Hæfte 1 i PDF-format - Naturstyrelsen

sns.dk

Hæfte 1 i PDF-format - Naturstyrelsen

Vandmiljøplan II

GENOPRETNING AF VÅDOMRÅDER

1. Rammer og lovgivning

Miljø- og Energiministeriet

Skov- og Naturstyrelsen


Kolofon:

Udgivet af:

Miljø- og Energiministeriet,

Skov- og Naturstyrelsen

Bidrag fra:

Frederiksborg Amt

COWI

Strukturdirektoratet

Skov- og Naturstyrelsen

Danmarks Miljøundersøgelser

Miljøstyrelsen

Danmarks Fiskeriundersøgelser

Styringsgruppe, repræsentanter fra:

Amtsrådsforeningen

Viborg Amt

Frederiksborg Amt

Strukturdirektoratet

Skov- og Naturstyrelsen

Danmarks Miljøundersøgelser

Redaktion:

Vibeke Andersen

Bearbejdning og produktion:

Jens Muff Hansen/Naturplan

Layout og opsætning:

Stig Bachmann Nielsen/Naturplan

Udgave:

1. oplag

Oplag:

800 eksemplarer

Sats, repro og tryk:

Digital XPress

ISBN:

87-7279-226-4

Fotos:

Forside og side 8:

Jakob Muff Hansen/Naturplan

Side 13 og 19:

Jens Muff Hansen/Naturplan

Pris:

100 kr. (alle tre hæfter).

Bogen kan købes hos:

Miljøbutikken

Læderstræde 1-3

1201 København K

Tlf. 33954000

E-post: butik@mem.dk

I øvrigt henvises til Skov- og

Naturstyrelsens hjemmeside

(www.sns.dk).


1. Rammer ........................................................................................................5

1.1. Lovgrundlaget.................................................................................................... 5

1.2. Henvisninger ..................................................................................................... 6

1.3. Organisering ...................................................................................................... 6

1.4. Kriterier for projekterne ..................................................................................... 6

Beliggenhed ....................................................................................................................... 6

Kvælstoffjernelse ............................................................................................................... 6

Genskabelse af naturlig hydrologi ..................................................................................... 7

Positiv effekt på plante- og dyrelivet .................................................................................. 7

Udvaskning ......................................................................................................................... 7

Fremtidig anvendelse ......................................................................................................... 7

1.5. Virkemidler ........................................................................................................ 7

Køb og salg ........................................................................................................................ 8

Éngangskompensation ....................................................................................................... 9

MVJ-aftaler med supplerende bestemmelser for vådområder .......................................... 9

Jordfordeling ..................................................................................................................... 10

Forkøbsret ........................................................................................................................ 10

Ekspropriation .................................................................................................................. 11

1.6. Økonomiske rammer ....................................................................................... 11

1.7. Ansøgning og udbetaling ................................................................................. 12

1.8. Amternes afrapportering ................................................................................. 12

1.9. Overvågning .................................................................................................... 13

2. Lovgivning .................................................................................................14

2.1 Naturbeskyttelse .............................................................................................. 14

Naturbeskyttelseslovens § 3 ............................................................................................ 14

Naturbeskyttelseslovens § 4 ............................................................................................ 14

Fredninger ........................................................................................................................ 15

Internationale naturbeskyttelsesområder ........................................................................ 15

Strandbeskyttelseslinien .................................................................................................. 15

Sø- og åbeskyttelseslinien ............................................................................................... 15

Fortidsminder ................................................................................................................... 15

Landskabelige og kulturhistoriske interesser ................................................................... 15

Friluftsliv ........................................................................................................................... 16

2.2. Vandløbsloven ................................................................................................. 16

2.3. Okkerloven ...................................................................................................... 17

2.4. Spildevandslovgivningen ................................................................................. 17

2.5. Planloven ......................................................................................................... 18

2.6. Museumsloven ................................................................................................ 18

2.7. Landbrugsloven ............................................................................................... 18

2.8. Jordkøbsloven ................................................................................................. 19

2.9. Harmoniregler ................................................................................................. 20

2.10. Hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer .................................................. 20

2.11. Økologisk jordbrug ........................................................................................ 21

2.12. Skovloven ...................................................................................................... 21

2.13. Fiskeriloven ................................................................................................... 21


1. Rammer

1.1. Lovgrundlaget

Aftalen om Vandmiljøplan II blev indgået mellem et flertal af Folketingets partier

i februar 1998. Som led i aftalen vedtog Folketinget med Lov nr. 478 af 1. juli 1998

at ændre en række love for at skabe grundlag for at gennemføre planen.

Ændringen i planloven sikrer, at der udpeges lavbundsarealer, der er potentielt

egnede til at genoprette som vådområder. Miljø- og energiministeriet udsendte den

15. juli 1998 et cirkulære med vejledning om udpegningen og administrationen af

lavbundsarealerne. Udpegningen fremgår af regionplantillæg. På landsplan er der

udpeget i størrelsesordenen 120.000 hektar. Udpegningen er vigtig, fordi den afgør,

hvor vådområdeprojekterne kan placeres.

Ændringerne i naturbeskyttelsesloven fastslår, at virkemidlerne kan anvendes til

at genoprette de nye vådområder, og at der kan foretages ekspropriation for at

gennemføre projekterne (§ 2 og § 60, stk. 1). I bemærkningerne til lovforslaget

står, at ekspropriationer kan benyttes, hvis en enkelt eller nogle få lodsejere forhindrer

et projekt, som der er stor tilslutning til blandt de øvrige lodsejere. Ifølge

lovens § 60 a kan miljø- og energimisteren overlade til amterne at udøve nogle af

de beføjelser, som ministeren har efter kapitel 8 om naturforvaltning.

Ændringerne i vandløbsloven betyder, at yderligere sænkning af grundvandet i

udpumpningsområder i landzone eller sommerhusområder kun kan godkendes med

ministerens samtykke. Hensigten er at undgå øget udvaskning af kvælstof, og at

sikre mulighederne for at bruge udpumpningsområderne til at genoprette vådområder.

Folketinget har desuden indført en række ændringer i miljøbeskyttelsesloven.

Ændringerne er ikke umiddelbart relevante for den del af Vandmiljøplan II, der

handler om at genoprette vådområder.

Kriteriebekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 966 af 16. december 1998 om kriterier for tildeling af økonomiske midler

til genopretning af vådområder.

Beføjelsesbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 967 af 16. december 1998 om amtsrådenes beføjelser ved genopretning

af vådområder.

MVJ-bekendtgørelsen

Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 193 af 26. marts 1999 om tilskud til miljøvenlige

jordbrugsforanstaltninger. Der henvises især til kapitel 15a om supplerende bestemmelser

for vådområdeprojekter.

Landsplandirektivet

Miljø- og Energiministeriets cirkulære nr. 132 af 15. juli 1998 om regionplanlægning og

landzoneadministration for lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder. Inkl.

vejledning.

Jordkøbsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 1062 af 21. december 1998 om anvendelse af jordkøbsloven .

Figur 1. Vigtige bekendtgørelser og cirkulærer som beskriver retningslinier for genopretning

af vådområder.

5


1.2. Henvisninger

6

Rammerne for genopretning af vådområder er fastsat i en række bekendtgørelser

og cirkulærer udsendt af Miljø- og Energiministeriet og Fødevareministeriet.

Undervejs i „kogebogen“ henvises der flere gange til de forskellige bekendtgørelser

og cirkulærer. De nøjagtige referencer fremgår af figur 1.

1.3. Organisering

Amtsrådsforeningen, Strukturdirektoratet og Skov-og Naturstyrelsen fastlagde i

efteråret 1998 organiseringen af arbejdet med vådområdeprojekterne. Amterne er

de praktiske hovedaktører, og har derfor fået en lang række administrative beføjelser,

jf. beføjelsesbekendtgørelsen.

Amterne søger om tilskud til forundersøgelser og gennemførelse af projekterne.

Ansøgninger sendes til Koordinationsudvalget, som betjenes af Skov-og Naturstyrelsen.

Koordinationsudvalget består af repræsentanter for Amtsrådsforeningen,

Strukturdirekturatet og Skov- og Naturstyrelsen. Udvalget tager stilling til, om

projekterne opfylder kriterierne. Midlerne bevilges, hvis der er penge inden for de

økonomiske rammer på ansøgningstidspunktet.

Skov- og Naturstyrelsen og Strukturdirektoratet meddeler tilsagn om de økonomiske

tilskud. Strukturdirektoratet udbetaler tilskud til MVJ-ordninger med supplerende

bestemmelser for vådområder. Udbetalingen sker direkte til lodsejerne.

Strukturdirektoratet køber desuden puljejord eller udbetaler midler til opkøb gennem

amterne. Skov- og Naturstyrelsen udbetaler de øvrige tilskud til amterne. Som

betingelse for at få tilskud skal amterne hvert år afgive oplysninger om projekterne

til Skov- og Naturstyrelsen.

De nærmere vilkår for udbetalingen af tilskud fremgår af bilag 1.

1.4. Kriterier for projekterne

Ifølge kriteriebekendtgørelsen skal en række betingelser være opfyldt for at der

kan udbetales tilskud til et projekt:

Beliggenhed

Projektområdet skal ligge inden for de lavbundsarealer, der er udpeget efter

landsplandirektivet (udpegelsescirkulæret). Det er muligt at gennemføre et projekt,

selvom en mindre del af arealet ikke er omfattet af udpegningen, eller hvis en

mindre del ligger uden for på grund af mindre unøjagtigheder ved indtegning på

kort (kriteriebekendtgørelsen § 1, stk. 1, nr. 1). Samtlige arealer, som berøres af

vandstandshævningen, skal indgå i projektet.

Kvælstoffjernelse

Kriteriebekendtgørelsen stiller krav om, at der fjernes 200-500 kg kvælstof om året

pr. hektar inden for projektområdet. Mængden beregnes som den gennemsnitlige

forøgede denitrifikation pr. hektar på det areal, der modtager tilskud, plus den reduktion

i kvælstofudvaskningen, der sker ved, at den hidtidige landbrugsmæssige

anvendelse ophører.


Genskabelse af naturlig hydrologi

Det skal tilstræbes at genskabe naturlige hydrologiske forhold. Ifølge kriteriebekendtgørelsen

er det en vandstand, som ikke er påvirket af kunstig afvanding

eller tilførsel af vand. Der må dog gerne etableres en vandstand, der er lidt højere

eller lavere end den “naturlige”.

Afhængig af den lokale topografi udvikler de nye vådområder sig til våde enge,

moser, sumpe, kildevæld, lavvandede søer, sumpskove, strandsumpe mv.. Der kan

etableres en permanent forhøjet vandstand i form af afstrømningsområder (kilder,

væld og kær) eller søer og moser med stillestående vand. Der kan også etableres

periodisk forhøjet vandstand, f.eks. oversvømmelser af vandløbsnære arealer i vinterhalvåret.

