Smagsprøve - 1914 – Da verden blev en anden
Smagsprøve - 1914 – Da verden blev en anden
Smagsprøve - 1914 – Da verden blev en anden
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Herbert Sp<strong>en</strong>cer og<br />
Francis Galton.<br />
kom hinand<strong>en</strong> til hjælp <strong>–</strong> g<strong>en</strong>sidig hjælp. Han fremførte som eksempler myrer, bier,<br />
m<strong>en</strong> også vilde heste og kvæg, som danner ring, når de angribes. Dermed havde teori<strong>en</strong><br />
om “g<strong>en</strong>sidig hjælp” h<strong>en</strong>tet støtte i tid<strong>en</strong>s mest diskuterede vid<strong>en</strong>skabelige teori.<br />
(Kropotkin, 1902) (Tuchman, 1987, original<strong>en</strong> 1962)<br />
Et andet eksempel på <strong>en</strong> anderledes fortolkning af årsagerne til d<strong>en</strong> m<strong>en</strong>neskelige<br />
udvikling finder vi i d<strong>en</strong> franske filosof H<strong>en</strong>ri Bergsons teorier om ‘Élan Vital’<br />
[livskraft]. Bergson o<strong>en</strong>tliggjorde sin teori i 1907 i bog<strong>en</strong> ‘D<strong>en</strong> skab<strong>en</strong>de udvikling’<br />
[fransk: L’évolution créatrice]. Hans teori understøttede <strong>en</strong> evolutionær udvikling,<br />
ikke i darwinistisk materialistisk retning (fysisk, kemisk), m<strong>en</strong> <strong>en</strong> udvikling drevet af<br />
livskraft (ånd og vilje). Bergsons antagelse gik ud på, at d<strong>en</strong>ne særlige livskraft eller<br />
dynamik k<strong>en</strong>detegnede alt lev<strong>en</strong>de; det var <strong>en</strong> kraft, der betød, at det lev<strong>en</strong>de g<strong>en</strong>nemgik<br />
<strong>en</strong> forandring og dier<strong>en</strong>tiering og dermed styrede d<strong>en</strong> biologiske udvikling.<br />
Et par andre eksempler viste bredd<strong>en</strong> i accept, som teorierne udløste. “<strong>Da</strong>rwins<br />
bog er betydningsfuld”, sagde Karl Marx, “og tj<strong>en</strong>er som naturvid<strong>en</strong>skabeligt grundlag<br />
for d<strong>en</strong> historiske klassekamp”. Historiker<strong>en</strong> Will Durant (1885-1981) betegnede<br />
Nietzsche som “et barn af <strong>Da</strong>rwin”. Nietzsche udtrykte sig på d<strong>en</strong>ne måde:<br />
“Liv <strong>–</strong> det betyder: bestandig at støde noget fra sig som vil dø. Liv <strong>–</strong> det betyder:<br />
at være grusom og ubønhørlig overfor alt, som gør os (og ikke kun os) svage og<br />
gamle”.<br />
Socialdarwinisme, eug<strong>en</strong>ik og eutanasi<br />
<strong>Da</strong>rwinism<strong>en</strong> fik også indflydelse på samfundsvid<strong>en</strong>skaberne. Evolutionsteoretiske<br />
begreber <strong>blev</strong> overført til beskrivelse af samfundsudvikling. Disse tanker fandt<br />
deres udspring i <strong>Da</strong>rwins halvfætter Francis Galtons (1822-1911) og d<strong>en</strong> i samtid<strong>en</strong><br />
2. del ideers nye veje<br />
137
Change language