Glemmer du 2006/1
Glemmer du 2006/1
Glemmer du 2006/1
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
l$De mrnr llargarinelall l{<br />
1l<br />
I 1887 blev der indrettet en margarinel'abrik<br />
i svovlsyrefabrikkens<br />
tidli gere fedtraffrnaderi.<br />
Margarine var pa dette tidspunkt<br />
et meget nyt pro<strong>du</strong>kt i Danmark.<br />
Det var blevet udviklet af en<br />
franskmand Mdge-Mouri6s der af<br />
selveste k€jser Napoleon den III<br />
havde fiet den opgave at fremstille<br />
et n),t fedtpro<strong>du</strong>kt til erstatning<br />
lbr det dyre smor. Det nye pro<strong>du</strong>kt<br />
skulle vaere billigt, sd det kunne<br />
sarlges til den fattige arbejderbefolkning<br />
- desuden skulle det vere<br />
holdbart for ogse at kunne anvendes<br />
i heren og fliden.<br />
I 1869 prlesenterede Mdge-<br />
Mouries et pro<strong>du</strong>kt, der overvejende<br />
bestod af oksefedt, blandet<br />
med lidt melk og vand. Prc<strong>du</strong>ktet<br />
fik senere navnet margadne efler<br />
det gfteske ord "margaron" = vikle margarinen, og allerede omkring<br />
Ar 1900 var prc<strong>du</strong>ktionen tidoblet.<br />
Fabrikken i Kastrup var ejet af<br />
en grosserer Colding og hed<br />
"lshoj" i de forste 6r, indtil den i<br />
1896 blev til A/S Kobenhavns<br />
Margarinefabrik. Fabrikken beskaeftigede<br />
f6 arbejdere og lige si<br />
mange bodkere. Der blev pro<strong>du</strong>ceret<br />
1.000 tons margarine om irct.<br />
Fabrikken lukkede engang i<br />
slutningen af 1920'erne og bygningeme<br />
blev i stedet anvendt til<br />
en Kernisk Fabrik.<br />
alslulning<br />
Befolkningstallet i Kastrup var i<br />
1845: 494 og i 1901: 2056, til<br />
samrnenligning kan nlevnes at i<br />
Tdmby landsby var tallet i 1845:<br />
per-<br />
587 og i 1901 nojagtjg det samme<br />
5U7.<br />
le, der henforer til det perleagtige, N6r man sammenligner disse tal<br />
udseende, det halvflydende okse- har Kashup med al tydelighed udfedt<br />
havde ved stuetemperatur. viklet sig i takt med in<strong>du</strong>stdens<br />
De fgrste pro<strong>du</strong>kter var ingen vekst i omrAdet. Det er svlet at<br />
storre succes men andre lande tog lurdere erhvervsfordelingen om'<br />
ideen op og videreudviklede mar- kring 1900, men i folketallingen i<br />
garinen. Den forste margarinefa- 1901 har ca. 200 opgivet at v€re<br />
brik herhjemme blev etabloret i arbejdere og 64 var faguddannede<br />
1883 af en kobmand fra Arhus, ansatte pa glasverket. Dertil kom-<br />
Otto Monsted. Fabrikkens forste mer at man dengang ldrst og liem-<br />
ir var ikke succesdge, men effer mest boede i den by, hvor man ar-<br />
langvarige og kostbare eksperibejdede, da infi'asnul<strong>du</strong>en ikke var<br />
menter lykkcdes det at videreud- til pendling over stdae shEkninger.<br />
Qlawez da e'2. | - /4'444, <strong>2006</strong>
Change language