frøgræs

sådan bidrager frøgræs til jordens frugtbarhed
10
Pas godt på din jord
Tidsskrift for Frøavl 4/2013
Finn Nørgaard
Frøavlskonsulent
Sydjylland
Mange landmænd oplever, at deres jord bliver vanskeligere at dyrke. den bliver mindre bekvem i forbindelse med
jordbearbejdning, jorden dræner ikke vandet ved kraftigt nedbør, og jorden bliver for kompakt med dårlig luftskifte
og reducerede udbytter til følge. Men hvordan bidrager frøgræs til jordens dyrkningsegenskaber?
Jordstrukturen skal tages alvorligt, hvis man også fremover vil have
en dyrkningssikker jord med mulighed for at høste gode udbytter.
Derfor er det nødvendigt at have mere fokus på, hvad der tilføres og
fjernes af organisk materiale fra agerjorden.
Organisk materiale i halm og stub
Halm og stub fra afgrøderne bidrager positivt til den organiske balance
i jorden (se tabel 1). På alle jordtyper vil en nedmuldning af halmen
have en gavnlig effekt på jordens dyrkningsegenskaber. På de
bedre jordtyper har det organiske materiale en strukturforbedrende
evne og skaber en jord, der er nemmere og mere bekvem at arbejde
med. På de lidt mildere jordtyper har nedmuldning af organisk materiale
en gavnlig effekt på jordens evne til at fastholde vand.
Tabel 1: Så meget organisk materiale efterlader afgrøderne
Afgrøde Halm (ton/ha) Stub (ton/ha) Total (ton/ha)
Frøgræs 5,0 4,0 - 5,0 9,0 - 10,0
Vårbyg 3,5 1,5 - 2,0 5,0 - 5,5
Vinterhvede 4,5 2,5 - 3,0 7,0 - 7,5
Kartofler 0 0,3 - 0,7 0,3 - 0,7
Organisk materiale fra halm og stub har ikke kun dyrkningsmæssige
fordele for sædskiftet. Halm og særligt halm fra frøgræs indeholder
mange næringsstoffer og har derfor en stor næringsværdi for jorden,
hvorfor den ikke uden videre bør fjernes fra sædskiftet (se tabel 2).
Dårlig jordstruktur og afdræningsforhold kan skyldes at jordens C/N
forhold ikke er i balance. Billedet viser en mark med 2. års hvede
Tabel 2: Prisfastsættelse af gødningsværdien i halm
Anders Yding
Frøavlskonsulent
Østjylland og Djursland
Afgrøde Vårbyg Vinterhvede
kg/kr. pr. ha.
Frøgræs
Kvælstof (N), kg 19 20 35
Fosfor (P), kg 2,7 3,4 14,9
Kalium (K), kg 36 57 106
Gødningsværdi pr. ha* 400 582 1.203
Gødningsværdi pr. kg halm 0,11 0,13 0,24
*Ved 50 pct. udnyttelse af kvælstof og 100 pct. udnyttelse af
P og K. Halmens gødningsværdi er beregnet ud fra følgende
priser: N: 7,5 kr. pr. kg, P: 15 kr. pr. kg, K: 8 kr. pr. kg
Kulstof/kvælstof forholdet kan forbedres
Når stub og halm nedmuldes stiger indholdet af kulstof (C) i jorden i
forhold til kvælstof (N). Det kaldes C/N-forholdet. C/N-forholdet har
betydning for hvor hurtigt omsætningen af organisk materiale forløber.
Tilføres der planterester med et højt C/N-forhold, kan det samlede
C/N-forhold blive så højt, at jordens mikroorganismer bruger af
jordens frie kvælstof for at omsætte planteresterne. Kommer C/N-
forholdet over 25, bruges der kvælstof fra jorden, men det frigives
igen, når forholdet igen kommer under 25. Et C/N-forhold på 10-14 er
normalt i danske jorder.
” Frøgræs
har en fantastisk evne til at
udvikle et stort og godt rodnet, som
øger jordens organiske materiale ”

Tabel 3: C/N forhold i efterafgrøder, halm og staldgødning Skal dæksædshalm fjernes eller snittes?
Afgrøde C/N - forhold
Olieræddike 13
Gul sennep 14
Fast staldgødning 18
Halm 80-100
Når C/N-forholdet er mindre end 25 kan planteresterne omsættes
uden nettoforbrug kvælstof. Det betyder, at f.eks. olieræddike kan
nedmuldes uden der sker en binding af jordens frie kvælstof, hvorimod
halm binder kvælstof indtil C/N-forholdet igen kommer under 25.