Positiv effekt på plante- og dyrelivet

Projektet skal have positiv effekt på det vilde plante- og dyreliv.

Udvaskning

Projekterne må ikke medføre øget udvaskning af fosfor eller okker.

Fremtidig anvendelse

Der er fastsat en række krav til områdernes anvendelse, når projekterne er gennemført:

• Arealerne skal permanent opretholdes som vådområder i naturpræget tilstand,

for at sikre vedvarende fjernelse af kvælstof og levesteder for planter og dyr.

• Der må ikke dyrkes energipil eller andre afgrøder. Vedplanter kan fældes, men

der må ikke plantes nye.

• Arealerne må afgræsses, og der må høstes rør og hø. Dog kan der gælde andre

regler ved MVJ-aftaler.

• Der må ikke køres handels- eller husdyrgødning ud på arealerne, eller tilføres

pesticider, kalk og andre hjælpemidler.

• Det er ikke tilladt at lægge arealerne om, og at give græssende husdyr tilskudsfoder.

• Der kan drives jagt i overensstemmelse med den almindelige lovgivning.

De nævnte vilkår skal tinglyses på de berørte ejendomme.

1.5. Virkemidler

Amterne er projektansvarlige. Opgaven består i at udvælge og afgrænse projektområderne

i dialog med lodsejerne. Det er vigtigt at klarlægge tidligt, hvilken

strategi der bedst opfylder projektets formål og lodsejernes behov. Det er muligt at:

• købe et areal og videresælge det efter projektets gennemførelse,

• give lodsejeren en engangskompensation,

• indgå MVJ-aftaler med supplerende bestemmelser for vådområder, eller

• give erstatningsjord gennem jordfordeling.

De nævnte muligheder kan kombineres på forskellige arealer i et projektområde.

Det kan være hensigtsmæssigt, hvis lodsejere har forskellige ønsker til løsnings-

7


8

modeller. Amterne kan supplere med egne midler, men må ikke anvende de almindelige

MVJ-tilskud.

I beføjelsesbekendtgørelsen er det fastsat, at amterne står for:

• køb og salg af fast ejendom og afholdelse af drifts- og anlægsudgifter på erhvervede

ejendomme,

• ydelse af tilskud til kommuner, almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner

m.v. samt private ejendomsejere (f.eks. engangserstatning),

• tinglysning af aftaler om genopretning af vådområder,

• beslutning om pålæg af forkøbsret og varetagelse af funktioner ved udøvelse af

forkøbsretten, samt

• beslutning om ekspropriation af fast ejendom og varetagelse af funktioner ved

ekspropriationen.

Køb og salg

Amterne kan købe de arealer, som skal genoprettes som vådområder. Det forudsættes,

at amtet sælger jorden igen, når projektet er gennemført. Strukturdirektoratet

skal vurdere købesummen, inden arealet erhverves, og salg skal ske efter offentligt

udbud. Amtet skal tinglyse de begrænsninger som gælder for den fremtidige anvendelse

af jorden. Lodsejeren beskattes af en eventuel fortjeneste efter reglerne i

lov om ejendomsavancebeskatning. Der kan i nogle tilfælde være mulighed for at

udskyde beskatningen.

Geddal Strandenge.


Engangskompensation

Amtet kan i stedet betale lodsejeren et éngangsbeløb som erstatning for værditabet.

Amtet fastsætter beløbet inden for rammerne af Vandmiljøplan II. Endelig

aftale om engangskompensation kan først indgås, når Strukturdirektoratet har vurderet,

at kompensationens størrelse ikke overstiger faldet i handelsværdi. Vurderingen

sker i forbindelse med udarbejdelsen af de ejendomsmæssige forundersøgelser.

Lodsejeren beskattes af en eventuel fortjeneste efter reglerne i lov om ejendomsavancebeskatning.

MVJ-aftaler med supplerende bestemmelser for vådområder

En række MVJ-ordninger kan benyttes som middel til at genoprette vådområder.

Ordningerne er:

• Udtagning af agerjord.

• Udtagning af græsarealer uden for omdriften.

• Ændret afvanding.

• Miljøvenlig drift af græsarealer uden for omdriften.

• Pleje af græs- og naturarealer med afgræsning, rydning eller høslæt.

For de nævnte ordninger gælder supplerende bestemmelser, som skal indgå i

aftalerne, når de benyttes til genopretning af vådområder (MVJ-bekendtgørelsen

kap. 15a):

• Alle tilsagn skal være 20-årige.

• Miljøvenlig drift af græsarealer kan kun anvendes på niveau 2.

• Ved alle typer aftaler må der ikke tilføres jordforbedringsmidler.

• Ved aftaler, hvor arealerne skal eller kan afgræsses, må de græssende husdyr

ikke fodres med tilskudsfoder.

• For ændret afvanding skal arealerne være udlagt med græs i tilsagnsperioden.

Græsset skal være etableret senest en måned efter tilsagnsperiodens begyndelse.

• Amtsrådet kan fastsætte bestemmelser om afvandingsforholdene.

• Opnås MVJ-tilskud bortfalder eventuelle økologitilskud for arealerne.

• Amtsrådet skal sørge for, at bestemmelserne for udnyttelsen af arealerne i den

periode, for hvilket tilsagnet er meddelt, bliver tinglyst som servitut på de berørte

ejendomme.

• Tilskud ydes kun, hvis der er ansøgninger nok til, at vådområdeprojektet efter

amtets skøn kan gennemføres. Ifølge MVJ-bekendtgørelsen kan der kun ydes

tilskud til ordninger, som efter amtsrådets skøn tilgodeser den ønskede effekt på

arealerne.

• Amtet fastlægger ansøgningsperioden, og det år tilsagnet skal begynde. Der kan

træffes aftale om forskellige begyndelsesår fra ansøgning til ansøgning. Alle

tilsagnsperioder skal af administrative hensyn begynde 1. september.

De supplerende bestemmelser kan kun benyttes når der er tale om et vådområdeprojekt

i overensstemmelse med kriteriebekendtgørelsen. Områderne skal desuden

være udpeget som SFL-områder (denitrifikationsområder).

MVJ-ordningerne giver lodsejerne flere muligheder for at vælge aftaleform og

økonomisk kompensation. Salg og engangskompensation giver lodsejeren ét beløb

én gang for alle, mens MVJ-ordningerne giver en årlig kompensation i 20 år.

9


10

Aftaler om MVJ-ordninger med supplerende bestemmelser for vådområder skal

indgås med Strukturdirektoratet, som også står for udbetaling af tilskud. Amterne

fungerer som formidler mellem lodsejerne og Strukturdirektoratet, før aftalerne

bliver indgået.

Amterne administrerer de almindelige MVJ-ordninger, som ikke kan benyttes i

projektområderne. Undertiden kan man forstærke miljøindsatsen ved at fremme

brugen af de almindelige ordninger på naboarealer til et projektområde.

Eksisterende MVJ-aftaler i et projektområde skal ændres til aftaler med supplerende

bestemmelser og ny tilsagnsperiode. Det gælder også i tilfælde, hvor aftalerne

er relevante for projektet i den nuværende form. MVJ-bekendtgørelsen gør

det muligt at foretage de nødvendige konverteringer. Som led i gennemførelsen af

projektet kan arealer helt udgå af MVJ-aftalen. Lodsejerne kan f. eks. vælge at få

engangskompensation i stedet for MVJ-tilskud.

Når der fremover indgås almindelige MVJ-aftaler i SFL-områder udpeget som

potentielt egnede til at genoprette vådområder, kan amterne stille som betingelse,

at aftalerne senere ændres til aftaler med supplerende bestemmelser og ny tilsagnsperiode.

Administrationen af MVJ-aftaler i forbindelse med vådområdeprojekter er nærmere

beskrevet i bind 3.

MVJ-tilskud betragtes som almindelig skattepligtig indkomst.

Jordfordeling

Amterne kan rekvirere gratis jordfordeling hos Strukturdirektoratet gennem

koordinationsudvalget. Jordfordeling er velegnet til at skaffe erstatningsarealer for

jord, som lodsejerne ønsker at sælge i forbindelse med projektet, og til at samle

arealer, hvor lodsejerne har samme ønsker om dyrkning, afvanding o.l..

Jord kan sælges af lodsejerne til normal markedspris som led i jordfordelingen.

Købes jorden af en anden lodsejer, kan det ske til en lavere pris. Forskellen i pris

skal svare til den engangskompensation, som sælger kunne opnå ved at beholde sit

areal. Hvis køber af jorden foretrækker at indgå en MVJ-aftale med supplerende

bestemmelser, skal han købe arealet til den normale markedspris, idet MVJ-aftalen

udgør erstatningen.

Ved videresalg pålægges arealerne servitut om ændret afvanding m.v., med amtet

som påtaleberettiget.

Er der behov for det, kan man købe puljejord uden for projektområdet som

erstatning for de arealer, hvor dyrkningen forringes. Puljejord købes i almindelig

fri handel, når den er til salg. Derfor er det vigtigt, at opkøbet begynder så tidligt

som muligt i projektforløbet.

Vilkår for køb af puljejord er nærmere beskrevet i bilag 1.

Lodsejeren beskattes af en eventuel fortjeneste efter reglerne i lov om ejendomsavancebeskatning.

Ved ombytning af arealer med samme værdi ved deltagelse i en

jordfordelingssag kan beskatningen dog udskydes, indtil de tilbyttede arealer afhændes.

Forkøbsret

Amtet kan få tinglyst forkøbsret til et areal i landzone eller sommerhusområde,

hvis det er særlig egnet til at opfylde naturbeskyttelseslovens formål (NBL § 57 -

59).

Forkøbsretten respekterer private forkøbsrettigheder og køberettigheder, der er

tinglyst før den 17. november 1988, men går forud for andre rettigheder, uanset


hvornår de er stiftet. Der er situationer, hvor forkøbsretten ikke kan anvendes, for

eksempel hvis handelen sker inden for den nærmeste familie, eller hvis ejendommen

overdrages ved arv.

Amtet kan overveje at tinglyse forkøbsret på en særlig egnet ejendom, hvis den

ikke kan erhverves gennem frivillig aftale. Fremgangsmåden kan være upopulær.

Derfor bør man nøje gennemtænke konsekvenserne for samarbejdet med den berørte

lodsejer og andre lodsejere i projektområdet, før man pålægger forkøbsret.

Amtet skal give skriftlig meddelelse til ejeren om forkøbsretten, og der skal

sendes en anmodning om tinglysning til tinglysningskontoret. En fremtidig køber

kan ikke få sit skøde tinglyst, før amtet har taget stilling til, om man vil gøre

forkøbsretten gældende. Fristen er 8 uger fra det tidspunkt, hvor amtet har modtaget

et underskrevet skøde/købsaftale (eller en bekræftet genpart).

