Thomas Lauridsen Lund Anne Kjestine Nielsen - Jesperfrehr.dk
Thomas Lauridsen Lund Anne Kjestine Nielsen - Jesperfrehr.dk
Thomas Lauridsen Lund Anne Kjestine Nielsen - Jesperfrehr.dk
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
1859, den 19. Februar, ægteviedes Ungkarl <strong>Thomas</strong> <strong>Lauridsen</strong> <strong>Lund</strong>,<br />
ægte Søn af Skrædder Laurids Thomsen og Hustru Ane Marie Frandsdatter<br />
i Brørup Sogn (født den 16. August 1835, vacc. den 30. August<br />
1840), og Pigen <strong>Anne</strong> <strong>Kjestine</strong> <strong>Nielsen</strong>, ægte Datter af Indersten Jens<br />
Christian Jensen og nu afdøde Hustru Elsabeth, født Poulsdatter i<br />
Jegerup (født den 3. Februar 1839, vacc. den 3. September s. a.). —<br />
Testes: 1. Laur. Pedersen, Kromand paa Magstrup Mark. 2. Mads Jørgensen<br />
fra Maltbæk. -- Brudgommens Ægtebrev, dat. Maltbæk Præstegaard<br />
den 27. December 1858, Tetens, p. Tillysningsbevis, d.d. Sommersted<br />
Præstegaard, den 6. Februar 1859, Egede Glahn.<br />
Efter Brylluppet boede de godt et Par Aar i Jegerup og paa Sottrup Mark, men<br />
omkring 1862 har de saa flyttet til Maltbæk. Her boede de i 5 Aar i hans Forældres<br />
Hus. De havde i den Tid en lille Butik, og da Huset laa i Nærheden af Skolen,<br />
var det mest med saadan, som passede til Børnene, Grifler, Pennefjer, Aftryks-<br />
billeder og Lakris og maaske ogsaa lidt Kolonial, han blev i den Tid kaldt for<br />
»<strong>Thomas</strong> Høker«. — I 1867 købte de saa det lille Husmandssted i Krogstrup ved<br />
Københoved Skov i Skrave Sogn. Der var 4 Tønder Land, saa den kunde jo ikke<br />
give nok til at leve af. — Men her blev saa deres fremtidige Hjem, og her voksede<br />
hele Børneflokken op, og her tog de ogsaa med sig mange Minder, skønt som det<br />
laa med den gamle Københoved Skov tæt ind paa.<br />
En Del af de Indtægter, som skulde til, tjente <strong>Thomas</strong> <strong>Lauridsen</strong> <strong>Lund</strong> ved<br />
Tækning af Tage. I den Tid blev næsten alle Tage tækket med Straa, og han har<br />
sikkert haft meget at gøre med dette Arbejde, for efter det jeg har hørt om ham,<br />
hår han sat en Ære i og gøre et pænt og solidt Arbejde. Han kunde tjene 2 Mark<br />
om Dagen ved dette, saa Lønnen var jo ikke stor den Gang. Om Vinteren tog han<br />
andet Arbejde, og mest var det da med Tærskning af Korn, som han hjalp med<br />
paa de større Gaarde, der var ikke Maskiner til dette den Gang, saa de maatte<br />
staa og slaa Kornet ud med en Plejl. Det var et haardt Arbejde, og det var heller<br />
ikke godt betalt, kun 50 Pfenning om Dagen, selvom han maaske har faaet Kosten<br />
paa Gaarden, saa skulde der ikke blive meget af dette. -- Der er ingen Tvivl om,<br />
at han har haft god Hjælp af sin Kone <strong>Anne</strong> <strong>Kjestine</strong>, foruden at hun har haft<br />
den store Børneflok at passe, har hun ogsaa været flink til alt forefaldende Ar-<br />
bejde, hun skal saaledes ikke have gaaet af Vejen for at slagte Dyr, som de<br />
havde paa Gaarden.<br />
I deres unge Aar oplevede de den Sejersglæde, som gik over Landet efter Krigen<br />
1848-50. Men det, som ellers satte det store Skel i Tilværelsen, blev for dem som<br />
for alle Sønderjyder Krigen i 1864. Først det smertelige Tilbagetog fra Danne-<br />
virke og Ejderen, Danmarks gamle Grænse i umindelige Tider, og derefter Dyb-<br />
bøls Fald den 18. April, saaret og veget for Overmagten maatte der sluttes en<br />
Fred, som fik de alvorligste Følger for Danmark og i særlig Grad for Sønder-<br />
jylland, for det varede ikke længe, før de nye Magthavere gjorde sig gældende. —<br />
I de første Aar har man vel trøstet sig til § 5 i Fredsslutningen 1866 mellem Preus-<br />
sen og Østrig, den som skulde give Sønderjyderne Anledning til en fri Folke-<br />
46