Hæfte 1 i PDF-format - Naturstyrelsen

Vandmiljøplan II
GENOPRETNING AF VÅDOMRÅDER
1. Rammer og lovgivning
Miljø- og Energiministeriet
Skov- og Naturstyrelsen

Kolofon:
Udgivet af:
Miljø- og Energiministeriet,
Skov- og Naturstyrelsen
Bidrag fra:
Frederiksborg Amt
COWI
Strukturdirektoratet
Skov- og Naturstyrelsen
Danmarks Miljøundersøgelser
Miljøstyrelsen
Danmarks Fiskeriundersøgelser
Styringsgruppe, repræsentanter fra:
Amtsrådsforeningen
Viborg Amt
Frederiksborg Amt
Strukturdirektoratet
Skov- og Naturstyrelsen
Danmarks Miljøundersøgelser
Redaktion:
Vibeke Andersen
Bearbejdning og produktion:
Jens Muff Hansen/Naturplan
Layout og opsætning:
Stig Bachmann Nielsen/Naturplan
Udgave:
1. oplag
Oplag:
800 eksemplarer
Sats, repro og tryk:
Digital XPress
ISBN:
87-7279-226-4
Fotos:
Forside og side 8:
Jakob Muff Hansen/Naturplan
Side 13 og 19:
Jens Muff Hansen/Naturplan
Pris:
100 kr. (alle tre hæfter).
Bogen kan købes hos:
Miljøbutikken
Læderstræde 1-3
1201 København K
Tlf. 33954000
E-post: butik@mem.dk
I øvrigt henvises til Skov- og
Naturstyrelsens hjemmeside
(www.sns.dk).

1. Rammer ........................................................................................................5
1.1. Lovgrundlaget.................................................................................................... 5
1.2. Henvisninger ..................................................................................................... 6
1.3. Organisering ...................................................................................................... 6
1.4. Kriterier for projekterne ..................................................................................... 6
Beliggenhed ....................................................................................................................... 6
Kvælstoffjernelse ............................................................................................................... 6
Genskabelse af naturlig hydrologi ..................................................................................... 7
Positiv effekt på plante- og dyrelivet .................................................................................. 7
Udvaskning ......................................................................................................................... 7
Fremtidig anvendelse ......................................................................................................... 7
1.5. Virkemidler ........................................................................................................ 7
Køb og salg ........................................................................................................................ 8
Éngangskompensation ....................................................................................................... 9
MVJ-aftaler med supplerende bestemmelser for vådområder .......................................... 9
Jordfordeling ..................................................................................................................... 10
Forkøbsret ........................................................................................................................ 10
Ekspropriation .................................................................................................................. 11
1.6. Økonomiske rammer ....................................................................................... 11
1.7. Ansøgning og udbetaling ................................................................................. 12
1.8. Amternes afrapportering ................................................................................. 12
1.9. Overvågning .................................................................................................... 13
2. Lovgivning .................................................................................................14
2.1 Naturbeskyttelse .............................................................................................. 14
Naturbeskyttelseslovens § 3 ............................................................................................ 14
Naturbeskyttelseslovens § 4 ............................................................................................ 14
Fredninger ........................................................................................................................ 15
Internationale naturbeskyttelsesområder ........................................................................ 15
Strandbeskyttelseslinien .................................................................................................. 15
Sø- og åbeskyttelseslinien ............................................................................................... 15
Fortidsminder ................................................................................................................... 15
Landskabelige og kulturhistoriske interesser ................................................................... 15
Friluftsliv ........................................................................................................................... 16
2.2. Vandløbsloven ................................................................................................. 16
2.3. Okkerloven ...................................................................................................... 17
2.4. Spildevandslovgivningen ................................................................................. 17
2.5. Planloven ......................................................................................................... 18
2.6. Museumsloven ................................................................................................ 18
2.7. Landbrugsloven ............................................................................................... 18
2.8. Jordkøbsloven ................................................................................................. 19
2.9. Harmoniregler ................................................................................................. 20
2.10. Hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer .................................................. 20
2.11. Økologisk jordbrug ........................................................................................ 21
2.12. Skovloven ...................................................................................................... 21
2.13. Fiskeriloven ................................................................................................... 21

1. Rammer
1.1. Lovgrundlaget
Aftalen om Vandmiljøplan II blev indgået mellem et flertal af Folketingets partier
i februar 1998. Som led i aftalen vedtog Folketinget med Lov nr. 478 af 1. juli 1998
at ændre en række love for at skabe grundlag for at gennemføre planen.
Ændringen i planloven sikrer, at der udpeges lavbundsarealer, der er potentielt
egnede til at genoprette som vådområder. Miljø- og energiministeriet udsendte den
15. juli 1998 et cirkulære med vejledning om udpegningen og administrationen af
lavbundsarealerne. Udpegningen fremgår af regionplantillæg. På landsplan er der
udpeget i størrelsesordenen 120.000 hektar. Udpegningen er vigtig, fordi den afgør,
hvor vådområdeprojekterne kan placeres.
Ændringerne i naturbeskyttelsesloven fastslår, at virkemidlerne kan anvendes til
at genoprette de nye vådområder, og at der kan foretages ekspropriation for at
gennemføre projekterne (§ 2 og § 60, stk. 1). I bemærkningerne til lovforslaget
står, at ekspropriationer kan benyttes, hvis en enkelt eller nogle få lodsejere forhindrer
et projekt, som der er stor tilslutning til blandt de øvrige lodsejere. Ifølge
lovens § 60 a kan miljø- og energimisteren overlade til amterne at udøve nogle af
de beføjelser, som ministeren har efter kapitel 8 om naturforvaltning.
Ændringerne i vandløbsloven betyder, at yderligere sænkning af grundvandet i
udpumpningsområder i landzone eller sommerhusområder kun kan godkendes med
ministerens samtykke. Hensigten er at undgå øget udvaskning af kvælstof, og at
sikre mulighederne for at bruge udpumpningsområderne til at genoprette vådområder.
Folketinget har desuden indført en række ændringer i miljøbeskyttelsesloven.
Ændringerne er ikke umiddelbart relevante for den del af Vandmiljøplan II, der
handler om at genoprette vådområder.
Kriteriebekendtgørelsen
Bekendtgørelse nr. 966 af 16. december 1998 om kriterier for tildeling af økonomiske midler
til genopretning af vådområder.
Beføjelsesbekendtgørelsen
Bekendtgørelse nr. 967 af 16. december 1998 om amtsrådenes beføjelser ved genopretning
af vådområder.
MVJ-bekendtgørelsen
Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 193 af 26. marts 1999 om tilskud til miljøvenlige
jordbrugsforanstaltninger. Der henvises især til kapitel 15a om supplerende bestemmelser
for vådområdeprojekter.
Landsplandirektivet
Miljø- og Energiministeriets cirkulære nr. 132 af 15. juli 1998 om regionplanlægning og
landzoneadministration for lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder. Inkl.
vejledning.
Jordkøbsbekendtgørelsen
Bekendtgørelse nr. 1062 af 21. december 1998 om anvendelse af jordkøbsloven .
Figur 1. Vigtige bekendtgørelser og cirkulærer som beskriver retningslinier for genopretning
af vådområder.
5

1.2. Henvisninger
6
Rammerne for genopretning af vådområder er fastsat i en række bekendtgørelser
og cirkulærer udsendt af Miljø- og Energiministeriet og Fødevareministeriet.
Undervejs i „kogebogen“ henvises der flere gange til de forskellige bekendtgørelser
og cirkulærer. De nøjagtige referencer fremgår af figur 1.
1.3. Organisering
Amtsrådsforeningen, Strukturdirektoratet og Skov-og Naturstyrelsen fastlagde i
efteråret 1998 organiseringen af arbejdet med vådområdeprojekterne. Amterne er
de praktiske hovedaktører, og har derfor fået en lang række administrative beføjelser,
jf. beføjelsesbekendtgørelsen.
Amterne søger om tilskud til forundersøgelser og gennemførelse af projekterne.
Ansøgninger sendes til Koordinationsudvalget, som betjenes af Skov-og Naturstyrelsen.
Koordinationsudvalget består af repræsentanter for Amtsrådsforeningen,
Strukturdirekturatet og Skov- og Naturstyrelsen. Udvalget tager stilling til, om
projekterne opfylder kriterierne. Midlerne bevilges, hvis der er penge inden for de
økonomiske rammer på ansøgningstidspunktet.
Skov- og Naturstyrelsen og Strukturdirektoratet meddeler tilsagn om de økonomiske
tilskud. Strukturdirektoratet udbetaler tilskud til MVJ-ordninger med supplerende
bestemmelser for vådområder. Udbetalingen sker direkte til lodsejerne.
Strukturdirektoratet køber desuden puljejord eller udbetaler midler til opkøb gennem
amterne. Skov- og Naturstyrelsen udbetaler de øvrige tilskud til amterne. Som
betingelse for at få tilskud skal amterne hvert år afgive oplysninger om projekterne
til Skov- og Naturstyrelsen.
De nærmere vilkår for udbetalingen af tilskud fremgår af bilag 1.
1.4. Kriterier for projekterne
Ifølge kriteriebekendtgørelsen skal en række betingelser være opfyldt for at der
kan udbetales tilskud til et projekt:
Beliggenhed
Projektområdet skal ligge inden for de lavbundsarealer, der er udpeget efter
landsplandirektivet (udpegelsescirkulæret). Det er muligt at gennemføre et projekt,
selvom en mindre del af arealet ikke er omfattet af udpegningen, eller hvis en
mindre del ligger uden for på grund af mindre unøjagtigheder ved indtegning på
kort (kriteriebekendtgørelsen § 1, stk. 1, nr. 1). Samtlige arealer, som berøres af
vandstandshævningen, skal indgå i projektet.
Kvælstoffjernelse
Kriteriebekendtgørelsen stiller krav om, at der fjernes 200-500 kg kvælstof om året
pr. hektar inden for projektområdet. Mængden beregnes som den gennemsnitlige
forøgede denitrifikation pr. hektar på det areal, der modtager tilskud, plus den reduktion
i kvælstofudvaskningen, der sker ved, at den hidtidige landbrugsmæssige
anvendelse ophører.