Hvis forkøbsretten benyttes, skal amtet overtage ejendommen til den pris og på

de vilkår, som fremgår af skødet eller købsaftalen. Proceduren følger reglerne i

jordkøbsloven (lov om statens fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige

formål m.m.).

Amtets ønske om at tinglyse en forkøbsret kan påklages til miljø- og energiministeren

af de klageberettigede, som er anført i naturbeskyttelseslovens § 86.

Forslag til dokument om forkøbsret og meddelelse til lodsejeren fremgår af bilag

2 og 3.

Ekspropriation

Ekspropriation kan anvendes, hvis én eller få lodsejere forhindrer et projekt, som

der ellers er stor lodsejertilslutning til. Ved ekspropriation gives fuld erstatning.

Ekspropriation sker efter reglerne i naturbeskyttelsesloven. Amtets afgørelse om

ekspropriation kan påklages til Naturklagenævnet af de klageberettigede parter,

som er anført i naturbeskyttelseslovens § 43.

Undtagelsen i § 11 i lov om ejendomsavancebeskatning betyder, at erstatning

for ekspropriation ikke beskattes.

1.6. Økonomiske rammer

I 1998 var der afsat 25 mill. kr. til genopretning af vådområder. Fra 1999 til 2003 er

der afsat 100 mill. kr. årligt.

Af de 100 mill. kr. skal 20 mill. kr. bruges til forundersøgelser og detailprojektering,

overvågning, jordfordeling og matrikulære berigtigelser. Desuden skal beløbet

afholde udgifter til information og administration i amterne, Strukturdirektoratet

og Skov-og Naturstyrelsen.

80 mill. kr. skal bruges til projektrealisering, d.v.s. lodsejeraftaler og anlægsudgifter.

Beløbet svarer til 25.000 kr. i gennemsnit pr. hektar. Det betyder, at der kun

kan gennemføres projekter med ret små anlægsudgifter. Der er mulighed for at

supplere beløbene, f.eks. gennem kommunal eller amtslig medfinansiering. Det er

også tilladt at øge beløbsrammen med tilskud fra fonde.

I hvert finansår er hvert amt forlods reserveret et beløb til projektrealisering efter

en fordelingsnøgle, der afspejler landbrugsarealet. Det sikrer amterne en kendt

minimumsramme. Resten af midlerne går til en fælles fordelingspulje, som amterne

kan søge om til projekter, der ligger ud over de forlods afsatte midler. Reserverede

beløb, som ikke er brugt af amterne inden 1. september i finansåret, tilfalder

automatisk den fælles fordelingspulje.

11


12

I 1999 udgjorde de forlods reserverede midler 45 mill. kr. Principperne for fordelingen

af midlerne kan fremover ændres, hvis Koordinationsudvalget finder det

hensigtsmæssigt.

1.7. Ansøgning og udbetaling

Amtet ansøger om tilskud til vådområdeprojekter. Ansøgningen sendes til Skovog

Naturstyrelsen, der udarbejder en indstilling til koordinationsudvalget.

Koordinationsudvalget beslutter, om der kan iværksættes en forundersøgelse

eller om et projekt kan endeligt gennemføres. Som udgangspunkt giver koordinationsudvalget

sin godkendelse, hvis kriterierne for vådområdeprojekter er opfyldt

og der er ledige midler. Skov-og Naturstyrelsen og Strukturdirektoratet meddeler

de juridisk bindende tilsagn.

Der skal søges om tilskud til et vådområdeprojekt i to omgange. I første omgang

skal amtet søge om tilskud til forundersøgelser, som skal indeholde en teknisk og

biologisk beskrivelse af området samt en ejendomsmæssig beskrivelse, der vurderer

lodsejernes tilslutning. Den ejendomsmæssige forundersøgelse skal også vurdere

behovet for opkøb og jordfordeling samt erstatning til lodsejerne. I EF-habitatområder

og EF-fuglebeskyttelsesområder skal der indgå en konsekvensvurdering,

som opfylder de krav, der er fastlagt i bekendtgørelsen om internationale beskyttelsesområder.

Giver forundersøgelserne anledning til at gå videre med projektet, skal amtet i

næste omgang søge om midler til realisering, herunder detailprojektering.

For at Koordinationsudvalget kan behandle ansøgningerne, skal amterne anføre

alle de ønskede oplysninger. Gives der afslag, kan der eventuelt søges igen – for

eksempel, hvis der er skaffet manglende oplysninger, eller hvis væsentlige hindringer

for at gennemføre projektet er fjernet. Der er udarbejdet separate skemaer

til brug for ansøgning om midler til forundersøgelse og projektrealisering. Skemaerne

fremgår af bilag 4 og 5.

Skov-og Naturstyrelsen og/eller Strukturdirektoratet giver amterne tilsagn om

tilskud til projektet. Strukturdirektoratet sender efter indstilling fra amterne MVJaftaler

direkte ud til de lodsejere, som ønsker denne form for erstatning. Amtet skal

sikre, at det gennemsnitlige beløb pr. hektar til MVJ-aftalerne ligger inden for

rammerne af Vandmiljøplan II.

Tilskud til lodsejeraftaler og anlægsarbejder udbetales af Skov- og Naturstyrelsen.

Tilskud udbetales kvartalsvis eller efter projektet er gennemført. Det er amternes

opgave at viderebetale erstatninger til lodsejerne. MVJ-tilskud udbetales direkte til

lodsejerne af Strukturdirektoratet.

Eventuelle indtægter, f.eks. fra salg af jord, bortforpagtning, udleje og tilskud

fra EU, skal indtægtsføres.

Der er udarbejdet nærmere retningslinier til amterne om betingelser for at modtage

tilskud, praktiske forhold i forbindelse med udbetaling af tilskud, regnskab

m.v., jf. bilag 1.

1.8. Amternes afrapportering

Ifølge kriteriebekendtgørelsen skal amterne senest 1. marts hvert år fra 1999 til

2004 indsende oplysninger til Skov-og Naturstyrelsen om de projekter, der er fær-


diggjort i det foregående kalenderår. Der skal som minimum gives oplysninger

om:

• størrelsen af det areal, der er genoprettet som vådområde

• projektets regnskab

• den genskabte tilstand, den forventede udvikling i naturindholdet og den fremtidige

drift af området

• igangværende projekter (kortfattet status)

Oplysningerne bruges til årsberetninger, som hvert år udarbejdes af koordinationsudvalget.

Inden den første afrapportering udsendes der et skema til brug ved

afrapporteringen.

1.9. Overvågning

Der er afsat 4.5 mill. kr. årligt til overvågning i perioden 1999-2003. Formålet er at

dokumentere kvælstoffjernelsen inden for de genoprettede vådområder, at samle

viden om naturindholdet og at klarlægge eventuelle problemer med udvaskning af

fosfor og okker.

Det er planen at overvåge enkelte store områder intensivt, samt en række middelstore

områder mere ekstensivt. Ved små projekter vil kvælstoffjernelsen blive

anslået ved modelberegninger. Koordinationsudvalget beslutter, hvilke projekter

der skal overvåges, efter indstilling fra DMU og Skov-og Naturstyrelsen. DMU

står for overvågningen, mens amterne udfører eventuelle driftsopgaver.

De indsamlede data afrapporteres til Folketinget i år 2000 samt i 2003.

Oversvømmet lavbundsareal om vinteren.

13


2. Lovgivning

14

Mange aspekter skal inddrages, når der skal træffes beslutning om vådområdeprojekter.

Nedenfor følger en “huskeliste” over love og administrative forhold, som

det ofte er nødvendigt at tage højde for. Nogle projekter har muligvis en karakter,

der gør, at også andre regler er relevante.

2.1 Naturbeskyttelse

Vådområdeprojekterne gennemføres efter naturbeskyttelsesloven. Derfor skal

projekterne opfylde lovens formål (§1) om at beskytte naturen, forbedre og genoprette

områder af betydning for vilde dyr og planter og for landskabelige og kulturhistoriske

interesser. Desuden er det formålet at give befolkningen adgang til at

færdes i naturen og forbedre mulighederne for friluftslivet.

Naturbeskyttelseslovens § 3

Af bemærkningerne til ændringen af naturbeskyttelsesloven (lov nr. 478 af 1. juli

1998) fremgår, at vådområdeprojekterne kun må berøre §3 områder, hvis det er til

gavn for de beskyttede naturtyper. Amterne skal på normal vis tage stilling til, om

der kan dispenseres fra § 3.

Beskyttelsen af naturområder må ikke automatisk vige for genopretning af vådområder

som led i Vandmiljøplan II. Det fremgår af et svar, som miljø- og energiministeren

afgav til Folketinget under behandlingen af lovforslaget, se figur 2. Der

kan bl.a. gives dispensation, hvis genopretningen ud fra en samlet vurdering fører

til en naturmæssig forbedring i projektområdet.

Naturbeskyttelseslovens § 4

De fleste sten- og jorddiger er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 4.

Det forudsættes, at den sædvanlige administrationspraksis opretholdes.

„Naturtypebeskyttelsen, som i varierende form har eksisteret de sidste ca. 20 år, er et af de

væsentligste instrumenter til at beskytte vilde dyr og planter og dermed også til opfyldelsen

af en række internationale forpligtelser og EU-forpligtelser. Desuden er naturtypebeskyttelsen

et fast integreret led i den fysiske planlægning, således at beskyttelsen

hermed i vidt omfang er afvejet og prioriteret i forhold til andre, herunder samfundsmæssige,

interesser. Det ville derfor ikke være acceptabelt, såfremt denne beskyttelse automatisk

skulle vige for genopretning af vådområder som led i Vandmiljøplan II. Dette er da heller

ikke forudsat i Vandmiljøplan II.

Der er derfor ikke med lovforslaget forudsat en ændring af den praksis, der med støtte i

bemærkningerne i tidligere love og den gældende lov om naturbeskyttelse har udviklet sig

på § 3-området. På den anden side er det dog forudsat, at der kan meddeles dispensation

fra § 3 bl.a., hvis en sådan dispensation ud fra en samlet vurdering fører til en naturmæssig

forbedring i projektområdet. Dispensation vil således kunne gives, f.eks. hvis et berørt

område konkret vurderes at opfylde § 3- kriterierne, men kvalitativt og kvantitativt ikke kan

begrunde, at et vådområdeprojekt med andre naturmæssige forbedringer i projektområdet

forhindres gennemført.“

Figur 2. Uddrag af svar fra miljø- og energiministeren til Folketingets Miljø- og

Planlægningsudvalg.


Fredninger

Hvis et vådområdeprojekt berører et fredet areal, skal sagen behandles af fredningsnævnet.

