DAGBOG FRA ALLAN SIMONSEN (DELTAGER ... - Weber Klubben

DAGBOG FRA ALLAN SIMONSEN (DELTAGER VED DM FOR FJERDE GANG)
Fredag
Endelig kom den weekend, vi længe havde ventet på. Slaget ved årets DM skulle denne gang
foregå i Svendborg. Derfor startede mit DM allerede fredag. Alt udstyr blev fundet frem, og jeg
drog mod mine forældres hjem i Ans. Min Far og jeg udgør holdet Son & Dad BBQ, så vi
pakkede alt det udstyr, vi skulle bruge – grill, briketter, knive, skærebræt, krydderier … Ja,
listen var lang. Men langt om længe var alt pakket ned, og bilen kunne nu trille fra det
midtjyske mod det sydfynske. Sent fredag aften ankom vi til Svendborg, hvor vi kunne tjekke
ind på hotellet, få en kop kaffe og en god nats søvn, inden to dages hårdt arbejde lå foran os.
Lørdag
Tidligt lørdag morgen vågnede jeg – nu var det nu – jeg kunne ikke sove mere. Efter et dejligt
bad og en super morgenmad stod morgenen på udpakning. Alle vores ting skulle ind under
vores halve pavillon og stilles op, så det var klar til start. Da vi havde styr på vores stand, var
det tid til at hilse på alle de gode grillvenner, vi har fået igennem årene – og de nye
konkurrenter skulle der også siges hej til.
Vi fandt hurtigt ud af, at vores pavillon-makker var af en helt anden støbning end os. Vi delte
pavillon med JDH BBQ, som var med for første gang, men det var tydeligt for os at se, at det
med at lave mad ikke var fremmed for dem. Her var der højt niveau, og vi ville få kamp til
strengen. Holdets kaptajn Morten Boros er en del af Det Danske Grill Landshold og uddannet
kok. Der er sket meget på de 4 år, vi har deltaget i DM – konkurrencen er spidset til. Og hvis vi
skulle løbe af med præmier i år, så skulle vi virkelig kæmpe hårdt.
Klokken nærmede sig 10 og holdets sidste mand – svigersøn Daniel – ankom til pladsen
sammen med det trofaste team af koner. Min mor, min søster og min kone stod klar med højt
humør, opbakning og det kvindelige touch i vores pavillon. Dugene, trofæer fra tidligere DM
og billeder blev sat op, og kl. 10.30 kunne vi hente alle de udleverede råvarer.
Nu var DM i gang. Kullene skulle tændes, de langtidskrævende råvarer skulle forberedes, og
de første indleveringer skulle vi i gang med. Da vi var tre på holdet, valgte vi hjemmefra at
dele kategorierne imellem os. På den måde havde vi noget at træne på derhjemme, selvom vi
bor langt fra hinanden – og vi vidste, hvad vi skulle lave, når DM startede. I år stod jeg for fisk
og den ”hemmelige” krydderi-udfordring. Derfor havde jeg ikke meget forberedelse og gik
straks i gang med at hjælpe mit hold.
Første indlevering var min – fisk – årets store udfordring. Selvom jeg ikke selv er den store
fiskespiser, jeg forsøger hele tiden at prøve noget nyt. Men i år kunne jeg simpelthen ikke få
fat i råvaren. Det lykkedes kun én gang at købe en multe, som vi øvede på – og så måtte det
briste eller bære. Fisken blev koldrøget og stegt, heldigvis blev det ikke råt, og vi havde den
første aflevering i hus.
Herefter var det kyllingens tur. Nu kunne jeg slappe af og hjælpe til, hvor det var muligt –
afleveringen var tilfredsstillende og kom i hus.