Genskabelse af naturlig hydrologi
Det skal tilstræbes at genskabe naturlige hydrologiske forhold. Ifølge kriteriebekendtgørelsen
er det en vandstand, som ikke er påvirket af kunstig afvanding
eller tilførsel af vand. Der må dog gerne etableres en vandstand, der er lidt højere
eller lavere end den “naturlige”.
Afhængig af den lokale topografi udvikler de nye vådområder sig til våde enge,
moser, sumpe, kildevæld, lavvandede søer, sumpskove, strandsumpe mv.. Der kan
etableres en permanent forhøjet vandstand i form af afstrømningsområder (kilder,
væld og kær) eller søer og moser med stillestående vand. Der kan også etableres
periodisk forhøjet vandstand, f.eks. oversvømmelser af vandløbsnære arealer i vinterhalvåret.
Positiv effekt på plante- og dyrelivet
Projektet skal have positiv effekt på det vilde plante- og dyreliv.
Udvaskning
Projekterne må ikke medføre øget udvaskning af fosfor eller okker.
Fremtidig anvendelse
Der er fastsat en række krav til områdernes anvendelse, når projekterne er gennemført:
• Arealerne skal permanent opretholdes som vådområder i naturpræget tilstand,
for at sikre vedvarende fjernelse af kvælstof og levesteder for planter og dyr.
• Der må ikke dyrkes energipil eller andre afgrøder. Vedplanter kan fældes, men
der må ikke plantes nye.
• Arealerne må afgræsses, og der må høstes rør og hø. Dog kan der gælde andre
regler ved MVJ-aftaler.
• Der må ikke køres handels- eller husdyrgødning ud på arealerne, eller tilføres
pesticider, kalk og andre hjælpemidler.
• Det er ikke tilladt at lægge arealerne om, og at give græssende husdyr tilskudsfoder.
• Der kan drives jagt i overensstemmelse med den almindelige lovgivning.
De nævnte vilkår skal tinglyses på de berørte ejendomme.
1.5. Virkemidler
Amterne er projektansvarlige. Opgaven består i at udvælge og afgrænse projektområderne
i dialog med lodsejerne. Det er vigtigt at klarlægge tidligt, hvilken
strategi der bedst opfylder projektets formål og lodsejernes behov. Det er muligt at:
• købe et areal og videresælge det efter projektets gennemførelse,
• give lodsejeren en engangskompensation,
• indgå MVJ-aftaler med supplerende bestemmelser for vådområder, eller
• give erstatningsjord gennem jordfordeling.
De nævnte muligheder kan kombineres på forskellige arealer i et projektområde.
Det kan være hensigtsmæssigt, hvis lodsejere har forskellige ønsker til løsnings-
7

8
modeller. Amterne kan supplere med egne midler, men må ikke anvende de almindelige
MVJ-tilskud.
I beføjelsesbekendtgørelsen er det fastsat, at amterne står for:
• køb og salg af fast ejendom og afholdelse af drifts- og anlægsudgifter på erhvervede
ejendomme,
• ydelse af tilskud til kommuner, almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner
m.v. samt private ejendomsejere (f.eks. engangserstatning),
• tinglysning af aftaler om genopretning af vådområder,
• beslutning om pålæg af forkøbsret og varetagelse af funktioner ved udøvelse af
forkøbsretten, samt
• beslutning om ekspropriation af fast ejendom og varetagelse af funktioner ved
ekspropriationen.
Køb og salg
Amterne kan købe de arealer, som skal genoprettes som vådområder. Det forudsættes,
at amtet sælger jorden igen, når projektet er gennemført. Strukturdirektoratet
skal vurdere købesummen, inden arealet erhverves, og salg skal ske efter offentligt
udbud. Amtet skal tinglyse de begrænsninger som gælder for den fremtidige anvendelse
af jorden. Lodsejeren beskattes af en eventuel fortjeneste efter reglerne i
lov om ejendomsavancebeskatning. Der kan i nogle tilfælde være mulighed for at
udskyde beskatningen.
Geddal Strandenge.

Engangskompensation
Amtet kan i stedet betale lodsejeren et éngangsbeløb som erstatning for værditabet.
Amtet fastsætter beløbet inden for rammerne af Vandmiljøplan II. Endelig
aftale om engangskompensation kan først indgås, når Strukturdirektoratet har vurderet,
at kompensationens størrelse ikke overstiger faldet i handelsværdi. Vurderingen
sker i forbindelse med udarbejdelsen af de ejendomsmæssige forundersøgelser.
Lodsejeren beskattes af en eventuel fortjeneste efter reglerne i lov om ejendomsavancebeskatning.
MVJ-aftaler med supplerende bestemmelser for vådområder
En række MVJ-ordninger kan benyttes som middel til at genoprette vådområder.
Ordningerne er:
• Udtagning af agerjord.
• Udtagning af græsarealer uden for omdriften.
• Ændret afvanding.
• Miljøvenlig drift af græsarealer uden for omdriften.
• Pleje af græs- og naturarealer med afgræsning, rydning eller høslæt.
For de nævnte ordninger gælder supplerende bestemmelser, som skal indgå i
aftalerne, når de benyttes til genopretning af vådområder (MVJ-bekendtgørelsen
kap. 15a):
• Alle tilsagn skal være 20-årige.
• Miljøvenlig drift af græsarealer kan kun anvendes på niveau 2.
• Ved alle typer aftaler må der ikke tilføres jordforbedringsmidler.
• Ved aftaler, hvor arealerne skal eller kan afgræsses, må de græssende husdyr
ikke fodres med tilskudsfoder.
• For ændret afvanding skal arealerne være udlagt med græs i tilsagnsperioden.
Græsset skal være etableret senest en måned efter tilsagnsperiodens begyndelse.
• Amtsrådet kan fastsætte bestemmelser om afvandingsforholdene.
• Opnås MVJ-tilskud bortfalder eventuelle økologitilskud for arealerne.
• Amtsrådet skal sørge for, at bestemmelserne for udnyttelsen af arealerne i den
periode, for hvilket tilsagnet er meddelt, bliver tinglyst som servitut på de berørte
ejendomme.
• Tilskud ydes kun, hvis der er ansøgninger nok til, at vådområdeprojektet efter
amtets skøn kan gennemføres. Ifølge MVJ-bekendtgørelsen kan der kun ydes
tilskud til ordninger, som efter amtsrådets skøn tilgodeser den ønskede effekt på
arealerne.
• Amtet fastlægger ansøgningsperioden, og det år tilsagnet skal begynde. Der kan
træffes aftale om forskellige begyndelsesår fra ansøgning til ansøgning. Alle
tilsagnsperioder skal af administrative hensyn begynde 1. september.
De supplerende bestemmelser kan kun benyttes når der er tale om et vådområdeprojekt
i overensstemmelse med kriteriebekendtgørelsen. Områderne skal desuden
være udpeget som SFL-områder (denitrifikationsområder).
MVJ-ordningerne giver lodsejerne flere muligheder for at vælge aftaleform og
økonomisk kompensation. Salg og engangskompensation giver lodsejeren ét beløb
én gang for alle, mens MVJ-ordningerne giver en årlig kompensation i 20 år.
9

10
Aftaler om MVJ-ordninger med supplerende bestemmelser for vådområder skal
indgås med Strukturdirektoratet, som også står for udbetaling af tilskud. Amterne
fungerer som formidler mellem lodsejerne og Strukturdirektoratet, før aftalerne
bliver indgået.
Amterne administrerer de almindelige MVJ-ordninger, som ikke kan benyttes i
projektområderne. Undertiden kan man forstærke miljøindsatsen ved at fremme
brugen af de almindelige ordninger på naboarealer til et projektområde.
Eksisterende MVJ-aftaler i et projektområde skal ændres til aftaler med supplerende
bestemmelser og ny tilsagnsperiode. Det gælder også i tilfælde, hvor aftalerne
er relevante for projektet i den nuværende form. MVJ-bekendtgørelsen gør
det muligt at foretage de nødvendige konverteringer. Som led i gennemførelsen af
projektet kan arealer helt udgå af MVJ-aftalen. Lodsejerne kan f. eks. vælge at få
engangskompensation i stedet for MVJ-tilskud.
Når der fremover indgås almindelige MVJ-aftaler i SFL-områder udpeget som
potentielt egnede til at genoprette vådområder, kan amterne stille som betingelse,
at aftalerne senere ændres til aftaler med supplerende bestemmelser og ny tilsagnsperiode.
Administrationen af MVJ-aftaler i forbindelse med vådområdeprojekter er nærmere
beskrevet i bind 3.
MVJ-tilskud betragtes som almindelig skattepligtig indkomst.
Jordfordeling
Amterne kan rekvirere gratis jordfordeling hos Strukturdirektoratet gennem
koordinationsudvalget. Jordfordeling er velegnet til at skaffe erstatningsarealer for
jord, som lodsejerne ønsker at sælge i forbindelse med projektet, og til at samle
arealer, hvor lodsejerne har samme ønsker om dyrkning, afvanding o.l..
Jord kan sælges af lodsejerne til normal markedspris som led i jordfordelingen.
Købes jorden af en anden lodsejer, kan det ske til en lavere pris. Forskellen i pris
skal svare til den engangskompensation, som sælger kunne opnå ved at beholde sit
areal. Hvis køber af jorden foretrækker at indgå en MVJ-aftale med supplerende
bestemmelser, skal han købe arealet til den normale markedspris, idet MVJ-aftalen
udgør erstatningen.
Ved videresalg pålægges arealerne servitut om ændret afvanding m.v., med amtet
som påtaleberettiget.
Er der behov for det, kan man købe puljejord uden for projektområdet som
erstatning for de arealer, hvor dyrkningen forringes. Puljejord købes i almindelig
fri handel, når den er til salg. Derfor er det vigtigt, at opkøbet begynder så tidligt
som muligt i projektforløbet.
Vilkår for køb af puljejord er nærmere beskrevet i bilag 1.
Lodsejeren beskattes af en eventuel fortjeneste efter reglerne i lov om ejendomsavancebeskatning.
Ved ombytning af arealer med samme værdi ved deltagelse i en
jordfordelingssag kan beskatningen dog udskydes, indtil de tilbyttede arealer afhændes.
Forkøbsret
Amtet kan få tinglyst forkøbsret til et areal i landzone eller sommerhusområde,
hvis det er særlig egnet til at opfylde naturbeskyttelseslovens formål (NBL § 57 -
59).
Forkøbsretten respekterer private forkøbsrettigheder og køberettigheder, der er
tinglyst før den 17. november 1988, men går forud for andre rettigheder, uanset