Derfor ser man i praksis ofte en forbigående gulfarvning efter fremspiringen
af afgrøder etableret efter nedmuldning af store halm- og
stubmængder.
Tilførsel af halm- og stubrester får antallet af mikroorganismer til at
stige. Mikroorganismerne bruger kvælstof i omsætningen af organisk
materiale. Når de dør frigøres det forbrugte kvælstof. Nedbrydningen
af det organiske materiale vil derfor på lang sigt give et øget
indhold af humus.
Frøgræs i sædskiftet øger jordens frugtbarhed
Frøgræs bidrager positivt til sædskiftet – både under og over jorden.
Frøgræs har en fantastisk evne til at udvikle et stort og godt rodnet,
som øger jordens organiske materiale. Ved samtidig at snitte frøgræshalmen
vil jorden få tilført store mængder organisk materiale
og næringsstoffer. Den øgede mængde organisk materiale i jorden
virker strukturforbedrende og vil på sigt skabe en mere dyrkningssikker
og bekvem jord med et bedre luftskifte. Jorden vil blive mere
levende og behovet for trækkraft i forbindelse med jordbearbejdning
er mindre. Samtidig vil jorden få en bedre vandholdende evne.
Rettidighed i efterårsarbejdet
De sidste par års store regnmængder i høst og lige efter høst har medført,
at efterårsarbejdet på mange ejendomme ikke er påbegyndt rettidigt.
Især på de ejendomme, hvor halmen bjærges, vil efterårsarbejdet
tit blive skubbet 7-10 dage. Dette oplevede man flere steder i
efteråret 2012, hvor vejret ændrede sig midt i september til en lang
regnvejrsperiode. Ved at ændre strategi og snitte noget af halmen kan
man komme hurtigere i gang med efterårssåningen, som er et godt
udgangspunkt for et højt udbytte. Tidlig såning af vintersæd øger også
planternes kvælstofoptagelse, hvilket giver mere robuste planter.
11
Snitning af halmen fra dæksæden kan også i flere tilfælde være den
rigtige løsning, selvom det ikke er en generel løsning, da der skal
tages højde for art og type af frøgræsudlæg. Er der udsigt til ustadigt
vejr og er jorden samtidig våd, vil et kraftigt og ensartet udlæg af
alm. rajgræs sagtens kunne vokse igennem halmlaget. Sæt en forholdsvis
høj stub, så mejetærskeren ikke har så meget materiale,
der skal snittes. Så hurtigt som muligt efter høst pudses marken på
skrå af høstretningen i 8-10 cm højde. På denne måde kan et godt
udlæg reddes i stedet for at blive ødelagt af halmrive, halmpresser,
vogne og læssemaskiner.
Landbrugets dyrkningspraksis har skabt ubalance
Gennem de sidste 30 til 40 år har dyrkningspraksis ændret sig, og
der har været for lille opmærksomhed på jordens indhold af organisk
materiale. Set over denne årrække er der blevet færre husdyrbrug
med fast staldgødning og færre ejendomme med et egentligt grovfodersædskifte.
Flere ejendomme gødes med handelsgødning eller en
kombination af handelsgødning og gylle. Mange ejendomme begyndte
at afbrænde halmen, da dyrene blev sat ud op gennem
70erne og 80erne. Senere begyndte vi at afbrænde halm i gårdfyr og
i kraftvarmeværker. Det har forrykket C/N forholdet i jorden, og
Patriotisk Selskab har i et pilotprojekt vist, at mange ejendomme på
bedre jordtyper har ubalance mellem jordens indhold af ler og
organisk materiale.
Hvad kan du gøre for din jord?
Som landmand bør man have mere fokus på, hvad organisk materiale
betyder for jordens dyrkningsegenskaber og for afgrødernes udbytte.
Ved at få taget jordprøver af kulstofindholdet i sin jord kan man få en
status på jordens kvalitet. Med denne viden kan man efterfølgende
lave en plan for sin ejendom hvor halmbjærgning, halmnedmuldning,
tilførsel af husdyrgødning og efterafgrøder kan sættes i system og
blive en naturlig del af sædskiftet, for på sigt at opretholde en sund
og dyrkningssikker jord med høje udbytter. Som planteavler skal
man have mere fokus på balancen mellem fordele og ulemper ved
salg af halm, så man ikke på den lange bane udpiner sin jord og mister
vigtige næringsstoffer og ikke mindst: får solgt sin halm for billigt.
Mindre
næringsstofudvaskning
Mindre
behov for
trækkraft
Bekvem
jord
Flere
regnorme og
mikroorganismer
Frøgræs i sædskiftet
giver bekvem jord
Bedre
luftskifte og
dræning
Tidsskrift for Frøavl 4/2013