Fredningsnævnet kan dispensere fra en fredning, når ændringerne ikke er i strid

med fredningens formål (naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1). Om der kan opnås

dispensation, afhænger af nævnets vurdering af de enkelte ansøgninger.

Er der tale om ændringer, der afviger meget fra indholdet i en fredning, skal der

rejses en ny fredningssag (naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 2.)

Internationale naturbeskyttelsesområder

I internationale naturbeskyttelsesområder (Ramsarområder, EF-fuglebeskyttelsesområder

og EF-Habitatområder) skal der foretages en særlig restriktiv administration

af en række bestemmelser i naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven, skovloven,

miljøbeskyttelsesloven m.v. (jf. bekendtgørelse nr. 782 af 1. november 1998 om

afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder).

Det skal fremgå af en eventuel dispensation, godkendelse eller tilladelse, at et

projekt ikke forringer de naturtyper og levesteder for arter, områderne er udpeget

for at bevare. Ændringerne må ikke medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser

for de udpegede arter (bekendtgørelsens § 4). Hvis projektet er i modstrid

med de internationale bestemmelser, må det ikke gennemføres (bekendtgørelsens

§ 6). En vurdering af konsekvenserne skal fremgå af forundersøgelsen.

Mener myndighederne, at det kan belyse sagen bedre, skal offentligheden have

lejlighed til at udtale sig i forbindelse med sagsbehandlingen (bekendtgørelsens §

6, stk. 4).

Strandbeskyttelseslinien

Nogle projektområder berører strandbeskyttelseslinien, fordi de ligger nærmere

end 100/300 meter fra kysten, jf. naturbeskyttelseslovens § 15. Den almindelige

administrationspraksis skal i givet fald opretholdes.

Sø- og åbeskyttelseslinien

Genopretning af vådområder er omfattet af §16 i naturbeskyttelsesloven i tilfælde,

hvor der foretages terrænændringer.

Fortidsminder

I nogle projektområder kan der ligge beskyttede fortidsminder, jf. naturbeskyttelseslovens

§§ 12-13 og 18. Amtet kan dispensere fra 100 m beskyttelseslinien beskrevet

i § 18. Hvis tidligere inddæmmede fjorde og vige opnår fri forbindelse med

havet og bliver saltvandspåvirkede, vil fortidsminder overgå til § 14.

Landskabelige og kulturhistoriske interesser

Vådområdeprojekterne kan have betydning for landskabet og de kulturhistoriske

interesser. Nedenfor nævnes nogle forhold, som kan overvejes, inden projekterne

gennemføres:

• Ændringer fra eng til elle- eller pilesump kan sløre landskabsoplevelsen i ådale

og i områder med udstrakte moser og søer. I brede ådale kan sump- og rørskov

langs selve åen være med til at fremhæve åens forløb. Tilgroning langs åer i

brede ådale vil ikke bryde landskabsoplevelsen i samme grad som i smalle ådale.

15


16

• Enge og moser var typiske elementer i kulturlandskabet op til midten af dette

århundrede. Mange bebyggelser, voldsteder m.m. afspejler tidligere forekomster

af søer. Genopretning af enge og søer er som regel en stor gevinst for kulturlandskabet.

Derimod kan naturlige tilgroningsområder med krat, skov og rørsump

ofte forstyrre det kulturhistoriske billede.

• I nogle lavbundsområder er der synlige levn fra forhistorisk, historisk eller nyere

tid. Under overfladen kan der være arkæologiske levn f.eks. bopladser og

offerpladser med velbevarede kulturlag eller enkeltgenstande. Hvor der gennem

tiderne har været stor menneskelige akitivitet, kan der gemme sig 10-20 gange

flere lokaliteter med levn end de, vi kender i dag.

• Generelt vil hævet vandstand forbedre oldsagernes bevaringsforhold. Men der

kan opstå store skader, især på oldsager af træ, hvor arealerne gror til – f.eks.

hvis det sker med pil og padderok, der har dybtgående rødder. Tilgroning kan

undgås ved græsning og høslæt, eller ved at hæve vandstanden så meget, at der

står blankt vand.

• En høj vandstand kan også have ulemper. Der kan f.eks. opstå erosion på voldsteder

og på stenalderbopladser, der ofte er koncentreret i kanten af de oprindelige

vådområder. Gamle broer og veje kan blive utilgængelige, og kanaler ved

mølleanlæg kan blive oversvømmet.

Friluftsliv

Hvis der sker opkøb, er det fornuftigt at sikre eksisterende veje og stier ved tinglysning,

før arealerne videresælges. I dag har alle ret til at færdes til fods og på cykel

på eksisterende veje og stier i det åbne land ifølge naturbeskyttelsesloven samt

mark- og vejfredsloven, men de generelle regler kan ikke forhindre lodsejerne i at

nedlægge private veje og stier. Man kan også forsøge at etablere stier gennem

frivillige aftaler, som i givet fald bør tinglyses. Eventuelt kan der tinglyses almindelig

adgangsret uden for vej og sti.

Vandløb og søer i de genoprettede vådområder er normalt ikke undergivet særskilt

ejendomsret. Det giver offentligheden ret til sejlads, f.eks. med kano og kajak,

så længe aktiviteterne ikke foregår erhvervsmæssigt. Amtet kan dog ændre sejladsretten

ved regulativer. Jagt- og fiskerirettigheder følger ejendomsretten med mindre

andet er bestemt.

Etablering af nye friluftsanlæg, bl.a. udsigtstårne, fugleskjul, bådebroer og

shelters, kan yderligere gavne friluftslivet. Egentlige friluftsanlæg kan ikke finansieres

af projekttilskud, men udelukkende for andre midler. Det kan også være

nødvendigt at nedlægge eksisterende friluftsanlæg, f.eks. skydebaner, som følge af

vandstandshævningen eller fordi særlige naturinteresser taler for det. Hvis eksisterende

friluftsanlæg nedlægges, skal man forsøge at etablere nye som erstatning i

eller uden for projektområdet.

Amterne kan øge interessen og mulighederne for naturoplevelser ved at informere

om projekterne, bl.a. gennem foldere og skiltning. Mange vådområder kan

indgå i projekt „Spor i Landskabet“, og benyttes til at understøtte de regionale

friluftsstrategier, der er omtalt i den statslige udmelding til regionplanrevision 2001.

2.2. Vandløbsloven

Genopretning af vådområder kræver som regel godkendelse efter vandløbsloven,

fordi der sker regulering af vandløb eller ændring af pumpelag (bekendtgørelse nr.


404 af 19. maj 1992, ændret ved lov nr. 402 af 14. juni 1995 og lov nr. 478 af 1. juli

1998). Følgende indgreb kræver godkendelse:

• ændring af vandløbs skikkelse, forløb, bredde, bundkote og skråningsanlæg (§§

16 og 17),

• etablering af nye vandløb (§ 21),

• ændring eller nedlæggelse af udpumpningsanlæg til afvanding (§§ 38, 39 og

44). Inden ophævelse af et pumpelag skal vandløbsmyndigheden fastlægge de

fremtidige afvandingsforhold inden for pumpelagets område. Ophævelse og

ændringer i pumpelag skal vedtages på besluttende generalforsamling i pumpelaget.

• ændring af broer, opstemningsanlæg og flodemål (§§ 47, 48 og 49). Kommunalbestyrelsen

er vandløbsmyndighed for private og kommunale vandløb, amtsrådet

for amtsvandløb. Ved ændring af vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens

§ 31 kan kommunen efter aftale overlade behandlingen af sagen til amtsrådet,

der er myndighed efter naturbeskyttelseslovens §3 (jf. §3, stk. 4 i Miljøministeriets

bekendtgørelse nr. 424 af 7. september 1983).

Bemærk, at regulativerne for offentlige vandløb skal revideres, hvis der fastlægges

nye bestemmelser for vandløbenes skikkelse, vandføringsevne eller vedligeholdelse

(§12).

2.3. Okkerloven

Ændring af afvanding i okkerpotentielle områder kan kræve tilladelse efter okkerloven.

2.4. Spildevandslovgivningen

Udledning af spildevand reguleres af miljøbeskyttelseslovens kapitel 4 og spildevandsbekendtgørelsen

(bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 om spildevandstilladelser

m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4). Reglerne er uddybet i en

spildevandsvejledning udsendt i efteråret 1999.

Der kan i nogle tilfælde blive tale om at udlede spildevand fra spredte bebyggelser

eller små bysamfund til de genoprettede vådområder. Udledninger fra anlæg op

til 30 personækvivalenter (PE) kræver tilladelse fra kommunalbestyrelsen, mens

større udledninger kræver tilladelse fra amtsrådet. Selve udledningen fastsættes til

det punkt, hvor spildevandsanlægget er tilsluttet dræn eller grøfter. Det betyder, at

flere ejendomme, der hver især bidrager med en spildevandsbelastning på mindre

end 30 PE, administrativt skal behandles som individuelle udledninger, selvom

den samlede belastning er større end 30 PE. Det er ikke muligt at klage over kommunalbestyrelsens

afgørelser til anden administrativ myndighed, kun amtsrådets

afgørelser kan påklages.

Der kan gribes ind over for en lovlig spildevandsudledning gennem påbud, hvis

udledningen ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt. Der kan f.eks. gives påbud

om bedre rensning for at få opfyldt målsætningen i det vandområde, der udledes

til, eller i nedstrømsliggende vandområder, og hvis en udledning medfører andre

uacceptable forhold, f.eks. uhygiejniske forhold. Det er kommunalbestyrelsen, der

17


18

giver påbud ved udledninger op til 30 PE, og der er ingen klageadgang. Der kan

eventuelt nedlægges forbud over for en spildevandsudledning, hvis forureningen

ikke kan afhjælpes, eller hvis der er overhængende fare for sundheden. Normalt vil

en lovlig spildevandsudledning fra en enkeltejendom ikke kunne omfattes af forbudsbestemmelserne.

Når kommunalbestyrelsen giver tilladelse eller påbud til en spildevandsudledning,

skal der stilles krav om rensning svarende til niveauet i spildevandsplanen.

Hvis kommunalbestyrelsen giver påbud om forbedret rensning af spildevand fra

en helårsbolig, skal ejeren have tilbud om medlemskab af kloakforsyningen i overensstemmelse

med lov om betalingsregler for spildevandsanlæg mv.. Det betyder,

at kommunen skal betale både etableringsudgifter og fremtidige driftsudgifter. Til

gengæld skal ejendommens ejer betale det sædvanlig tilslutningsbidrag og de årlige

vandafledningsbidrag.

2.5. Planloven

Et projektområde skal være udpeget som potentielt vådområde. Amterne har i sommeren

1999 vedtaget regionplantillæg, hvor udpegningen fremgår.

Vådområdeprojekter må ikke stride mod regionplanens øvrige retningslinier,

f.eks. for målsatte søer, vandløb og kystvande. Et projekt kan evt. kræve, at der

udarbejdes et regionplantillæg.