hvornår de er stiftet. Der er situationer, hvor forkøbsretten ikke kan anvendes, for
eksempel hvis handelen sker inden for den nærmeste familie, eller hvis ejendommen
overdrages ved arv.
Amtet kan overveje at tinglyse forkøbsret på en særlig egnet ejendom, hvis den
ikke kan erhverves gennem frivillig aftale. Fremgangsmåden kan være upopulær.
Derfor bør man nøje gennemtænke konsekvenserne for samarbejdet med den berørte
lodsejer og andre lodsejere i projektområdet, før man pålægger forkøbsret.
Amtet skal give skriftlig meddelelse til ejeren om forkøbsretten, og der skal
sendes en anmodning om tinglysning til tinglysningskontoret. En fremtidig køber
kan ikke få sit skøde tinglyst, før amtet har taget stilling til, om man vil gøre
forkøbsretten gældende. Fristen er 8 uger fra det tidspunkt, hvor amtet har modtaget
et underskrevet skøde/købsaftale (eller en bekræftet genpart).
Hvis forkøbsretten benyttes, skal amtet overtage ejendommen til den pris og på
de vilkår, som fremgår af skødet eller købsaftalen. Proceduren følger reglerne i
jordkøbsloven (lov om statens fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige
formål m.m.).
Amtets ønske om at tinglyse en forkøbsret kan påklages til miljø- og energiministeren
af de klageberettigede, som er anført i naturbeskyttelseslovens § 86.
Forslag til dokument om forkøbsret og meddelelse til lodsejeren fremgår af bilag
2 og 3.
Ekspropriation
Ekspropriation kan anvendes, hvis én eller få lodsejere forhindrer et projekt, som
der ellers er stor lodsejertilslutning til. Ved ekspropriation gives fuld erstatning.
Ekspropriation sker efter reglerne i naturbeskyttelsesloven. Amtets afgørelse om
ekspropriation kan påklages til Naturklagenævnet af de klageberettigede parter,
som er anført i naturbeskyttelseslovens § 43.
Undtagelsen i § 11 i lov om ejendomsavancebeskatning betyder, at erstatning
for ekspropriation ikke beskattes.
1.6. Økonomiske rammer
I 1998 var der afsat 25 mill. kr. til genopretning af vådområder. Fra 1999 til 2003 er
der afsat 100 mill. kr. årligt.
Af de 100 mill. kr. skal 20 mill. kr. bruges til forundersøgelser og detailprojektering,
overvågning, jordfordeling og matrikulære berigtigelser. Desuden skal beløbet
afholde udgifter til information og administration i amterne, Strukturdirektoratet
og Skov-og Naturstyrelsen.
80 mill. kr. skal bruges til projektrealisering, d.v.s. lodsejeraftaler og anlægsudgifter.
Beløbet svarer til 25.000 kr. i gennemsnit pr. hektar. Det betyder, at der kun
kan gennemføres projekter med ret små anlægsudgifter. Der er mulighed for at
supplere beløbene, f.eks. gennem kommunal eller amtslig medfinansiering. Det er
også tilladt at øge beløbsrammen med tilskud fra fonde.
I hvert finansår er hvert amt forlods reserveret et beløb til projektrealisering efter
en fordelingsnøgle, der afspejler landbrugsarealet. Det sikrer amterne en kendt
minimumsramme. Resten af midlerne går til en fælles fordelingspulje, som amterne
kan søge om til projekter, der ligger ud over de forlods afsatte midler. Reserverede
beløb, som ikke er brugt af amterne inden 1. september i finansåret, tilfalder
automatisk den fælles fordelingspulje.
11

12
I 1999 udgjorde de forlods reserverede midler 45 mill. kr. Principperne for fordelingen
af midlerne kan fremover ændres, hvis Koordinationsudvalget finder det
hensigtsmæssigt.
1.7. Ansøgning og udbetaling
Amtet ansøger om tilskud til vådområdeprojekter. Ansøgningen sendes til Skovog
Naturstyrelsen, der udarbejder en indstilling til koordinationsudvalget.
Koordinationsudvalget beslutter, om der kan iværksættes en forundersøgelse
eller om et projekt kan endeligt gennemføres. Som udgangspunkt giver koordinationsudvalget
sin godkendelse, hvis kriterierne for vådområdeprojekter er opfyldt
og der er ledige midler. Skov-og Naturstyrelsen og Strukturdirektoratet meddeler
de juridisk bindende tilsagn.
Der skal søges om tilskud til et vådområdeprojekt i to omgange. I første omgang
skal amtet søge om tilskud til forundersøgelser, som skal indeholde en teknisk og
biologisk beskrivelse af området samt en ejendomsmæssig beskrivelse, der vurderer
lodsejernes tilslutning. Den ejendomsmæssige forundersøgelse skal også vurdere
behovet for opkøb og jordfordeling samt erstatning til lodsejerne. I EF-habitatområder
og EF-fuglebeskyttelsesområder skal der indgå en konsekvensvurdering,
som opfylder de krav, der er fastlagt i bekendtgørelsen om internationale beskyttelsesområder.
Giver forundersøgelserne anledning til at gå videre med projektet, skal amtet i
næste omgang søge om midler til realisering, herunder detailprojektering.
For at Koordinationsudvalget kan behandle ansøgningerne, skal amterne anføre
alle de ønskede oplysninger. Gives der afslag, kan der eventuelt søges igen – for
eksempel, hvis der er skaffet manglende oplysninger, eller hvis væsentlige hindringer
for at gennemføre projektet er fjernet. Der er udarbejdet separate skemaer
til brug for ansøgning om midler til forundersøgelse og projektrealisering. Skemaerne
fremgår af bilag 4 og 5.
Skov-og Naturstyrelsen og/eller Strukturdirektoratet giver amterne tilsagn om
tilskud til projektet. Strukturdirektoratet sender efter indstilling fra amterne MVJaftaler
direkte ud til de lodsejere, som ønsker denne form for erstatning. Amtet skal
sikre, at det gennemsnitlige beløb pr. hektar til MVJ-aftalerne ligger inden for
rammerne af Vandmiljøplan II.
Tilskud til lodsejeraftaler og anlægsarbejder udbetales af Skov- og Naturstyrelsen.
Tilskud udbetales kvartalsvis eller efter projektet er gennemført. Det er amternes
opgave at viderebetale erstatninger til lodsejerne. MVJ-tilskud udbetales direkte til
lodsejerne af Strukturdirektoratet.
Eventuelle indtægter, f.eks. fra salg af jord, bortforpagtning, udleje og tilskud
fra EU, skal indtægtsføres.
Der er udarbejdet nærmere retningslinier til amterne om betingelser for at modtage
tilskud, praktiske forhold i forbindelse med udbetaling af tilskud, regnskab
m.v., jf. bilag 1.
1.8. Amternes afrapportering
Ifølge kriteriebekendtgørelsen skal amterne senest 1. marts hvert år fra 1999 til
2004 indsende oplysninger til Skov-og Naturstyrelsen om de projekter, der er fær-

diggjort i det foregående kalenderår. Der skal som minimum gives oplysninger
om:
• størrelsen af det areal, der er genoprettet som vådområde
• projektets regnskab
• den genskabte tilstand, den forventede udvikling i naturindholdet og den fremtidige
drift af området
• igangværende projekter (kortfattet status)
Oplysningerne bruges til årsberetninger, som hvert år udarbejdes af koordinationsudvalget.
Inden den første afrapportering udsendes der et skema til brug ved
afrapporteringen.
1.9. Overvågning
Der er afsat 4.5 mill. kr. årligt til overvågning i perioden 1999-2003. Formålet er at
dokumentere kvælstoffjernelsen inden for de genoprettede vådområder, at samle
viden om naturindholdet og at klarlægge eventuelle problemer med udvaskning af
fosfor og okker.
Det er planen at overvåge enkelte store områder intensivt, samt en række middelstore
områder mere ekstensivt. Ved små projekter vil kvælstoffjernelsen blive
anslået ved modelberegninger. Koordinationsudvalget beslutter, hvilke projekter
der skal overvåges, efter indstilling fra DMU og Skov-og Naturstyrelsen. DMU
står for overvågningen, mens amterne udfører eventuelle driftsopgaver.
De indsamlede data afrapporteres til Folketinget i år 2000 samt i 2003.
Oversvømmet lavbundsareal om vinteren.
13

2. Lovgivning
14
Mange aspekter skal inddrages, når der skal træffes beslutning om vådområdeprojekter.
Nedenfor følger en “huskeliste” over love og administrative forhold, som
det ofte er nødvendigt at tage højde for. Nogle projekter har muligvis en karakter,
der gør, at også andre regler er relevante.
2.1 Naturbeskyttelse
Vådområdeprojekterne gennemføres efter naturbeskyttelsesloven. Derfor skal
projekterne opfylde lovens formål (§1) om at beskytte naturen, forbedre og genoprette
områder af betydning for vilde dyr og planter og for landskabelige og kulturhistoriske
interesser. Desuden er det formålet at give befolkningen adgang til at
færdes i naturen og forbedre mulighederne for friluftslivet.
Naturbeskyttelseslovens § 3
Af bemærkningerne til ændringen af naturbeskyttelsesloven (lov nr. 478 af 1. juli
1998) fremgår, at vådområdeprojekterne kun må berøre §3 områder, hvis det er til
gavn for de beskyttede naturtyper. Amterne skal på normal vis tage stilling til, om
der kan dispenseres fra § 3.
Beskyttelsen af naturområder må ikke automatisk vige for genopretning af vådområder
som led i Vandmiljøplan II. Det fremgår af et svar, som miljø- og energiministeren
afgav til Folketinget under behandlingen af lovforslaget, se figur 2. Der
kan bl.a. gives dispensation, hvis genopretningen ud fra en samlet vurdering fører
til en naturmæssig forbedring i projektområdet.
Naturbeskyttelseslovens § 4
De fleste sten- og jorddiger er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 4.
Det forudsættes, at den sædvanlige administrationspraksis opretholdes.
„Naturtypebeskyttelsen, som i varierende form har eksisteret de sidste ca. 20 år, er et af de
væsentligste instrumenter til at beskytte vilde dyr og planter og dermed også til opfyldelsen
af en række internationale forpligtelser og EU-forpligtelser. Desuden er naturtypebeskyttelsen
et fast integreret led i den fysiske planlægning, således at beskyttelsen
hermed i vidt omfang er afvejet og prioriteret i forhold til andre, herunder samfundsmæssige,
interesser. Det ville derfor ikke være acceptabelt, såfremt denne beskyttelse automatisk
skulle vige for genopretning af vådområder som led i Vandmiljøplan II. Dette er da heller
ikke forudsat i Vandmiljøplan II.
Der er derfor ikke med lovforslaget forudsat en ændring af den praksis, der med støtte i
bemærkningerne i tidligere love og den gældende lov om naturbeskyttelse har udviklet sig
på § 3-området. På den anden side er det dog forudsat, at der kan meddeles dispensation
fra § 3 bl.a., hvis en sådan dispensation ud fra en samlet vurdering fører til en naturmæssig
forbedring i projektområdet. Dispensation vil således kunne gives, f.eks. hvis et berørt
område konkret vurderes at opfylde § 3- kriterierne, men kvalitativt og kvantitativt ikke kan
begrunde, at et vådområdeprojekt med andre naturmæssige forbedringer i projektområdet
forhindres gennemført.“
Figur 2. Uddrag af svar fra miljø- og energiministeren til Folketingets Miljø- og
Planlægningsudvalg.