Nu var det så mig igen. Den hemmelige kategori skulle afleveres. Hjemmefra havde jeg forsøgt
mig med forskellige blandinger af et krydderi, der både skulle kunne bruges til kød og
grøntsager. Indleveringen sad lige i skabet, og jeg kunne nu slappe en del af, for mine
kategorier var afleveret.
Dagen fortsatte med indlevering af BBQ-sauce og derefter dagens sidste indlevering,
spareribs. Nu var energien på lavt niveau, men eftersom vi var på en plads med så mange
lækre råvarer samlet på ét sted, så måtte vi lige lidt rundt og kigge. Meget blev det ikke til,
men vi fik hurtigt indtryk af, at de mennesker, der stod rundt i boderne på pladsen brændte
lige så meget for god mad, som vi gør. De gode råvarer giver det gode resultat – det er
detaljen, der gør forskellen.
Aftenen blev brugt på en fælles familiemiddag – der var nemlig også kommet besøg helt fra
Aalborg. Min trofaste farmor og farfar var endnu en gang kørt langvejs for at være tilskuer til
DM. Men der var ikke ro på. For efter sidste indlevering var årets udfordring blevet afsløret:
søndagens første indlevering hed ”Smagen af Fyn”. Hvert hold fik en bunke fynske råvarer, og
de måtte så aflevere, hvad de ville – bare der blev brugt minimum tre af råvarerne. Snakken
gik hen over spisebordet. Hvad skulle vi lave? Vores udgangspunkt blev to
tilberedningsmåder af lammet og en kompot. Dette fik jeg ansvaret for.
Søndag
Nat. Vi startede allerede sent lørdag aften med tilberedningen af vores svinekød low & slow
og den ene tilberedning af lammet. Holdet var delt op, så én tog nattetjansen med at holde øje
med kød og grill, mens de to andre tog over tidligt søndag morgen.
Nu var jeg på igen. Lammet blev forberedt, kompotten blev lavet, smagt til, justeret, og til sidst
kunne vi aflevere et resultat, vi aldrig havde prøvet at lave før, men som vi var rigtig glade for.
Kort efter skulle næste indlevering af sted – okse. Dette er nok min hadekategori, for indtil nu
har jeg egentlig ikke fundet ud af, hvordan man kan lave denne udskæring lækker. I mine øjne
er det et kedeligt stykke kød, som hurtigt bliver gråt og kedeligt. Derfor havde vi bare lavet
det på den klassiske, amerikansk-inspirerede måde.
Herefter skulle brødet laves. Forberedelserne var startet allerede tidligt om morgenen, hvor
der var blevet æltet løs – i hånden – indtil vores kære konkurrent, Hasse, forbarmede sig over
os og lånte sin køkkenmaskine til os. Det er tydeligt at se, at vi er venner – og selv om det er en
konkurrence, så bliver holdene bundet sammen til en lille grillfamilie. Indleveringen gik, som
vi ønskede, og nu var der kun én kategori tilbage – svinekød. Kødet havde ved indlevering
været på grillen i 14 timer og var så mørt, at vi kunne trække det fra hinanden. En lækker
måde at bruge en billig og forholdsvis kedelig udskæring på.
Efter 26 timer med grillen i centrum kunne vi nu ånde lettede op. Alle indleveringer var i hus,
og vi havde ikke lavet nogen uspiselige indleveringer. Intet råt, intet brændt af. Nu stod der
blot en kæmpe opvask tilbage og utroligt mange redskaber, der skulle pakkes sammen. ’
Samtidig med dette lavede vi også holdets sidste indlevering. En indlevering, ingen andre
laver, som vi er kendt for, og som holdes i hævd fra år til år. Nemlig kage på grill. Vi havde i år
valgt en fynsk variant – brunsviger, men på midtjysk maner. Den blev lavet på grillen, delt ud

til vores kære grillvenner i nærheden samt til de besøgende gæster. Dette er nemlig et af
vores mål med DM: at lave den afsluttende kage. Ikke for at blære os, ikke fordi vi mener, vi er
bagere eller bedre til at lave kage på grill. Det handler blot om, at vi synes, det er hyggeligt og
godt at vise andre, at grillen kan bruges til andet end kød, og fordi det er en hyggelig måde at
sige tak for kampen på til de andre deltagere, når weekendens hårde konkurrence er ovre.
Herefter startede præmieoverrækkelsen på den lille scene lige ved siden af vores pavillon.
Spændingen skulle udløses: hvem var de store vindere? Kategori for kategori kom 3., 2., og 1.
pladsen på scenen, fik præmier og diplomer. Konkurrencen var hård som forventet, og der
blev givet op imod 570 point ud af de 600 mulige. Vi ventede i spænding. Det kunne være
sjovt at få en podieplads igen i år, men konkurrencen var hårdere end forventet denne gang,
og vi var absolut ikke favoritter. Ved sidste kategori var der imidlertid bonus. Vi fik 2. pladsen
for vores svinekød. En dejlig sejr. Og en præmie, vi kunne bruge – et lækkert og hurtigt
termometer.
Nu var der blot hjemturen tilbage. Alle ting blev pakket sammen og kørt ud i traileren. Vi
sagde farvel til de mange venner, sådan et DM giver – alle de mennesker, vi kun ser en gang
om året, men holder utrolig meget af. Og så vendte vi bilerne mod Jylland. Turen hjem
handlede stadig om DM. Hjemmesiden blev løbende tjekket på mobilen, for hvilke placeringer
havde vi fået i de forskellige kategorier? Endelig kom resultatet ud. Vi fik en samlet 10. plads
ud af de 23 deltagende hold. Vi kunne være glade. Godt nok skulle vi have forbedret nogle
ting, hvis vi skulle have vundet, men den gode stemning, sammenholdet og en fantastisk
hyggelig weekend var det hele værd.
Nu er der blot at vente et år, træne og arbejde hårdt – og hvis vi er heldige, kan vi vise de
andre, at selv om vi er amatører, så er vi glade amatører, der elsker at lave god mad på grill.