MAGASIN FOR PRAKTISERENDE LÆGER - Scanpublisher A/S

More documents

Recommendations

Info

eller forskrækkelse. Børnene bliver bevidstløse, stive i kroppen og hvide som en kalket væg. Efter nogle sekunder kommer der ryk i arme og ben, anfaldsvarighed 10-30 sekunder. Anfaldene skyldes ofte kortvarig asystoli eller svær bradykardi og betinges af kardiovagal hæmning. De blege affektanfald forsvinder også næsten altid før skolealderen, men 10% får tilbøjelighed til synkope som voksne. Nogle børn har både blå og blege effektanfald. Undersøgelser: Hjertestetoskopi. EKG for at udelukke langt QT-syndrom. På mistanke om jernmangelanæmi tages hæmoglobin, rødt blodbillede, reticulocytter, serum-jern og transferrin. Behandling: De fl este børn med blege effektanfald har let jernmangel og bør derfor sættes i jernbehandling, guttae glycifer 10 dråber x 2 daglig i 2-3 måneder. Behandling bør også gives ved normal hæmoglobin. SYNKOPE Kaldes også dagligdagens besvimelsestilfælde. Den hyppigste form er vasovagal synkope. Besvimelsen skyldes cebral hypoperfusion på grund af blotryksfald. Provokerende faktorer er lejeændringer, smerter, fx tandbehandling, vaccinationer, synet af blod, kvalme og opkastning eller feber. Barnet får sortnen for øjnene, kortvarig bevisthedstab, bliver stiv eller slap i kroppen og får evt. kortvarige ryk i ekstremiteterne. Huden er kold og bleg. Den vasovagale synkope kan ligne et epileptisk grand mal anfald. Behandling: Undgå provokerende faktorer. Ved optræk til anfald skal patienten sætte sig og føre hovedet ned mellem benene. Børnene bør drikke 2-3 l væske (vand) dgl. ORTOSTATISK HYPOTENSION Er almindelig i barnealderen. Diagnosen stilles ved, at barnets blodtryk og puls måles i liggende stilling og stående stilling. Et blodtryksfald på 30 systolisk og 15 diastolisk og/eller pulsstigning på 30, anses for diagnostisk. HYPERVENTILATIONSSYNKOPE Ses overvejende hos unge piger. Diagnosen stilles på det karakteristiske billed, nemlig svimmelhed, paræstesier samt bevisthedstab, forudgået af kraftig hyperventilation. Ses meget sjældent under sportsud- DE HYPPIGSTE ANFALDS<strong>FOR</strong>MER HOS SMÅ OG STØRRE BØRN ■ Under 1 år – blå og blege effektanfald – indsovningsmyoklonier – feberkramper – apnø − near miss ■ Småbørn − feberkramper − affektanfald − lipotymier − søvnrædsel ■ Større børn − ortostatisk hypotention − familiær tremor/myoklonus − benign paroxystisk positions nystagmus − vasovagal synkope − hyperventilations synkope − kardial synkope − søvnlidelser (søvnrædsel, søvngængeri) − hypoglycæmi Tabel 3. øvelse. Syntomerne kan mærkelig nok være halvsidige. Anfaldene er næsten altid et alarmsignal for psyko-social dysfunktion. KARDIAL SYNKOPE Langt QT-syndrom, WPW blok og tachyarytmi kan medføre synkope også i barnealderen. Langt QT-syndrom er arvelig og giver svær, evt. dødelig forløbende tachyarytmi. Provokeres typisk af fysisk aktivitet som sportsudøvelse eller forskrækkelse. Korrekt diagnose er vigtig, da livslang beta-blokker-behandling er vital og bedrer prognosen betydeligt. Alle patienter med sportssynkoper skal have foretaget EKG for at udelukke langt QT-syndrom. Syndromet fi ndes i fl ere varianter med og uden kongenit perceptivt høretab. BENIGN INFANTIL TREMOR/ BENIGN INFANTIL MYOKLONI Godartede ofte arvelige tilstande der debuterer i spædbarnsalderen med rysteanfald eller serier af ryk mange gange daglig. Symptomerne kan være så alarmerende, at man tror der er tale om epilepsi. Tilstanden er godartet, og symptomerne forsvinder som dug for solen i løbet af få uger eller måneder. BENIG PAROXYTISK TORTICOLLIS Sjælden tilstand med anfaldsvis tvangsdrejning af hoved af timer til dages varighed. Forsvinder spontant. Nogle får måske senere migræne. BENIGN PAROXYSTISK POSITIONS VERTIGO Er den hyppigste form for gyratorisk svimmelhed hos voksne, men ses også hos børn. Symptomerne er meget karakteristiske. Patienterne får, når de skifter stilling i sengen (lægger sig ned, skifter fra venste fra højre eller omvendt), en meget voldsom gyratorisk svimmelhed, hvor hele sengen kører eller drejer rundt. Anfaldene er kortvarige, men meget ubehagelige. Typisk kan børnene kun sove på den ene side, så de undgår svimmelhed. Symptomerne skyldes otolitter i en af buegangene i det indre øre. Symptomerne forsvinder ofte spontant, men kan fjernes ved manipulation af hovedet, så otolitterne føres ned i sacculus, hvor de ikke gør skade. Visse
