virkninger ligger især i at:
● Trygheden trues når medarbejderne ikke mestrer
den nye teknologi og når den indføres på
en måde, der betyder øget risiko for fyringer,
tab af kompetencer og ændret fokus på kerneopgaverne.
● Selvbestemmelsen trues når medarbejderne
ikke er i stand til at drage fordel af teknologiens
muligheder for øget indflydelse men
tværtimod føler, at teknologien fører til øget
styring og kontrol.