Fredninger
Hvis et vådområdeprojekt berører et fredet areal, skal sagen behandles af fredningsnævnet.
Fredningsnævnet kan dispensere fra en fredning, når ændringerne ikke er i strid
med fredningens formål (naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1). Om der kan opnås
dispensation, afhænger af nævnets vurdering af de enkelte ansøgninger.
Er der tale om ændringer, der afviger meget fra indholdet i en fredning, skal der
rejses en ny fredningssag (naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 2.)
Internationale naturbeskyttelsesområder
I internationale naturbeskyttelsesområder (Ramsarområder, EF-fuglebeskyttelsesområder
og EF-Habitatområder) skal der foretages en særlig restriktiv administration
af en række bestemmelser i naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven, skovloven,
miljøbeskyttelsesloven m.v. (jf. bekendtgørelse nr. 782 af 1. november 1998 om
afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder).
Det skal fremgå af en eventuel dispensation, godkendelse eller tilladelse, at et
projekt ikke forringer de naturtyper og levesteder for arter, områderne er udpeget
for at bevare. Ændringerne må ikke medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser
for de udpegede arter (bekendtgørelsens § 4). Hvis projektet er i modstrid
med de internationale bestemmelser, må det ikke gennemføres (bekendtgørelsens
§ 6). En vurdering af konsekvenserne skal fremgå af forundersøgelsen.
Mener myndighederne, at det kan belyse sagen bedre, skal offentligheden have
lejlighed til at udtale sig i forbindelse med sagsbehandlingen (bekendtgørelsens §
6, stk. 4).
Strandbeskyttelseslinien
Nogle projektområder berører strandbeskyttelseslinien, fordi de ligger nærmere
end 100/300 meter fra kysten, jf. naturbeskyttelseslovens § 15. Den almindelige
administrationspraksis skal i givet fald opretholdes.
Sø- og åbeskyttelseslinien
Genopretning af vådområder er omfattet af §16 i naturbeskyttelsesloven i tilfælde,
hvor der foretages terrænændringer.
Fortidsminder
I nogle projektområder kan der ligge beskyttede fortidsminder, jf. naturbeskyttelseslovens
§§ 12-13 og 18. Amtet kan dispensere fra 100 m beskyttelseslinien beskrevet
i § 18. Hvis tidligere inddæmmede fjorde og vige opnår fri forbindelse med
havet og bliver saltvandspåvirkede, vil fortidsminder overgå til § 14.
Landskabelige og kulturhistoriske interesser
Vådområdeprojekterne kan have betydning for landskabet og de kulturhistoriske
interesser. Nedenfor nævnes nogle forhold, som kan overvejes, inden projekterne
gennemføres:
• Ændringer fra eng til elle- eller pilesump kan sløre landskabsoplevelsen i ådale
og i områder med udstrakte moser og søer. I brede ådale kan sump- og rørskov
langs selve åen være med til at fremhæve åens forløb. Tilgroning langs åer i
brede ådale vil ikke bryde landskabsoplevelsen i samme grad som i smalle ådale.
15

16
• Enge og moser var typiske elementer i kulturlandskabet op til midten af dette
århundrede. Mange bebyggelser, voldsteder m.m. afspejler tidligere forekomster
af søer. Genopretning af enge og søer er som regel en stor gevinst for kulturlandskabet.
Derimod kan naturlige tilgroningsområder med krat, skov og rørsump
ofte forstyrre det kulturhistoriske billede.
• I nogle lavbundsområder er der synlige levn fra forhistorisk, historisk eller nyere
tid. Under overfladen kan der være arkæologiske levn f.eks. bopladser og
offerpladser med velbevarede kulturlag eller enkeltgenstande. Hvor der gennem
tiderne har været stor menneskelige akitivitet, kan der gemme sig 10-20 gange
flere lokaliteter med levn end de, vi kender i dag.
• Generelt vil hævet vandstand forbedre oldsagernes bevaringsforhold. Men der
kan opstå store skader, især på oldsager af træ, hvor arealerne gror til – f.eks.
hvis det sker med pil og padderok, der har dybtgående rødder. Tilgroning kan
undgås ved græsning og høslæt, eller ved at hæve vandstanden så meget, at der
står blankt vand.
• En høj vandstand kan også have ulemper. Der kan f.eks. opstå erosion på voldsteder
og på stenalderbopladser, der ofte er koncentreret i kanten af de oprindelige
vådområder. Gamle broer og veje kan blive utilgængelige, og kanaler ved
mølleanlæg kan blive oversvømmet.
Friluftsliv
Hvis der sker opkøb, er det fornuftigt at sikre eksisterende veje og stier ved tinglysning,
før arealerne videresælges. I dag har alle ret til at færdes til fods og på cykel
på eksisterende veje og stier i det åbne land ifølge naturbeskyttelsesloven samt
mark- og vejfredsloven, men de generelle regler kan ikke forhindre lodsejerne i at
nedlægge private veje og stier. Man kan også forsøge at etablere stier gennem
frivillige aftaler, som i givet fald bør tinglyses. Eventuelt kan der tinglyses almindelig
adgangsret uden for vej og sti.
Vandløb og søer i de genoprettede vådområder er normalt ikke undergivet særskilt
ejendomsret. Det giver offentligheden ret til sejlads, f.eks. med kano og kajak,
så længe aktiviteterne ikke foregår erhvervsmæssigt. Amtet kan dog ændre sejladsretten
ved regulativer. Jagt- og fiskerirettigheder følger ejendomsretten med mindre
andet er bestemt.
Etablering af nye friluftsanlæg, bl.a. udsigtstårne, fugleskjul, bådebroer og
shelters, kan yderligere gavne friluftslivet. Egentlige friluftsanlæg kan ikke finansieres
af projekttilskud, men udelukkende for andre midler. Det kan også være
nødvendigt at nedlægge eksisterende friluftsanlæg, f.eks. skydebaner, som følge af
vandstandshævningen eller fordi særlige naturinteresser taler for det. Hvis eksisterende
friluftsanlæg nedlægges, skal man forsøge at etablere nye som erstatning i
eller uden for projektområdet.
Amterne kan øge interessen og mulighederne for naturoplevelser ved at informere
om projekterne, bl.a. gennem foldere og skiltning. Mange vådområder kan
indgå i projekt „Spor i Landskabet“, og benyttes til at understøtte de regionale
friluftsstrategier, der er omtalt i den statslige udmelding til regionplanrevision 2001.
2.2. Vandløbsloven
Genopretning af vådområder kræver som regel godkendelse efter vandløbsloven,
fordi der sker regulering af vandløb eller ændring af pumpelag (bekendtgørelse nr.

404 af 19. maj 1992, ændret ved lov nr. 402 af 14. juni 1995 og lov nr. 478 af 1. juli
1998). Følgende indgreb kræver godkendelse:
• ændring af vandløbs skikkelse, forløb, bredde, bundkote og skråningsanlæg (§§
16 og 17),
• etablering af nye vandløb (§ 21),
• ændring eller nedlæggelse af udpumpningsanlæg til afvanding (§§ 38, 39 og
44). Inden ophævelse af et pumpelag skal vandløbsmyndigheden fastlægge de
fremtidige afvandingsforhold inden for pumpelagets område. Ophævelse og
ændringer i pumpelag skal vedtages på besluttende generalforsamling i pumpelaget.
• ændring af broer, opstemningsanlæg og flodemål (§§ 47, 48 og 49). Kommunalbestyrelsen
er vandløbsmyndighed for private og kommunale vandløb, amtsrådet
for amtsvandløb. Ved ændring af vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens
§ 31 kan kommunen efter aftale overlade behandlingen af sagen til amtsrådet,
der er myndighed efter naturbeskyttelseslovens §3 (jf. §3, stk. 4 i Miljøministeriets
bekendtgørelse nr. 424 af 7. september 1983).
Bemærk, at regulativerne for offentlige vandløb skal revideres, hvis der fastlægges
nye bestemmelser for vandløbenes skikkelse, vandføringsevne eller vedligeholdelse
(§12).
2.3. Okkerloven
Ændring af afvanding i okkerpotentielle områder kan kræve tilladelse efter okkerloven.
2.4. Spildevandslovgivningen
Udledning af spildevand reguleres af miljøbeskyttelseslovens kapitel 4 og spildevandsbekendtgørelsen
(bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 om spildevandstilladelser
m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4). Reglerne er uddybet i en
spildevandsvejledning udsendt i efteråret 1999.
Der kan i nogle tilfælde blive tale om at udlede spildevand fra spredte bebyggelser
eller små bysamfund til de genoprettede vådområder. Udledninger fra anlæg op
til 30 personækvivalenter (PE) kræver tilladelse fra kommunalbestyrelsen, mens
større udledninger kræver tilladelse fra amtsrådet. Selve udledningen fastsættes til
det punkt, hvor spildevandsanlægget er tilsluttet dræn eller grøfter. Det betyder, at
flere ejendomme, der hver især bidrager med en spildevandsbelastning på mindre
end 30 PE, administrativt skal behandles som individuelle udledninger, selvom
den samlede belastning er større end 30 PE. Det er ikke muligt at klage over kommunalbestyrelsens
afgørelser til anden administrativ myndighed, kun amtsrådets
afgørelser kan påklages.
Der kan gribes ind over for en lovlig spildevandsudledning gennem påbud, hvis
udledningen ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt. Der kan f.eks. gives påbud
om bedre rensning for at få opfyldt målsætningen i det vandområde, der udledes
til, eller i nedstrømsliggende vandområder, og hvis en udledning medfører andre
uacceptable forhold, f.eks. uhygiejniske forhold. Det er kommunalbestyrelsen, der
17

