28 Middelalderliv i Trigeparken Årets børnekulturfestival kulminerede med Store Markedsdag omkring beboerhuset Oasen i Trigeparken den 20. maj. Kirken i Trige er ligesom 1000 andre danske landsbykirker bygget i middelalderen. Lidt af en bedrift. Ja, den mørke middelalder var måske ikke så mørk endda. Det var bestemt heller ikke det indtryk, man fik på middelaldermarkedet, hvor majsolen undtagelsesvis skinnede fra en skyfri himmel. Græsplænen ved beboerhuset, Oasen, er forvandlet til et farverigt middelaldermarked. I en kamparena opbygget af tove og pæle dystes med sværd og skjold, der jongleres og trækkes i tove m.m. Der er børn i enkle middelalderdragter, nogle af institutionerne har været kreative og lavet fine udklædninger til de mindste af børnene. Røgen fra to bålsteder bølger hen over pladsen. Rundt om det ene bålsted sidder en flok drenge og tilbereder kød på spyd. Over det andet bages klatkager, som man kan købe for en daler. Stribede telte huser forskellige aktiviteter. I et af dem står middelalderkvinden Lis og lærer børn og voksne at filte. I hendes telt <strong>Ringgården</strong> Update hænger masser af garn farvet i stærke farver. Ved siden af er der en bod, hvor en hvidskægget mand med en grøn hobbitagtig hat, sælger røget salt og ravsmykker. I åbningen af det næste telt står en mand med en kæmpeugle på armene – det går først op for os at det er en rigtig ugle, da den pludselig breder vingerne ud. Den gamle smed, som vi har hørt er helt fantastisk til at fortælle historier, er ikke i smedjeteltet – her er kun hans ambolt og nogle af de ting, han har smedet. Gad vide hvor han er henne? En langhåret og langskægget fyr med en megafon annoncerer de forskellige dyster og optrædener i arenaen. Der bliver jongleret, gået på knust glas og hugget æbler over med sværd på annoncørens mave. Ellers er lydbilledet præget af snak, latter og Trigesangen – igen i år er der i forbindelse med børnekulturfestivalen lavet en Trigesang – i år naturligvis en middelalderudgave. Der går et sus gennem forsamlingen, da en vaskeægte middelalderfamilie ankommer til markeds- pladsen. Der bliver sendt mange beundrende blikke efter moderens kobberrøde hår, der skinner om kap med den grønne nederdel. Knapt så megen beundring er der over faderens skjorte og stribede gamacher. Mens faderen spiller på et særpræget instrument, danser moderen med en imponerende ynde til middelaldertonerne – flere gange breder den grønne kjole sig ud som vinger. Gad vide, hvor mange mennesker der egentlig er her på plænen i Trigeparken? Helle og Jonas, der udgør sekretariatet for helhedsplanen Trigeparken gætter på at der i løbet af eftermiddagen har været ca. 1.000 mennesker på markedet. Det er de to, der sammen med Benjamin Breith, har været primus motorer i planlægningen af børnekulturfestivalen, som laves i samarbejde mellem børneinstitutionerne i Trige og Spørring, DUI-Leg og Virke og frivillige fra området. Bodil, der er beboer i Trigeparken og køkkenalf i Oasen udbryder, da hun ud af køkkenvinduet kigger på markedet: ”Ih, sådan et liv skulle her være hver dag”. lulu
Collage: Mia Løvkvist <strong>Ringgården</strong> Update 29