2.6. Museumsloven

For at undgå forsinkelser bør de lokale museer eller Rigsantikvaren høres så tidligt

som muligt i forbindelse med de tekniske og biologiske forundersøgelser.

Ikke-fredede, skjulte fortidsminder og arkæologiske levn er beskyttet efter

Museumsloven (kap. 6, § 26). Anlægsarbejder kan standses op til et år af hensyn til

arkæologiske udgravninger.

Hvis der dukker et fortidsminde op, kan det lokale museum for egen regning

foretage en mindre prøvegravning. Ved interessante fund kan museet søge Rigsantikvaren

om midler til at foretage en egentlig nødudgravning.

Genopretning af vådområder er offentligt arbejde. Derfor afholdes udgifterne til

arkæologiske forundersøgelser af anlægsmyndigheden, dvs. amtet. En privat lodsejer

kan opnå erstatning for det driftstab, som undersøgelserne forvolder.

2.7. Landbrugsloven

Landbrugsloven administreres af jordbrugskommissionerne. Med vedtagelsen af

den nye landbrugslov sommeren 1999 tilskyndes der til frivillige aftaler mellem

landbrugere og offentlige myndigheder om udtagning af landbrugsjorder til genopretning

af vådområder og beskyttelse af drikkevand m.v. Som en væsentlig ændring

kan man nu erhverve erstatningsjord som kompensation for de arealer, der

ikke må tilføres gødning. Samtidig udvides reglerne om fradragsarealer.

Jordbrugskommissionen kan dispensere fra erhvervelsesbetingelserne og sammenlægningsreglerne

ved køb af erstatningsjord, når de afgivne arealer pålægges

varige dyrkningsrestriktioner, så de heller ikke efter udløbet af en 20-årige aftale


må tilføres gødning. Erhvervelsen af erstatningsjord skal ske ved etableringen, men

kan dog tillades op til 8 år efter, at der er indgået aftale om projektet.

Ønsker en landmand at afhænde en berørt ejendom og købe en anden uden for

projektområdet (erstatningsejendom), kan jordbrugskommissionen efter en konkret

vurdering dispensere fra lovens erhvervelsesbetingelser – dvs. fra kravene om

uddannelse, egen drift, fortrinsstilling og i et vist omfang bopælspligten. Der skal

i hver enkelt sag tages hensyn til de ændrede forhold på den ejendom, der afstås.

Fradragsarealer omfatter arealer pålagt varige dyrkningsrestriktioner eller som

udtages i 20 år uden tilførsel af gødning. Restriktionerne skal være af offentligretlig

karakter, eller fremgå af frivillige aftaler med offentlige myndigheder o.l., herunder

offentlige og private vandforsyninger. Der skal være mere end 10 år til aftalens

udløb, medmindre der fortsat ikke må tilføres gødning efter aftaleperioden

(f.eks. hvis arealet bliver omfattet af naturbeskyttelseslovens §3).

Jordbrugskommissionen kan give dispensation, hvis muligheden for at opfylde

arealkravet bliver forringet i forbindelse med aftaler om genopretning af vådområder

eller beskyttelse af drikkevand.

Hvis amtet eller kommunen opkøber landbrugsejendomme til brug for et

vådområdeprojekt, skal landbrugsdriften fortsætte, indtil projektet gennemføres.

Det kan eventuelt ske gennem bortforpagtning. Efter projektet skal overskydende

arealer afhændes til en landbrugsejendom, medmindre der opnås tilladelse fra

jordbrugskommissionen til at beholde arealerne.

Det kræver tilladelse fra jordbrugskommissionen at etablere søer på landbrugsarealer.

2.8. Jordkøbsloven

Strukturdirektoratet kan købe jord efter jordkøbsloven (lov om offentlig fremskaffelse

af jord til jordbrugsmæssige formål m.m.). Desuden kan amterne få bemyndi-

Lavbundsarealer.

19


20

gelse til at købe jord ved at oprette regionale jordkøbsnævn (bekendtgørelse nr.

511 af 8. juni 1997 om regionale jordkøbsnævn).

Ifølge jordkøbsloven (§ 18) kan Strukturdirektoratet og de regionale jordkøbsnævn

købe fast ejendom

• for at skaffe jord til oprettelse eller supplering af jordbrug, eller til at gennemføre

en bedre jordfordeling mellem jordbrug,

• hvis det i særlige tilfælde skønnes hensigtsmæssigt af hensyn til at bevare landskabet

eller det landbrugsmæssige miljø eller

• til brug for jordomlægninger for at afbøde de jordbrugsmæssige gener ved forskellige

aktiviteter i landbrugsområder.

Køb af landbrugsarealer efter jordkøbsloven er fritaget for at opfylde landbrugslovens

erhvervelsesregler. Ved afhændelse skal landbrugslovens regler dog overholdes.

Udstykninger, som sker i forbindelse med købet, skal ikke behandles efter

planloven.

Jordkøbsloven gør det muligt at købe puljejord eller erstatningsjord til jordfordeling,

f.eks. ved genopretning af vådområder. For Strukturdirektoratet er hjemmelen

præciseret i en ny bekendtgørelse, som trådte i kraft den 6. januar 1999

(bekendtgørelse nr. 1062 af 21. december 1998 om anvendelse af jordkøbsloven og

jordfordelingsloven i forbindelse med genopretning af vådområder til forbedring

af vandmiljøet samt ophævelse af bekendtgørelse om tilskud til udgifter til matrikulær

berigtigelse af visse jordfordelinger). For de regionale jordkøbsnævn er hjemmelen

tilstede, når nævnet har modtaget bemyndigelse fra Fødevareministeren.

Et jordkøbsnævn har en bestyrelse på 4-5 medlemmer og betjenes af et sekretariat.

Den Sønderjyske Jordfond har fungeret siden 1992 med Strukturdirektoratet

som sekretariat. De gode erfaringer er grundlaget for, at man nu kan etablere jordkøbsnævn

i alle amter. De regionale jordkøbsnævn kan med fordel inddrages ved

genopretning af vådområder. Bestyrelsen har som regel et godt lokalt kendskab,

der kan trækkes på, når konkrete køb skal besluttes.

2.9. Harmoniregler

Arealer skal fraregnes i harmoniarealet, når de ikke må gødskes (husdyrbekendtgørelsen

nr. 877 af 10. december 1998 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning,

ensilage m.v., § 28, stk. 7). Ved afgræsning kan gødningen, som dyrene

afsætter på arealet, fratrækkes den gødningsmængde, som er til rådighed på bedriften.

Det betyder, at kravet om udbringningsareal bliver mindre (§ 28, stk. 1-4).

2.10. Hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer

20-årigt udtaget agerjord og udtagne græsarealer uden for omdriften omfattet af

MVJ-aftaler kan benyttes til at opfylde udtagningspligten under hektarstøtteordningen.

Der udbetales ikke hektarstøtte til arealerne. I stedet kan lodsejeren få

MVJ-tilskud, dog højst det beløb, der gælder for udtaget jord under hektarstøtteordningen.

Ved andre 20-årige MVJ-aftaler kan arealerne ikke benyttes til at opfylde

udtagningspligten. Det samme gælder, hvis der udbetales engangskompensation.


Genoprettede arealer, der anmeldes som foderarealer i forbindelse med dyrepræmier,

skal kunne afgræsses af kvæg og/eller moderfår eller anvendes til slæt.

2.11. Økologisk jordbrug

Der kan ydes tilskud til økologisk drift af græsarealer uden for omdriften. Det

gælder også på arealer, der genoprettes som vådområder.

Man skal være opmærksom på, at arealer, der modtager MVJ-tilskud, ikke samtidig

kan få økologitilskud. Engangskompensation er ikke til hinder for, at der ydes

økologitilskud.

2.12. Skovloven

De fleste skove er fredskovspligtige, jf. skovloven. Det betyder, at de skal bevares

og forynges med træarter, der kan danne højstammet skov.

Oversvømmelse af et fredskovspligtigt areal i forbindelse med et vådområdeprojekt

kræver tilladelse efter skovloven. Er der tale om mindre arealer, vil der

normalt gives tilladelse uden, at fredskovspligten ændres. Ved større arealer kan

fredskovspligten eventuelt ophæves, hvis der etableres nye skovarealer uden for

projektområdet. Størrelsen skal svare til det areal, der har fået ophævet fredskovspligten

plus 10 %.

Oversvømmelse af skovarealer medfører krav om erstatning for tabt vedmasseog

jordværdi. Erstatningen afhænger meget af træarten. Krav om erstatningsarealer

kan yderligere øge det beløb, som skal betales til lodsejeren.

2.13. Fiskeriloven

Permanent vanddækkede arealer, der opstår som følge af genopretning af et vådområde,

er omfattet af fiskeriloven (lov nr. 281 af 12 maj 1999). Det gælder, selvom

der ikke udvikles en naturlig fiskebestand og uanset om fiskebestanden er temporær,

dvs. at den senere dør ud eller kun besøges af vandrefisk.

For de nye vandområder vil der som følge heraf gælde regler om mindstemål,

fredningstider, udsætning, tilladte redskaber, særlige beskyttelsesforanstaltninger

for vandrefisk og retten til fiskeri. Afhængigt af om vandområdet har karakter af sø

eller å vil der gælde forskellige regler om anvendelse af redskaber. Desuden vil

nogle af reglerne ikke gælde, hvis det nye vandområde er isoleret uden afløb eller

tilløb, eller hvis arealet kun har én ejer og afløbet (f.eks. en kloakledning) ikke er

passabelt for fisk.

Skal der etableres dæmninger og skabes opstemninger i vandløb, vil loven stille

krav om etablering af passager, så fiskene fortsat kan bevæge sig frit op og ned ad

vandløbet.

Retten til fiskeri tilfalder altid bredejeren. Det offentlige (stat, amt og kommune)

kan dog beholde fiskeretten, selvom bredarealerne sælges. Desuden gælder

den normale regel om fiskeretten ikke, hvis vandområdet er fiskemæssigt isoleret

og ejes af en enkelt person, et selskab eller lignende.

21


Bilag 1

Generelle vilkår for Skov- og Naturstyrelsens udbetaling af tilskud til

genopretning af vådområder og køb af puljejord efter Vandmiljøplan II.

1. Tildeling af midler

Tilsagn om tilskud til genopretning af et vådområde inden for rammerne af Vandmiljøplan

II gives af Strukturdirektoratet og Skov- og Naturstyrelsen efter indstilling fra

Koordinationsudvalget for vådområder (koordinationsudvalget). Disse vilkår omhandler

Skov- og Naturstyrelsens tilsagn om tilskud til forundersøgelser, detailprojektering,

anlægsudgifter, engangskompensation og køb/salg af ejendomme.