18
giver påbud ved udledninger op til 30 PE, og der er ingen klageadgang. Der kan
eventuelt nedlægges forbud over for en spildevandsudledning, hvis forureningen
ikke kan afhjælpes, eller hvis der er overhængende fare for sundheden. Normalt vil
en lovlig spildevandsudledning fra en enkeltejendom ikke kunne omfattes af forbudsbestemmelserne.
Når kommunalbestyrelsen giver tilladelse eller påbud til en spildevandsudledning,
skal der stilles krav om rensning svarende til niveauet i spildevandsplanen.
Hvis kommunalbestyrelsen giver påbud om forbedret rensning af spildevand fra
en helårsbolig, skal ejeren have tilbud om medlemskab af kloakforsyningen i overensstemmelse
med lov om betalingsregler for spildevandsanlæg mv.. Det betyder,
at kommunen skal betale både etableringsudgifter og fremtidige driftsudgifter. Til
gengæld skal ejendommens ejer betale det sædvanlig tilslutningsbidrag og de årlige
vandafledningsbidrag.
2.5. Planloven
Et projektområde skal være udpeget som potentielt vådområde. Amterne har i sommeren
1999 vedtaget regionplantillæg, hvor udpegningen fremgår.
Vådområdeprojekter må ikke stride mod regionplanens øvrige retningslinier,
f.eks. for målsatte søer, vandløb og kystvande. Et projekt kan evt. kræve, at der
udarbejdes et regionplantillæg.
2.6. Museumsloven
For at undgå forsinkelser bør de lokale museer eller Rigsantikvaren høres så tidligt
som muligt i forbindelse med de tekniske og biologiske forundersøgelser.
Ikke-fredede, skjulte fortidsminder og arkæologiske levn er beskyttet efter
Museumsloven (kap. 6, § 26). Anlægsarbejder kan standses op til et år af hensyn til
arkæologiske udgravninger.
Hvis der dukker et fortidsminde op, kan det lokale museum for egen regning
foretage en mindre prøvegravning. Ved interessante fund kan museet søge Rigsantikvaren
om midler til at foretage en egentlig nødudgravning.
Genopretning af vådområder er offentligt arbejde. Derfor afholdes udgifterne til
arkæologiske forundersøgelser af anlægsmyndigheden, dvs. amtet. En privat lodsejer
kan opnå erstatning for det driftstab, som undersøgelserne forvolder.
2.7. Landbrugsloven
Landbrugsloven administreres af jordbrugskommissionerne. Med vedtagelsen af
den nye landbrugslov sommeren 1999 tilskyndes der til frivillige aftaler mellem
landbrugere og offentlige myndigheder om udtagning af landbrugsjorder til genopretning
af vådområder og beskyttelse af drikkevand m.v. Som en væsentlig ændring
kan man nu erhverve erstatningsjord som kompensation for de arealer, der
ikke må tilføres gødning. Samtidig udvides reglerne om fradragsarealer.
Jordbrugskommissionen kan dispensere fra erhvervelsesbetingelserne og sammenlægningsreglerne
ved køb af erstatningsjord, når de afgivne arealer pålægges
varige dyrkningsrestriktioner, så de heller ikke efter udløbet af en 20-årige aftale

må tilføres gødning. Erhvervelsen af erstatningsjord skal ske ved etableringen, men
kan dog tillades op til 8 år efter, at der er indgået aftale om projektet.
Ønsker en landmand at afhænde en berørt ejendom og købe en anden uden for
projektområdet (erstatningsejendom), kan jordbrugskommissionen efter en konkret
vurdering dispensere fra lovens erhvervelsesbetingelser – dvs. fra kravene om
uddannelse, egen drift, fortrinsstilling og i et vist omfang bopælspligten. Der skal
i hver enkelt sag tages hensyn til de ændrede forhold på den ejendom, der afstås.
Fradragsarealer omfatter arealer pålagt varige dyrkningsrestriktioner eller som
udtages i 20 år uden tilførsel af gødning. Restriktionerne skal være af offentligretlig
karakter, eller fremgå af frivillige aftaler med offentlige myndigheder o.l., herunder
offentlige og private vandforsyninger. Der skal være mere end 10 år til aftalens
udløb, medmindre der fortsat ikke må tilføres gødning efter aftaleperioden
(f.eks. hvis arealet bliver omfattet af naturbeskyttelseslovens §3).
Jordbrugskommissionen kan give dispensation, hvis muligheden for at opfylde
arealkravet bliver forringet i forbindelse med aftaler om genopretning af vådområder
eller beskyttelse af drikkevand.
Hvis amtet eller kommunen opkøber landbrugsejendomme til brug for et
vådområdeprojekt, skal landbrugsdriften fortsætte, indtil projektet gennemføres.
Det kan eventuelt ske gennem bortforpagtning. Efter projektet skal overskydende
arealer afhændes til en landbrugsejendom, medmindre der opnås tilladelse fra
jordbrugskommissionen til at beholde arealerne.
Det kræver tilladelse fra jordbrugskommissionen at etablere søer på landbrugsarealer.
2.8. Jordkøbsloven
Strukturdirektoratet kan købe jord efter jordkøbsloven (lov om offentlig fremskaffelse
af jord til jordbrugsmæssige formål m.m.). Desuden kan amterne få bemyndi-
Lavbundsarealer.
19

20
gelse til at købe jord ved at oprette regionale jordkøbsnævn (bekendtgørelse nr.
511 af 8. juni 1997 om regionale jordkøbsnævn).
Ifølge jordkøbsloven (§ 18) kan Strukturdirektoratet og de regionale jordkøbsnævn
købe fast ejendom
• for at skaffe jord til oprettelse eller supplering af jordbrug, eller til at gennemføre
en bedre jordfordeling mellem jordbrug,
• hvis det i særlige tilfælde skønnes hensigtsmæssigt af hensyn til at bevare landskabet
eller det landbrugsmæssige miljø eller
• til brug for jordomlægninger for at afbøde de jordbrugsmæssige gener ved forskellige
aktiviteter i landbrugsområder.
Køb af landbrugsarealer efter jordkøbsloven er fritaget for at opfylde landbrugslovens
erhvervelsesregler. Ved afhændelse skal landbrugslovens regler dog overholdes.
Udstykninger, som sker i forbindelse med købet, skal ikke behandles efter
planloven.
Jordkøbsloven gør det muligt at købe puljejord eller erstatningsjord til jordfordeling,
f.eks. ved genopretning af vådområder. For Strukturdirektoratet er hjemmelen
præciseret i en ny bekendtgørelse, som trådte i kraft den 6. januar 1999
(bekendtgørelse nr. 1062 af 21. december 1998 om anvendelse af jordkøbsloven og
jordfordelingsloven i forbindelse med genopretning af vådområder til forbedring
af vandmiljøet samt ophævelse af bekendtgørelse om tilskud til udgifter til matrikulær
berigtigelse af visse jordfordelinger). For de regionale jordkøbsnævn er hjemmelen
tilstede, når nævnet har modtaget bemyndigelse fra Fødevareministeren.
Et jordkøbsnævn har en bestyrelse på 4-5 medlemmer og betjenes af et sekretariat.
Den Sønderjyske Jordfond har fungeret siden 1992 med Strukturdirektoratet
som sekretariat. De gode erfaringer er grundlaget for, at man nu kan etablere jordkøbsnævn
i alle amter. De regionale jordkøbsnævn kan med fordel inddrages ved
genopretning af vådområder. Bestyrelsen har som regel et godt lokalt kendskab,
der kan trækkes på, når konkrete køb skal besluttes.
2.9. Harmoniregler
Arealer skal fraregnes i harmoniarealet, når de ikke må gødskes (husdyrbekendtgørelsen
nr. 877 af 10. december 1998 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning,
ensilage m.v., § 28, stk. 7). Ved afgræsning kan gødningen, som dyrene
afsætter på arealet, fratrækkes den gødningsmængde, som er til rådighed på bedriften.
Det betyder, at kravet om udbringningsareal bliver mindre (§ 28, stk. 1-4).
2.10. Hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer
20-årigt udtaget agerjord og udtagne græsarealer uden for omdriften omfattet af
MVJ-aftaler kan benyttes til at opfylde udtagningspligten under hektarstøtteordningen.
Der udbetales ikke hektarstøtte til arealerne. I stedet kan lodsejeren få
MVJ-tilskud, dog højst det beløb, der gælder for udtaget jord under hektarstøtteordningen.
Ved andre 20-årige MVJ-aftaler kan arealerne ikke benyttes til at opfylde
udtagningspligten. Det samme gælder, hvis der udbetales engangskompensation.

Genoprettede arealer, der anmeldes som foderarealer i forbindelse med dyrepræmier,
skal kunne afgræsses af kvæg og/eller moderfår eller anvendes til slæt.
2.11. Økologisk jordbrug
Der kan ydes tilskud til økologisk drift af græsarealer uden for omdriften. Det
gælder også på arealer, der genoprettes som vådområder.
Man skal være opmærksom på, at arealer, der modtager MVJ-tilskud, ikke samtidig
kan få økologitilskud. Engangskompensation er ikke til hinder for, at der ydes
økologitilskud.
2.12. Skovloven
De fleste skove er fredskovspligtige, jf. skovloven. Det betyder, at de skal bevares
og forynges med træarter, der kan danne højstammet skov.
Oversvømmelse af et fredskovspligtigt areal i forbindelse med et vådområdeprojekt
kræver tilladelse efter skovloven. Er der tale om mindre arealer, vil der
normalt gives tilladelse uden, at fredskovspligten ændres. Ved større arealer kan
fredskovspligten eventuelt ophæves, hvis der etableres nye skovarealer uden for
projektområdet. Størrelsen skal svare til det areal, der har fået ophævet fredskovspligten
plus 10 %.
Oversvømmelse af skovarealer medfører krav om erstatning for tabt vedmasseog
jordværdi. Erstatningen afhænger meget af træarten. Krav om erstatningsarealer
kan yderligere øge det beløb, som skal betales til lodsejeren.
2.13. Fiskeriloven
Permanent vanddækkede arealer, der opstår som følge af genopretning af et vådområde,
er omfattet af fiskeriloven (lov nr. 281 af 12 maj 1999). Det gælder, selvom
der ikke udvikles en naturlig fiskebestand og uanset om fiskebestanden er temporær,
dvs. at den senere dør ud eller kun besøges af vandrefisk.
For de nye vandområder vil der som følge heraf gælde regler om mindstemål,
fredningstider, udsætning, tilladte redskaber, særlige beskyttelsesforanstaltninger
for vandrefisk og retten til fiskeri. Afhængigt af om vandområdet har karakter af sø
eller å vil der gælde forskellige regler om anvendelse af redskaber. Desuden vil
nogle af reglerne ikke gælde, hvis det nye vandområde er isoleret uden afløb eller
tilløb, eller hvis arealet kun har én ejer og afløbet (f.eks. en kloakledning) ikke er
passabelt for fisk.
Skal der etableres dæmninger og skabes opstemninger i vandløb, vil loven stille
krav om etablering af passager, så fiskene fortsat kan bevæge sig frit op og ned ad
vandløbet.
Retten til fiskeri tilfalder altid bredejeren. Det offentlige (stat, amt og kommune)
kan dog beholde fiskeretten, selvom bredarealerne sælges. Desuden gælder
den normale regel om fiskeretten ikke, hvis vandområdet er fiskemæssigt isoleret
og ejes af en enkelt person, et selskab eller lignende.
21