ørelæger har specialeret sig i denne behandling. HEAD BANGING Små børn der ”rokker og ruller” kan gøre det af kedsomhed (forsømte børn), men det ses også hos (hyper)aktive børn, der evt. senere får ADHD eller Tourette-syndrom. Kan også ses hos autistiske børn og undertiden hos helt normale børn. REGURGITATIONSAPNØ Cyanoseanfald med fjernhed og evt. stivhed i kroppen hos 0-6 mdr. gamle babyer. Skyldes meget ofte gylpen med fejlsynkning, der fremkalder dykkerrefl eksen, dvs. spasmer i aditus laryngis for at undgå aspiration med deraf følgende apnø. Forældrene er bange for, at der er tale om forestående vuggedød, hvis hyppighed jo er faldet drastisk. Som tommelfi ngerregel kan man sige, at apnø i vågen tilstand, specielt hvis der er måltidsrelation, ikke har noget med vuggedød at gøre og altså ikke er Near Miss eller ALTE (Apparent Life Threatening Event), der anses for en risikofaktor for vuggedød. Regurgitationsapnø behandles med præparater, der tykner maden. MASTURBATION På engelsk “gratifi cation”. Er en meget almindelig tilstand. Kan ses fra tidligste spædbarnsalder. Diagnosen er let, hvis man har den i tankerne. Kan ellers let forveksles med nogle af de ovenfor nævnte anfaldsformer. SØVNRÆDSEL (NIGHT TERROR, PAVOR NOCTURNUS) En underdiagnosticeret hyppig søvnlidelse, der har meget karakteristiske symptomer. Ses hyppigst hos børnehavebørn og mindre skolebørn. Optræder typisk efter 1-2 timers søvn, hvor barnet sætter sig op i sengen, panisk angst, grædende, råbende og sparkende med hurtig puls, bleghed og dilaterede pupiller. Barnet kan ikke vækkes, og man kan ikke få kontakt med det. Anfaldene er langvarige og kan vare op til 15 min. Der er amnesi for tilfældet i modsætning til almindelige mareridt, der ofte huskes næste morgen. En ikke-farmakologisk behandling af pavor nocturnus består i at vække barnet dagligt gennem en uge ca. 1 kvarter, før anfaldet forventes at strate. Herved ændres søvnarkitekturen. Behandlingen virker i ca. 50% af tilfældene. Sovemedicin bør kun sjældent anvendes. I stedet for bruges Phenergan mikstur til småbørn (1 mg/ml, dosis 5-10 mg ved sengetid) eller clonidin (Catapresan) 25- 50 mikrogram ved sengetid. Night terror må ikke forveksles med almindelige mareridt, som er REM- IKKE-EPILEPTISKE ANFALD HOS BØRN - PATOFYSIOLOGI ■ Anoksiske (kardiovaskulære) − synkope (vasovagale og andre) − blå affektanfald (breath holding spells) − blege effektanfald (refl ex anoxic seizures) − ortostatisk hypotension ■ Hjertelidelser − tachyarytmi, blok − langt QT-syndrom (Romano-Ward, Jervel-Lange-Nielsen) ■ Migrænelidelser − migræne med aura − migræne uden aura − andre ■ Søvnlidelser − mareridt (night-mare) − søvnrædsel (night-terror, pavor nocturnus) − søvngængeri − narkolepsi − søvnapnø ■ Vertigo − benign paroxystisk positions vertigo − benign paroxystisk vertigo ■ Bevægelseslidelser − simple tics − Tourette syndrom − Benign myoklonus ■ Psyko-sociale tilstande − Münchhausen (by proxy) − funktionelle anfald (pseudo-seizures) − hyperventilationssynkope ■ Andre – feberkramper – stresskramper – hypoglykæmi – regurgitationsapnø – febervildelse relaterede. Der er tale om en arvelig søvnforstyrrelse, der ikke har relation til dagliglivets stress, adfærdsproblemer eller manglende tilpasning. Forstyrrelsen ses således ofte hos helt normale veltilpassede børn. Anfaldene forsvinder med alderen men afl øses oftest af søvngængeri. Tabel 4. LÆGE <strong>MAGASIN</strong>ET 8 23
Page 1 and 2: MAGASINET M A G A S I N F O R P R A
Page 3 and 4: Ansvarshavende: John Vabø, cand.po
Page 5 and 6: pulsbølgerefl eksionen når de cen
Page 7 and 8: Annonce indeholdende receptpligtig
Page 13 and 14: af immunogene tumorer hos individer
Page 15 and 16: 061004EN.DKI Psoriasis? Nu kan du g
Page 17 and 18: 81 årig vaskulær dement Figur 1.
Page 19 and 20: LÆGE MAGASINET 8 19
Page 21: altid før skolealderen, hyppigst f
Page 27 and 28: patienter med forøget risiko for r
Page 29 and 30: af denne korte observationsperiode

MAGASIN FOR PRAKTISERENDE LÆGER - Scanpublisher A/S

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?