Strukturdirektoratet giver tilsagn om MVJ-tilskud.

Hvis amtet anmoder Strukturdirektoratet om køb af puljejord og/eller om jordfordeling,

vil udgifterne midlertidigt blive finansieret af Strukturdirektoratet. Efter at Strukturdirektoratet

har afsluttet opgaven, fremsender Strukturdirektoratet en opgørelse og regning

for erhvervet projektjord til amtet. Amtet godkender regningen og anmoder herefter

Skov- og Naturstyrelsen om udbetaling af tilskud.

2. Projektets gennemførelse

Amtet er ansvarlig for gennemførelse af projektet inden for de tidsmæssige og økonomiske

rammer, som amtet har anført i sin ansøgning. Projektet skal gennemføres i overensstemmelse

med den beskrivelse, der har været forelagt Skov- og Naturstyrelsen, og de

skriftlige aftaler der under projektets gennemførelse indgås med Skov- og Naturstyrelsen.

Det er en forudsætning for tilskud til en forundersøgelse, at der som en integreret del

af forundersøgelsen udarbejdes et budget for det samlede vådområdeprojekt, som vedlagt

ansøgningsskemaet for projektgennemførelse.

Hvis der sker forsinkelser eller væsentlige ændringer i projektplanen, eller hvis projektet

opgives, skal Skov- og Naturstyrelsen straks informeres. Væsentlige ændringer i

projektet skal godkendes af Skov- og Naturstyrelsen, der forbeholder sig ret til i givet

fald at ændre vilkårene for det resterende projekt.

Amtet er ansvarlig for, at de rådighedsindskrænkninger, som fremgår af bekendtgørelse

nr. 966 af 16. december 1998 om kriterier for tildeling af økonomiske midler til

genopretning af vådområder, tinglyses på samtlige de ejendomme, der indgår i projektet,

herunder at rådighedsindskrænkninger på arealer, der modtager tilskud efter reglerne

om MVJ-vådområdeforanstaltninger, tinglyses.

Amtet har ansvaret for at sikre, at amtet, koordinationsudvalget, Strukturdirektoratet,

DMU, Skov- og Naturstyrelsen og andre offentlige myndigheder har adgang til projektarealerne

i forbindelse med overvågning, besigtigelse eller anden kontrol under og efter

projektets gennemførelse.

3. Tilskudsberettigede udgifter

Der ydes tilskud (jf. § 4 i bekendtgørelse nr. 966 af 16. december 1998 om kriterier for

tildeling af økonomiske midler til genopretning af vådområder, som udgangspunkt maksimalt

25.000 kr. pr. ha. i gennemsnit) til udgifter i overensstemmelse med de budgetposter,

som er angivet i tilsagnsskrivelsen og de oplysninger, der er givet i ansøgningen,

herunder det tilhørende specificerede budget. Der kan ikke forventes ekstra bevillinger

til de enkelte budgetposter, hvis de overskrides uden forudgående ansøgning til

koordinationsudvalget om omdisponering og efterfølgende skriftlig tilsagn herom fra

Skov- og Naturstyrelsen. Overskridelser på grund af pris- og lønstigninger, merforbrug

23


i arbejdstid vil heller ikke blive dækket uden, at der på forhånd er indgået supplerende

skriftlig aftale herom med Skov- og Naturstyrelsen.

Mindreforbrug på de enkelte budgetposter må ikke omdisponeres uden forudgående

skriftlig aftale med Skov- og Naturstyrelsen.

Det er således amtet, der påtager sig det økonomiske ansvar, hvis nettoudgifterne til

projektet overstiger det samlede budget, der lå til grund for tilskudstilsagnet. Bliver

udgifterne mindre end budgetteret, udgør tilskuddet de dokumenterede udgifter, og eventuelt

for meget udbetalt tilskud skal tilbagebetales til Skov- og Naturstyrelsen.

Der ydes ikke tilskud til moms.

4. Oplysninger om projektet

Amtet skal senest den 1. marts i hvert af årene 1999-2004 og herefter senest 3 måneder

efter projektafslutning give Skov- og Naturstyrelsen oplysninger om færdige projekter,

herunder oplysninger om størrelsen af det areal, der er omfattet af projektet, regnskab for

projektet, beskrivelse af den genskabte tilstand i hvert projektområde med oplysninger,

der kan tjene til en vurdering af om forudsætningerne for tilskuddet er opfyldt, herunder

kvælstofeffekt, fosfor- og okkereffekt og den forventede udvikling i naturindhold, samt

fremtidig drift af området.

Senest den 1. marts hvert år fra 1999 og frem skal amtet give Skov- og Naturstyrelsen

en kortfattet statusrapport for igangværende projekter.

Oplysninger om projekter skal i øvrigt følge Skov- og Naturstyrelsens anvisninger.

Skov- og Naturstyrelsen kan lade udbetaling af periodeafregning afvente en fyldestgørende

årlig statusrapport og lade slutudbetaling afvente en fyldestgørende slutrapport.

5. Udbetaling af tilskud og regnskab

Det er en forudsætning for udbetaling af tilskud, at projektet gennemføres i overensstemmelse

med de betingelser, der er aftalt med Skov- og Naturstyrelsen.

Tilskud til forundersøgelse udbetales, når forundersøgelsen er afsluttet og amtet har

sendt kopi af samtlige regninger til Skov- og Naturstyrelsen.

Tilskud til projektgennemførelse sker på grundlag af en afregning specificeret som

budgettet, der lå til grund for tilskudstilsagnet med dokumentation i form af bilag for

udgifter og indtægter.

Udbetaling af tilskud kan ske samlet ved projektets afslutning eller som kvartalsvis

periodeafregning. Hvis der vælges kvartalsvis periodeafregning, skal der gennem hele

projektforløbet senest 14 dage efter udløbet af hvert af årets kvartaler fremsendes et

kvartalsregnskab for projektet. I kvartaler med nettoudgift for amtet vil Skov- og Naturstyrelsen

inden månedens udløb overføre nettoudgiften til amtet, og i kvartaler med

nettoindtægt skal amtet inden 14 dage efter kvartalets udløb overføre nettoindtægten til

Skov- og Naturstyrelsens girokonto 555-5051.

Der påløber ikke renter. Den enkelte afregning skal specificeres og attesteres af en af

amtets ledelse bemyndiget person. Udbetaling af tilskud sker til en af amtet oplyst konto

i et pengeinstitut.

Et slutregnskab for det færdiggjorte projekt skal fremsendes til Skov- og Naturstyrelsen

senest 3 måneder efter projektets afslutning. Regnskabet skal specificeres på samme

måde, som det budget der er lagt til grund for tilsagnet om tilskud. Regnskabet skal

indeholde en opgørelse af samtlige udgifter og indtægter (begge excl. moms) i forbindelse

med projektgennemførelsen, herunder en opgørelse af anden tilskudsfinansiering

eller medfinansiering fra amtet. Der skal i regnskabet (eller i et bilag) redegøres for

væsentlige afvigelser mellem budget- og regnskabstal.

24


Regnskabet skal være underskrevet af en af amtets ledelse bemyndiget person og

attesteret af en statsautoriseret eller registreret revisor eller af den kommunale revision.

6. Bortfald af tilskud

Såfremt projektet ikke er gennemført inden for den tidsramme, som er fastsat af amtet

eller indenfor maximalt 3 år regnet fra Skov- og Naturstyrelsens skriftlige tilsagn om

projektgennemførelse, skal amtet senest 3 måneder inden fristens udløb søge om en

fornyet bevilling af midler, idet de uforbrugte afsatte midler går tilbage til den centrale

pulje ved udløbet af de 3 år.

7. Revisionsbestemmelser

Revisionsbestemmelser fremgår af vedlagte revisionsinstruks.

8. Forhold til anden lovgivning

Det er en forudsætning for ydelse af tilskud, at der opnås de nødvendige tilladelser m.v.

efter gældende lovgivning.

9. Medfinansiering fra amtet

Hvis amtet i ansøgningen om projektgennemførelse forpligter sig til at medfinansiere

projektet, forpligter amtet sig til samtidig at oplyse, hvilke udgifter amtets medfinansiering

skal dække.

10. Andet tilskud

Hvis der opnås tilskud til projektet efter anden lovgivning, skal Skov- og Naturstyrelsen

underrettes herom. Skov- og Naturstyrelsen vurderer i hvert enkelt tilfælde, om der er

særlige grunde til at reducere det bevilgede beløb. Hvis det tilskud, styrelsen har bevilget,

er udbetalt, kan det herefter forlanges helt eller delvist tilbagebetalt.

11. Amternes køb og salg af fast ejendom, samt ydelse af engangskompensation

Ved køb af fast ejendom skal der, forinden der indgås endelig købsaftale, indhentes en

udtalelse fra Strukturdirektoratet om købssummens størrelse og vilkårene for handlen

samt Strukturdirektoratets konkrete vurdering af ejendommens handelsværdi. Købesummen

må ikke overstige den af Strukturdirektoratet vurderede handelsværdi.

Salg af fast ejendom skal ske til højest bydende efter forudgående offentligt udbud

efter statens regler, jf. Finansministeriets cirkulære af 6. januar 1995 om almindelige

regler for salg af statens faste ejendom §§ 2, 3, 5, 6, 7 og 8, dog § 3 stk. 2 således at

ejendommens skønnede kontantpris baseres på en konkret vurdering fra Strukturdirektoratet

eller en ejendomsformidler. Hvis amtet ønsker at beholde ejendommen/arealerne,

skal et amtsligt køb ske på samme vilkår.

Endelig aftale om ydelse af engangskompensation må ikke ske uden, at Strukturdirektoratet

i det konkrete tilfælde har vurderet, at kompensationens størrelse ikke overstiger

faldet i handelsværdi som følge af genopretning af området.

12. Køb af tjenesteydelser og gennemførelse af anlægsarbejder

Aftale om køb af tjenesteydelser, herunder gennemførelse af forundersøgelse og projektering,

indgås med lavest bydende efter, at der forudgående er indhentet flere tilbud i

overensstemmelse med Finansministeriets cirkulære nr. 42 af 1. marts 1994 om udbud

og udlicitering af statslige drifts- og anlægsopgaver kapitel 1 og 2. Strukturdirektoratet

kan dog uden udbud engageres til at gennemføre den ejendomsmæssige forundersøgelse.

25


Aftale om anlægsarbejder skal indgås efter Byggestyrelsens cirkulære af 14. april 1989

om udbud af bygge- og anlægsarbejder. Dog § 10 således at amtet kan give kontrolbud

på anlægsopgaver i overensstemmelse med Finansministeriets cirkulære nr. 42 af 1.

marts 1994 § 4.

13. Procedure for Strukturdirektoratets køb af puljejord.

Køb kan kun ske efter anmodning fra amtet til koordinationsudvalget.