Bilag 1
Generelle vilkår for Skov- og Naturstyrelsens udbetaling af tilskud til
genopretning af vådområder og køb af puljejord efter Vandmiljøplan II.
1. Tildeling af midler
Tilsagn om tilskud til genopretning af et vådområde inden for rammerne af Vandmiljøplan
II gives af Strukturdirektoratet og Skov- og Naturstyrelsen efter indstilling fra
Koordinationsudvalget for vådområder (koordinationsudvalget). Disse vilkår omhandler
Skov- og Naturstyrelsens tilsagn om tilskud til forundersøgelser, detailprojektering,
anlægsudgifter, engangskompensation og køb/salg af ejendomme.
Strukturdirektoratet giver tilsagn om MVJ-tilskud.
Hvis amtet anmoder Strukturdirektoratet om køb af puljejord og/eller om jordfordeling,
vil udgifterne midlertidigt blive finansieret af Strukturdirektoratet. Efter at Strukturdirektoratet
har afsluttet opgaven, fremsender Strukturdirektoratet en opgørelse og regning
for erhvervet projektjord til amtet. Amtet godkender regningen og anmoder herefter
Skov- og Naturstyrelsen om udbetaling af tilskud.
2. Projektets gennemførelse
Amtet er ansvarlig for gennemførelse af projektet inden for de tidsmæssige og økonomiske
rammer, som amtet har anført i sin ansøgning. Projektet skal gennemføres i overensstemmelse
med den beskrivelse, der har været forelagt Skov- og Naturstyrelsen, og de
skriftlige aftaler der under projektets gennemførelse indgås med Skov- og Naturstyrelsen.
Det er en forudsætning for tilskud til en forundersøgelse, at der som en integreret del
af forundersøgelsen udarbejdes et budget for det samlede vådområdeprojekt, som vedlagt
ansøgningsskemaet for projektgennemførelse.
Hvis der sker forsinkelser eller væsentlige ændringer i projektplanen, eller hvis projektet
opgives, skal Skov- og Naturstyrelsen straks informeres. Væsentlige ændringer i
projektet skal godkendes af Skov- og Naturstyrelsen, der forbeholder sig ret til i givet
fald at ændre vilkårene for det resterende projekt.
Amtet er ansvarlig for, at de rådighedsindskrænkninger, som fremgår af bekendtgørelse
nr. 966 af 16. december 1998 om kriterier for tildeling af økonomiske midler til
genopretning af vådområder, tinglyses på samtlige de ejendomme, der indgår i projektet,
herunder at rådighedsindskrænkninger på arealer, der modtager tilskud efter reglerne
om MVJ-vådområdeforanstaltninger, tinglyses.
Amtet har ansvaret for at sikre, at amtet, koordinationsudvalget, Strukturdirektoratet,
DMU, Skov- og Naturstyrelsen og andre offentlige myndigheder har adgang til projektarealerne
i forbindelse med overvågning, besigtigelse eller anden kontrol under og efter
projektets gennemførelse.
3. Tilskudsberettigede udgifter
Der ydes tilskud (jf. § 4 i bekendtgørelse nr. 966 af 16. december 1998 om kriterier for
tildeling af økonomiske midler til genopretning af vådområder, som udgangspunkt maksimalt
25.000 kr. pr. ha. i gennemsnit) til udgifter i overensstemmelse med de budgetposter,
som er angivet i tilsagnsskrivelsen og de oplysninger, der er givet i ansøgningen,
herunder det tilhørende specificerede budget. Der kan ikke forventes ekstra bevillinger
til de enkelte budgetposter, hvis de overskrides uden forudgående ansøgning til
koordinationsudvalget om omdisponering og efterfølgende skriftlig tilsagn herom fra
Skov- og Naturstyrelsen. Overskridelser på grund af pris- og lønstigninger, merforbrug
23

i arbejdstid vil heller ikke blive dækket uden, at der på forhånd er indgået supplerende
skriftlig aftale herom med Skov- og Naturstyrelsen.
Mindreforbrug på de enkelte budgetposter må ikke omdisponeres uden forudgående
skriftlig aftale med Skov- og Naturstyrelsen.
Det er således amtet, der påtager sig det økonomiske ansvar, hvis nettoudgifterne til
projektet overstiger det samlede budget, der lå til grund for tilskudstilsagnet. Bliver
udgifterne mindre end budgetteret, udgør tilskuddet de dokumenterede udgifter, og eventuelt
for meget udbetalt tilskud skal tilbagebetales til Skov- og Naturstyrelsen.
Der ydes ikke tilskud til moms.
4. Oplysninger om projektet
Amtet skal senest den 1. marts i hvert af årene 1999-2004 og herefter senest 3 måneder
efter projektafslutning give Skov- og Naturstyrelsen oplysninger om færdige projekter,
herunder oplysninger om størrelsen af det areal, der er omfattet af projektet, regnskab for
projektet, beskrivelse af den genskabte tilstand i hvert projektområde med oplysninger,
der kan tjene til en vurdering af om forudsætningerne for tilskuddet er opfyldt, herunder
kvælstofeffekt, fosfor- og okkereffekt og den forventede udvikling i naturindhold, samt
fremtidig drift af området.
Senest den 1. marts hvert år fra 1999 og frem skal amtet give Skov- og Naturstyrelsen
en kortfattet statusrapport for igangværende projekter.
Oplysninger om projekter skal i øvrigt følge Skov- og Naturstyrelsens anvisninger.
Skov- og Naturstyrelsen kan lade udbetaling af periodeafregning afvente en fyldestgørende
årlig statusrapport og lade slutudbetaling afvente en fyldestgørende slutrapport.
5. Udbetaling af tilskud og regnskab
Det er en forudsætning for udbetaling af tilskud, at projektet gennemføres i overensstemmelse
med de betingelser, der er aftalt med Skov- og Naturstyrelsen.
Tilskud til forundersøgelse udbetales, når forundersøgelsen er afsluttet og amtet har
sendt kopi af samtlige regninger til Skov- og Naturstyrelsen.
Tilskud til projektgennemførelse sker på grundlag af en afregning specificeret som
budgettet, der lå til grund for tilskudstilsagnet med dokumentation i form af bilag for
udgifter og indtægter.
Udbetaling af tilskud kan ske samlet ved projektets afslutning eller som kvartalsvis
periodeafregning. Hvis der vælges kvartalsvis periodeafregning, skal der gennem hele
projektforløbet senest 14 dage efter udløbet af hvert af årets kvartaler fremsendes et
kvartalsregnskab for projektet. I kvartaler med nettoudgift for amtet vil Skov- og Naturstyrelsen
inden månedens udløb overføre nettoudgiften til amtet, og i kvartaler med
nettoindtægt skal amtet inden 14 dage efter kvartalets udløb overføre nettoindtægten til
Skov- og Naturstyrelsens girokonto 555-5051.
Der påløber ikke renter. Den enkelte afregning skal specificeres og attesteres af en af
amtets ledelse bemyndiget person. Udbetaling af tilskud sker til en af amtet oplyst konto
i et pengeinstitut.
Et slutregnskab for det færdiggjorte projekt skal fremsendes til Skov- og Naturstyrelsen
senest 3 måneder efter projektets afslutning. Regnskabet skal specificeres på samme
måde, som det budget der er lagt til grund for tilsagnet om tilskud. Regnskabet skal
indeholde en opgørelse af samtlige udgifter og indtægter (begge excl. moms) i forbindelse
med projektgennemførelsen, herunder en opgørelse af anden tilskudsfinansiering
eller medfinansiering fra amtet. Der skal i regnskabet (eller i et bilag) redegøres for
væsentlige afvigelser mellem budget- og regnskabstal.
24

Regnskabet skal være underskrevet af en af amtets ledelse bemyndiget person og
attesteret af en statsautoriseret eller registreret revisor eller af den kommunale revision.
6. Bortfald af tilskud
Såfremt projektet ikke er gennemført inden for den tidsramme, som er fastsat af amtet
eller indenfor maximalt 3 år regnet fra Skov- og Naturstyrelsens skriftlige tilsagn om
projektgennemførelse, skal amtet senest 3 måneder inden fristens udløb søge om en
fornyet bevilling af midler, idet de uforbrugte afsatte midler går tilbage til den centrale
pulje ved udløbet af de 3 år.
7. Revisionsbestemmelser
Revisionsbestemmelser fremgår af vedlagte revisionsinstruks.
8. Forhold til anden lovgivning
Det er en forudsætning for ydelse af tilskud, at der opnås de nødvendige tilladelser m.v.
efter gældende lovgivning.
9. Medfinansiering fra amtet
Hvis amtet i ansøgningen om projektgennemførelse forpligter sig til at medfinansiere
projektet, forpligter amtet sig til samtidig at oplyse, hvilke udgifter amtets medfinansiering
skal dække.
10. Andet tilskud
Hvis der opnås tilskud til projektet efter anden lovgivning, skal Skov- og Naturstyrelsen
underrettes herom. Skov- og Naturstyrelsen vurderer i hvert enkelt tilfælde, om der er
særlige grunde til at reducere det bevilgede beløb. Hvis det tilskud, styrelsen har bevilget,
er udbetalt, kan det herefter forlanges helt eller delvist tilbagebetalt.
11. Amternes køb og salg af fast ejendom, samt ydelse af engangskompensation
Ved køb af fast ejendom skal der, forinden der indgås endelig købsaftale, indhentes en
udtalelse fra Strukturdirektoratet om købssummens størrelse og vilkårene for handlen
samt Strukturdirektoratets konkrete vurdering af ejendommens handelsværdi. Købesummen
må ikke overstige den af Strukturdirektoratet vurderede handelsværdi.
Salg af fast ejendom skal ske til højest bydende efter forudgående offentligt udbud
efter statens regler, jf. Finansministeriets cirkulære af 6. januar 1995 om almindelige
regler for salg af statens faste ejendom §§ 2, 3, 5, 6, 7 og 8, dog § 3 stk. 2 således at
ejendommens skønnede kontantpris baseres på en konkret vurdering fra Strukturdirektoratet
eller en ejendomsformidler. Hvis amtet ønsker at beholde ejendommen/arealerne,
skal et amtsligt køb ske på samme vilkår.
Endelig aftale om ydelse af engangskompensation må ikke ske uden, at Strukturdirektoratet
i det konkrete tilfælde har vurderet, at kompensationens størrelse ikke overstiger
faldet i handelsværdi som følge af genopretning af området.
12. Køb af tjenesteydelser og gennemførelse af anlægsarbejder
Aftale om køb af tjenesteydelser, herunder gennemførelse af forundersøgelse og projektering,
indgås med lavest bydende efter, at der forudgående er indhentet flere tilbud i
overensstemmelse med Finansministeriets cirkulære nr. 42 af 1. marts 1994 om udbud
og udlicitering af statslige drifts- og anlægsopgaver kapitel 1 og 2. Strukturdirektoratet
kan dog uden udbud engageres til at gennemføre den ejendomsmæssige forundersøgelse.
25

