Thomas Lauridsen Lund Anne Kjestine Nielsen - Jesperfrehr.dk

afstemning i det nationale Spørgsmaal. Men efter Tysklands Sejer i 1870 over
Frankrig voksede dets Magt, og § 5 blev som bekendt aldrig sat ud i Livet. Vi
har ogsaa hørt om Fortyskningen i Skolerne og om den Tilspidsning af Forhol-
dene, der blev i Køllerpolitikkens Dage, det var saadanne Ting, der satte sit Præg
i alles Sind, vi maa derfor ogsaa tage det med i Betragtning, naar vi vil sætte os
ind i de Forhold, vore Bedsteforældre levede under.
Om Thomas Lauridsen Lund kan jeg desværre ikke give en personlig Karak-
teristik, men jeg har Indtrykket af, at der altid har staaet en vis Respekt af ham,
for efter det man hørte, blev han betegnet som en streng men retfærdig Mand.
Efter en Samtale, jeg fornylig havde med hans eneste nulevende Søn Frands Lund,
kom jeg ind paa dette Spørgsmaal, men han gav mig ikke Ret, han sagde, at Far
var en mild og godmodig Natur, og jeg vil ikke sige andet, end jeg blev glad, det
gjorde mig godt at høre. —
Sommeren 1899 fik han Tyfus og blev indlagt paa Gram Sygehus, og efter en
høj Feber døde han den 9. Juli. Hans Baare blev ført til den hjemlige Jord og
begravet paa Skrave Kirkegaard.
Hans Enke Anne Kjestine sad saa igen med den lille Ejendom et Par Aar, men
flyttede saa til Rødding, hvor hun boede helt til den første Verdenskrigs Dage,
men det har nok ikke været gode Forhold der i den Tid, for hun flyttede op til
Brørup og boede der de sidste Aar før sin Død. Da Afstemningsdagen den 10.
Februar 1920 nærmede sig, var hun syg og var paa Brørup Sygehus. Men hun
vilde endelig ned og stemme, Frands spurgte saa Overlægen, om dette kunde gaa
an. Ja, sagde lian, lad hende have den Glæde, der er jo alligevel ikke saa længe
igen for hende.
Og da Dagen kom, var hun med nede i Sønderjylland og gav sin Stemme for
den Sag, som i alle Aar ogsaa havde været hendes, hun var tapper, hun kendte
Forholdene bedre end nogen, og hun vilde gøre en Indsats til det sidste.
Efter at hun var kommet hjem, gik der ikke fuldt 2 Maaneder, før hun lukkede
sine Øjne for sidste Gang, hun døde den 7. April 1920 og blev begravet paa Skrave
Kirkegaard ved Siden af sin Mand. Paa Graven, som endnu er bevaret, er rejst
en pæn Mindesten.
47