Følgende betingelser skal generelt være opfyldt før der kan købes puljejord:

• Amtet har kendskab til, at der er ejendomme til salg, hvis erhvervelse forudsætter, at

der handles her og nu.

• Amtet beslutter, at der skal ansøges om midler til puljejord.

• Koordinationsudvalget har godkendt ansøgning om køb af puljejord. I ansøgningen er

der redegjort for opfyldelse af kriterierne i Bekendtgørelse nr. 966 om kriterier for

tildeling af økonomiske midler til genopretning af vådområder, herunder overholdelse

af den økonomiske ramme samt evt. lodsejertilslutning.

• Strukturdirektoratet vurderer, at der handles til markedsprisen, og at arealerne kan

anvendes til et kommende projekt.

• Der købes kun jord og ikke bygninger.

• Midlerne til køb af puljejorden trækkes fra amtets forhåndsreservation eller fra eventuel

yderligere meddelt bevilling.

Køb af puljejord som opfylder ovenstående standard betingelser er principielt risikofrit

og kræver derfor ingen garanti fra amtet. Gennemføres projektet ikke trods amtets

vurdering har Strukturdirektoratet den økonomiske risiko for tab og muligheden for

fortjeneste ved genafhændelse inden for bevillingen til genopretning af VMP II-vådområder.

På samme vilkår kan der købes puljejord til projekter, som koster mere end

25.000 kr. pr. ha, hvis amtet i forbindelse med ansøgningen til bevilling tilkendegiver, at

de er villige til at finansiere udover de 25.000 kr. pr. ha.

Der kan være amter, som ønsker at foretage mere „risikofyldte“ puljejordskøb. Det

kræver imidlertid, at amterne stiller en økonomisk garanti og dermed påtager sig at

dække et eventuelt tab. Puljejordskøb, der ikke opfylder standard betingelserne, kan

deles i to typer:

• Puljejordskøb til over markedsprisen.

• Øvrige forhold som ikke opfylder standardbetingelserne, primært køb af hele

ejendomme inkl. bygninger.

Erhvervede arealer bortforpagtes på 1-årige kontrakter.

Risiko og garanti for tab ved køb af puljejord i tilfældet, at et projekt ikke realiseres

og puljejorden derfor må genafhændes ses af nedenstående skema.

26


Opfylder standardbetingelser

Opfylder ikke

standardbetingelser

Projektet gennemføres Projektet gennemføres ikke

Tab og gevinster ved

puljejorden indgår i de

samlede projektomkostninger.

Tab og gevinster ved

standard puljejord og det

ekstra indgår i de samlede

projektomkostninger.

Strukturdirektoratets VMPII midler bærer

tab og får gevinster ved genafhændelse af

puljejord

Ved køb af puljejord til over markedsprisen:

• Amtet skal stille tabsgaranti for overprisen

og kan ved genafhændelsen tabe

indtil tabsgarantiens størrelse.

• Strukturdirektoratets VMPII midler får

alle gevinster og bærer tab for den del

af prisen som er standard puljejord ved

genafhændelse.

Andre forhold, primært køb af bygninger:

• Amtet skal stille tabsgaranti for

bygningskøbet og kan ved genafhændelsen

tabe indtil tabsgarantiens

størrelse.

• Amtet er økonomisk og praktisk ansvarlige

for forsikring, drift, udlejning mm. af

forhold udover standard, primært

bygninger

• Strukturdirektoratets VMPII midler får

alle gevinster og bærer tab for den del

af prisen som er standard puljejord ved

genafhændelse

Såfremt Strukturdirektoratet eller amtet i

forbindelse med genafhændelsen har et

overskud og den anden part har et

underskud dækkes underskuddet helt eller

delvist af overskuddet.

27


28

REVISIONSINSTRUKS

§ 1. Revisionen udføres af en statsautoriseret eller registreret revisor, af Kommunernes

Revisionsafdeling eller af andre kommunale revisionsorganer.

Stk. 2. Revisionen omfatter regnskabet for det samlede projekt.

§ 2. Revisionen skal påse, at regnskabet for projektet er udarbejdet således, at det direkte kan

sammenlignes med det med Skov- og Naturstyrelsen aftalte budget, der lå til grund for tilskudstilsagnet.

§ 3. Revisionen foretages i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, således som dette

begreb er fastlagt i § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. (lovbekendtgørelse nr. 489

af 24. juni 1991).

Ved revisionen efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af

regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter

samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Der foretages ligeledes en vurdering af,

hvorvidt der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af Miljø- og Energiministeriets

midler og ved gennemførelsen af de aktiviteter, der er omfattet af projektet.

§ 4. Revisionen kan udføres ved stikprøvevise undersøgelser. Revisionens omfang afhænger af

projektets administrative struktur og de etablerede forretningsgange, herunder den interne

kontrol og andre forhold af betydning for regnskabsaflæggelsen. Som led i revisionen undersøger

revisor eksisterende forretningsgange vedrørende registrering af tilskudsudløsende faktorer med

henblik på at påse, om den interne kontrol er betryggende.

§ 5. Den (de) projektansvarlige skal give revisor de oplysninger, som må anses af betydning for

bedømmelsen af projektets regnskab. Den (de) projektansvarlige skal give revisor adgang til at

foretage de undersøgelser, denne finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får de oplysninger

og den bistand, som revisor anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv.

Endvidere har Rigsrevisionen adgang til fra den (de) projektansvarlige at indhente oplysninger og

materiale samt til at foretage besigtigelser vedrørende projektet til brug for en vurdering af den

(de) projektansvarliges økonomiforvaltning.

§ 6. Bliver revisor opmærksom på lovovertrædelser eller tilsidesættelser af vilkår eller forskrifter

af væsentlig betydning i forbindelse med midlernes forvaltning, påhviler det revisor straks at give

den (de) projektansvarlige meddelelse derom, samt påse, at den (de) pågældende inden 3 uger

giver Skov- og Naturstyrelsen meddelelse herom. I modsat fald er det revisors pligt at orientere

Skov- og Naturstyrelsen. Revisors bemærkninger indsendes sammen med meddelelsen.

§ 7. Revisor fører en revisionsprotokol, som indsendes sammen med slutregnskabet. I revisionsprotokollen

indføres beretning om hvilket revisionsarbejde, der er udført samt alle væsentlige

forhold, der har givet anledning til bemærkninger.

Specielt oplyses om revisors undersøgelser af, samt vurdering og konklusioner vedrørende,

projektets interne kontrol og registreringssystemer, projektets formål (navnlig om dispositioner

falder indenfor formålet), sparsommelighed, produktivitet og effektivitet. I bilaget indføres

endvidere beretning om den udførte revision, herunder:

- om revisor opfylder de lovgivningen indeholdte habilitetsbetingelser,

- om revisor under sin revision har modtaget alle de oplysninger, der er anmodet om,

- om revisor anser regnskabet for aflagt efter lovgivningens krav til regnskabsaflæggelsen,

- om statsstøtten er anvendt i overensstemmelse med de givne vilkår, og er opgjort i overensstemmelse

med gældende regler.

I revisonsprotokollen indføres endvidere oplysninger om eventuelle særlige kontrolarbejder,

afgivelse af særlige beretninger, rådgivning eller assistance.

Stk. 2. Det reviderede regnskab forsynes af revisor med en påtegning, hvoraf skal fremgå, at

regnskabet er revideret i overensstemmelse med reglerne i denne instruks. Forbehold skal

fremgå af påtegningen. Såfremt revisionen udføres af en statsautoriseret eller en registreret

revisor skal påtegningen i øvrigt følge Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 90 af 22 februar

1996 om statsautoriserede og registrerede revisorers erklæringer m.v.

Stk. 3. Genpart af revisionsprotokollen indsendes af den (de) projektansvarlige til Skov- og

Naturstyrelsen sammen med det påtegnede slutregnskab.


Bilag 2

Forslag til indhold i dokument om pålæggelse af forkøbsret,

som skal tinglyses.

Matr.nr. J.nr.

Anmelder: ....... Amt

DEKLARATION OM FORKØBSRET

1. ........Amt har besluttet at pålægge forkøbsret på ejendommen matr.nr. uuu, ejerlav,

sogn, kommune i medfør af § 1, stk. 1, nr. 5, i bekendtgørelse nr. 967 af 16. december

1998 om amtsrådenes beføjelser ved genopretning af vådområder. Ejendommen tilhører

NN, bopæl. For forkøbsretten gælder reglerne i naturbeskyttelseslovens §§ 57 – 59,

hvori henvises til de nærmere regler om forkøbsretten fastlagt i §§ 21-26 i lov om statens

fremskaffelse af jord til jordbrugsmæssige formål m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 493 af

13. juni 1997.

2. Forkøbsretten gælder ved enhver erhvervelse af arealet eller dele af dette. Forkøbsretten

kommer dog ikke til anvendelse, når staten, en amtskommune eller en kommune

erhverver ejendommen til andre formål end naturbeskyttelseslovens, når ejendommen

erhverves af en person ved arv, ved overtagelse til hensidden i uskiftet bo eller ved deling

af fællesbo, eller når erhververen er den hidtidige ejers ægtefælle eller er besvogret med

den hidtidige ejer i op- eller nedstigende linie eller i dennes sidelinie så nær som søskende

eller deres børn.

3. Såfremt der ikke ved anmeldelse til tinglysning af et dokument om erhvervelse af

adkomst på en fast ejendom, på hvilken der er tinglyst forkøbsret, forevises fornøden

dokumentation for, at forkøbsretten ikke kommer til anvendelse, jf. naturbeskyttelseslovens

§ 58 eller erklæring fra ....... Amt om, at forkøbsret ikke gøres gældende, sætter

dommeren i overensstemmelse med reglerne i tinglysningsloven en frist til fremskaffelse

af dokumentation eller erklæring.

4. Til afgørelse af, om forkøbsretten vil blive gjort gældende forelægges erhvervelsesdokumentet

i original eller bekræftet genpart for ....... Amt, jf. bestemmelserne i § 21,

stk. 1 i Jordkøbsloven (Lov om offentlig fremskaffelse af jord til jordbrugsmæssige

formål m.m.), samt bekendtgørelse nr. 727 af 17. september 1997 om administration af

jordkøbslovens bestemmelser om statens forkøbsret m.v.

5. Nærværende dokument begæres i henhold til naturbeskyttelseslovens § 57 tinglyst på

omstående ejendomme. Forkøbsretten respekterer private forkøbsrettigheder og købsrettigheder,

der er tinglyst før den 17. november 1988. Forkøbsretten går i øvrigt forud

for andre rettigheder over arealerne, uanset hvornår disse er stiftet.

6. Aflysning af nærværende dokument kan kun ske med samtykke af .....Amt.

29


7. Påtaleretten for så vidt angår de i nærværende deklaration omhandlede bestemmelser

tilkommer .......Amt.