Aftale om anlægsarbejder skal indgås efter Byggestyrelsens cirkulære af 14. april 1989
om udbud af bygge- og anlægsarbejder. Dog § 10 således at amtet kan give kontrolbud
på anlægsopgaver i overensstemmelse med Finansministeriets cirkulære nr. 42 af 1.
marts 1994 § 4.
13. Procedure for Strukturdirektoratets køb af puljejord.
Køb kan kun ske efter anmodning fra amtet til koordinationsudvalget.
Følgende betingelser skal generelt være opfyldt før der kan købes puljejord:
• Amtet har kendskab til, at der er ejendomme til salg, hvis erhvervelse forudsætter, at
der handles her og nu.
• Amtet beslutter, at der skal ansøges om midler til puljejord.
• Koordinationsudvalget har godkendt ansøgning om køb af puljejord. I ansøgningen er
der redegjort for opfyldelse af kriterierne i Bekendtgørelse nr. 966 om kriterier for
tildeling af økonomiske midler til genopretning af vådområder, herunder overholdelse
af den økonomiske ramme samt evt. lodsejertilslutning.
• Strukturdirektoratet vurderer, at der handles til markedsprisen, og at arealerne kan
anvendes til et kommende projekt.
• Der købes kun jord og ikke bygninger.
• Midlerne til køb af puljejorden trækkes fra amtets forhåndsreservation eller fra eventuel
yderligere meddelt bevilling.
Køb af puljejord som opfylder ovenstående standard betingelser er principielt risikofrit
og kræver derfor ingen garanti fra amtet. Gennemføres projektet ikke trods amtets
vurdering har Strukturdirektoratet den økonomiske risiko for tab og muligheden for
fortjeneste ved genafhændelse inden for bevillingen til genopretning af VMP II-vådområder.
På samme vilkår kan der købes puljejord til projekter, som koster mere end
25.000 kr. pr. ha, hvis amtet i forbindelse med ansøgningen til bevilling tilkendegiver, at
de er villige til at finansiere udover de 25.000 kr. pr. ha.
Der kan være amter, som ønsker at foretage mere „risikofyldte“ puljejordskøb. Det
kræver imidlertid, at amterne stiller en økonomisk garanti og dermed påtager sig at
dække et eventuelt tab. Puljejordskøb, der ikke opfylder standard betingelserne, kan
deles i to typer:
• Puljejordskøb til over markedsprisen.
• Øvrige forhold som ikke opfylder standardbetingelserne, primært køb af hele
ejendomme inkl. bygninger.
Erhvervede arealer bortforpagtes på 1-årige kontrakter.
Risiko og garanti for tab ved køb af puljejord i tilfældet, at et projekt ikke realiseres
og puljejorden derfor må genafhændes ses af nedenstående skema.
26

Opfylder standardbetingelser
Opfylder ikke
standardbetingelser
Projektet gennemføres Projektet gennemføres ikke
Tab og gevinster ved
puljejorden indgår i de
samlede projektomkostninger.
Tab og gevinster ved
standard puljejord og det
ekstra indgår i de samlede
projektomkostninger.
Strukturdirektoratets VMPII midler bærer
tab og får gevinster ved genafhændelse af
puljejord
Ved køb af puljejord til over markedsprisen:
• Amtet skal stille tabsgaranti for overprisen
og kan ved genafhændelsen tabe
indtil tabsgarantiens størrelse.
• Strukturdirektoratets VMPII midler får
alle gevinster og bærer tab for den del
af prisen som er standard puljejord ved
genafhændelse.
Andre forhold, primært køb af bygninger:
• Amtet skal stille tabsgaranti for
bygningskøbet og kan ved genafhændelsen
tabe indtil tabsgarantiens
størrelse.
• Amtet er økonomisk og praktisk ansvarlige
for forsikring, drift, udlejning mm. af
forhold udover standard, primært
bygninger
• Strukturdirektoratets VMPII midler får
alle gevinster og bærer tab for den del
af prisen som er standard puljejord ved
genafhændelse
Såfremt Strukturdirektoratet eller amtet i
forbindelse med genafhændelsen har et
overskud og den anden part har et
underskud dækkes underskuddet helt eller
delvist af overskuddet.
27

28
REVISIONSINSTRUKS
§ 1. Revisionen udføres af en statsautoriseret eller registreret revisor, af Kommunernes
Revisionsafdeling eller af andre kommunale revisionsorganer.
Stk. 2. Revisionen omfatter regnskabet for det samlede projekt.
§ 2. Revisionen skal påse, at regnskabet for projektet er udarbejdet således, at det direkte kan
sammenlignes med det med Skov- og Naturstyrelsen aftalte budget, der lå til grund for tilskudstilsagnet.
§ 3. Revisionen foretages i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, således som dette
begreb er fastlagt i § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. (lovbekendtgørelse nr. 489
af 24. juni 1991).
Ved revisionen efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af
regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter
samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Der foretages ligeledes en vurdering af,
hvorvidt der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af Miljø- og Energiministeriets
midler og ved gennemførelsen af de aktiviteter, der er omfattet af projektet.
§ 4. Revisionen kan udføres ved stikprøvevise undersøgelser. Revisionens omfang afhænger af
projektets administrative struktur og de etablerede forretningsgange, herunder den interne
kontrol og andre forhold af betydning for regnskabsaflæggelsen. Som led i revisionen undersøger
revisor eksisterende forretningsgange vedrørende registrering af tilskudsudløsende faktorer med
henblik på at påse, om den interne kontrol er betryggende.
§ 5. Den (de) projektansvarlige skal give revisor de oplysninger, som må anses af betydning for
bedømmelsen af projektets regnskab. Den (de) projektansvarlige skal give revisor adgang til at
foretage de undersøgelser, denne finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får de oplysninger
og den bistand, som revisor anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv.
Endvidere har Rigsrevisionen adgang til fra den (de) projektansvarlige at indhente oplysninger og
materiale samt til at foretage besigtigelser vedrørende projektet til brug for en vurdering af den
(de) projektansvarliges økonomiforvaltning.
§ 6. Bliver revisor opmærksom på lovovertrædelser eller tilsidesættelser af vilkår eller forskrifter
af væsentlig betydning i forbindelse med midlernes forvaltning, påhviler det revisor straks at give
den (de) projektansvarlige meddelelse derom, samt påse, at den (de) pågældende inden 3 uger
giver Skov- og Naturstyrelsen meddelelse herom. I modsat fald er det revisors pligt at orientere
Skov- og Naturstyrelsen. Revisors bemærkninger indsendes sammen med meddelelsen.
§ 7. Revisor fører en revisionsprotokol, som indsendes sammen med slutregnskabet. I revisionsprotokollen
indføres beretning om hvilket revisionsarbejde, der er udført samt alle væsentlige
forhold, der har givet anledning til bemærkninger.
Specielt oplyses om revisors undersøgelser af, samt vurdering og konklusioner vedrørende,
projektets interne kontrol og registreringssystemer, projektets formål (navnlig om dispositioner
falder indenfor formålet), sparsommelighed, produktivitet og effektivitet. I bilaget indføres
endvidere beretning om den udførte revision, herunder:
- om revisor opfylder de lovgivningen indeholdte habilitetsbetingelser,
- om revisor under sin revision har modtaget alle de oplysninger, der er anmodet om,
- om revisor anser regnskabet for aflagt efter lovgivningens krav til regnskabsaflæggelsen,
- om statsstøtten er anvendt i overensstemmelse med de givne vilkår, og er opgjort i overensstemmelse
med gældende regler.
I revisonsprotokollen indføres endvidere oplysninger om eventuelle særlige kontrolarbejder,
afgivelse af særlige beretninger, rådgivning eller assistance.
Stk. 2. Det reviderede regnskab forsynes af revisor med en påtegning, hvoraf skal fremgå, at
regnskabet er revideret i overensstemmelse med reglerne i denne instruks. Forbehold skal
fremgå af påtegningen. Såfremt revisionen udføres af en statsautoriseret eller en registreret
revisor skal påtegningen i øvrigt følge Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 90 af 22 februar
1996 om statsautoriserede og registrerede revisorers erklæringer m.v.
Stk. 3. Genpart af revisionsprotokollen indsendes af den (de) projektansvarlige til Skov- og
Naturstyrelsen sammen med det påtegnede slutregnskab.

Bilag 2
Forslag til indhold i dokument om pålæggelse af forkøbsret,
som skal tinglyses.
Matr.nr. J.nr.
Anmelder: ....... Amt
DEKLARATION OM FORKØBSRET
1. ........Amt har besluttet at pålægge forkøbsret på ejendommen matr.nr. uuu, ejerlav,
sogn, kommune i medfør af § 1, stk. 1, nr. 5, i bekendtgørelse nr. 967 af 16. december
1998 om amtsrådenes beføjelser ved genopretning af vådområder. Ejendommen tilhører
NN, bopæl. For forkøbsretten gælder reglerne i naturbeskyttelseslovens §§ 57 – 59,
hvori henvises til de nærmere regler om forkøbsretten fastlagt i §§ 21-26 i lov om statens
fremskaffelse af jord til jordbrugsmæssige formål m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 493 af
13. juni 1997.
2. Forkøbsretten gælder ved enhver erhvervelse af arealet eller dele af dette. Forkøbsretten
kommer dog ikke til anvendelse, når staten, en amtskommune eller en kommune
erhverver ejendommen til andre formål end naturbeskyttelseslovens, når ejendommen
erhverves af en person ved arv, ved overtagelse til hensidden i uskiftet bo eller ved deling
af fællesbo, eller når erhververen er den hidtidige ejers ægtefælle eller er besvogret med
den hidtidige ejer i op- eller nedstigende linie eller i dennes sidelinie så nær som søskende
eller deres børn.
3. Såfremt der ikke ved anmeldelse til tinglysning af et dokument om erhvervelse af
adkomst på en fast ejendom, på hvilken der er tinglyst forkøbsret, forevises fornøden
dokumentation for, at forkøbsretten ikke kommer til anvendelse, jf. naturbeskyttelseslovens
§ 58 eller erklæring fra ....... Amt om, at forkøbsret ikke gøres gældende, sætter
dommeren i overensstemmelse med reglerne i tinglysningsloven en frist til fremskaffelse
af dokumentation eller erklæring.
4. Til afgørelse af, om forkøbsretten vil blive gjort gældende forelægges erhvervelsesdokumentet
i original eller bekræftet genpart for ....... Amt, jf. bestemmelserne i § 21,
stk. 1 i Jordkøbsloven (Lov om offentlig fremskaffelse af jord til jordbrugsmæssige
formål m.m.), samt bekendtgørelse nr. 727 af 17. september 1997 om administration af
jordkøbslovens bestemmelser om statens forkøbsret m.v.
5. Nærværende dokument begæres i henhold til naturbeskyttelseslovens § 57 tinglyst på
omstående ejendomme. Forkøbsretten respekterer private forkøbsrettigheder og købsrettigheder,
der er tinglyst før den 17. november 1988. Forkøbsretten går i øvrigt forud
for andre rettigheder over arealerne, uanset hvornår disse er stiftet.
6. Aflysning af nærværende dokument kan kun ske med samtykke af .....Amt.
29

