Et feltstudie i identitetsskabelsen af udsendte ... - Get a Free Blog

gøremål i udsendelsen, da der var lokalt ansat personale til det. Livet som udsendt soldat var i en
vis forstand simpelt og lettere ved, at soldaterne kun skulle koncentrere sig om deres
arbejdsmæssige opgaver.
En oversergent, af andre udpeget missionsbums, med fire udsendelser på otte år i Forsvaret,
skrev i spørgeskemaet, at han godt kunne lide livet som udsendt og at dette var årsagen til, at han
gerne vil udsendes igen. Han uddybede dog ikke, hvad han mente med livet som udsendt, men
mange soldater skrev i spørgeskemaerne, at de godt kunne lide, at de hverken skulle gøre rent,
lave mad, købe ind eller vaske tøj. De skulle blot koncentrere sig om deres arbejde. Dog vil
oversergenten aldrig mere på KFOR, hvilket angiveligt hentyder til de kedelige aspekter i
missionen for en kampsoldat. Imodsætning til OKS-1 beskriver han afsavnet til familie og
venner som det sværeste ved at være udsendt og han tilbragte også sin leave med disse.
En, igen af andre udpeget, seniorsergent kunne ikke huske antallet af udsendelser i sin
karriere, men mener at have været væk i 8-8,5 år i alt. Med et gennemsnit på seks måneder, har
han været udsendt 16-17 gange. Han synes ikke det er svært at være væk hjemmefra, tilbragte
sin leave med familien og vennerne og ser frem til at planlægge sin kommende pension, når han
kommer hjem. Alligevel svarede han, at han er villig til at tage en udsendelse til, hvis det da skal
være.
Selvom de fire nævnte soldater, to seniorsergenter, en oversergent og en OKS-1, har
forskellige syn på sværhedsgraden af det at være væk hjemmefra i lange perioder, så har de et
fælles syn på, at det er en del af karrieren. Oversergenten og OKS-1 er begge sidst i 20’erne,
single uden børn, seniorsergenterne har begge langvarige forhold og den ene har børn. Til trods
for, at størstedelen af KFOR 21 var førstegangsudsendte fandtes der iblandt dem soldater, gamle
som unge, der kunne udpeges som missionsbumser/rutinemedarbejdere. Udsigten til en karriere
med flere udsendelser ser for både OKS-1 og oversergenten ud til at være tilfredsstillende for
dem begge. De kan lide at være udsendt, både livet og udfordringerne ved at arbejde under
sådanne forhold.
At fire soldater, af deres kolleger, kunne udpeges blandt flere hundrede, som værende i en
særlig kategori af soldat bekræfter, at identifikationsprocessen bliver skabt af genkendelse af
ligheder og forskelle. I et spørgsmål om hvem der er hvem og hvad der er hvad, så var
soldaterne hurtige til at svare; ”Ja, jeg er soldat, men jeg er ikke sådan én. Jeg falder ikke selv i
80