30

,den

……………………………

underskrift

Matr.nr. Areal ha Ejer ifølge tingbogen


Bilag 3

Forslag til indhold i brev til lodsejer om pålæggelse af forkøbsret

Til Lodsejer ..... ......... Amt, den

......... Amt har besluttet at pålægge forkøbsret på Deres ejendom matr.nr. ...., da arealet

er egnet til at indgå i vådområdeprojektet…………….

Amtet kan pålægge forkøbsret til arealer i landzone eller sommerhusområder, hvis de

er særlig egnet til at opfylde naturbeskyttelseslovens formål (jf. Naturbeskyttelsesloven

§§ 57-59). Forkøbsretten tinglyses på ejendommen. Kopi af dokument om forkøbsret,

som dags dato er sendt til tinglysning, vedlægges.

Forkøbsretten respekterer private forkøbsrettigheder og køberettigheder, der er tinglyst

før den 17. november 1988, men går forud for andre rettigheder, uanset hvornår de

er stiftet. Der er situationer, hvor forkøbsretten ikke kan anvendes f.eks. hvis handelen

sker indenfor den nærmeste familie, eller hvis ejendommen overdrages ved arv.

Forkøbsretten har den konsekvens, at en fremtidig køber ikke kan få sit skøde tinglyst,

før amtet har taget stilling til, om man vil gøre forkøbsretten gældende. Fristen

hertil er 8 uger fra det tidspunkt, hvor amtet har modtaget et underskrevet skøde/købsaftale

(eller en bekræftet genpart.)

Hvis forkøbsretten benyttes, skal amtet overtage ejendommen til den pris og på de

vilkår, som fremgår af skødet eller købsaftalen.

Amtets afgørelse om at pålægge forkøbsret kan inden 4 uger påklages til miljø- og

energiministeren. Klagen indgives skriftligt til amtet.

Med venlig hilsen

31


32

Bilag 4

Ansøgning om bevilling af midler til forundersøgelse til vådområdeprojekt

efter Vandmiljøplan II.

1. Kort beskrivelse (max. ½ side) af projektet, herunder hvilken naturtype, der forventes

genskabt.

2. Skøn over antal hektar.

3. Skøn over reduktion i kvælstofudvaskning fra projektarealet som følge af, at den

hidtidige landbrugsmæssige drift ophører.

- Baggrundstal som skøn over nuværende gødningsniveau og skøn over nuværende

kvælstofudvaskning bedes oplyst.

4. Skøn over den forventede kvælstoffjernelse pr. hektar pr. år.

- Baggrundstal for skønnet bedes oplyst.

5. Skøn over projektets forventede effekt på det vilde plante- og dyreliv.

- Ud fra amtets nuværende kendskab til projektområdet, herunder oplysning om

projektarealerne eller dele heraf ligger i internationale naturbeskyttelsesområder.

6. Foreløbig vurdering af lodsejertilslutning.

- Amtets nuværende kendskab til lodsejertilslutning.

7. Budget for den tekniske/biologiske forundersøgelse.

- Forventede udgifter til teknisk/biologisk forundersøgelse.

8. Budget for den ejendomsmæssige forundersøgelse.

- Forventede udgifter til ejendomsmæssig forundersøgelse, og antal lodsejere.

9. Budgetoverslag for projektet.

- Oplysninger som kan sandsynliggøre, at projektet kan gennemføres for 25.000 kr./

ha., jf. § 4 i bekendtgørelse nr. 966 om kriterier for tildeling af økonomiske midler til

genopretning af vådområder, samt evt. oplysninger om andre projekter i samme amt,

hvis projektet på forhånd vurderes at blive dyrere end 25.000 kr./ha.

10. Evt. køb af puljejord.

- Inkl. oplysning om ejendommens/ejendommenes ca. størrelse i ha og en anslået pris.

11. Øvrige forhold.

- Er der eksisterende tilsskudsaftaler på arealerne, og tænkes disse konverteret?

Der vedlægges kort over området (1:25.000) med indtegning af projektområdet og henvisning

til udpegning i regionplantillægget. Ansøgningen sendes til: Skov- og Naturstyrelsen,

Haraldsgade 53, 2100 København Ø, tlf. 39 47 20 00, fax. 39 27 98 99.


Bilag 5

Ansøgning om bevilling af midler til gennemførelse af vådområdeprojekt

efter Vandmiljøplan II

1. Resumé af projektbeskrivelse (max. 1 side), herunder oplysninger om hvordan den

naturlige hydrologi genskabes.

2. Antal hektar omfattet af projektet.

3. Forventet reduktion i kvælstofudvaskning fra projektarealet som følge af, at den hidtidige

landbrugsmæssige drift ophører.

4. Forventet kvælstoffjernelse pr. hektar pr. år.

Baggrundstal bedes oplyst.

5. Forventet effekt på det vilde plante- og dyreliv - herunder forholdet til § 3-områder og

internationale naturbeskyttelsesområder (resumé af resultater af forundersøgelse - max.

1/2 side).

6. Forventet effekt på fosforudvaskning.

7. Forventet effekt på okkerudvaskning.

8. Redegørelse for resultater af den ejendomsmæssige forundersøgelse, herunder behov

for jordfordeling m.v..

9. Tidsramme og budget for projektet.

- Angivelse af tidsramme for projektets gennemførelse. Vedlagte budgetskema udfyldes

(side 34-35).

10. Køb af puljejord.

- Ansøges der om Strukturdirektoratets køb af puljejord, oplyses om ejendommens/

ejendommenes ca. størrelse i ha og en anslået pris.

Ansøgningen vedlægges et eksemplar af forundersøgelserne, udfyldt budgetskema og

kort over det areal (1:25.000), som er omfattet af projektet. Ansøgningen sendes til:

Skov- og Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø. Tlf. 39 47 20 00, fax.

39 27 98 99.

33


Projektområde:

Amt:

Kommune(r):

(1)

Udgifter (afholdte)

Teknisk forundersøgelse Kr.:

Ejendomsmæssig forundersøgelse Kr.:

Budgetpost 1

34

Budget for VMP II - vådområdeprojekt

(2)

Udgifter (kun til udgifter der er nødvendige for at hæve vandstanden eller følger af en hævet

vandstand)

Detailprojektering Kr.:

Budgetpost 2

(3)

A

Anlægsomkostninger (kun til udgifter der er nødvendige for at hæve vandstanden eller følger af

en hævet vandstand)

Anlægsomkostninger Kr.:

Budgetpost 3 A

B

Lodsejerkompensation

BI

Engangskompensation

Delområde 1 Antal ha. Kompensation, kr.:

Delområde 2 Antal ha. Kompensation, kr.:

Delområde 3 Antal ha. Kompensation, kr.:

Budgetpost 3 BI

I alt kr.:

I alt kr.:

I alt kr.:

Antal ha. i alt: Kompensation, i alt,

kr.:


BII

SAMLET

Budgetpost 3 BII

ANTAL HA. DIFFERENCE I ALT KR.:

BIII

Budgetpost 3 BIII

C

Køb

Delområde 1 Antal ha. Pris pr. ha., kr.: I alt kr.:

Delområde 2 Antal ha. Pris pr. ha., kr.: I alt kr.:

Delområde 3 Antal ha. Pris pr. ha., kr.: I alt kr.:

Salg

Antal ha. i alt: Køb i alt: Kr.:

Delområde 1 Antal ha. Pris pr. ha., kr.: I alt kr.:

Delområde 2 Antal ha. Pris pr. ha., kr.: I alt kr.:

Delområde 3 Antal ha. Pris pr. ha., kr.: I alt kr.:

Salg i alt: Kr.:

MVJ-aftaler

Delområde 1 Antal ha. Tilskud pr. år, kr.: I alt kr.:

Delområde 2 Antal ha. Tilskud pr. år, kr.: I alt kr.:

Delområde 3 Antal ha. Tilskud pr. år, kr.: I alt kr.:

Antal ha. i alt: MVJ erstatning I ALT KR.:

i alt x 20 år/2:

Indtægter

(forventede indtægter som følge af bortforpagtning m.v.)

Specificer udgifter kr.:

Indtægter i alt kr.:

Budgetpost 3 C

kr.:

35


D

Total (sammentælling af punkterne under (3)) kr.:

Nettoudgift for hele projektet

Nettoudgift pr. ha. kr.:

Budgetpost 3 D

E

Amtets medfinansiering

Amtet har valgt at medfinansiere ovennævnte udgifter som budgetteret jf. § 4, stk. 1 i bekendtgørelse

nr. 966 af 16. december 1998 om kriterier for tildeling af økonomiske midler til genopretning af

vådområder (sæt kryds)

ja angiv beløb, kr./ha.: nej, der søges om det fulde beløb

Budgetpost 3 E

(4)

A

Tilskud efter anden lovgivning

Tilskuddets formål: kr.:

Tilskud i alt: kr.:

Budgetpost 4 A

B

Andre udgifter finansieret af amtet

(som ikke er nødvendige for at hæve vandstanden eller følger af en hævet vandstand, og som ikke

dækkes af VMP II)

Specificer udgifter Tiltag: kr.:

Ekstraudgifter i alt kr

Budgetpost 4 B

36

Tiltag: kr.:


I februar 1998 vedtog Folketinget Vandmiljøplan II. Planen ligger

i forlængelse af den første Vandmiljøplan fra 1987 og skal

sikre, at Danmark overholder sine forpligtelser efter EUs nitratdirektiv.

Nitratdirektivet har til formål at nedbringe og forebygge forureningen

af vand med kvælstof, der stammer fra landbruget.

Direktivet pålægger Danmark at reducere markbidraget med

100.000 tons kvælstof om året. Vandmiljøplan II indeholder en

række initiativer, som skal nedbringe udledningen med i alt

37.000 tons om året.

Denne „kogebog“ vedrører ét af disse initiativer, nemlig genopretningen

af 16.000 ha vådområder. De nye vådområder skal

reducere udvaskningen af kvælstof med 5.600 tons om året.

Kogebogen er udgivet i tre hæfter. Den er primært skrevet til

amterne, som står for den praktiske genopretning af vådområderne.

Materialet bygger på 10 års erfaringer med naturgenopretning,

og beskriver administrative og tekniske forhold,

som man skal være særlig opmærksom på i forbindelse med

vådområdeprojekter. Nogle emner kan springes over, især ved

meget enkle projekter. Kapitlet om lovgivning i hæfte 1 indeholder

velkendt stof, mens kapitlet om detailprojektering i hæfte 3

sandsynligvis er nyt for mange.

Det er Koordinationsudvalgets håb, at kogebogen bliver et

nyttigt redskab på vejen mod de nye vådområder. Der kan iøvrigt

henvises til Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside (www.sns.dk).

More magazines by this user
Similar magazines