7. Påtaleretten for så vidt angår de i nærværende deklaration omhandlede bestemmelser
tilkommer .......Amt.
30
,den
……………………………
underskrift
Matr.nr. Areal ha Ejer ifølge tingbogen

Bilag 3
Forslag til indhold i brev til lodsejer om pålæggelse af forkøbsret
Til Lodsejer ..... ......... Amt, den
......... Amt har besluttet at pålægge forkøbsret på Deres ejendom matr.nr. ...., da arealet
er egnet til at indgå i vådområdeprojektet…………….
Amtet kan pålægge forkøbsret til arealer i landzone eller sommerhusområder, hvis de
er særlig egnet til at opfylde naturbeskyttelseslovens formål (jf. Naturbeskyttelsesloven
§§ 57-59). Forkøbsretten tinglyses på ejendommen. Kopi af dokument om forkøbsret,
som dags dato er sendt til tinglysning, vedlægges.
Forkøbsretten respekterer private forkøbsrettigheder og køberettigheder, der er tinglyst
før den 17. november 1988, men går forud for andre rettigheder, uanset hvornår de
er stiftet. Der er situationer, hvor forkøbsretten ikke kan anvendes f.eks. hvis handelen
sker indenfor den nærmeste familie, eller hvis ejendommen overdrages ved arv.
Forkøbsretten har den konsekvens, at en fremtidig køber ikke kan få sit skøde tinglyst,
før amtet har taget stilling til, om man vil gøre forkøbsretten gældende. Fristen
hertil er 8 uger fra det tidspunkt, hvor amtet har modtaget et underskrevet skøde/købsaftale
(eller en bekræftet genpart.)
Hvis forkøbsretten benyttes, skal amtet overtage ejendommen til den pris og på de
vilkår, som fremgår af skødet eller købsaftalen.
Amtets afgørelse om at pålægge forkøbsret kan inden 4 uger påklages til miljø- og
energiministeren. Klagen indgives skriftligt til amtet.
Med venlig hilsen
31

32
Bilag 4
Ansøgning om bevilling af midler til forundersøgelse til vådområdeprojekt
efter Vandmiljøplan II.
1. Kort beskrivelse (max. ½ side) af projektet, herunder hvilken naturtype, der forventes
genskabt.
2. Skøn over antal hektar.
3. Skøn over reduktion i kvælstofudvaskning fra projektarealet som følge af, at den
hidtidige landbrugsmæssige drift ophører.
- Baggrundstal som skøn over nuværende gødningsniveau og skøn over nuværende
kvælstofudvaskning bedes oplyst.
4. Skøn over den forventede kvælstoffjernelse pr. hektar pr. år.
- Baggrundstal for skønnet bedes oplyst.
5. Skøn over projektets forventede effekt på det vilde plante- og dyreliv.
- Ud fra amtets nuværende kendskab til projektområdet, herunder oplysning om
projektarealerne eller dele heraf ligger i internationale naturbeskyttelsesområder.
6. Foreløbig vurdering af lodsejertilslutning.
- Amtets nuværende kendskab til lodsejertilslutning.
7. Budget for den tekniske/biologiske forundersøgelse.
- Forventede udgifter til teknisk/biologisk forundersøgelse.
8. Budget for den ejendomsmæssige forundersøgelse.
- Forventede udgifter til ejendomsmæssig forundersøgelse, og antal lodsejere.
9. Budgetoverslag for projektet.
- Oplysninger som kan sandsynliggøre, at projektet kan gennemføres for 25.000 kr./
ha., jf. § 4 i bekendtgørelse nr. 966 om kriterier for tildeling af økonomiske midler til
genopretning af vådområder, samt evt. oplysninger om andre projekter i samme amt,
hvis projektet på forhånd vurderes at blive dyrere end 25.000 kr./ha.
10. Evt. køb af puljejord.
- Inkl. oplysning om ejendommens/ejendommenes ca. størrelse i ha og en anslået pris.
11. Øvrige forhold.
- Er der eksisterende tilsskudsaftaler på arealerne, og tænkes disse konverteret?
Der vedlægges kort over området (1:25.000) med indtegning af projektområdet og henvisning
til udpegning i regionplantillægget. Ansøgningen sendes til: Skov- og Naturstyrelsen,
Haraldsgade 53, 2100 København Ø, tlf. 39 47 20 00, fax. 39 27 98 99.

Bilag 5
Ansøgning om bevilling af midler til gennemførelse af vådområdeprojekt
efter Vandmiljøplan II
1. Resumé af projektbeskrivelse (max. 1 side), herunder oplysninger om hvordan den
naturlige hydrologi genskabes.
2. Antal hektar omfattet af projektet.
3. Forventet reduktion i kvælstofudvaskning fra projektarealet som følge af, at den hidtidige
landbrugsmæssige drift ophører.
4. Forventet kvælstoffjernelse pr. hektar pr. år.
Baggrundstal bedes oplyst.
5. Forventet effekt på det vilde plante- og dyreliv - herunder forholdet til § 3-områder og
internationale naturbeskyttelsesområder (resumé af resultater af forundersøgelse - max.
1/2 side).
6. Forventet effekt på fosforudvaskning.
7. Forventet effekt på okkerudvaskning.
8. Redegørelse for resultater af den ejendomsmæssige forundersøgelse, herunder behov
for jordfordeling m.v..
9. Tidsramme og budget for projektet.
- Angivelse af tidsramme for projektets gennemførelse. Vedlagte budgetskema udfyldes
(side 34-35).
10. Køb af puljejord.
- Ansøges der om Strukturdirektoratets køb af puljejord, oplyses om ejendommens/
ejendommenes ca. størrelse i ha og en anslået pris.
Ansøgningen vedlægges et eksemplar af forundersøgelserne, udfyldt budgetskema og
kort over det areal (1:25.000), som er omfattet af projektet. Ansøgningen sendes til:
Skov- og Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø. Tlf. 39 47 20 00, fax.
39 27 98 99.
33

Projektområde:
Amt:
Kommune(r):
(1)
Udgifter (afholdte)
Teknisk forundersøgelse Kr.:
Ejendomsmæssig forundersøgelse Kr.:
Budgetpost 1
34
Budget for VMP II - vådområdeprojekt
(2)
Udgifter (kun til udgifter der er nødvendige for at hæve vandstanden eller følger af en hævet
vandstand)
Detailprojektering Kr.:
Budgetpost 2
(3)
A
Anlægsomkostninger (kun til udgifter der er nødvendige for at hæve vandstanden eller følger af
en hævet vandstand)
Anlægsomkostninger Kr.:
Budgetpost 3 A
B
Lodsejerkompensation
BI
Engangskompensation
Delområde 1 Antal ha. Kompensation, kr.:
Delområde 2 Antal ha. Kompensation, kr.:
Delområde 3 Antal ha. Kompensation, kr.:
Budgetpost 3 BI
I alt kr.:
I alt kr.:
I alt kr.:
Antal ha. i alt: Kompensation, i alt,
kr.:

BII
SAMLET
Budgetpost 3 BII
ANTAL HA. DIFFERENCE I ALT KR.:
BIII
Budgetpost 3 BIII
C
Køb
Delområde 1 Antal ha. Pris pr. ha., kr.: I alt kr.:
Delområde 2 Antal ha. Pris pr. ha., kr.: I alt kr.:
Delområde 3 Antal ha. Pris pr. ha., kr.: I alt kr.:
Salg
Antal ha. i alt: Køb i alt: Kr.:
Delområde 1 Antal ha. Pris pr. ha., kr.: I alt kr.:
Delområde 2 Antal ha. Pris pr. ha., kr.: I alt kr.:
Delområde 3 Antal ha. Pris pr. ha., kr.: I alt kr.:
Salg i alt: Kr.:
MVJ-aftaler
Delområde 1 Antal ha. Tilskud pr. år, kr.: I alt kr.:
Delområde 2 Antal ha. Tilskud pr. år, kr.: I alt kr.:
Delområde 3 Antal ha. Tilskud pr. år, kr.: I alt kr.:
Antal ha. i alt: MVJ erstatning I ALT KR.:
i alt x 20 år/2:
Indtægter
(forventede indtægter som følge af bortforpagtning m.v.)
Specificer udgifter kr.:
Indtægter i alt kr.:
Budgetpost 3 C
kr.:
35

D
Total (sammentælling af punkterne under (3)) kr.:
Nettoudgift for hele projektet
Nettoudgift pr. ha. kr.:
Budgetpost 3 D
E
Amtets medfinansiering
Amtet har valgt at medfinansiere ovennævnte udgifter som budgetteret jf. § 4, stk. 1 i bekendtgørelse
nr. 966 af 16. december 1998 om kriterier for tildeling af økonomiske midler til genopretning af
vådområder (sæt kryds)
ja angiv beløb, kr./ha.: nej, der søges om det fulde beløb
Budgetpost 3 E
(4)
A
Tilskud efter anden lovgivning
Tilskuddets formål: kr.:
Tilskud i alt: kr.:
Budgetpost 4 A
B
Andre udgifter finansieret af amtet
(som ikke er nødvendige for at hæve vandstanden eller følger af en hævet vandstand, og som ikke
dækkes af VMP II)
Specificer udgifter Tiltag: kr.:
Ekstraudgifter i alt kr
Budgetpost 4 B
36
Tiltag: kr.:

I februar 1998 vedtog Folketinget Vandmiljøplan II. Planen ligger
i forlængelse af den første Vandmiljøplan fra 1987 og skal
sikre, at Danmark overholder sine forpligtelser efter EUs nitratdirektiv.
Nitratdirektivet har til formål at nedbringe og forebygge forureningen
af vand med kvælstof, der stammer fra landbruget.
Direktivet pålægger Danmark at reducere markbidraget med
100.000 tons kvælstof om året. Vandmiljøplan II indeholder en
række initiativer, som skal nedbringe udledningen med i alt
37.000 tons om året.
Denne „kogebog“ vedrører ét af disse initiativer, nemlig genopretningen
af 16.000 ha vådområder. De nye vådområder skal
reducere udvaskningen af kvælstof med 5.600 tons om året.
Kogebogen er udgivet i tre hæfter. Den er primært skrevet til
amterne, som står for den praktiske genopretning af vådområderne.
Materialet bygger på 10 års erfaringer med naturgenopretning,
og beskriver administrative og tekniske forhold,
som man skal være særlig opmærksom på i forbindelse med
vådområdeprojekter. Nogle emner kan springes over, især ved
meget enkle projekter. Kapitlet om lovgivning i hæfte 1 indeholder
velkendt stof, mens kapitlet om detailprojektering i hæfte 3
sandsynligvis er nyt for mange.
Det er Koordinationsudvalgets håb, at kogebogen bliver et
nyttigt redskab på vejen mod de nye vådområder. Der kan iøvrigt
henvises til Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside (www.sns.dk).