Kapitel 2 Håndtering af den tilskadekomne - BEREDSKABSSKOLEN

Sikring af frie luftveje kan opnås ved at trække
underkæben frem, ved at rense mundhulen med
fingrene, ved sugning af mundhule og svælg eller ved
brug af tungeholder. Spærring af luftvejene skal
identificeres ved at se, lytte og føle efter
vejrtrækningsbevægelser og lyde. Åbenlys spærring
af luftvejene skal fjernes, før man forsøger at skabe
frie luftveje, idet dette nedsætter risikoen for at
spærringen flyder bagud i luftvejene.
Ad B: Ved åndedrætsstop indledes straks kunstigt åndedræt med mund-til-mund metode, via
mund-til-maske metode eller ved brug af ventilationspose. Sidstnævnte er dog forbeholdt særligt
uddannet personale. Alle tilskadekomne skal, såfremt der er mulighed for det, gives ilttilskud
snarest muligt, uanset om der er spontan vejrtrækning eller om der skal foretages kunstig
ventilation. Hvis den tilskadekomne har vejrtrækning, skal denne vurderes over en periode af ½ til
1 minuts varighed. En vejrtrækningsfrekvens under 12 pr. minut eller over 30 pr. minut skal
medføre understøttende kunstigt åndedræt. En frekvens på 12-20 pr. minut betragtes som normal,
medens en frekvens på 20-30 pr. minut nødvendiggør tæt observation. Iltmangel kan give sig
udtryk i manglende samarbejdsvilje, stridbarhed eller direkte aggressivitet hos den tilskadekomne.
Ad C: Vurdering af kredsløbet indledes med standsning af synlige blødninger, primært med direkte
tryk mod og løft af det blødende sted. Kan blødningen ikke standes på denne måde, kan
afklemning af pulsårerne mellem hjertet og det blødende sted anvendes. Herved mindskes
blodforsyningen til det blødende område, hvormed blødningen bør aftage. Afklemning af pulsåren
kræver kendskab til anatomi og metoden kræver derfor særligt uddannet personale. En sidste
metode i forbindelse med voldsomme blødninger kan være anlæggelse af knebelpres. Metoden
indebærer en fuldstændig afsnøring af blodforsyningen og vil derfor i sin yderste konsekvens
medføre total vævsdød med deraf følgende amputation. Under krigs og katastrofer kan
anlæggelse af knebelpres dog være relevant.
Blodcirkulationen skal sikres, så den tilskadekomne har en følelig puls. Ved cirkulationssvigt
indledes hjertemassage.
Ad D: Synlig læsion af kranie, hjerne eller rygsøjlen skal identificeres under dette punkt, såvel som
der skal foretages en grov vurdering af nervesystemets funktion ved vurdering af
bevidsthedsniveau, pupilstørrelse, bevægeevne og følesans. En grov vurdering af den
tilskadekomnes bevidsthedsniveau kan ske ved at afgøre, om han er vågen, svarer på tiltale,
reagerer på smertepåvirkning eller er ukontaktbar. En grundigere vurdering af bevidsthedsniveau
kan foretages med Glasgow Coma Scale (GCS), som omfatter vurdering af den tilskadekomnes
øjenåbning, verbale respons og motoriske respons. For hvert af de tre punkter scores en værdi for
det bedste respons, som tilsammen kan give fra 3 til 15 point, hvor 3 svarer til en dybt bevidstløs
person og 15 til en vågen person orienteret i tid, sted og egne data.
Ad E: Fuldstændig afklædning på skadestedet, for at identificere eventuelle skader, vil bidrage
mærkbart til afkøling af den tilskadekomne og dermed have negativ indflydelse på dennes tilstand,
hvorfor man præhospitalt må affinde sig med et kompromis. Afklædning på skadestedet bør kun
finde sted i det omfang, det er strengt nødvendigt for at identificere og behandle livstruende
læsioner i forbindelse med punkterne A-D. Fuldstændig afklædning bør kun finde sted, når den
tilskadekomne er inden døre, det være sig i ambulance eller på sygehus eller under særlige
omstændigheder på venteplads. I forbindelse med afklædning af kroppen, skal det sikres, at der
ikke foretages en unødvendig blottelse af den tilskadekomne i fuld offentlighed.
Afhængig af den tilskadekomnes tilstand vil kroppens varmetab være forøget, samtidig med at
kroppens temperaturregulering er ineffektiv, hvorfor underafkøling også kan opstå i eller behageligt
vejrlig. Underafkøling er en tilstand, som skal forhindres i at opstå, derfor skal den tilskadekomne
snarest muligt pakkes i tæpper, helst opvarmede og bringes i læ, på venteplads eller i ambulance.
Indpakningen kan eventuelt suppleres med antishockfolie.
7