Et feltstudie i identitetsskabelsen af udsendte ... - Get a Free Blog

at kende. Foruden at lære sig landets skikke, så som opførsel og påklædning, er det nødvendigt
at lære sproget for at kunne begå sig. Militæret har en jargon, der for fremmede kan være
uforståelig både etymologisk og i praksis. Endvidere er det vigtigt for fremmede at forholde sig
til soldaternes kulturelle og politiske overbevisninger, der ikke altid passer overens med det
civile samfunds idealer, eks. drab.
Siden Danmarks deltagelse i Irak og Afghanistan har der været stor opmærksomhed på de
voldsomme oplevelsers eftervirke på soldaterne og i dette farvand er der kommet lys på de hidtil
ikke-mediedækkede problemer, som veteranerne fra Balkan krigene har haft med sig. Ofte er
artiklerne og indslagene fokuserede på de negative følger af livet og arbejdet som soldat. De
omhandler de faldne, de sårede, de psykisk syge, drabene, fangerne, økonomi og politik. Selvom
mange af disse artikler og indslag i første omgang lader til at være rapporterende og støtter op
om soldaterne, der lever og arbejder i krig, så er det begrænset med succeshistorier. At der hvert
år kommer flere hundrede sunde og raske soldater hjem fra missionsområderne bliver ikke
rapporteret på samme måde. Når man læser om soldater, der hyldes til helte og som har gjort et
godt stykke arbejde, er det oftest i biografiske artikler skrevet efter deres død eller historier om
deres kamp tilbage til livet efter at være blevet hårdt såret.
Berlingske Tidende har en internet-sektion dedikeret til krigen i Afghanistan. Her findes en
beskrivelse af samtlige soldater, der er faldet siden krigens start i 2001, men ikke en eneste om
de flere tusinde, der er kommet hjem i live. Jyllandsposten har en internet-sektion, der er
tematiseret over soldater, der er vendt hjem fra missionsområder siden 1992. Ud af de 32
portrætter på hjemmesiden, har alle varige fysiske og/eller psykiske men. Der er ingen
beskrivelser af soldater, der er vendt hjem uden problemer.
En af årsagerne til, at der ikke findes artikler om soldaternes succeshistorier på disse
temasider, er soldaternes egen modvillighed til at tale med pressen. En gammel ven, med flere
udsendelser bag sig, har fortalt, at han ofte er blevet spurgt om han vil deltage i et interview eller
en undersøgelse, men siger altid fra, da han mener, at pressen kun er ude efter de traumatiske
historier og de følger der kommer deraf. Han fortæller også, at mange af hans kolleger deler
denne holdning. Som eks. kan nævnes Forsvarets beslutning om ikke at lade deres eget
pressekorps berette, at Forsvarschefen under hans besøg i Afghanistan d. 6/4 2011 var mindre
end 100 m væk fra en sprængladning, da den blev udløst. Forsvarskommandoens pressechef
Pernille Rohdemeier udtalte, at det ville være upassende at dramatisere noget, som danske
soldater oplever dagligt (Ritzau 2011). Der eksisterer en militær, og dermed også individuelle
6